Fyrre dagen uden skygge

Anmeldelse af Fyrre dagen uden skygge - Af Olivier Truc

Fyrre dage uden skygge er en meget anderledes spændingsroman - den foregår nord for polarcirklen og omhandler samerne, deres historie og de mennesker, der lever omkring dem.

Byerne deroppe er gennemsyret af had til Samerne og der er konstant problemer i befolkningen i det dystre mørke nord.

Sproget er sådan set i orden, dog er der ufattelig mange og meget lange beskrivelser, der ødelagde flowet for mig flere gange. Det sammenholdt med et utrolig mangfoldigt persongalleri, gør at læseren skal holde tungen lige i munden og virkelig koncentrere sig om læsningen.

Selve historien er sådan set fin, vi følger primært de to betjente i renpolitiet; Klement og Nina, det der dog trækker meget ned hos mig er, at de mange personer ikke rigtig bliver levende - jeg mangler at komme ind på personerne, at jeg kan føle dem, relatere til dem og holde af dem. Det udebliver fuldkommen i denne bog.

Jeg tror aldrig jeg har læst en bog med SÅ mange konflikter mellem personerne, der er stort set kun enkelte undtagelser, der bekræfter reglen - mere er ikke nødvendigvis bedre!

Politiets arbejde bliver aldrig rigtig velskrevet, det er for løst og løsningerne kommer for let. Samtidig er selve handlingen flere gange for omstændig på uvæsentlige punkter, det gør at delen bliver letbenet og for nem at forudsige. Ligesom plottet holder et stykke af vejen, men også her bliver for let.

Det er afgjort en anderledes krimi, det skal den belønnes for, og ligeså for de trods alt sporadiske velskrevede steder - Det er meget muligt at andre vil finde større glæde i læsningen af denne bog end jeg, og jeg har trods alt læst meget værre :)