AF Christopher Bollen
670 sider gads forlag
Orient er forfatterens anden romanudgivelse. Til daglig bor han i New York og skriver om kunst og kultur for et magasin.
Ude foran New York ligger Long Island, en lille landtange, der er tæt på storbyen men også langt nok væk til at kunne være en anden verden. På Long Island ligger den lille kystby Orient, hvor der efterhånden ikke er mere end godt 700 fastboende tilbage. Til gengæld er Orient befolket sommeren igennem, af kunstnertyper fra New York, der tror de ejer stedet og vil modernisere. Orients "gamle" beboere er splittede: nogle kæmper for at bibeholde deres by og holde fremskridt og fremmede væk og andre forsøger at tjene penge på de nye. Midt i denne konflikt er Beth, hun er født og opvokset i Orient, men har været bosat i New York i mange år. Nu er hun tilbage med sin Romanske kunstner mand. Og så er der Paul, også født og opvokset i byen, men bosat i storbyen og udelukkende hjemme få uger hver sommer, hvilket mange af de fastboendesætter pris på. Men denne gang er Paul ikke kommet hjem alene, han har taget den unge Mills med. Mills er en forældreløs knægt, der havnede i problemer i New York og kom ind under Pauls vinger. Nu skal Mills hjælpe Paul med at rydde op i det store barndomshjem i Orient. Men inden arbejdet kommer ordentligt i gang rammes byen af flere grufulde hændelser. Byens opsynsmand findes druknet og samme dag finder nogle beboere et genmanipuleret dyr, der højst sandsynligt er drevet i land fra den nærliggende forsøgsstation. Men det er desværre kun begyndelsen, byen summer af angst og ulykkerne bliver ved at vælte ned. Og, hvem kan tænkes at være ophavsmand til de mange ulykker - naturligvis den unge hjemløse knægt - med ham kom ulykkerne. Mills er en jaget ung mand og faktisk har han kun Beth, der tilsyneladende stoler på ham og vil hjælpe - men er det nok og er det i tide?
Romanen er skrevet i tredjeperson og med skiftende fortæller-stemmer. De to hovedfortællere er Mills og Beth. Sproget er flydende og letlæseligt - og trods den manglende jeg-fortæller, er det faktisk en roman, der kommer helt ind under huden på figurerne. Da jeg først havde dannet mig et indtryk af figurerne, opdagede jeg, at jeg var inde i et univers, der havde et fast greb i mig.
Plottet er skruet virkelig godt sammen, jeg havde flere gange en klar forventning om at have løst gåden, for så at vende en side og se, at jeg tog fejl. Nu er romanen ganske vist med dødsfald, men det er ikke dødsfaldende, der er hovedfortællingen i denne thriller. Det er derimod de solide portrætter af byen og ikke mindst dens indbyggere. Orient Noir!
Nogen har sammenlignet Orient med Twin Peaks, og der vil jeg gerne støtte op. Jeg fornemmede samme mørke og psykologiske fortælling - bøger har jo bare den ekstra dimension, at læseren kan komme meget tættere på - og det kom jeg her.
Orient er en thriller, der både fænger og fastholder. Den holder, hvad den lover og så holder den niveau på samtlige 668 sider. Er du til solid psykologisk thriller, så er Orient ikke til at komme udenom. Jeg er fan!

© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar