AF Jeanett Veronica Hindberg
229 sider Turbine
Forfatteren har tidligere udgivet to selvbiografiske dagbøger og har derudover været kendt som Bitterfissen Bethany. Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med hverken bøger eller Bitterfissen, så denne roman blev min debut med forfatteren.
Romanen er skrevet som en form for dagbog, nedslag i hverdagen mens historien udspiller sig. Sproget er yderst letlæseligt, og derfor er romanen læst på ingen tid.
Lola er år, opvokset med en alkoholisk far, og bor nu, sammen med sin kat, i barndomshjemmet, som hun arvede efter faderens død. Lola er en stille, indadvendt pige, ingen venner og hendes omgangskreds er derfor kollegaerne på det bibliotek, hvor hun har et kort vikariat. Efter en kedelig aften med kollegaerne går Lola på jagt efter en taxa og ender med at gå ind i en dyr hotelbar for at bede bartenderen hjælpe hende. Men hun ender med at møde drømme-manden Julian, takker ja til et tilbud om at tilbringe natten med ham for 10.000 kr - og så bliver Lolas liv vendt op og ned. For den uerfarne Lola bliver taget med ind i et univers fyldt med al den sex, hun kun har læst om eller set på tv, og da Julian viser sig at være milliardær, får Lola nu både masser af sex og muligheden for at leve som Pretty Woman. Spørgsmålet er så bare, om parterne kan overholde spillereglerne.
Flere af figurerne har tydelige referencer til virkeligheden, alligevel er det som om både Lola og Julian bliver for anonyme i fortællingen. Et stykke hen af vejen, kunne jeg grine af Lola, relatere til hendes pinlige episoder, og havde empati med hende, men så er det lige som om, klichéerne bliver for mange og for gentagene. Forfatteren fortæller i forordet, at hun har skrevet en roman helt uden omtanke for læserens opfattelse af grænser og banaliteter, så jeg kendte præmissen på forhånd - alligevel er det netop banaliteterne, der ender med at
blive for meget for mig.
De erotiske indslag er sine steder fine, men jeg taber både stemningen og interessen, når scenerne hele tiden skal krydres med Lolas tanker om rigdom, smukke Julian, hvor let hun har ændret sig osv. Jeg ville nok have foretrukket, at delene blev adskilt, for historien om den lille grå, fattige mus, der møder milliardæren, kaster sig ud i vilde sex eksperimenter, og pludselig møder kendisser i metermål, den bliver altså for letbenet for mig.
Forfatteren ville have skrevet en realistisk, erotisk roman - den vil jeg se frem til, for selv om jeg, momentvis, fangede humoren og erotikken her, så druknede det som sagt i klichéer.
© Bognørden
Romanen er skrevet som en form for dagbog, nedslag i hverdagen mens historien udspiller sig. Sproget er yderst letlæseligt, og derfor er romanen læst på ingen tid.
Lola er år, opvokset med en alkoholisk far, og bor nu, sammen med sin kat, i barndomshjemmet, som hun arvede efter faderens død. Lola er en stille, indadvendt pige, ingen venner og hendes omgangskreds er derfor kollegaerne på det bibliotek, hvor hun har et kort vikariat. Efter en kedelig aften med kollegaerne går Lola på jagt efter en taxa og ender med at gå ind i en dyr hotelbar for at bede bartenderen hjælpe hende. Men hun ender med at møde drømme-manden Julian, takker ja til et tilbud om at tilbringe natten med ham for 10.000 kr - og så bliver Lolas liv vendt op og ned. For den uerfarne Lola bliver taget med ind i et univers fyldt med al den sex, hun kun har læst om eller set på tv, og da Julian viser sig at være milliardær, får Lola nu både masser af sex og muligheden for at leve som Pretty Woman. Spørgsmålet er så bare, om parterne kan overholde spillereglerne.
Flere af figurerne har tydelige referencer til virkeligheden, alligevel er det som om både Lola og Julian bliver for anonyme i fortællingen. Et stykke hen af vejen, kunne jeg grine af Lola, relatere til hendes pinlige episoder, og havde empati med hende, men så er det lige som om, klichéerne bliver for mange og for gentagene. Forfatteren fortæller i forordet, at hun har skrevet en roman helt uden omtanke for læserens opfattelse af grænser og banaliteter, så jeg kendte præmissen på forhånd - alligevel er det netop banaliteterne, der ender med at
blive for meget for mig.
De erotiske indslag er sine steder fine, men jeg taber både stemningen og interessen, når scenerne hele tiden skal krydres med Lolas tanker om rigdom, smukke Julian, hvor let hun har ændret sig osv. Jeg ville nok have foretrukket, at delene blev adskilt, for historien om den lille grå, fattige mus, der møder milliardæren, kaster sig ud i vilde sex eksperimenter, og pludselig møder kendisser i metermål, den bliver altså for letbenet for mig.
Forfatteren ville have skrevet en realistisk, erotisk roman - den vil jeg se frem til, for selv om jeg, momentvis, fangede humoren og erotikken her, så druknede det som sagt i klichéer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar