AF Ritt Bjerregaard
340 sider Politikens Forlag
Ritt Bjerregaard har hele mit liv, været en markant politiker - på godt og ondt. Og da jeg er meget politisk interesseret, var denne biografi naturligvis en must read for mig.
Ritt fortæller her i første bind, levende og meget vedkommende om hendes liv, Danmarks forandring op igennem årtierne og løfter en lille flig af det politiske tæppe. Det er ikke en slavisk kronologisk fortælling, Ritt har valgt punktnedslag i livet og springer ofte i både tid og sted - det krævede en anelse tilvænning, men helheden blev slugt.
Ritt voksede op i en gængs arbejderfamilie på Vesterbro i København. Faderen var forsørger og moderen var i mange år hjemmegående med de tre børn, hvoraf Ritt var den ældste. Faderen var børnehjemsbarn og moderen fra en fattig familie, så begge Ritts forældre satte tidligt en ære i at opdrage deres børn med kærlighed og frem for alt, at give dem muligheder i livet. Ritt bliver tidligt en pige, der elsker at være centrum, hun sætter ikke på noget tidspunkt sit lys under en skæppe, og tager godt for sig af livets retter. Således kommer hun både i mellemskole og på gymnasiet, men ender med at vælge læreruddannelsen frem for gymnasiet. Ritt har tidligt en plan om at blive lærer - og en rigtig god en af slagsen. Hun vil hjælpe de svage elever til successer i skolen. Og Ritt bliver lærer, hun møder sin mand Søren da han underviser hende på seminariet. Søren får en stilling på universitetet i Odense og parret rykker til fyn, hvor Ritt både underviser og takker ja til at blive folketingskandidat for socialdemokratiet. Søren og Ritt fravælger børn, men lever til gengæld et meget anderledes familieliv, i et meget åbent ægteskab, der både giver plads og rum til arbejde og andre kærester.
Dette første bind er en personlig fortælling, det politiske berøres kun sporadisk, for det her er fortælingen om personen Ritt Bjerregaard. Hun har været en ofte fremtrædende del af mit politiske baggrundstæppe, jeg husker hende som en hård dame, der står på mål for sine meninger. Sådan har personen Ritt også levet sit liv, fortællingen er en stor kærlighedserklæring til forældrene - specielt faderen. Den er varm, informativ og meget vedkommende. For mens Ritt vokser op, ændrer samfundet sig markant, og fortælleren Ritt har evnet at få alle siderne med, og læseren får en sublim indsigt (eller gensyn) med tidernes store ændringer. Tre generationers blik på samfundet, og jeg må bare konstatere, at det virker - virkelig godt.
Mens jeg ser frem til anden del, den politiske, vil jeg glædes over at have været gæst i Ritts og Danmarks fremgang. Om du er politisk interesseret eller ej, så er dette en biografi, der bare må læses, for dette er meget mere end "bare" Ritt.
© Bognørden
Ritt fortæller her i første bind, levende og meget vedkommende om hendes liv, Danmarks forandring op igennem årtierne og løfter en lille flig af det politiske tæppe. Det er ikke en slavisk kronologisk fortælling, Ritt har valgt punktnedslag i livet og springer ofte i både tid og sted - det krævede en anelse tilvænning, men helheden blev slugt.
Ritt voksede op i en gængs arbejderfamilie på Vesterbro i København. Faderen var forsørger og moderen var i mange år hjemmegående med de tre børn, hvoraf Ritt var den ældste. Faderen var børnehjemsbarn og moderen fra en fattig familie, så begge Ritts forældre satte tidligt en ære i at opdrage deres børn med kærlighed og frem for alt, at give dem muligheder i livet. Ritt bliver tidligt en pige, der elsker at være centrum, hun sætter ikke på noget tidspunkt sit lys under en skæppe, og tager godt for sig af livets retter. Således kommer hun både i mellemskole og på gymnasiet, men ender med at vælge læreruddannelsen frem for gymnasiet. Ritt har tidligt en plan om at blive lærer - og en rigtig god en af slagsen. Hun vil hjælpe de svage elever til successer i skolen. Og Ritt bliver lærer, hun møder sin mand Søren da han underviser hende på seminariet. Søren får en stilling på universitetet i Odense og parret rykker til fyn, hvor Ritt både underviser og takker ja til at blive folketingskandidat for socialdemokratiet. Søren og Ritt fravælger børn, men lever til gengæld et meget anderledes familieliv, i et meget åbent ægteskab, der både giver plads og rum til arbejde og andre kærester.
Dette første bind er en personlig fortælling, det politiske berøres kun sporadisk, for det her er fortælingen om personen Ritt Bjerregaard. Hun har været en ofte fremtrædende del af mit politiske baggrundstæppe, jeg husker hende som en hård dame, der står på mål for sine meninger. Sådan har personen Ritt også levet sit liv, fortællingen er en stor kærlighedserklæring til forældrene - specielt faderen. Den er varm, informativ og meget vedkommende. For mens Ritt vokser op, ændrer samfundet sig markant, og fortælleren Ritt har evnet at få alle siderne med, og læseren får en sublim indsigt (eller gensyn) med tidernes store ændringer. Tre generationers blik på samfundet, og jeg må bare konstatere, at det virker - virkelig godt.
Mens jeg ser frem til anden del, den politiske, vil jeg glædes over at have været gæst i Ritts og Danmarks fremgang. Om du er politisk interesseret eller ej, så er dette en biografi, der bare må læses, for dette er meget mere end "bare" Ritt.
Den er hermed røget på min må-læses liste.
SvarSlet