AF S. K. Tremayne
363 sider gads forlag
Tremayne er pseudonym for bestsellerforfatteren Sean Thomas, der også er journalist og skriver for en lang række ugeblade magasiner rundt i verden.
Det var mit første møde med hans værker.
Jeg holder rigtig meget af denne genre, de psykologiske thrillere ligger meget højt på min favoritliste, for jeg vil gerne udfordres under læsningen - og ´Faldet levede til fulde op til mine forventninger - den er usædvanlig levende i sin grusomhed.
Sarah og Angus har et sæt enæggede tvillingepiger Lydia og Kirstie, pigerne er så ens, at end ikke deres forældre kan kende forskel på dem. En dag rammer ulykken og den ene pige dør i en ulykke. Det bliver starten på familiens nedtur, Angus intensiverer sit alkoholintag, og da han kommer op og toppes med sin chef, koster det jobbet som arkitekt. Sarah arbejder freelance som journalist, men der er heller ikke meget at lave for hende, så pengene er små og familien må sælge deres hus i London. Oppe i Skotland på de øde Hebrider, ligger Tordenøen, og den arver Angus efter sin bedstemor. Men huset er langt fra det hus, hvor Angus tilbragte sine ferier i barn og ungdommen. Alligevel belsutter Angus og Sarah, at de vil flytte op på den øde ø, komme væk fra ulykkens mørke og prøve at finde sammen som familie - kort sagt: starte forfra. Men det går slet ikke som planlagt, i takt med at den mørke og kolde vinter gør sit indtog, flytter ægteparret sig mere og mere fra hinanden. Og hvad sker der med Kirstie, hvorfor er hun så forandret, at selv hunden reagerer anderledes på hende? Sarah begynder at tvivle på, om det nu også er Kirstie, der overlevede - og hvorfor opfører hun sig så mærkeligt?
Sproget er legende let, det flyder og læseren er med inde i hovedet på både Angus og Sarah. Begge figurer er stærkt portrætteret, levende og meget realistiske.
Romanen er den slags, der kryber ind under huden på læseren - helt ind. De af læserne, der har børn, kan med gru sætte sig ind i, hvordan det må være ikke at kunne kende forskel på sine egne børn. Hvordan det må være, at begynde at tvivle på barnets sindstilstand og sin egen. Kort sagt, dette er en roman, der sætter meget store følelser i gang.
Plottet holder hele vejen, spændingen holdes intakt og siderne vender stort set sig selv. Det mørke i mennesket kommer frit frem, og så er det op til læseren at finde op og ned, virkelighed eller syner. For kan vi egentlig regne med, at det vi ser også er sandheden? Jeg skal ikke løfte sløret her, blot komme med min varmeste anbefaling af denne super thriller -den har alt det en solid psykologisk fortælling skal have - og mere til. Hop under et varmt tæppe, husk at tænde lyset, og kom med en tur til øen, der bringer isnende fortællinger.
© Bognørden
Jeg holder rigtig meget af denne genre, de psykologiske thrillere ligger meget højt på min favoritliste, for jeg vil gerne udfordres under læsningen - og ´Faldet levede til fulde op til mine forventninger - den er usædvanlig levende i sin grusomhed.
Sarah og Angus har et sæt enæggede tvillingepiger Lydia og Kirstie, pigerne er så ens, at end ikke deres forældre kan kende forskel på dem. En dag rammer ulykken og den ene pige dør i en ulykke. Det bliver starten på familiens nedtur, Angus intensiverer sit alkoholintag, og da han kommer op og toppes med sin chef, koster det jobbet som arkitekt. Sarah arbejder freelance som journalist, men der er heller ikke meget at lave for hende, så pengene er små og familien må sælge deres hus i London. Oppe i Skotland på de øde Hebrider, ligger Tordenøen, og den arver Angus efter sin bedstemor. Men huset er langt fra det hus, hvor Angus tilbragte sine ferier i barn og ungdommen. Alligevel belsutter Angus og Sarah, at de vil flytte op på den øde ø, komme væk fra ulykkens mørke og prøve at finde sammen som familie - kort sagt: starte forfra. Men det går slet ikke som planlagt, i takt med at den mørke og kolde vinter gør sit indtog, flytter ægteparret sig mere og mere fra hinanden. Og hvad sker der med Kirstie, hvorfor er hun så forandret, at selv hunden reagerer anderledes på hende? Sarah begynder at tvivle på, om det nu også er Kirstie, der overlevede - og hvorfor opfører hun sig så mærkeligt?
Sproget er legende let, det flyder og læseren er med inde i hovedet på både Angus og Sarah. Begge figurer er stærkt portrætteret, levende og meget realistiske.
Romanen er den slags, der kryber ind under huden på læseren - helt ind. De af læserne, der har børn, kan med gru sætte sig ind i, hvordan det må være ikke at kunne kende forskel på sine egne børn. Hvordan det må være, at begynde at tvivle på barnets sindstilstand og sin egen. Kort sagt, dette er en roman, der sætter meget store følelser i gang.
Plottet holder hele vejen, spændingen holdes intakt og siderne vender stort set sig selv. Det mørke i mennesket kommer frit frem, og så er det op til læseren at finde op og ned, virkelighed eller syner. For kan vi egentlig regne med, at det vi ser også er sandheden? Jeg skal ikke løfte sløret her, blot komme med min varmeste anbefaling af denne super thriller -den har alt det en solid psykologisk fortælling skal have - og mere til. Hop under et varmt tæppe, husk at tænde lyset, og kom med en tur til øen, der bringer isnende fortællinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar