AF Mads Holger
211 sider mellemgaard
Mads Holger er nok mest kendt som skribent i Berlingske. Derudover er han bl.a. kirkeekspert på radio 24/7. Mads Holger er også manden, der stillede sig op og
bekendtgjorde sin mening om det konservative folkeparti - og måtte forlade partiet.
Jeg har læst nogle artikler, deltaget i et politisk debatmøde, hvor Mads Holger var en af talerne, men dette var mit første møde med hans forfatterskab.
Sproget er en rejse tilbage til første halvdel af 1900 tallet - nu har jeg som nævnt, hørt forfatteren debattere, og jeg kan sige, at han skriver som han taler. Jeg synes det passer fint til romanen og oplevede det som et plus. Derudover er romanens kapitler opbygget som små punktnedslag i hovedpersonens liv, forfatteren siger det selv i handlingen: det er næsten som om Hectors liv er en samling noveller i stedet for en samlet roman.
Hector er forældreløs efter en færdselsulykke, han bor på en institution i Svendborg, og er sommerferiebarn hos en familie i deres sommerhus i Skagen. Hector husker en sommerdag, hvor familiens døtre spiller badminton i haven, og så togturen tilbage til fyn, hvor moderen i familien overskrider hans grænser ved at spørge om Hector er forelsket i den ene datter. Herefter vokser Hector op og bliver en super god fodboldspiller, men bedst som han står for at blive mere kendt, bliver han overfaldet og må opgive karrieren. Det bringer Hector til København og kunstakademiet, hvor han også her udmærker sig ved sine evner som kunstmaler. Men da hans værker ikke opnår den ønskede berømmelse, tager Hector til Paris, hvor han bliver en anerkendt skrædder. Hector forelsker sig, tager tilbage til Danmark og finder ud af, at han ikke kan slå igennem i modebranchen. Ad omveje havner han i hjembyen, hvor han møder byens præst, der bliver årsagen til endnu et stort skifte.
Historien er skrevet i 3. person, hvilket altid giver en mere distanceret tilgang til figuren, det gør den også her. Ydermere kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på Hector, jeg er beskuer til hans liv, men jeg bliver aldrig deltager. Til gengæld er der mange samfundskritiske passager fx. komfirmanden, der ikke tror på gud, men så afgjort er nødt til at bliver konfirmeret med tanke på festen og de dyre gaver. Metro opgravningen af store dele af København, og endelig et fint portræt af overklassen og pressens magt.
Hector er en vag mand, der lader sig styre af mænd. Hver gang hans liv ændres, er det mænd, der åbner hans øjne for mulighederne. Kvinderne i Hectors liv, er derimod roden til meget ondt. Hector lader sig misbruge og evner ikke selv at tage ansvar for eget liv.
Forfatteren beskriver Hectors liv som en beretning fra et afmaskuliniseret samfund. Nuvel den mission er lykkedes til fulde, men jeg må så bare, i al stilfærdighed, påpege, at det så afgjort også er Hectors fortjeneste, for han er i den grad en mand, der lader sig styre af andre og kører på "frihjul"
En frisk og finurlig roman, der trods fraværet af solide figurer, var en fin læseoplevelse.
© Bognørden
Hector er forældreløs efter en færdselsulykke, han bor på en institution i Svendborg, og er sommerferiebarn hos en familie i deres sommerhus i Skagen. Hector husker en sommerdag, hvor familiens døtre spiller badminton i haven, og så togturen tilbage til fyn, hvor moderen i familien overskrider hans grænser ved at spørge om Hector er forelsket i den ene datter. Herefter vokser Hector op og bliver en super god fodboldspiller, men bedst som han står for at blive mere kendt, bliver han overfaldet og må opgive karrieren. Det bringer Hector til København og kunstakademiet, hvor han også her udmærker sig ved sine evner som kunstmaler. Men da hans værker ikke opnår den ønskede berømmelse, tager Hector til Paris, hvor han bliver en anerkendt skrædder. Hector forelsker sig, tager tilbage til Danmark og finder ud af, at han ikke kan slå igennem i modebranchen. Ad omveje havner han i hjembyen, hvor han møder byens præst, der bliver årsagen til endnu et stort skifte.
Historien er skrevet i 3. person, hvilket altid giver en mere distanceret tilgang til figuren, det gør den også her. Ydermere kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på Hector, jeg er beskuer til hans liv, men jeg bliver aldrig deltager. Til gengæld er der mange samfundskritiske passager fx. komfirmanden, der ikke tror på gud, men så afgjort er nødt til at bliver konfirmeret med tanke på festen og de dyre gaver. Metro opgravningen af store dele af København, og endelig et fint portræt af overklassen og pressens magt.
Hector er en vag mand, der lader sig styre af mænd. Hver gang hans liv ændres, er det mænd, der åbner hans øjne for mulighederne. Kvinderne i Hectors liv, er derimod roden til meget ondt. Hector lader sig misbruge og evner ikke selv at tage ansvar for eget liv.
Forfatteren beskriver Hectors liv som en beretning fra et afmaskuliniseret samfund. Nuvel den mission er lykkedes til fulde, men jeg må så bare, i al stilfærdighed, påpege, at det så afgjort også er Hectors fortjeneste, for han er i den grad en mand, der lader sig styre af andre og kører på "frihjul"
En frisk og finurlig roman, der trods fraværet af solide figurer, var en fin læseoplevelse.
Du er ikke helt enig med Politiken:
SvarSlethttp://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE2999528/mads-holger-svaelger-i-ordet-endskoent-i-opstyltet-roman/
Jo i dele af kritikken, men jeg synes den er et frisk pust, hvor Politikens anmelder jo har læst tidligere udgivelser, og synes den mangler udvikling :)
Slet