AF Alix Rickloff
382 sider HarperCollins Nordic
Denne amerikanske forfatter skriver også under navnet Alexa Egan. Hun er inspireret af Jane Austin og Tolkien, men i manglen af evner til at vælge favoritten, besluttede hun sig for at kombinere de to genrer og har udgivet flere romaner indefor historie, romantik og paranormale genrer.
Cornwall i England i 1940: Anna Trenowyth er medlem af VAD (som er at sammenligne med sygehjælpere) Anna var udstationeret i Frankrig da hun blev såret under et af 2. verdenskrigs mange tyske angreb. Anna returnerer til London til sine plejeforældre, men kun for at finde ud af, at de begge blev dræbt få dage forinden, i et luftangreb. Nu står den unge Anna helt alene i verden, og skæbnen leger med hende, da hun bliver sendt til Nanreath Hall i Cornwall som er et militærhospital, men også det sted, hvor hendes biologiske mor voksede op i, hos den familie, der vendte moderen ryggen inden Anna blev født.
I 1913 er den unge Lady Katherine hårdt overvåget af sine forældre, mens Katherines største drøm er at komme på kunstakademiet, er forældrenes klare ordre, at hun skal giftes bort til den rette mand (familie) Men langsomt ændres Katherines underdanighed, ikke mindst da hun møder en ung maler, som taler til både hendes hjerte og hendes kreative evner. Et opgør synes uundgåeligt men ligesom med Anna i 1940´erne, rammes også Katherine af krigens gru, da 1. verdenskrig slår sin klo i England. Mor og datter synes at have mange lighedspunkter og Anna ser faktisk også ud til at gentage sin mors handlinger, spørgsmålet er så bare om hun evner at sætte sig selv først, for nogen bekæmper hende med krop og sjæl, for at undgå at familiehemmelighederne kommer i dagslys.
Sproget er herligt flydende og romanen er så levende i både omgivelser, samtid og personportrætter, så det er sådan set bare at læne sig tilbage og lade siderne vende sig selv. Romanens to spor er klart opdelt så læseren er hele tiden klar over tid og sted, dertil kommer så, at opdelingen faktisk også er med til at fastholde spændingen i romanen.
Jeg fik et klart billede af en del af VADs arbejde, hvordan de blev behandlet og, hvad de knoklede med - for knoklede, det gjorde de. Samtidig er krigens gru med til at give pondus til kærligheds-fortællingen, der får kant og på ingen måde bliver, hverken banal eller naiv, den er tværtom knivskarp og altså herligt realistisk og levende.
Mellem de triste beretninger om de sårede soldater, evner forfatteren også at indlemme både humor og dagligdags liv i fortællingen, og på en så levende måde, at læseren er med på første parket. Så romanen er både en kærligheds historie, en krigsberetning, en familiesaga og ikke mindst en fortælling om det levede kvindeliv for små 100 år siden.
Hemmelighederne på Nanreath Hill er en skøn roman, der opfylder mange genre på én og samme tid, og den gør det både underholdende og oplysende. Der kommer muligvis en roman om en anden gren af samme familie, det håber jeg, for denne har så absolut sat et solidt aftryk og kalder på mere - og gerne snart.
© Bognørden
I 1913 er den unge Lady Katherine hårdt overvåget af sine forældre, mens Katherines største drøm er at komme på kunstakademiet, er forældrenes klare ordre, at hun skal giftes bort til den rette mand (familie) Men langsomt ændres Katherines underdanighed, ikke mindst da hun møder en ung maler, som taler til både hendes hjerte og hendes kreative evner. Et opgør synes uundgåeligt men ligesom med Anna i 1940´erne, rammes også Katherine af krigens gru, da 1. verdenskrig slår sin klo i England. Mor og datter synes at have mange lighedspunkter og Anna ser faktisk også ud til at gentage sin mors handlinger, spørgsmålet er så bare om hun evner at sætte sig selv først, for nogen bekæmper hende med krop og sjæl, for at undgå at familiehemmelighederne kommer i dagslys.
Sproget er herligt flydende og romanen er så levende i både omgivelser, samtid og personportrætter, så det er sådan set bare at læne sig tilbage og lade siderne vende sig selv. Romanens to spor er klart opdelt så læseren er hele tiden klar over tid og sted, dertil kommer så, at opdelingen faktisk også er med til at fastholde spændingen i romanen.
Jeg fik et klart billede af en del af VADs arbejde, hvordan de blev behandlet og, hvad de knoklede med - for knoklede, det gjorde de. Samtidig er krigens gru med til at give pondus til kærligheds-fortællingen, der får kant og på ingen måde bliver, hverken banal eller naiv, den er tværtom knivskarp og altså herligt realistisk og levende.
Mellem de triste beretninger om de sårede soldater, evner forfatteren også at indlemme både humor og dagligdags liv i fortællingen, og på en så levende måde, at læseren er med på første parket. Så romanen er både en kærligheds historie, en krigsberetning, en familiesaga og ikke mindst en fortælling om det levede kvindeliv for små 100 år siden.
Hemmelighederne på Nanreath Hill er en skøn roman, der opfylder mange genre på én og samme tid, og den gør det både underholdende og oplysende. Der kommer muligvis en roman om en anden gren af samme familie, det håber jeg, for denne har så absolut sat et solidt aftryk og kalder på mere - og gerne snart.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar