En moderne slægtsgåde
AF Eva Maria Fredensborg
326 sider Politikens Forlag
Denne slægtsgåde er en ny genre fra forfatteren. Hun har tidligere skrevet en krimitrilogi
Læs mere om forfatteren her - og se tidligere udgivelser under denne anmeldelse.
Det hvide mørke er, helt i vanlig Fredensborg stil, yderst velskrevet. Sproget er levende og flyder, de forskellige skrivemetoder, kommer til at danne en fin helhed.
Emma er biolog, hun har skrevet to bøger, der aldrig rigtig er slået igennem. Hun bor sammen med kæresten, og ser sine forældre til ugentlige middage. En aften da hun ankommer hos forældrene, overhører hun en samtale, hvor det fremgår, at Emmas farfar slet ikke er hendes biologiske farfar - og nu lader det til, at den gamle mand har brug for støtte. Emma beslutter sig for at finde sin biologiske farfar Harald, og drager rask afsted mod Sønderjylland for at tale med ham. Emma bliver indstalleret i hans lille hus, men da hun vil besøge ham på plejehjemmet finder hun ud af, at Harald slet ikke er syg - han er derimod fængslet - for drab. I Sønderjylland kæmper Emma med sin skrantende forfatterkarriere, hendes skrantende forhold til kæresten, og ikke mindst med en tavs Harald, der ikke har til sinds at hjælpe Emma med at opklare, hvorfor han er i søgelyset.
Romanen er bygget op omkring Emma. Handlingen veksler mellem før og nutid og formen er ligeledes vekslende mellem jeg-form og 3. person. Emma beretter i nutid om forløbet fra hun opdager familiehemmeligheden, og gennem hendes ophold i Haralds hus. Emma skriver også på farfar Haralds historie, og endelig beretter hun om mødet med de mange nye mennesker i Sønderjylland. Alt er dateret, så læseren kan følge med i både "virkelighed" og romanens handling.
Jeg skulle lige læse mig ind på Emma, egentlig sidder jeg tilbage med en ambivalent fornemmelse af hende, for jeg brød mig faktisk ikke om hende - hun blev lidt kunstig for mig, og enkelte gange synes jeg, at jeg manglede indblik og opfølgning. Til gengæld var jeg godt underholdt af familiens historie, jeg var til stede i Sønderjylland og så deler forfatteren ud af sine overvejelser omkring forfattergerningen og metoderne - det var et fint indblik.
Jeg synes opbygningen er et virkelig frisk pust, det kan måske lyde roddet med de skiftende scener og metoder, men jeg oplevede faktisk en original roman, der så afgjort er anderledes. Er du til familiehemmeligheder og menneskelige relationer, så er Det hvide mørke et godt bud på en underholdende forårs læsning.
Det hvide mørke er, helt i vanlig Fredensborg stil, yderst velskrevet. Sproget er levende og flyder, de forskellige skrivemetoder, kommer til at danne en fin helhed.
Emma er biolog, hun har skrevet to bøger, der aldrig rigtig er slået igennem. Hun bor sammen med kæresten, og ser sine forældre til ugentlige middage. En aften da hun ankommer hos forældrene, overhører hun en samtale, hvor det fremgår, at Emmas farfar slet ikke er hendes biologiske farfar - og nu lader det til, at den gamle mand har brug for støtte. Emma beslutter sig for at finde sin biologiske farfar Harald, og drager rask afsted mod Sønderjylland for at tale med ham. Emma bliver indstalleret i hans lille hus, men da hun vil besøge ham på plejehjemmet finder hun ud af, at Harald slet ikke er syg - han er derimod fængslet - for drab. I Sønderjylland kæmper Emma med sin skrantende forfatterkarriere, hendes skrantende forhold til kæresten, og ikke mindst med en tavs Harald, der ikke har til sinds at hjælpe Emma med at opklare, hvorfor han er i søgelyset.
Romanen er bygget op omkring Emma. Handlingen veksler mellem før og nutid og formen er ligeledes vekslende mellem jeg-form og 3. person. Emma beretter i nutid om forløbet fra hun opdager familiehemmeligheden, og gennem hendes ophold i Haralds hus. Emma skriver også på farfar Haralds historie, og endelig beretter hun om mødet med de mange nye mennesker i Sønderjylland. Alt er dateret, så læseren kan følge med i både "virkelighed" og romanens handling.
Jeg skulle lige læse mig ind på Emma, egentlig sidder jeg tilbage med en ambivalent fornemmelse af hende, for jeg brød mig faktisk ikke om hende - hun blev lidt kunstig for mig, og enkelte gange synes jeg, at jeg manglede indblik og opfølgning. Til gengæld var jeg godt underholdt af familiens historie, jeg var til stede i Sønderjylland og så deler forfatteren ud af sine overvejelser omkring forfattergerningen og metoderne - det var et fint indblik.
Jeg synes opbygningen er et virkelig frisk pust, det kan måske lyde roddet med de skiftende scener og metoder, men jeg oplevede faktisk en original roman, der så afgjort er anderledes. Er du til familiehemmeligheder og menneskelige relationer, så er Det hvide mørke et godt bud på en underholdende forårs læsning.
Tidligere udgivet:
Robert Strand trilogien:
1. Èn gang morder Læs anmeldelsen her
2. Min mund er lukket
3. I blinde Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar