AF Helen Schulman
242 sider Gyldendal
Romanen er forfatterens internationale gennembrud, den har fået fine ord med på vejen af de amerikanske anmeldere, og nu får danskerne så også mulighed for at læse den.
Romanen er velskrevet, kapitlerne er opdelt således at, primært de tre hovedpersoner, har fået hver deres mulighed for at beskrive sagen set fra deres side. Det var let at holde styr på tid og sted, hvilket er medvirkende til at romanen er herlig letlæselig.
Familien Bergamot er netop flyttet til New York. Familien består af far Richard, en succesfuld karrieremand, der har meget lange arbejdsdage, og sjældent deltager i noget omkring børnene. Mor Elizabeth (Lizzie) der har en Phd. men opgav at arbejde, så hun kan være hjemmegående husmor og se efter børnene. Sønnen Jack er 15 år, han har svært ved at falde til i New York, men har fundet nogle få venner. Han er forelsket i en pige, der desværre allerede har en kæreste. Datteren Coco er 6 år, adopteret fra Kina da Lizzie og Richard ikke selv kunne få flere børn. Coco lever et overklasse-barneliv med ballet, dans og alt serveret på et sølvfad. På overfladen har familien det godt, de er ikke stenrige, men børnene er kommet ind på byens "rigtige" skole, hvor pengene ikke mangler. Lizzie drikker kaffe med veninderne og hyggesludrer når hun henter og bringer Coco. Jack er en mønsterelev og klarer sig bogligt rigtig godt - men en aften går alt galt for familien. Jack tager til en fest med vennerne, drikker for meget og da pigen han er forelsket i, dukker op med sin kæreste tager han det næstbedste; en ung 14 årige pige kaster sig over ham, og han går langt med hende, inden han stopper og siger til hende, at hun er for ung. Dagen efter ligger der en pornografisk video fra pigen i hans mail - hun opfører et "liveshow" for ham, og spørger, om han stadig mener hun er for ung! Uden at tænke over det, sender Jack videoen videre til hans bedste ven, og indenfor få timer er videoen gået viral. Og fra det øjeblik er der intet af den velfungerende familie tilbage!
Romanen har rigtig mange aspekter, først og fremmest er den på en måde en glimrende samtidsroman, problematikken omkring de unges internetvaner er jo yderst aktuel. Hvad kan man tillade at dele, hvad er mobning, er det børneporno osv. Dernæst er den et rigtig fint billede på, hvordan en, på overfladen, "lykkelig og succesfuld" familie, falder fra hinanden, når de kunstigt opsatte vægge rives ned. Endelig er den også en rigtig fin fortælling om, hvad der kan ske, når penge og karriere overskygger mennesket.
På den ene side er romanen typisk amerikansk, nogle af konsekvenserne ville næppe blive så groteske her i DK. Men de forsømte familier og overklasseforældrene er jo ikke kun et amerikansk billede. Romanen kan derfor sagtens, med moderationer, videreføres til at foregå i læserens baghave.
Jeg læste en roman, hvor moral kæmper mod beskyttelse, en roman der sætter tanker i gang og ikke blot underholder. Alle sider er fint portrætteret og belyst, og netop derfor er den vedkommende, realistisk og velskrevet.
© Bognørden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar