AF Mette Sø
208 sider Politikens Forlag
Sommergræs, vinterorm er Mette Sø´s femte romanudgivelse. Hun debuterede i 2010 med Petit petit og er ligeledes kvinden bag romanen I en snæver vending. Om Betty, der lever af at sælge sine brugte trusser. Læs mere om forfatteren her og her
Billi er i sit livs krise. Hendes elskede far er netop død, familiens kuvertfabrik er lukket og alle medarbejdere fyret og barndomsvennen Mark har svigtet hende. Og for at toppe krisen, har Billis kæreste også forladt hende. Nu sidder hun i et tomrum af sorg, uforløste følelser og angst for fremtiden og sit eget indre liv. Alt, hvad hun har kendt er revet væk fra hende og kuverterne bliver det eneste faste holdepunkt - både fysiks og som metafor. Billi er kuverten, der leder efter sit papir. Hele vejen igennem romanen er dette billedsproget, der kendetegner hendes kamp for at finde sig selv - finde sit inderste. Det kendte ved kuverten giver Billi ideen med at finde ud af, hvad der egentlig sker med papiret nu, hvor der ikke længere er kuverter til at sende det i. Ligesom kuverter er Billi ved at gå op i limningen og hun bliver nødt til at finde et nyt holdepunkt. På ingen tid befinder Billi sig i Finland, landet, hvor papirfremstillingen stadig er i gang. Og Finland afløses af Grækenland, som afløses af Rumænien. For Billi søger det kendte midt i det ukendte -visheden midt i uvisheden. Mens hun kæmper sig gennem Europa, gennemlever hun fortidens kærlige minder om de tre mænd, der har forladt hende - og forsøger at finde frem til både sig selv og sin fremtid.
Romanen er en dyb og sanselig rejse i et sorgfyldt menneskes sind. En rejse ind i midten af en massiv eksistentiel krise. Billi bringer læseren helt ind i de mørkeste afkroge af hendes sind. Der, hvor sansebombardementet er konstant og minderne ruller frem ved den mindste sanseberøring. En roman og at forsøge at finde sig selv, finde tilbage eller finde et ny rolle i livet. Billi møder generøsitet og venlighed overalt, men forstår ikke helt at modtage den, uden at kvæles. Og endelig er romanen også en lille kulturel rejse, hvor læseren kommer med i mødet med forskellige kulturer. Som f.eks en episode, hvor Billi angriber en gæstfri finsk kvinde for at mangle øjenkontakt:
" [...] Vi plejer at sige, at forskellen på en indadvendt og en udadvendt finne er, om han kigger på sine egne sko eller på dine, når i taler sammen"
Sproget er nærmest lyrisk sine steder, og selv om Sommergræs, vinterstorm er præcis så dobbelttydig som titlen kan lyde, er den så langt fra noget festfyrværkeri, er den på alle måder en varm, sanselig og meget vedkommende læseoplevelse. Forfatteren evner på fineste vis, at formidle det tankemylder der hersker i mangel på egen eksistens. Hun formidler som mennesket oplever det, og derfor er romanen en herlig blanding af minder fra datiden og oplevelser og tilstedeværelse i nutiden. Jeg er vild med det.
Ingen går gennem livet uden at miste, de fleste kan derfor nikke genkendende til Billis følelser, handlinger og udvikling - og netop det, giver romanen den ekstra dimension, det, der udgør en oplevelse, der med garanti vil sætte aftryk - også efter endt læsning.
© Bognørden
Billi er i sit livs krise. Hendes elskede far er netop død, familiens kuvertfabrik er lukket og alle medarbejdere fyret og barndomsvennen Mark har svigtet hende. Og for at toppe krisen, har Billis kæreste også forladt hende. Nu sidder hun i et tomrum af sorg, uforløste følelser og angst for fremtiden og sit eget indre liv. Alt, hvad hun har kendt er revet væk fra hende og kuverterne bliver det eneste faste holdepunkt - både fysiks og som metafor. Billi er kuverten, der leder efter sit papir. Hele vejen igennem romanen er dette billedsproget, der kendetegner hendes kamp for at finde sig selv - finde sit inderste. Det kendte ved kuverten giver Billi ideen med at finde ud af, hvad der egentlig sker med papiret nu, hvor der ikke længere er kuverter til at sende det i. Ligesom kuverter er Billi ved at gå op i limningen og hun bliver nødt til at finde et nyt holdepunkt. På ingen tid befinder Billi sig i Finland, landet, hvor papirfremstillingen stadig er i gang. Og Finland afløses af Grækenland, som afløses af Rumænien. For Billi søger det kendte midt i det ukendte -visheden midt i uvisheden. Mens hun kæmper sig gennem Europa, gennemlever hun fortidens kærlige minder om de tre mænd, der har forladt hende - og forsøger at finde frem til både sig selv og sin fremtid.
Romanen er en dyb og sanselig rejse i et sorgfyldt menneskes sind. En rejse ind i midten af en massiv eksistentiel krise. Billi bringer læseren helt ind i de mørkeste afkroge af hendes sind. Der, hvor sansebombardementet er konstant og minderne ruller frem ved den mindste sanseberøring. En roman og at forsøge at finde sig selv, finde tilbage eller finde et ny rolle i livet. Billi møder generøsitet og venlighed overalt, men forstår ikke helt at modtage den, uden at kvæles. Og endelig er romanen også en lille kulturel rejse, hvor læseren kommer med i mødet med forskellige kulturer. Som f.eks en episode, hvor Billi angriber en gæstfri finsk kvinde for at mangle øjenkontakt:
" [...] Vi plejer at sige, at forskellen på en indadvendt og en udadvendt finne er, om han kigger på sine egne sko eller på dine, når i taler sammen"
Sproget er nærmest lyrisk sine steder, og selv om Sommergræs, vinterstorm er præcis så dobbelttydig som titlen kan lyde, er den så langt fra noget festfyrværkeri, er den på alle måder en varm, sanselig og meget vedkommende læseoplevelse. Forfatteren evner på fineste vis, at formidle det tankemylder der hersker i mangel på egen eksistens. Hun formidler som mennesket oplever det, og derfor er romanen en herlig blanding af minder fra datiden og oplevelser og tilstedeværelse i nutiden. Jeg er vild med det.
Ingen går gennem livet uden at miste, de fleste kan derfor nikke genkendende til Billis følelser, handlinger og udvikling - og netop det, giver romanen den ekstra dimension, det, der udgør en oplevelse, der med garanti vil sætte aftryk - også efter endt læsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar