AF Esben Mielonen Krogh
136 sider Kahrius
Snylteren er forfatterens debutroman Læs mere her.
Forfatteren lover en kynisk og surrealistisk roman - det skal jeg i den grad love for, at han leverer. Romanen er velskrevet, bortset fra at den trænger til en korrekturlæsning og redigering, er den usædvanlig levende og meget hurtigt læst.
Jeg var en anelse bekymret over den meget korte roman, 136 sider er vel nærmest at betegne som en novelle. Men jeg belev positivt overrasket på denen front, den "fylder" meget mere end den syner.
Romanen handler om magt, sex og kynisme. Gitte er tidligere TV vært, nu hjemmegående hustru for hendes mand, politikeren Erik. Efter datteren Sille er flyttet hjemmefra keder hun sig, og er gået i gang med at skrive en bog. Erik er på vej til regeringsmagten efter 8 år med en rød regering. Erik lejer deres portnerbolig ud til kunstneren Alex, der meget snart maler mere på Eriks kone Gitte, end på lærredet. Alex og hans bedste ven svenske Nicklas er uadskillelige, og trods Gittes modvilje, ender hun i en meget prekær situation med de to venner. Alexs tidligere kæreste Sacha forsøger at forføre Gitte, og i det hele taget, er Gitte snart rullet ind i Alexs spind. Erik tryner sig vej hen over venner og partifæller for at få magten i Danmark, og inden længe er også han fanget af Alex. Alex er omdrejningspunktet, hvilket bliver helt konkret da Sille fortæller sine forældre, at hun venter barn... Med Alex.
Kynismen driver i alle figurer, alle som èn er egocentrerede, naive og tænker ikke en eneste positiv tanke om andre mennesker. Faktisk er jeg afhængig af at kunne relatere til personerne når jeg læser, det kunne jeg på intet tidspunkt her, præmissen var en anden, og den var let at følge. Desværre savnede jeg reelle personer, alle handlinger og ytringer er så groteske i fremførelsen, at det ikke på den korte plads levnes rum til en egentlig fordybelse - og det er altså en stor mangel for mig. At alle figurer er usædvanlig frastødende hører med til romanen præmis, men i min optik, er de blevet for surrealistiske. Og trods den ellers gode start, bliver fortællingerne for mange og for uvedkommende hen mod slutningen - her kunne forfatteren med stor fordel have uddybet, gjort personerne levende og brugt flere sider.
Romanen rummer mange groteske karikaturer fra virkelighedens verden; politisk er det bl.a. Liberal alliance, og Johanne Schmidt Nielsen, krydret med meget slibrige skandaler, med mere eller mindre hold i virkeligheden. Mads & monopolet (mit favorit weekend program) får en tur i møllen, og sådan bliver det ved. Beretningerne omkring politik, er nok de steder jeg havde sværest ved at holde tæerne på plads - det blev pinligt.
Alt i alt en frisk og meget original roman. Jeg kan med stor sikkerhed sige, at jeg ikke tidligere har læst noget lignende. Jeg ville som nævnt meget gerne have haft solide personer, og en begrænsning i hændelser. Jeg køber præmissen omkring det surrealistiske, men mere er ikke altid bedre. Jeg vil gerne honorere potentialet, for det er der i rigelige mængder, og komme med et ydmygt ønske om mere realisme og mere dybde i den næste roman - for der bør komme flere, for originaliteten og evnerne er der.
Forfatteren lover en kynisk og surrealistisk roman - det skal jeg i den grad love for, at han leverer. Romanen er velskrevet, bortset fra at den trænger til en korrekturlæsning og redigering, er den usædvanlig levende og meget hurtigt læst.
Jeg var en anelse bekymret over den meget korte roman, 136 sider er vel nærmest at betegne som en novelle. Men jeg belev positivt overrasket på denen front, den "fylder" meget mere end den syner.
Romanen handler om magt, sex og kynisme. Gitte er tidligere TV vært, nu hjemmegående hustru for hendes mand, politikeren Erik. Efter datteren Sille er flyttet hjemmefra keder hun sig, og er gået i gang med at skrive en bog. Erik er på vej til regeringsmagten efter 8 år med en rød regering. Erik lejer deres portnerbolig ud til kunstneren Alex, der meget snart maler mere på Eriks kone Gitte, end på lærredet. Alex og hans bedste ven svenske Nicklas er uadskillelige, og trods Gittes modvilje, ender hun i en meget prekær situation med de to venner. Alexs tidligere kæreste Sacha forsøger at forføre Gitte, og i det hele taget, er Gitte snart rullet ind i Alexs spind. Erik tryner sig vej hen over venner og partifæller for at få magten i Danmark, og inden længe er også han fanget af Alex. Alex er omdrejningspunktet, hvilket bliver helt konkret da Sille fortæller sine forældre, at hun venter barn... Med Alex.
Kynismen driver i alle figurer, alle som èn er egocentrerede, naive og tænker ikke en eneste positiv tanke om andre mennesker. Faktisk er jeg afhængig af at kunne relatere til personerne når jeg læser, det kunne jeg på intet tidspunkt her, præmissen var en anden, og den var let at følge. Desværre savnede jeg reelle personer, alle handlinger og ytringer er så groteske i fremførelsen, at det ikke på den korte plads levnes rum til en egentlig fordybelse - og det er altså en stor mangel for mig. At alle figurer er usædvanlig frastødende hører med til romanen præmis, men i min optik, er de blevet for surrealistiske. Og trods den ellers gode start, bliver fortællingerne for mange og for uvedkommende hen mod slutningen - her kunne forfatteren med stor fordel have uddybet, gjort personerne levende og brugt flere sider.
Romanen rummer mange groteske karikaturer fra virkelighedens verden; politisk er det bl.a. Liberal alliance, og Johanne Schmidt Nielsen, krydret med meget slibrige skandaler, med mere eller mindre hold i virkeligheden. Mads & monopolet (mit favorit weekend program) får en tur i møllen, og sådan bliver det ved. Beretningerne omkring politik, er nok de steder jeg havde sværest ved at holde tæerne på plads - det blev pinligt.
Alt i alt en frisk og meget original roman. Jeg kan med stor sikkerhed sige, at jeg ikke tidligere har læst noget lignende. Jeg ville som nævnt meget gerne have haft solide personer, og en begrænsning i hændelser. Jeg køber præmissen omkring det surrealistiske, men mere er ikke altid bedre. Jeg vil gerne honorere potentialet, for det er der i rigelige mængder, og komme med et ydmygt ønske om mere realisme og mere dybde i den næste roman - for der bør komme flere, for originaliteten og evnerne er der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar