AF Julie Hastrup
381 sider Politikens Forlag
Julie Hastrup er uddannet journalist og har arbejdet på bl.a. TV2 Lorry og i DR. Mirakelmanden er sjette bind i serien om Rebekka Holm og udkommer nu på Politikens Forlag. Læs mere om forfatteren her
Rebekka Holm er beordret på ferie fra politiet. Efter en voldsom ulykke, har hun gennemgået en operation, der nu skal hele. Så Rebekka skal både vænne sig til at have et ødelagt ansigt og være ramt at voldsom kedsomhed. Den svenske kæreste Niclas inviterer hende flere gange til Stockholm, og til slut beslutter Rebekka at tage tyren ved hornene og vise Niclas sit nye ansigt. Niclas tager ikke notits af Rebekkas nye udseende, men han er nødt til at passe sit arbejde i det svenske politi, så endnu en gang rammes Rebekka af kedsomhed. Det betyder, at hun har for meget tid og hun begynder at rode i personlige papirer i kærestens lejlighed. Inden længe falder hun over et usb stik, som Niclas´afdøde kone har gemt det arbejde på, som hun var i gang med da hun pludselig døde. Det går op for Rebekka, at hun slet ikke ved noget om Niclas og hans afdøde kone, og noget stemmer slet ikke overens. Men Niclas vil, hverken høre på Rebekka eller fortælle hende sandheden, så det ender med at hun må begynde sin egen efterforskning i det svenske - helt i vanlig Rebekka Holm stil, og igen med mulige fatale følger.
Romanen er delt i tre hovedspor og et par små: Et, der indeholder Rebekka i 2015. Et fra Stockholm 2011 og et fra Finland 2011. Der er skiftende fortællere til afsnittene, men da sproget er yderst letlæseligt er det let at finde rundt i tid og sted.
Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme og det må jeg desværre gentage her i Mirakelmanden. Miraklemanden er opfyldt af forholdet mellem Rebekka og Niclas, deres hemmeligheder, manglende samtaler og deres naive, næsten banale tilgang til hinanden og livet. Da Rebekka er sygemeldt og denne gang opererer på svensk grund, er det meget sparsomme politiarbejde henlagt til små noter. Det fungerer faktisk rigtig fint, denne gang er det ikke politiet men Rebekka, der skal forsøge at løse knuden. Men jeg synes hun er igen geskæftig med hang til at blive superwoman. Hun falder over både oplysninger og løsninger, og har det med at befinde sig midt i orkanens øje.
Plottet er til gengæld skruet fint sammen, jeg tror dette er den mest omfangsrige i serien om Rebekka, hvad angår plot og kriminelle handlinger. Den får hele armen, og faktisk også for meget i min optik. Da jeg synes jeg manglede realisme hele vejen igennem, kom jeg ikke til at mærke spænding, men jeg vil gerne honorere en spændende historie, der er bundet op omkring et virkeligt sted med en skræmmende historie.
Julie Hastrup har jo glædet de danske læsere i flere år nu. Jeg har også nydt de første i serien, men er rigtig ked af, at realismen er stærkt dalende. Jeg forsøgte at nyde romanen for den hyggekrimi den er, men det lykkedes mig desværre ikke. Nye læsere kan starte her, da der er en del henvisninger til fortiden. Kendere kan glæde sig til at komme med ind i et kendt univers, hvor siderne vender sig selv og underholdningen ruller.
Tidligere udkommet i serien:
Romanen er delt i tre hovedspor og et par små: Et, der indeholder Rebekka i 2015. Et fra Stockholm 2011 og et fra Finland 2011. Der er skiftende fortællere til afsnittene, men da sproget er yderst letlæseligt er det let at finde rundt i tid og sted.
Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme og det må jeg desværre gentage her i Mirakelmanden. Miraklemanden er opfyldt af forholdet mellem Rebekka og Niclas, deres hemmeligheder, manglende samtaler og deres naive, næsten banale tilgang til hinanden og livet. Da Rebekka er sygemeldt og denne gang opererer på svensk grund, er det meget sparsomme politiarbejde henlagt til små noter. Det fungerer faktisk rigtig fint, denne gang er det ikke politiet men Rebekka, der skal forsøge at løse knuden. Men jeg synes hun er igen geskæftig med hang til at blive superwoman. Hun falder over både oplysninger og løsninger, og har det med at befinde sig midt i orkanens øje.
Plottet er til gengæld skruet fint sammen, jeg tror dette er den mest omfangsrige i serien om Rebekka, hvad angår plot og kriminelle handlinger. Den får hele armen, og faktisk også for meget i min optik. Da jeg synes jeg manglede realisme hele vejen igennem, kom jeg ikke til at mærke spænding, men jeg vil gerne honorere en spændende historie, der er bundet op omkring et virkeligt sted med en skræmmende historie.
Julie Hastrup har jo glædet de danske læsere i flere år nu. Jeg har også nydt de første i serien, men er rigtig ked af, at realismen er stærkt dalende. Jeg forsøgte at nyde romanen for den hyggekrimi den er, men det lykkedes mig desværre ikke. Nye læsere kan starte her, da der er en del henvisninger til fortiden. Kendere kan glæde sig til at komme med ind i et kendt univers, hvor siderne vender sig selv og underholdningen ruller.
Tidligere udkommet i serien:
1. En torn i øjet
2. Det blinde punkt
3. Blodig genvej
4. Portræt af døden
5. Farlig fortid - Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar