Den sidste akt

AF Mari Jungstedt

289 sider Peoples Press

Den sidste akt er 10. bind i serien om politifolkene Knutas & Jacobsen, og journalisten Johan og hans hustru Emma. . Jeg har været med fra starten, har ofte været godt underholdt og skulle naturligvis også læse denne nyeste. Læs om serien og et par anmeldelser af tidligere udgivelser, under dette indlæg.

En af grundene til at jeg holder af Mari Jungstedts romaner er, at hun altid serverer hyggekrimier på et yderst letlæseligt niveau. Således er også denne tiende, en herlig omgang, små kapitler og de tre spor er tydeligt markeret, så det er sådan set bare at læne sig tilbage og lade siderne vende sig selv.

Romanen er opbygget i tre spor: Handlingen omkring mordet på journalisten Erica. Hun bliver fundet på sit hotelværelse, da hun ikke møder op til en planlagt arbejdsopgave. Det viser sig hurtigt, at Erica har haft mandligt selskab på værelset, og at hun har været i det lokale Romateater aftenen inden hun dør. Men ingen synes at have set hende på teatret, og hvem er den mand, der tydeligvis har været på værelset? Knutas og Karin skal igen forsøge at opklare sagen, og det mens Knutas ligger i skilsmisse, og nu vover, at tænke over fremtiden, og om den omhandler Karin. Det andet spor er en gammel og tilbagevendende sag: Politiasstistenten Karin lod for år tilbage, en kvindelig morder stikke af, politiet verden over, har siden ledt efter hende uden held - men nu er Vera og kæresten spottet på Gran Canaria. Men er det Vera, og lykkes det at anholde hende? Det tredje spor, er en dagbog skrevet af en gift kvinde, der indleder et forhold til en ung skuespiller. Men hvor han vil have sex og uforpligtende underholdning, bliver kvinden meget hurtigt besat af ham, og har mere end svært ved at acceptere hans beslutning om fremtiden. Sporene løber sammen, men hvem kender hvem, og mere præcist; hvem siger sandheden?

Jungstedt kan også kunsten at bygge solide og realistiske personportrætter. Det gør hun også her. Jeg er med inde i personernes tanker og handlinger, specielt sporet med den forelskede kvinde, er yderst levende beskrevet. Og så holder jeg af de "faste" firgurer: Knutas, Karin, Johan & Emma - så en stor del af fornøjelsen er også at komme tilbage til dem, og se hvordan deres liv former sig.

Politiets del er også denne gang solidt, levende og realistisk. Det er solidt benarbejde, ikke for mange lette løsninger eller "superman" præstationer. Læseren er med hele vejen gennem opklaringen, det er en af de største forcer, i min optik.

Men, denne gang mangler der et kapitel - forstået på den måde, at jeg sidder en smule uforløst tilbage. Sløjferne bindes på fineste vis, plottet holde hele vejen - Men jeg mangler baggrunden - hvorfor? Og det er faktisk rigtig ærgerligt, for havde forfatteren leveret, også på det punkt, så havde sidste akt, været en super god krimi.

Udover mit ene kritikpunkt, er det en solid krimi. God og let underholdning, og trods de små tilbageblik, kan nye læsere sagtens begynde her. De små kapitler og det herlige sprog, gør den yderst velegnet som sommerlæsning. Kommer der flere, er jeg klar.

Udkommet i serien:

1 Den du ikke ser

2 I den stille nat

3 Den inderste kreds

4 Den døende dandy

5 I denne søde sommertid

6 Den mørke engel

7 Den dobbelte tavshed

8 Den farlige leg:

Mari Jungstedt er tilbage – Og hendes fans vil elske denne nyeste i rækken :)

Bogen er velskrevet, sproget meget letlæseligt og flydende, hvilket gør den til en rigtig pageturner. Dialogerne er for det meste fine, det eneste jeg synes trækker en del ned, er den ufattelig naive og glorificerende omtale af mode delen… Det er hele tiden: den mest feterede, den smukkeste, den mest berømte osv. Det må Jungstedt gerne skrue ned for i de fremtidige krimier.

Persongalleriet er mangfoldigt, det er en blanding af helt dybe indre beskrivelser og let overfladiske beskrivelser. Specielt Agnes delen er ualmindelig godt beskrevet, i al sin aktualitet og gru – Hun sidder stadig på min nethinde. I vanlig Jungstedt stil er også denne bog fyldt med levende mennesker og fram for alt: levende omgivelser, hvilket er et stort plus.

Politidelen fylder forbavsende lidt i denne krimi, de er der, men de fører en langt mere tilbagetrukket tilværelse, det ærgrer mig lidt, da jeg faktisk husker denne del som god fra de tidligere i serien. Denne gang er de, udover den lidt anonyme gennemgang af sagen, en smule for heldige, der mangler ordentlig gennemgang af beviser og løsninger og de bliver noget amatøragtige til tider.

Plottet holder til gengæld hele vejen, selv om man kan gætte noget af løsningen forholdsvis tidligt, er der både spænding, nerve og indhold hele vejen til slutningen. At vi derudover kommer ind i den tids aktuelle verden af unge pigers higen efter unaturlige kropsmål og spiseforstyrrelser, gør krimien til en samfunds-reminder samtidig med at den underholder.

Den var let til bens flere gange, og hører klart til i den let-læslige krimi ende – Men jeg var underholdt, tilstedeværende og blev fastholdt hele vejen – Så jeg gentager Jungstedt fans vil blive ellevilde med denne nye i rækken…. God læselyst

9 Det fjerde offer:

Jungstedt fortsætter hvor hun slap. Det fjerde offer er niende bind i serien om Knutas, Karin og Johan på Gotland. Den er præcis ligeså glidende og velskrevet som de øvrige i serien. Jungstedt formår at skrive letlæselige "hygge-krimier" der fanger læseren fra første færd.  Denne gang er handlingen delt i fire dele: Knutas/Karin - Johan - og så tilbageblik på hændelser 16 år tidligere og endelig en del omkring en gerningsmand. Som forfatteren startede på sidst, fylder politiets arbejde stadig mindre i hendes bøger. Hovedvægten er lagt på de øvrige medvirkende - Det synes jeg egentlig ikke rigtigt om, der mangler noget synes jeg, specielt fordi det tager noget af tidligere tiders spænding af handlingen. Persongalleriet om omgivelserne er som vanligt, yderst levende og realistiske. Alle handlinger er realistiske, der er ingen hovsa løsninger eller overspringshanlinger - og dét skal Jungstedt altså stadig belønnes for. Plottet holder også hele vejen, læseren bliver indbudt til at gætte med, men trods de mange bolde, der kastes i luften, gribes de fleste på finest måde i slutningen. Alt i alt endnu en solid letlæselig krimi i hyggeenden af skalaen, men igen i bedste Jungstedt stil