fredag den 29. maj 2015

Kulde

AF Yrsa Sigurdardóttir



Trods flere udgivelser af både børnebøger og krimier, var dette mit første møde med
denne Islandske forfatter, der ved siden af at være forfatter, arbejder som civilingengør.

Kulde er en dyster fortælling fra det kolde nord - her er ingen varme kilder eller blændende smuk natur. Her er udelukkende mørke, og det i både sind og omgivelser. Velskrevet, levende og et yderst friskt pust på den nordiske krimi/thriller himel.

Odin er weekendfar til Rún, han har levet det vilde ungkarleliv, og ikke bekymret sig synderligt om hans datters ve og vel. Men da Rúns mor dør, bliver han nødt til at lave radikale ændringer i hans liv. Han tager job på et offentligt kontor for at have bedre til til samværet med datteren, selv om det byder ham meget imod. På jobbet dør en kollega, og Odin overtager hendes sag: Han skal finde ud af, om der er sket overgreb på de drenge der boede på en behandlingsinstitution i 1970´erne. Her begynder bogens andet spor, nemlig 
en ung piges fortælling om at være ansat på institutionen. Hvordan mørket og kulden ligger over institutionen, både i bygninger og sindende på dem, der opholder sig der. I takt med at Odin forsøger at hjælpe sin datter gennem sorgen over hendes døde mor, kommer han i berøring med personer, der boede på institutionen, føler sig forfulgt - og da ex. konens ulykke, måske alligevel er alt andet end en ulykke, får han store problemer med sig selv. 
De to spor viser sig at have flere berøringsflader og nettet strammes om Odin.

Jeg brugte nogen tid på at vente på, at forfatteren gik mere i dybden med handlingen. Jeg savnede beviser på mistrivsel på institutionen og manglede personernes funktion. Samtidig syntes jeg, at Odin og kollegaernes arbejde var skildret meget tyndt. Men pludselig vendte det, og det gik op for mig, at det ikke er den dybde, der er denne thrillers præmis. Derfra kunne jeg læne mig tilbage og "nyde" den "gyselige tur" 

Opdelingen er virkelig god, de to spor fungerer rigtig godt og er klart adskilt. De to hovedpersoner er ligeledes klare og godt portrætteret i både handlinger og tanker.
Thrillerens univers er den dybe psykologiske beretning, og det bliver klart opfyldt her.
Kulde er en yderst rammende titel, for udover kulden i handlingen, var det også kulde, der ramte mig, da sløjferne bindes til slut. Det var mit første møde med denne Islandske forfatter, men jeg kan garantere: det bliver bestemt ikke det sidste.



Bernsteins Hemmelighed

AF Morten Thor Hansen


471 sider Löwe Puplishing

Denne spændingsroman er forfatterens debutroman Læs mere om Morten Thor Hansen her

Det vil være mest korrekt at kalde dette for en spændingsroman, den er i den grad 
actionfyldt. Sproget er letlæseligt, og kan man holde styr på de mange detaljer og skiftende scenarier og personer, er der en rigtig "drengerøvs" roman i vente. 

Charlotte arbejder for Røde Kors og bor i København. Hun har ikke set sin far i 20 år, han bor på en stor ejendom på Bornholm sammen med hans hushovmester. Charlotte er lige kommet hjem fra en opgave i udlandet og glæder sig til tid sammen med hendes tyske kæreste og bedste veninden Lise. Men planerne må ændres da hendes far ligger for døden, og hun beslutter at tale med ham en sidste gang. Da Charlotte ankommer til hendes fars hus, er han allerede død, hun bliver på øen for at ordne begravelsen og boet efter ham.
Den lokale avis vil skrive en nekrolog over faderen og da den unge journalist graver lidt i arkiverne, dukker der oplysninger op omkring samarbejde med nazisterne under krigen.
Journalisten beslutter at grave videre, og da Charlotte bogstavelig talt falder over et lig på faderens ejendom, der viser sig at være en journalist, der forsvandt i 1945 graver han videre.Samtidig får Charlotte overhørt at hendes far blev afpresset, finder et skjult pengeskab med en nøgle i og finder ud af at faderen var bankerot. Hun går på jagt i huset efter en dør der matcher den fundne nøgle, og vupti finder hun en ubåd i en kælder.
Det bliver starten på en hæsblæsende jagt på en gemt skat, mens nogen tager livet af de, der er for nysgerrige. Charlotte jagter skatten fra Bornholm over København og Berlin, mens hun kæmper for sit og andres liv, og ikke ved, hvem hun kan stole på.

Romanen starter egentlig som den lover i omtalen, med at læseren møder Charlotte og hører lidt om familien, men på intet tidspunkt kommer jeg ind på livet af hende - det samme gælder for samtlige personer. Alle er perfifære i de indre beskrivelser, denne roman har hovevægten på en meget stor detaljerigdom og action. Handlingen skifte er meget voldsomt: Her er bortførelser, inkompetente politibetjente, mordere og skattejagere i en stor pulje. Charlotte og hendes omgangskreds får super evner, hun kan pludselig alt fra at ordne sår, over at være dykker og til at gå igennem de mest voldsomme biljagter og røverier - og naturligvis uden at få andet end småskrammer. 

Jeg sidder med en fornemmelse af, for første gang i mit liv at have "læst en film" Denne roman er simpelthen så utopisk i både personer og handlinger, at det sagtens kunne være en Hollywood produceret film. Den ene voldsomme episode efterfølger den anden, personerne klarer alle opgaver, får det hele serveret lige for fødderne - alt sammen uden mindste greb om virkeligheden. Kort sagt: alt for meget beskrivelse, afbrudte dialoger og handling - alt for lidt indhold. Romanen blev desværre en lang kliche for mig, jeg ville ønske en solid redigering og så en tilpasning af genre og beskrivelse, så kommende læsere ved, hvad de går ind til. 






torsdag den 28. maj 2015

Italiensvej

AF Anna Grue


470 sider Politikens Forlag

Anna Grue er måske bedst kendt for hendes krimiserie om Dan Sommerdahl. Men hun
er også forfatteren, der med novellesamlingen: De Andre, gav mig en helt anden holdning
til novellernes kvaliteter. Læs mere om forfatteren her. Jeg har fulgt det sidste års tid i bogens tilblivelse, har haft store forventninger og må bare konstatere, at de blev indfriet.

Anna grue mestrer kunsten at formidle stærke personer, det fortsætter hun med i Italiensvej. Den er yderst velskrevet, levende og 1958´universet står knivskarpt i både handlinger og ord. Kærlighedstemaet giver romanen en art Succesroman over sig, og så alligevel ikke, for det bliver aldrig for banalt eller letkøbt - Det her er et bredt, kærligt billede på relationer.

Vittoria kommer til Danmark fra Rom, hun har kørt turen i sin lille Fiat og med en spæd dreng på bagsædet. Hendes mor var dansk og faderen Italiensk, efter faderens død blev familiens restaurant solgt til Vittorias grandfætter, der kort efter at også moderen døde, satte Vittoria ud af familiens lejlighed i Rom. Vittoria og drengen (Massimo) flytter ind på et lille hotel midt i København, hvor hun møder "naboen" Conny - en ung kvinde, der arbejder på en natklub og ellers lever det søde liv, langt fra Vittorias stille og indelukkede liv. De to bliver en slags veninder og da klagerne over den natlige gråd fra Massimo bliver for mange, hjælper Conny Vittoria med at søge stillinger som husbestyrerinde. Det bringer Vittoria ind i familien Møllers liv, lægen Ejner med de to børn og den emsige svigerinde. Den nye konstellation med to voksne og tre børn bliver hurtigt en succes, men så skal lille Massimo vaccineres, og hvorfor har han ingen papirer? Det fører ind i en labyrint af godt gemte hemmeligheder, indeklemte følelser og forviklinger - Kort sagt en gedigen kærlighedsroman, hvor sandheden, trods alt vil frem frem - det bliver fatalt!

Romanen er hovedsaglig bygget op omkring: Vittoria, Conny og Ejnar. Alle personer er levende og yderst realistiske, ligesom hele indpakningen er gennemført tidssvarende. Jeg var tæt på personerne på skift, og jeg var til stede på Amager i 1958-59. Nogle af personerne skal lære at give slip og måske slække lidt på egne fordomme og forventninger og slippe angsten for det ukendte. Andre skal vogte sig for ikke at blive for frie og udskejende - Kort sagt: Mennesker som vi er flest. Sproget er i vanlig Grue-stil, en sand fornøjelse at kaste øjnene i, denne gang en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd - og jeg elskede, hver minut af det. Med fare for at lægge mig ud med de mange Sommerdahl fans, bliver jeg altså nødt til at sige, at jeg så afgjort gerne vil have flere romaner. De Andre, er i min optik, det bedste fra Grues hånd, de solide personportrætter er virklig sublime - Italiensvej er endnu et stærkt bevis på, at også romanerne bør have en fremtrædende plads mellem de kommende udgivelser.

Når jeg sammenligner med en succesroman, skal dette opfattes i yderst positiv forstand, for Italiensvej har samtlige ingredienser, der hører sig til genren. Men Grue evner derudover at lægge yderligere lag på historien, så trods sammenligningen er denne roman alligevel så meget mere end en gængs kærlighedshistorie.  Læn dig tilbage og nyd den! 




tirsdag den 26. maj 2015

Leona

AF Jenny Rogneby


367 sider Politikens Forlag

Leona er forfatterens debutroman, og første del i en planlagt serie på 3 romaner om den svenske kriminal-efterforsker Leona Lindberg.

Leona er en yderst usædvanlig og meget original thriller, sproget er letlæseligt og afsnittene
er delt fint op mellem hovedpersonen Leona (jeg-form) og de øvrige personer (3. person)
Det er sjældent jeg oplever denne opdeling af fortælleformen, men det virker altså her.

Leona er en kvinde i 30´erne, en dygtig kriminalbetjent, er gift og har to mindreårige børn.
Sønnen lider af en alvorlig kronisk sygdom, og da det svenske sundhedsvæsen ikke tør
operere sønnen, er forældrene tvunget til at søge udenlands. Det påvirker Leona, for det eneste hun evner at føle, er kærligheden til hendes børn. En hård barndom med psykiske overgreb og indespærringer har gjort Leona til en følelsesmæssigt afstumpet kvinde, der
ikke bruger tid på at tænke for meget over, hvordan hun behandler andre mennesker. Da en nøgen 7 årig pige røver en bank, er det Leona der tager sagen, hun arbejder helst alene og kan tilrettelægge efterforskningen præcis som hun vil. Leona arbejder lige så kontroversielt som hun kommunikerer, og da cheferne lægger pres på for at få en opklaring, tvinges Leona til at arbejde sammen med andre. Det er så afgjort ikke med Leonas gode vilje, og hun kommer længere og længere ud i ekstremerne, både professionelt og privat - 
Hvad er det Leona har gang i, og hvad betydning får det for både sagen og hende?

 Jeg synes som sagt at romanen er letlæselig og originaliteten er helt i top. Læseren er med på sidelinjen hele vejen igennem, alligevel var det som om jeg ikke kom helt ind under huden på Leona, og trods baggrundsviden omkring hendes barndom med omsorgssvigt, kunne jeg faktisk ikke lide hende. Samtidig er hendes handlinger højst usædvanlige, og spreder sig, i min optik, over for meget på een gang. Det gør så også at en del af handlingen bliver meget urealistisk, og det er en stor skam, for selve politidelen er faktisk virkelig velskrevet. Naturligvis er der litterære friheder i forhold til handlingen, men forfatterens egene erfaringer med politiarbejder trænger rigtig godt igennem og gør delen oplysende og realistisk.

Nu var dette første bind i serien, jeg havde meget længe, meget svært ved at se, hvordan forfatteren ville gribe en fortsættelse an, men det lykkedes. Der er et par små sløjfer, der ikke blev bundet i denne etter, dog ikke nogle afgørende, men små spørgsmål, som jeg nu må vente med at få besvaret i de kommende. 



lørdag den 23. maj 2015

Lyden af stilhed

AF Rosamund Lupton


350 sider Turbulenz

Dette er forfatterens tredje roman, den første: Søster blev en international bestseller, 
og med meget god grund  Læs kort review af Søster & Efter branden nederst i indlægget. 

Lupton skriver bundsolide thrillere, der er intet hæsblæsende action, ingen perifære
personer eller urealistiske handlinger. Der er dybe og levende personportrætter,
en velopbygget handling, der levner tid til fordybelse og så thrillerens gys.

Engelske Yasmin er gift med Matt, sammen har de den 10 årige datter Ruby, der er døv.
Matt er fotograf, han er i Alaska for at filme dyrene om vinteren, Yasmin og Matt er gledet
fra hinanden og da Matt ringer hjem og siger, at han har været Yasmin utro, beslutter hun
at tage til Alaska øjeblikkelig, for at redde ægteskabet. Ruby og hendes mor tager afsted på
den lange rejse, men da de ankommer til Alaska er Matt ikke i lufthavnen for at modtage dem, det er i stedet politiet, der fortæller at den by Matt var i, er nedbrændt til grunden, og alle indbyggere er døde. Da politiet afleverer Matts vielsesring og fortæller, at de fandt en
person mere end indbyggertallet, er alle officielle veje lukket for Yasmin og Ruby. Men de vil ikke acceptere at Matt er død og forsøger nu at komme de 800 km. nordpå og lede efter ham. Det viser sig at være meget svært, ingen vil køre dem, og med en storm på vej, er lufthavnene nordpå lukkede. Det lykkedes dem dog at komme afsted, men trods vejret og
den øde strækning, er de ikke alene på vejen, nogen vil dem ondt, men hvorfor?

Jeg har været med fra starten med Søster, jeg er yderst begejstret for den grundige,
langsommelige psykiske formidling som Lupton evner så sublimt. Også denne er en 
sand fornøjelse. Personerne er levende og realistiske i både tanker og handlinger.

Romanen er bygget op i tre dele: Yamins, Rubys og så begges tilbageblik på livet i England med faderen. Den døve Ruby er virkelig godt portrætteret, jeg har udover handlingen fået et indblik i, hvordan det er at være et barn uden hørelse, og hvordan det er at være forældre til samme. Derudover leverer Lupton en introduktion til folket, der lever i det kolde nord og en slet skjult kritik af de store olieselskabers kamp for at tjene kassen, ved at bore i Alaskas undergrund og hvilke konsekvenser det kan have.

Jeg fik kort sagt: endnu en super thriller, den holder hele vejen, og trods det, at plottet
står klart inden slutningen, er sløjferne ikke bundet før sidste linje. Spændingen er indtakt
og igen må jeg fremhæve den langsommelige process, for den giver både handling og plot en herlig dybde, og er endnu en gang med til at fastholde Lupton i toppen af genren.



Tidligere udkommet: 

Søster:

En sand læse-fornøjelse.
Hvor er det dog en forfriskende ny måde at skrive en thriller, udover at være en pageturner med et flydende og letlæseligt sprog, er den fængende og meget spændende... 
Herligt at de små grå kommer på overarbejde
Efter branden:
WOW hun gjorde det igen.
Jeg havde ventet med stor spænding, da jeg var vældig begejstret for Søster.
Og for filan hvor var den værd at vente på, igen velskrevet, en pageturner og atter en noget alternativ Thriller. Det er svært at beskrive handlingen uden at løfte sløret for meget, så jeg vil nøjes med at sige: Læs den før din nabo... Og så glæder jeg mig til den næste fra Luptons hånd!


fredag den 22. maj 2015

Sinon

AF Dan T. Sehlberg


409 sider Modtryk

Sinon er en fortsættelse til debutromanen Mona om en computervirus. Læs anmeldesen nederst på dette indlæg. Jeg var hård ved forgængeren, men synes klart den havde potentiale, og det er så det jeg håbede at finde her i efterfølgeren. Læs om forfatteren her

Og lad mig blot starte med at fastslå, det var , for mig, en markant forbedring i forhold
til min oplevelse af den første af de to. Der er stadig en del fagtermer, denne gang
omkring en human virus, men det er afbalanceret og handlingen er tunet op.

Det handler stadig om den svenske professor Eric, Hans hustru Hanna og deres ven journalisten Jens. Mona, den computervirus, der slap ud i den første bog, er under kontrol
men nu står verden overfor en human virus, der er udsprunget af Mona og ingen kan
finde en kur. Hanna, der blev smittet med Mona og overlevede, har muligvis de antistoffer
der skal bruges til en vaccine mod den nye virus, men det private firma, der er i gang
med at udvikle en vaccine, opfører sig truende overfor alle incl. Hanna. Det Israelske 
mossad forsøger at nå frem til bagmanden bag Mona og bruger stadig deres skarpeste agent sammen med grufuld tortur for at få oplysninger. Men noget går galt, og Israelserne
har lige pludselig ikke styr på hverken fange eller agent. I Sverige forsøger Jens at finde
ud af, hvad der egentlig foregår i medicinalfirmaet, der skal lave en vaccine, og inden han
får set set om, er han viklet fast ind i et livsfarligt net af, manipulation, mord og 
pengebegær. Måske kæmper de tre venner og videnskaben forgæves denne gang?

Hvor jeg synes forgængeren var tung, er denne en helt anderledes læseoplevelse - nuvel,
de videnskabelige termer kan være tunge, men de er få og til at tygge sig igennem denne gang. Derudover er der skruet op for spændingen rundt om i verden, der er stadig lidt for
meget superman over nogle af handlingerne, men underholdningen er i top.

Persongalleriet er igen mangfoldig, men de figurer, der har hovedrollen, er fint beskrevet.
Jeg savnede en smule realisme i deres dialoger, specielt hos de svenske, men jeg evnede 
at lukke det banale ude det meste af tiden, og havde mere travlt med at læse næste skridt.

Romanerne er fiktion, og så alligevel ikke så langt fra virkeligheden. De er opbygget som
actionprægede spændingsromaner med verden som "legeplads" jeg synes afgrænsningen er rigtig fin, og som sagt var det en klart mere helstøbt oplevelse denne gang. Jeg læste Mona for to år siden, huskede en del efterhånden som jeg kom ind i denne, men jeg mener så afgjort godt, at læsere kan starte med denne og stadig få fuld valuta på oplevelsen.




Tidligere udgivet: Mona

Så kom jeg igennem Mona - og lad mig bare slå fast: Det var til tider en kamp.
Den er sine steder velskrevet, problemet er, at den er utrolig tung sine steder, for mange og lange faglige termer og fyld udenfor handlingen. Den har utrolig mange personer i spil og forskellige steder i verden - selv om det løbende fremgår hvor vi er, tabte jeg flere gange tråden og koncentrationen pga. de mange skift og personer.
Plottet er faktisk utrolig spændende, kan en computervirus smitte mennesker? Jeg havde bare svært ved at fastholde plottet, fordi historien faktisk hurtigt slipper virussen, og drejer i bedste Daniel Silva stil, ind på konflikten Israel-Palæstina. Det bliver for søgt og for urealistisk for mig, og det ødelagde læseoplevelsen.
Jeg kunne faktisk også godt lide de svenske personer, og vil måske læse den efterfølgende, der lægges op til i slutningen af denne. Dog vil jeg håbe på meget mere realisme og færre tunge IT termer. Potentialet er der, så er det blot at vente på om det blomstrer.

Vidunderlige skam

AF Rikke Grosell


228 sider Wingman Books

Denne erotiske roman er forfatterens debutroman, hun er radiovært på radio 24/7 og
har en fortid som prostitueret. Da det var mit første møde med erotiske romaner, havde jeg intet sammenligningsgrundlag, men jeg var meget spændt på opgaven.

Denne roman er en blanding af seksuelle udfoldelser og beretningen om en luder.
Sproget er lige på og hårdt, nu har jeg som nævnt ingen præferencer med erotiske romaner, så jeg ved ikke om de alle er  levende som denne, for levende - det er den.

Julie er en kvinde, der hele voksenlivet har været draget mod at udleve hendes seksuelle fantasier, og fantasierne er bestemt ikke i den bløde ende - tværtom. Da Julie møder Morten
kaster de sig hovedkuls ind i et forhold, der både rummer SM, biseksualitet, og et åbent forhold, hvor begge har elskere/elskerinder ved siden af. På samme tidspunkt beslutter Julie sig for at hun vil være luder, og hun starter derfor i et escortbureau. Julie er den lykkelige
luder, der ved siden af sit psykologistudie arbejder som luder, udelukkende fordi hun vil
udforske sin nærmest umættelige trang til at udfolde fantasierne. Efter en tid skifter Julie
fra at køre escort til et bordel, hvor hun arbejder fast og er sin egen arbejdsgiver, med alt hvad det indebærer. Men kan hun blive ved, og er det stadig fordi hun har lyst?

Romanen er bygget op, dels som en beretning om livet som luder, og dels omkring Julie og Mortens forhold og stadig mere grænsesøgende sex. Delen omkring prostitutionen står meget levende - Det er meget tydeligt at forfatteren ved hvad hun taler om, og hun formidler følelser og handling klokkeklart, samtidig med at hun krydrer beretningen med egne holdninger til den politiske diskussion, skal prostitution forbydes. Til gengæld synes jeg delen med Julie og Morten mangler realisme, jeg kommer aldrig med  ind under huden på dem, deres samspil og handlinger bliver perifære og da den del jo er i skarp kontrast til prostitutionsdelen, bliver det altså alt for usammenhængende for mig. 

Nu kan jeg ikke sige, at det er urealistisk, at en kvinde både er i fast forhold, arbejder som luder og går på sexdating ved siden af. Men det virker altså voldsomt og for meget.
Både Julie alene og Julie og Morten har som sagt, et virkelig omfangsrigt sexliv. Og da læseren er med på første parket, vil jeg sige, at denne roman ikke er for sarte sjæle. Her er bl.a. både dyresex (kunne denne del ikke være undladt?) kvælersex og SM i flere udgaver, umiddelbart virker det mest som om forfatteren har samlet de mest vidtrækkende fantasier
og beskriver dem her - Personligt blev det mig for meget, men jeg antager at beskrivelserne er realistiske, de er under alle omstændigheder meget levende!

Jeg ville meget gerne have læst mere om prostitutionsdelen, både i forhold til måske at få skubbet til mine egne holdninger, men i særdeleshed, da jeg synes denne del var virkelig velskrevet. Men jeg tager hatten af for at skrive om egne erfaringer, selv om jeg ikke fik rykket noget ved mine holdninger, og stadig ikke kan sige at jeg tror på "den lykkelige luder"



torsdag den 21. maj 2015

Bror og søster

AF Katrine Marie Guldager


199 sider Politikens Forlag

Bror og søster er 5. bind i Køge krøniken Læs mere om forfatteren og serien her.

Trods det, at der er femte bind, er det her jeg startede min tidsrejse med søskendeparret Henry og Leonora. Og lad mig starte med at sige, at nye læsere godt kan starte her, men min anbefaling må afgjort blive, at starte fra begyndelsen, for at få fuldt udbytte.

Bror og søster er en fortælling om en dysfunktionel familie, der navigerer hver for sig. Henry er lige blevet løsladt efter en dom for drab, han vil rigtig gerne tilbage til kollektivet, hvor han boede sammen med sin ex. kone og deres to børn. Han har gemt arven fra faderen i stedet for at dele den med Leonora, og da han efter løsladelsen kommer for at hente den, er den væk. Det bringer ham til kollektivet, hvor han bliver afvist, hans mor Lily vil heller ikke huse ham, og han er derfor nødt til at satse på at lillesøster Leonora vil have ham. Leonora er
kunstmaler, gift med Klaus og har en toårig datter, Maria. Leonora både elsker og hader sin bror, og hun bliver faktisk irriteret over hans opdukken, men vil på den anden side meget gerne hjælpe ham. Problemet er bare at Henry ikke evner at modtage sin søsters omsorg, og derfor ikke kan holde sig fra at fortælle hende om den manglende arv. Det bringer de to søskende på kollisionskurs, Henry bliver kastet i armene på en ny kvinde og Leonora på sin side, rammer et punkt i ægteskabet, hvor begge parter føler sig overset, og derfor ender ud i voldsomme skænderier. Kort sagt en familie, der slås med hinanden og sig selv.

Jeg var med som beskuer, sad på første parket og oplevede en familie, der har ovenud svært ved at se hinanden og kommunikere. Henry, som er een stor undskyldning, han fralægger sig ethvert ansvar for egne handlinger og føler sig udelukket af fællesskabet. Leonora, der elsker sin datter, er i tvivl om, hvor meget hun må vælge af sig selv frem for datteren, og ikke mindst hendes kamp for at få manden til at deltage, frem for at overlade beslutninger til hende. Kort sagt, som familier er flest. 

Guldager er bidende skarp i samtidsberetningerne, hun formidler realistisk og levende, og trods de skiftende vinkler, er dette en herlig letlæselig roman. Når jeg alligevel ikke ender på flere hjerter, er det udelukkende fordi jeg mangler noget - jeg mangler dybde og baggrundsviden om familiens medlemmer og historie. Viden om, hvorfor de agerer som de gør, og hvorfor deres interaktion er så stiv og konfliktfyldt. Men jeg er i den grad fanget af krøniken, og ser frem til at kaste mig over de forgående, så jeg netop får den viden jeg higer efter, for det er afgjort en familie jeg gerne vil tilbringe mere tid med.


Køge Krøniken:

1.Ulven
2. Lille Hjerte
3. Den ny tid
4. Peters død

søndag den 17. maj 2015

Et nødvendigt offer

AF Finn Halfdan


409 sider People´s Press

Dette er journalisten Finn Halfdans debutroman Læs mere om forfatteren her

Denne spændingsroman bygger på en virkelig hændelse under klimatopmødet i København i 2009. PET og politiet mørklægger en anholdelse og flere ransagninger, og da de uskyldige sidenhen klager over behandlingen viser det sig at PET beviseligt har skjult papirer for
statsadvokaten, ligesom det ikke "var muligt" at finde de involverede betjente.

Journalisten Elliot Boye er på mange måder på vej mod bunden, efter hans kæreste forlod ham er han ikke i stand til at passe sit job - han laver mindst muligt og på længst mulig tid. Han er på vippen i Bladhuset, og kun tidligere tiders meritter holder ham inde i varmen. En dag får han et tip om, at den to år gamle sag om en uberettiget anholdelse også indeholder mørklægning af vigtige papirer. PET og politiet lader til at have store roller i den betændte sag, og selv om Elliot egentlig ikke gider skrive om sagen, gør han det. Da han begynder at snuse rundt, går der ikke mange timer, før han opdager at PET overvåger ham, både hjemme og når han bevæger sig ude - det Elliot ikke forstår er, hvorfor PET er efter ham, hvad er det han har fået færten af og, hvor vigtigt er det for etaten af hemmeligholde det?
Elliots amerikanske mor blev myrdet for 31 år siden, CIA var muligvis involveret i moderens død, og det har siden gjort Elilot til en stor modstander af efterretningvæsner, så derfor beslutter han sig for at fortsætte med at grave i den mærkelige anholdelse på Amager for to år siden, og det skal vise sig at blive med livet som indsats - Store kræfter vil nemmelig
bruge alle nødvendige metoder for at stoppe ham.

Historien om journalisten, der egenhændigt opklarer forbrydelser, er jo på alle måder en yderst kendt stereotyp. Alligevel synes jeg at forfatteren evner at fastholde realismen et langt stykke hen ad vejen (måske mere end vi udenforstående aner) At forfatteren er journalist afspejler sig tydeligt i hans formidling, den er flydende og herlig letlæselig. At han derudover har et stort kendskab til politiets arbejde, synes jeg ligeledes spejles fint i de mange forklaringer læseren får undervejs, og trods fiktionen, er det altså rigtig godt.

En anden, i min optik, stor kvalitet er, at trods temaet med overvågning, forfølgelser og mord, er forfatteren ikke faldet i de lette løsninger og supermandens klør. Hele romanen emmer som nævnt af at ligge meget tæt på realisme, og det er nok den største force for mig. Nuvel, der er som sagt "gang i den" men det er underbygget og jeg kunne leve mig ind i handlingerne hos både skurke og offer. Så alt i alt: en yderst levende, interessant og underholdende spændingsroman, der sætter tankerne i sving - hvad laver PET egentlig? 






fredag den 15. maj 2015

Lykkeridder

AF Lars Damkjær


216 sider Saxo Publish

Lykkeridder er tredje udgivelse fra Lars Damkjær Læs mere om forfatteren her

Jeg får løbende henvendelser fra forfattere, der gerne vil have deres værker anmeldt, sådan en kom der også fra Lars Damkjær. Han lovede: en roman over samtidssatire og lykkejagt!
Og jeg skal da love for, at han leverer fuldt ud i denne herlige roman.

Romanen er yderst letlæselig, meget levende og fuldkommen realistisk. Det er bundsolide 
personportrætter, der fra første færd kryber ind under huden på læseren - på godt og ondt.

Romanen handler primært om tre kvinder, hvis liv kommer i berøring med hinanden: Helle forlod sin mand efter en noget aparte utroskab. Nu hedder hun Solveig, er på kontanthjælp
og magter ikke meget andet end de daglige englekort. Hun går højt op i den positive tankegang og vil meget gerne skrive en selvhjælpsbog. Problemet er bare, at hun er på kontanthjælp og kommunen vil ikke lade hende i fred, hendes nye sagsbehandler Ditte, er
blevet en ny fjende i den ellers rolige dagligdag. Ditte er derimod en kold og nedladende kvinde. Hun prøver at forsvare sig selv, med at hun brænder for jobbet, men i virkligheden brænder hun udelukkende for likes på facebook og resultater på jobbet. Hun bor sammen med Niels, der arbejder i udenrigsministeriet, han er yderst passende som partner, f.eks. kan hun aldrig falde fra en fyr fra vestegnen, en håndværker eller en mand, hvis forældre læser Ekstra Bladet. Niels og Ditte har alt, hvad de kan ønske sig af materielle ting, og er begyndt at tale om børn. Ditte ved intet bedre end at flashe hendes "drømme liv" overfor veninderne, der hverken har mand eller børn, og så bruger Ditte en del penge på skønhedsbehandlinger, det bringer hende i armene på Brinette, der er Solveigs underbo, tidligere stripper men nu succesfuld kosmetolog. Brinette bor sammen med Dennis, en småkriminel og storskrydende herre. Livet er ved at sætte sine spor på Brinette, så nu er tiden kommet til at starte på botox og få brysterne fixet - specielt fordi Dennis ikke kan fordrage kællinger med hængepatter. Vi følger de tre kvinder mens livet rammer dem,er med på første parket, også da deres bekendtskab får fatale konsekvenser...

Nogle vil føle sig ramt i løbet af læsningen, mange vil nikke genkendende til nogle af de træk der optræder, og nogle "kender" ligefrem nogle af de medvirkende - kort sagt: dette er en roman om mennesker, og den er så sublim formidlet, at de alle fremstår klokkeklart og yderst levende i al deres (u)lykkelighed. Jeg var helt inde under huden på dem alle, og trods det faktum, at jeg faktisk havde det mere end svært med flere af dem, rørte de alle noget i mig, og det er altså en fantastisk oplevelse at få sådan en roman i hånden.

Udover de solide personer, aftvinges læseren konkrete holdninger til både moral, empati og ikke mindst stilles spørgsmålet: er lykken altid den vi ser, er den, med den måske mindste ressource rent faktisk også den der klarer livet dårligst - eller omvendt?

Alt i alt havde jeg en fantastisk tid i selskab med disse personer, romanen er umulig at komme fra, siderne vendte sig selv, og jeg sidder tilbage med en virkelig helstøbt oplevelse af en forfatter, der både er stor menneskekender og en virkelig sublim formidler. Jeg
håber han snart vil kaste sig over nye bøger, for han har rigtig meget at byde på.





onsdag den 13. maj 2015

Elizabeth er forsvundet

AF Emma Healey


348 sider People´s Press

Denne psykologiske spændingsroman er forfatterens debut Læs mere om hende her.
Romanen har vundet flere priser og er på bestsellerlisterne i flere lande, og med god grund.

Romanen er virkelig velskrevet, levende og meget realistisk. Sproget flyder i en lind strøm, så læseren bliver taget med ind i universet fra første færd - det er en både vidunderlig og meget grusom oplevelse, for man er Maud. Handlingen er opbygget præcis som man forestiller sig, at Maud tænker. Dvs. vekslen mellem nutid og fortid, og jeg er nødt til at bøje mig i støvet - det virker altså utrolig stærkt.

Maud er i sit livs efterår, hun er dement og det går stærkt med sygdommen. Maud bor alene i sit hus efter hendes mands død mange år forinden. Hendens datter Helen kommer dagligt
og tager sig af hende, ligesom hjemmehjælperen er en daglig gæst, Maud skriver små sedler med alt hun skal huske, problemet er bare, at hun ikke ved hvornår sedlerne er skrevet eller, hvad de betyder. Maud tænder gassen og glemmer det, hun laver the og glemmer, hvor hun har sat koppen, og så finder hun pludselig sig selv i haven, midt om natten, hvor hun har gravet græsplænen op. Og så er der et meget stort problem: Elizabeth, Mauds mangeårige tætte veninde, er forsvundet. Det ved Maud, for det står på flere sedler, men selv om Helen og Elizabeths søn siger noget andet, er Maud helt klar over at noget er helt galt. I takt med at Mauds hjerne lukker ned for nutiden, får hun associationer til hendes barndom, hvor hendes søster Suckey forsvandt lige efter krigen. Hvor Maud har store problemer med at finde hoved og hale i nutiden, har hun ingen problemer med at huske fortiden, og den står klokkeklart for hende, og hvad skete der egentlig med Suckey? Mens omgivelserne er ved at gå til af Mauds fremskredne demens, lever hovedpersonen selv et liv fyldt med undren over, hvem der omgiver hende og hvorfor de siger og gør underlige ting, der slet ikke giver mening for Maud. 

Nu ved jeg af gode grunde ikke, hvordan det er at være dement, men jeg er faktisk ret
sikker på, at denne roman giver et rigtig godt (grusomt) bud på det. Det er en varm og levende fortælling om en kvindes kamp for at finde hoved og hale i dagligdagen. Det er også et rigtig fint billede af en datters kamp for at hjælpe moderen, mens hun som pårørende lever i konstant angst for, hvad der sker næste gang. Begge personer er
usædvanligt levende og meget realistiske, det er uhyggelig velskrevet.

Ved siden af det nutidige billede af sygdommen, er der indlagt et fint lille plot omkring forsvindingen af de to kvinder: søsteren og veninden. Det betyder at læseren er Maud hele vejen igennem, men får et tydeligt billede af de tanker og den uvished, der har naget hende livet igennem, og nu da demensen lukker for nutiden, giver langt mere rum til at lade små hints og gamle erindringer dukke op til overfladen. Læseren er både: detektiv, dement og pårørende - denne sammensætning er både original og yderst vellykket.

Jeg var som sagt helt inde under huden på Maud og hendes datter, de ramte mig midt i hjertekulen og jeg havde det meste af mit følelsesregister i brug. Romanen kan derfor både læses som en varm og indlevende roman om demens, og sygdommens mange konsekvenser. Men den kan også læses som en anderledes krimi, hvor læseren er med 
på sidelinjen af "opklaringen" og med et plot i plottet. Så originaliteten er virkelig stor, og sammen med den virkelig sublime formidling, er det en roman der fortjener et MUST read.





fredag den 8. maj 2015

Drengen der hed Bekele

AF Lars Liebst Pedersen


319 sider Turbine

Dette er forfatterens debutroman. Læs mere om forfatteren her

Dette er en roman, der er delt op i tre separate handlinger, der så flyder ind i hinanden.
Romanen er yderst letlæselig, sproget flyder og afsnittene er rigtig godt opdelt, så læseren
har fuldt overblik over, hvor i universet vi befinder os. 

Bekele kommer til Danmark fra Etiopien som 2 årig. 11 år senere er han Oskar og bor med sine forældre Morten og Rikke i Holte. Oskar har det egentlig fint, men da hans mor bliver naturligt gravid og fødslen er ved at være op over, melder der sig en identitetskrise hos 
teenageren - hvem er han, hvor hører han til og hvordan bliver fremtiden i den nye familie.
Oskar finder et dokument på sin mors computer, den årlige rapport til Etiopien omkring hans hverdag, med billeddokumentation. Pludselig ser Oskar en træmaske på et billede fra børnehjemmet i Etiopien, den samme maske, som hænger i deres entre. Hvorfor sender hans mor, hvert år, billeder af masken og hvorfor ved han ingenting om den? Da Oskar tager med " i brug" bliver Rikke alvorligt syg, ender i uforklarlig koma, og Oskar er dybt splittet mellem den afrikanske og den danske kultur og familie. Det bliver startskuddet til en rejse gennem masken, Oskar stikker af hjemmefra for at krybe ind i maskens hemmeligheder, og de viser sig at være mange og yderst magiske.

Romanens tre opdelinger er: Den realistiske del, hvor forfatteren beskriver de danske adoptivforældres rejse til Etiopien, tanker omkring adoption og forældreskab, og den evige kamp efter at være gode forældre. Den anden del er et "eventyr" om Bekeles familie, vi følger generationerne lige fra maskens ophavsmand og op gennem generationerne, deres
kamp for overlevelse i landets krige og ikke mindst med AIDS. Den sidste del omhandler Oskars forvandling, den er opbygget som en art manddomprøve, hvor Oskar skal gå meget grumt igennem for at forsøge at redde sin mor - og ham selv.

Som sagt er sproget herligt let, forfatterens egen erfaring med at være adoptivfar brænder tydeligt igennem i de "rene" afsnit om Rikke og Mortens tanker og handlinger i forhold til Oskar. Den historiske gennemgang af Etiopiens mange kvaler er også rigtig fin, ligesom jeg faktisk synes, at familiens historie var godt beskrevet. Ind imellem blev det for banalt, men det store billede var i stand til at fange mig. Det bringer mig så frem til mit eneste store kritikpunkt, nemlig delen om den Afrikanske magi og Oskars rejse med masken: Den bliver en smule for meget for mig, trods det, at jeg ved, hvor meget magi betyder i store dele af Afrika. Jeg ser symbolet på Oskars indre rejse, men den bliver for urealistisk, specielt når den blandes ind i det realistiske omkring adoptionen, og i min optik fylder masken for meget.

Men jeg havde en meget anderledes og letlæselig oplevelse, og jeg håber forfatteren vil skrive mere, og meget gerne en dybere roman omkring adoptionsproblematikkerne, for det
var der jeg virkelig mærkede flowet, og skrive - det kan han.


torsdag den 7. maj 2015

Forfølgerne

AF A.J. Kazinski 


469 sider Politikens Forlag

Dette er makkerparrets fjerde roman, og nu, hvor den femte er lige på trapperne ville
jeg være up to date, og have dem knivskarpt på nethinden. Læs anmelderser af de 
første tre herunder... Læs mere om forfatterne her

Forfølgerne er en selvstændig roman med en snert af thriller, selvstændig i handlingen og kan derfor læses uafhængigt af de øvrige. Forfølgerne er yderst velskrevet, sproget flyder og selv om der skiftes mellem personer og scener, er det ganske overskueligt.

Forfølgerne er en flok naboer på en villavej: Beatrice, som er afdelingssygeplejerske og
lever i et dødt ægteskab, til dette års vejfest er hun klart til at gentage - og udvide flirten med naboen Asger, som hun er sikker på at score! Asger derimod er lykkelig gift med Helene, han er anklager hos politiet og elsker sin hustru Helene. Men Helene har fået sklerose og 
det sætter naturligvis sit præg på dem begge. Foldboldtossen Casper er gift og har en lille søn, men han bruger al sin tid på at spille familiens penge op, han låner penge af rockere og da han ikke kan betale tilbage, begynder hans problemer for alvor. Han falder i snak med Julie, som er blevet boende på vejen med sin søn efter hendes mand forlod hende. Julie opdagede den kvinde, hendes mand forlod hende for, i Magasin. Hun følger efter hende,
og da kvinden møder en kendt politiker og går i prøverummet med ham - og har sex, "kommer Julie til" at tage et billede af parret - for nu vil hun have hævn. Julie viser det famøse billede til Casper, Asger og Beatrice og pludselig er de fire naboer dybt involveret i
stalking, og deres liv bliver flettet langt mere ind i hinanden end blot et nik og hækken.

Lad mig blot fastslå: det her er så absolut en original roman. Den beskæftiger sig i høj grad med nutidens muligheder for forfølgelse via sociale medier osv. Derudover er det et
virkelig gennemarbejdet persongalleri. Alle personer får lige "taletid", plottet flettes med ind,
og trods de meget urealistiske og noget letbenede handlinger/løsninger evner makkerparret at fortælle personlige historier om menneskets op og ned ture, dilemmaer, mørke sider og ikke mindst, hvordan personerne takler det.. 

Jeg holder meget af de psykologiske romaner, og det er denne så afgjort. Jeg savnede mere realisme, men jeg blev i den grad, glædeligt overrasket af slutningen. Hele temaet
satte tankerne i sving under læsningen, og trods de litterære friheder, var jeg godt underholdt og meget begejstret for specielt originaliteten. Fiktionen har nok mere bund i realiteten end først antaget, hvem ved om du bliver stalket lige nu?



Tidligere udkommet:

Serien om Niels Benzon:

1. Den sidste gode mand

2. Søvnen og døden Klik her for anmeldelse

Enkeltstående: En hellig alliance Klik her for anmeldelse

tirsdag den 5. maj 2015

Mine 100 ting

AF Lucy Dillon


498 sider Forlaget Bazar

Jeg læste med stor glæde forgængeren Ensomme hjerter og... Læs anmeldelsen her
solid engelsk feelgood - så denne nyeste skal naturligvis have en tur i bogstolen.

Lucy Dillon leverer letlæselige kærlighedsromaner, trænger man til en tur gennem et engelsk eventyr, hvor helten skal så grulig meget igennem - så er det her toppen. Sproget er flydende uden de store udsving, personerne er genkendelige og historien er både sød og alvorsfuld i en ægte feelgood blanding med mange gode moraler.

Nogle af personerne fra forgængeren er igen med i Dillons univers, men hovedpersonen er
Gina (Georgina) en 33 årig kvinde, der er på vej ud af et ægteskab, hvor hun er gået igennem et brystcancer forløb og hvor manden var hende utro. Gina er byggeprojektleder med stor kærlighed til gamle huse med historier, hun må forlade sit eget gamle hus efter separationen og ender i en lille lejlighed, hvor hendes mange "gamle" ting ikke kan eller skal være. Gina beslutter sig for at beholde 100 ting, ting der betyder noget for hende og ikke bare er fyld. Mens Gina finder ting fortælles hendes historie, ligefra barndommen, hvor hun mistede sin far som 4 årig, fik en stedfar hun aldrig rigtig fik sat ord på overfor, til
den altopslugende ungdomskærlighed der endte i en ulykke. Med på sidelinjen hele vejen er Ginas mor, som aldrig forsømmer en lejlighed til at kritisere hende eller komme med gode råd og den eneste veninde Naomi, som til gengæld er der 100% for hende. Gina skal kort sagt gøre op med hele livet og forsøge at finde nye ben at stå på, og mens hun forsøger på det, kommer der pludselig en herreløs hund, drømmehuset og en lækker gift mand ind over.

Jeg havde brug for et "åndehul" mellem nogle lidt barske læseoplevelser, et univers, hvor jeg er sikker på, at jeg ikke skal bekymre mig om sproget, hvor personerne er nogenlunde realistiske, levende og hvor jeg bare kan læne mig tilbage og nyde turen - og det fik jeg.
Dillon er nutidens succesroman forfatter og hun gør det altså rigtig godt. 

Nu er dette kun mit andet møde med forfattern, men jeg kan lide hendes moraler inden i 
den rosenrøde handling, denne gang er det cancer, skyld og svigt, der rulles ud. Det
giver en herlig kant midt i det banale, og igen: hun leverer altså varen. Så er man til kærlighed krydret med moraler, så er dette en skøn bog at kaste sig over - ren råhygge.





fredag den 1. maj 2015

En halv gul sol

AF Chimamanda Ngozi Adichie


495 sider Gyldendals Bogklubber

Jeg er startet bagfra med denne fantastiske Nigerianske forfatter, jeg begyndte med hendes
nyeste: Americanah Læs anmeldelsen her og da jeg var meget begejstret var tiden nu
inde til endnu en rejse til Nigeria. Denne gang til Biafrakrigen og dens historie, den historiske beretning er både en familiefortælling og fiktion i en super blanding.

Også denne roman er velskrevet og rammer plet i oversættelsen. Man skal ind i flowet,
for det er ikke altid glidende formidling, men det er originalt og yderst læseværdigt.

Denne roman handler om søstrene Odenigo og Kainene, der er vokset op i en velstående
familie i Nigeria. De har begge læst i England men er nu vendt hjem til hver deres liv, og i takt med at landets befolkning deler sig i to, glider også de to søstre fra hinanden. 
Kainene er den "grimme" søster, hun møder den hvide engelske Richard, der er i Nigeria for at skrive en bog, og mens Kainene skal overtage en del af faderens forretning indleder hun og Richard et forhold. Odenigo forelsker sig i den karismatiske professor Odenigbo, og trods
utallige ægteskabstilbud, flytter hun sammen med ham i hans hus og begynder at undervise
på det lokale universitet. Odenigbo får en houseboy: Ugwy. Han starter i huset i sin barndom, og følges op gennem barn og ungdom, sideløbende med søstrenes historie.
Endelig følges optakten til Biafrakrigen, krigens forløb og endelig, de spæde skridt hen
til at samle Nigeria igen efter krigens afslutning. Der tegnes et protræt af et delt folk,
der pludselig bekriger hinanden på grusommeste vis, med hungersnød, mord, voldtægter, plyndringer osv. som en del af befolkningens hverdag. Alle de medvirkende påvirkes ikke bare af krigen, men også af personlige kriser, handlingen behandler den alle.

Vekslingen mellem de forskellige personer fungerer rigtig godt, det giver et godt indblik
i samtiden, mens de enkelte personportætter historien levende. Eneste lille minus var, at der ind imellem var rigtig mange navne i spil, også lidt flere end jeg evnede at styre. Men udover det, så skriver denne forfatter altså rigtig godt, det er levende, vedkommende og fremkalder både smil og tårer, ligesom hendes gengivelser af nogle af landets og krigens sorte øjeblikke, er både oplysende og grusomme i deres beskrivelser.

Det er jo så mit andet møde med forfatteren, og igen må jeg anbefale hendes romaner på det varmeste. De emmer af kultur, solide personportrætter og en fortællelyst så stor, at 
det ikke kan undgå at smitte af på læseren. Jeg ser frem til mere fra hendes hånd.