AF Hanya Yanagihara
793 sider Politikens Forlag
Dette er den amerikanske forfatters anden romanudgivelse. Hendes første roman People in the Trees blev indstillet til en prestigefyldt debutantpris. Denne roman har nærmest opnået kultstatus og er indstillet til - og har vundet flere priser. Læs mere om forfatteren her
Fire drenge mødes og et halv århundrede senere er deres liv stadig sammensmeltede.
På kollegieværelset i Massachusetts flytter fire meget forskellige drenge ind sammen. Deres venskab grundlægges og de fortsætter alle deres voksenliv sammen i New York. Den homoseksuelle kunstner J.B, den heteroseksuelle arkitekt Malcom, Den heteroseksuelle skuespiller Willem og den aseksuelle Jude, der er blevet en virkelig dygtig jurist. Vennerne er deltagere i hinandens nederlag og sejre, de bakker hinanden op og har tilsyneladende ingen hemmeligheder for hinanden. Men Jude er alligevel en mand, der aldrig deler ud af sine erindringer ligesom han altid opfører sig lidt tilknappet. Jude bliver hurtigt vennernes samlingspunkt, men det er bestemt ikke alt, der er fryd og gammen. For Jude er en virkelig mærket mand, han har en mørk og afgrundsdyb side, som han på ingen måde vil delagtiggøre omverdenen i, og spørgsmålet er så, om han trækker andre med sig ned, eller om han ser lyset og evner at trække sig fri at forsiden og sig selv.
Dette er på alle måder en stor roman. 800 sider, sider der fra første færd griber fat i læseren, og trækker hele universet ud af romanen. Sproget flyder, det er indimellem lidt svært at se fortællervinkelen, men romanen er i både handling og fortælling, sådan en, hvor alt andet bliver perifert. Jeg boede nærmest i romanen. hele vejen igennem, en del af årsagen til, at det skete var, at romanen er skrevet i en tidslomme. Vennerne bliver et halvt århundrede ældre, men årtierne synes at være ens og derfor er romanen et univers, hvor tiden står stille - og jager alligevel af sted.
Persongalleriet er primært Jude, de tre venner og omgangskredsen. Samtlige figurer er bundsolide i både ord og handling. Uden at komme til at afsløre for meget, så vil jeg påstå, at jeg ikke tidligere har læst en roman, hvor jeg oplevede så stor en ambivalens i forholdet til en figur. Hele mit følelsesregister kom i brug, jeg havde tårer i øjnene og lyst til at råbe høj og ruske... og ofte på samme tid. For dette er en roman, der sætter de store følelser i sving.
Venskab, kærlighed, misbrug, jalousi, manipulation og svigt er hovedtemaerne. Handlingen afkræver konstante holdninger fra læseren, og moral bliver bøjet, gradbøjet og måske knust. Et lille liv er en roman der både indeholder afgrundsdybt mørke og skinnende lys på een og samme tid. Det er en roman, der sætter store spor, både under og efter læsningen. Og så er det en roman, der bare er svær at sætte ord på, så konklusionen bliver: En mustread, der sætter barren tårnhøjt. For der her er godt, som i virkelig godt, så der er meget at se frem til -
Jeg glæder mig.
Fire drenge mødes og et halv århundrede senere er deres liv stadig sammensmeltede.
På kollegieværelset i Massachusetts flytter fire meget forskellige drenge ind sammen. Deres venskab grundlægges og de fortsætter alle deres voksenliv sammen i New York. Den homoseksuelle kunstner J.B, den heteroseksuelle arkitekt Malcom, Den heteroseksuelle skuespiller Willem og den aseksuelle Jude, der er blevet en virkelig dygtig jurist. Vennerne er deltagere i hinandens nederlag og sejre, de bakker hinanden op og har tilsyneladende ingen hemmeligheder for hinanden. Men Jude er alligevel en mand, der aldrig deler ud af sine erindringer ligesom han altid opfører sig lidt tilknappet. Jude bliver hurtigt vennernes samlingspunkt, men det er bestemt ikke alt, der er fryd og gammen. For Jude er en virkelig mærket mand, han har en mørk og afgrundsdyb side, som han på ingen måde vil delagtiggøre omverdenen i, og spørgsmålet er så, om han trækker andre med sig ned, eller om han ser lyset og evner at trække sig fri at forsiden og sig selv.
Dette er på alle måder en stor roman. 800 sider, sider der fra første færd griber fat i læseren, og trækker hele universet ud af romanen. Sproget flyder, det er indimellem lidt svært at se fortællervinkelen, men romanen er i både handling og fortælling, sådan en, hvor alt andet bliver perifert. Jeg boede nærmest i romanen. hele vejen igennem, en del af årsagen til, at det skete var, at romanen er skrevet i en tidslomme. Vennerne bliver et halvt århundrede ældre, men årtierne synes at være ens og derfor er romanen et univers, hvor tiden står stille - og jager alligevel af sted.
Persongalleriet er primært Jude, de tre venner og omgangskredsen. Samtlige figurer er bundsolide i både ord og handling. Uden at komme til at afsløre for meget, så vil jeg påstå, at jeg ikke tidligere har læst en roman, hvor jeg oplevede så stor en ambivalens i forholdet til en figur. Hele mit følelsesregister kom i brug, jeg havde tårer i øjnene og lyst til at råbe høj og ruske... og ofte på samme tid. For dette er en roman, der sætter de store følelser i sving.
Venskab, kærlighed, misbrug, jalousi, manipulation og svigt er hovedtemaerne. Handlingen afkræver konstante holdninger fra læseren, og moral bliver bøjet, gradbøjet og måske knust. Et lille liv er en roman der både indeholder afgrundsdybt mørke og skinnende lys på een og samme tid. Det er en roman, der sætter store spor, både under og efter læsningen. Og så er det en roman, der bare er svær at sætte ord på, så konklusionen bliver: En mustread, der sætter barren tårnhøjt. For der her er godt, som i virkelig godt, så der er meget at se frem til -
Jeg glæder mig.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar