AF Mads Nygaard
.jpg)
314 sider People´s Press
Frø er forfatterens 5. roman Læs mere om forfatteren her, det er mit
første møde med ham, og da forgængerne har høstet stor ros, er forventningerne i top.
Frø er en helt fantastisk velskrevet roman, sprogligt bragte den mig i himmerige, og havde det ikke været for den mareridtsagtige handling ville mine hænder ikke have sluppet de øvre lag endnu - Det her er godt - rigtig godt.
Frø handler om den tunge sociale arv. Solveig er født og opvokset i Hirtshals, hun bor stadig hjemme på gården hos hendes kærlige forældre, der lever livet til faste tidspunkter og aldrig viser følelser. Solveig arbejder på den lokale fiskefabrik, går på værtshus i weekenderne, og er i det hele taget dødtræt af livet i Hirtshals. Fritjof er født og opvokset i Købehavn, som søn af en fransk kok, der smuttede kort efter fødslen, og en dybt alkoholiseret mor, der arbejder som tjener indtil alkoholismen tager helt over. Fritjof bliver
ladt alene dagligt, moderen glemmer alt fra mad, over personlig hygiejne, til fødselsdage.
Hun husker udelukkende at vågne af rusen sent på aftenen, tage makeup på og tage en
tour rundt på byens værtshuse, for at komme hjem med forskellige fremmede mænd. Fritjof søger ind i hæren og bliver en af de første danske frømænd, her er al den ro, renlighed og regelmæssighed, han har behov for - og han elsker det. En dag kommer han i avisen oppe i Hirtshals i forbindelse med en "landskamp" mellem danske og norske frømænd, der får Solveig øje på ham og sætter jagten ind på den mand, hun mener kan give hende det liv hun går og sukker efter. Fritjof og Solveig flytter sammen i Fritjofs tjenestebolig på Sjælland, og Svend kommer til verden. Men Fritjof har sådan set nok i sit frømandsliv og Solveig kan ikke magte altid at være i anden række, derfor udvikler hun et alkoholmisbrug. Fritjof kan godt se, at hans mors historie gentager sig selv, men han evner ikke at tage hul på hverken dialogen med Solveig eller at favne Svend. Svend er et barn med store problemer, han lukker sig hurtigt ind i sin egen verdens beskyttelse mod faderens hårhed og fravær, og moderens misbrug. Han ville nok have en diagnose som autist i dag, men da forældrene ikke ser ham, vokser han op uden at få hjælp til sine anderledes oplevelser af verden, og da han bliver far begynder han både at overtage sin fars handlemåder og sin mors hang til alkohol. Gentages den sociale arv eller evner Svend at bryde den?
Frø er virkelig sublim fortællekunst, personerne er sprællevende i alle deres udstillede mangler og forcer. Udover den virkelig sørgelige historie om, hvordan børn skades af
deres forældres handlinger, er dette også en roman, der trækker smilet frem. Humoren træder igennem sine steder, hvilket er tragikomisk på højt plan.
Selv om dette er en roman, der strækker sig over tre generationer, er den på mange måder en samtidsfortælling. Der er intet nyt i virkningen af den sociale arv, men Mads Nygaard har altså skrevet en roman, der emmer af svigt, men samtidig rummer håb. Den er på alle måder en grum historie, men den indeholder en helt fantastisk dybde, der både indfanger læseren, sætter livet i perspektiv og aftvinger læserens holdninger.
Frø er en helt fantastisk velskrevet roman, sprogligt bragte den mig i himmerige, og havde det ikke været for den mareridtsagtige handling ville mine hænder ikke have sluppet de øvre lag endnu - Det her er godt - rigtig godt.
Frø handler om den tunge sociale arv. Solveig er født og opvokset i Hirtshals, hun bor stadig hjemme på gården hos hendes kærlige forældre, der lever livet til faste tidspunkter og aldrig viser følelser. Solveig arbejder på den lokale fiskefabrik, går på værtshus i weekenderne, og er i det hele taget dødtræt af livet i Hirtshals. Fritjof er født og opvokset i Købehavn, som søn af en fransk kok, der smuttede kort efter fødslen, og en dybt alkoholiseret mor, der arbejder som tjener indtil alkoholismen tager helt over. Fritjof bliver
ladt alene dagligt, moderen glemmer alt fra mad, over personlig hygiejne, til fødselsdage.
Hun husker udelukkende at vågne af rusen sent på aftenen, tage makeup på og tage en
tour rundt på byens værtshuse, for at komme hjem med forskellige fremmede mænd. Fritjof søger ind i hæren og bliver en af de første danske frømænd, her er al den ro, renlighed og regelmæssighed, han har behov for - og han elsker det. En dag kommer han i avisen oppe i Hirtshals i forbindelse med en "landskamp" mellem danske og norske frømænd, der får Solveig øje på ham og sætter jagten ind på den mand, hun mener kan give hende det liv hun går og sukker efter. Fritjof og Solveig flytter sammen i Fritjofs tjenestebolig på Sjælland, og Svend kommer til verden. Men Fritjof har sådan set nok i sit frømandsliv og Solveig kan ikke magte altid at være i anden række, derfor udvikler hun et alkoholmisbrug. Fritjof kan godt se, at hans mors historie gentager sig selv, men han evner ikke at tage hul på hverken dialogen med Solveig eller at favne Svend. Svend er et barn med store problemer, han lukker sig hurtigt ind i sin egen verdens beskyttelse mod faderens hårhed og fravær, og moderens misbrug. Han ville nok have en diagnose som autist i dag, men da forældrene ikke ser ham, vokser han op uden at få hjælp til sine anderledes oplevelser af verden, og da han bliver far begynder han både at overtage sin fars handlemåder og sin mors hang til alkohol. Gentages den sociale arv eller evner Svend at bryde den?
Frø er virkelig sublim fortællekunst, personerne er sprællevende i alle deres udstillede mangler og forcer. Udover den virkelig sørgelige historie om, hvordan børn skades af
deres forældres handlinger, er dette også en roman, der trækker smilet frem. Humoren træder igennem sine steder, hvilket er tragikomisk på højt plan.
Selv om dette er en roman, der strækker sig over tre generationer, er den på mange måder en samtidsfortælling. Der er intet nyt i virkningen af den sociale arv, men Mads Nygaard har altså skrevet en roman, der emmer af svigt, men samtidig rummer håb. Den er på alle måder en grum historie, men den indeholder en helt fantastisk dybde, der både indfanger læseren, sætter livet i perspektiv og aftvinger læserens holdninger.
Jeg var vild med Frø, både i sin formidling og i sit tema er det en roman helt i top, den fangede fra først til sidst og er en af de bedste socialrealistiske romaner i nyere tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar