Praktisk Info & Anmeldelser efter genre

tirsdag den 14. marts 2017

Åbne døre, lukkede døre

AF Aske Munk-Jørgensen


173 sider Dreamlitt

Forfatteren er kandidat i litteraturvidenskab. Han har udgivet kortprosa og lyrik i Nordiske tidsskrifter og debuterede i 2015 Læs mere om forfatteren her

Novellesamlingen består af ni noveller:

1. Jesper krydser over:
Om at miste sit barn, ikke kunne bære sorgen og derfor søge mod genforening.

2. Pige med solbriller:
Om at forelske sig og måske blive blind overfor virkeligheden.

3. Mørke:
Om soldaterkammerater, der er angst for mørket - også i dem selv.

4. Det første jeg husker:
Om vand, vand, vand. Og om at være eneste overlevende.

5. Lad os gå:
Om et parforhold, der er kørt helt af sporet.

6. Åbne døre, lukkede døre:
Om at svigte, være arrogant og måske alligevel finde selvindsigt.

7. Strategier for overlevelse:
Om at gribe chancen, men alligevel tvivle

8. Kærlighedens væsen:
Om venskab, skyldfølelse, taknemmelighed eller narcisisme.

9. Fugle:
Om Williams liv med solsortene som bagtæppe.

Novellesamlingen rummer vidt forskellige fortællinger af forskellig længde. Men den røde tråd er hele vejen igennem mennesket og følelser. Sorgen er gennemgående sammen med de mørke tanker, men altså i forskellige rammer - det virker virkelig godt.

Sproget er flydende, letlæseligt og de enkelte noveller rummer ligeledes differentierede niveauer. Hvor jeg fandt den første novelle, yderst let over i det banale, fik jeg til gengæld opfyldt alle de følelsesmæssige depoter i Kærlighedens væsen.

Min påstand er, at alle læsere vil kunne genkende dele af sig selv eller sin omgangskreds i nogle af fortællingerne. For disse portrætter rummer alle følelser vi kan relatere til.  Om det er jalousien, der river og flår, angsten, der kan transformere sig eller måske den manglende selvindsigt - alle som én er de følelser her.   

Samlingen er dyster og mørk, den er tankevækkende og selv om ordet virker malplaceret i denne samling, så er den faktisk også underholdende. Jeg holder af at bruge mit etiske kompas mens jeg læser, teste mig selv - og det kom jeg virkelig til her. 



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar