fredag den 29. juli 2016

SOMMERKONKURRENCE - VIND Det fjerde menneske

Turbine Forlaget har udlovet et eksemplar af denne kommende udgivelse:





Dette er en selvstændig roman efter debuten Drengen, der aldrig kom hjem. 
Det fjerde menneske udkommer d. 12. august 2016.

Om det fjerde menneske:

En mand vågner blodig i en kiste i Slovenien uden at kunne huske, hvem han er, eller hvorfor nogen har skudt ham. Traumatiseret og fortumlet, går det op for ham, at nogen stadig er efter ham, og at han har gjort noget, der kan få alvorlige konsekvenser for menneskeheden. Samtidig dybt nede og langt inde på det iskolde Antarktis-kontinent, hvor temperaturen sjældent kommer over 45 grader minus, bliver en ældgammel ondskab vakt til live efter tusindvis af år i dvale. Og snart befinder han sig i et kapløb sammen med højt specialiserede allierede og mod skrupelløse fjender for at finde sin identitet og rette op på skaden, han har gjort, før det bliver for sent.  

"Det fjerde menneske" er første bind i en serie, der bygger på en meget bred vifte af videnskabelige retninger, konspirationsteorier og hightech. Fortællingen bruger aktivt virkelige hændelser og digter videre, så skellet mellem virkelighed og fiktion sløres. En Jason Bourne-historie med realistiske tvists og troværdige handlingsmønstre.


Hvis du vil vinde det fjerde menneske, og modtage den fra forlaget inden udgivelsen, så skal du fortælle, hvilket forlag, der udlover denne nye roman. Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder (og husk at holde øje med om du vinder) Hvis du vil have et ekstra lod i puljen, kan du også deltage på Facebook Klik her

Jeg trækker en vinder søndag d. 7. august kl. 20. Vinderen får bogen tilsendt fra forlaget, så den er klar til læsning inden udgivelsen. Ifald jeg ikke har hørt fra vinderen indenfor 24 timer, trækker jeg en ny vinder, så bogen kan nå frem i tide.

Held og lykke.

© Bognørden

Drømmetyderens død

AF A.J. Kazinski


397 sider Politiens Forlag

Dette er makkerparrets fjerde udgivelse i serien om Niels Bentzon, se mere om tidligere udgivelser herunder. Jeg har været med fra starten og haft en stigende glæde ved romanerne, så for ventninger til denne nyeste var naturligvis i top. 
Læs mere om forfatterne her

Niels Bentzon er i sit livs krise, hustruen Hannah har netop fået diagnosticeret livstruende cancer, og en operation skal vise, om der er noget som helst at gøre. Mens Hannah skal opereres tilkaldes Niels til en gidselsituation hos Evelyn, en anerkendt professor i psykologi og drømmetydning. Evelyn overlever ikke, og Niels bliver inddraget i jagten på gerningsmanden. Da Niels finder en meget speciel drøm beskrevet på offerets computer, bliver han mere og mere overbevist om, at der er meget mere i denne sag, end det umiddelbare kan forklare. Men kan Niels overhovedet tillade sig at bruge tid på arbejdet, når Hannah er så alvorligt syg, og bør han ikke tage sig af sine tvillinger i stedet? Sarajevo 1984, olympiaden skal til at begynde, og Daro kigger tilbage på en ulykkelig ungdom, som siden faderens forsvinding, har været præget af overgreb mod moderen og en ung drengs desperation for at hjælpe hende. Daros vej til olympiaden er langt fra belagt med samme underlag som mange af atleterne, og spørgsmålet er så om han kan klare opgaven. Både Niels, Hannah og Daro synes at være på deres livs opgave.

Sproget er, helt i vanlig stil, flydende og yderst letlæseligt. Uanset indhold, evner de to herrer at servere handlinger på en måde, hvor læseren bare skal holde styr på øjnene.

Selve handlingen er selvstændig, men en del af figurerne er gengangere fra de tidligere romaner i serien. Niels, hustruen Hannah og en del af Niels´ kollegaer på Købehavns politigård. Udover den første i serien, som ikke helt fangede mig, er Niels vokset på mig, jeg har været begejstret for makkerparrets portrættering af "levende" mennesker. Specielt forgængeren fandt jeg virkelig solid. Jeg anerkender forfatternes præmis, men min skuffelse over denne nyeste, overskygger desværre de positive indslag..

Jeg kommer aldrig til at tro på andre end Daro. Handlingen, og specielt Niels og Hannahs handlinger, falder fuldkommen igennem hos mig. Jeg synes det virkede kunstigt, der var for mange stilstående gentagelser, og frem for alt troede jeg ikke på de mange sidespor. Jeg var med de første kapitler, men i takt med at handlingen udrulles, bliver jeg mere og mere irriteret på måden Niels og Hannah tænker og agerer. Jeg kom som sagt, aldrig til at tro på dem, der var for mange urealistiske og lette løsninger, til at jeg kunne fastholde troen på både plot og handling - og derfor udeblev spændingen også.

Researchen er som altid i top, jeg vil gerne honorere både de historiske indslag og som sagt sproget. Og så vil jeg håbe, at de to herrer i den næste roman, går tilbage til stærke og realistiske figurer og handling.




Tidligere udkommet i serien om Niels Bentzon: 

1. Den sidste gode mand

2. Søvnen og døden  Læs anmeldelsen her

3. Den genfødte morder Læs anmeldelsen her

Fritstående romaner: 

En hellig alliance Læs anmeldelsen her

Forfølgerne Læs anmeldelsen her

Under pseudonymet Anna Ekberg: Den hemmelige kvinde  Læs anmeldelsen her 

Novelle i krimi og spændingssamlingen Over grænsen Læs anmeldelsen her

© Bognørden

torsdag den 28. juli 2016

Natbog

AF Anne Nielsen


247 sider byens forlag

Dette er forfatterens anden romanudgivelse, hun har tidligere udgivet Snefald. Forfatteren er cand.mag. i religionsvidenskab, litteratur og nordisk sprog. 

Romanen har to spor: Johannes & Bolette (Bo) Bo har boet i USA i mange år, da hun bliver kontaktet af sin fætter, der meddeler at Bos far er død. Bo tager hjem til bisættelsen og vil egentlig bare blive et par dage, og så afsted igen. Men pludselig sidder Bo på et hotel i København, og vil egentlig gerne tilbage til hendes fars fødeby og være lidt i fortiden. Hun lejer et sommerhus og møder den ældre Marie, der bor i skovløberhuset. Marie og Bo falder i snak, og ved et besøg hos Marie, ser Bo pludselig et billede af sin afdøde lillesøsters kæreste, med hendes nevø på armen. Det går op for Bo, at Marie er farmor til Bos nevø, som Bo ikke har set siden lillesøsterens død, da drengen var spæd. Drengen, Johannes er nu en ung mand, der ligesom sin far Thomas, læser teologi. Johannes er i Israel for at besøge en veninde, Israel er også landet, hvor hans far Thomas, der præst, søgte til. Hverken Johannes eller Marie har hørt fra Thomas i lang tid, og begge har deres indre kampe at kæmpe, for fortiden banker på døren. Bo, Johannes og Marie er forbundet af fortiden, alle tre har forsøgt at glemme den, men nu er de tvunget til at forholde sig til den, og måske ændre mørke til lys.

Natbog er en levende, mørk og velskrevet fortælling om menneskers indre. Alle figurer i denne fortælling, har levet med et mørke, en hård skæbne, en  stor sorg, og en mere eller mindre vellykket evne til at glemme mørket. 

Men som alt andet i livet, så indhenter fortiden os. Det gør den også for figurerne i denne roman, en ydre påvirkning gør, at de hver især, og sammen, er nødt til at se indad og bagud, for at kunne se fremad igen. 

Fortællingen viser, hvordan en oplevelse opleves forskelligt, hvordan mennesker kan gå fejl af hinanden, og hvordan uvished og angst kan tappe alle kræfter. Det er en dyster fortælling, men midt i mørket kan lyset skimtes, og derfor bliver forællingen både intens, vedkommende, lærerig og tankevækkende. 



© Bognørden

tirsdag den 26. juli 2016

Forlad os vor skyld

AF John Hart



Dette er forfatterens femte romanudgivelse. Forfatteren er jurist og har arbejdet som forsvarsadvokat inden han blev forfatter på fuld tid. Han har vundet adskillige priser for sine værker. Jeg har ikke tidligere læst noget fra ham, hvilket er en klar fejl.

Elizabeth er 34 år og kriminalassistent. Hun er vokset op i præstegården, hvor hendes far har gjort sit bedste for at lære hende om Gud og livet. Men Elizabeth har trukket sig fra forældrene i ungdommen, og da en politibetjent redder hende fra selvmord, er Elizabeths livsbane pludselig klar. Men Adrian, den samme betjent, der inspirerede Elizabeth, bliver dømt for mord og står nu foran løsladelse efter 13 års fængsel. Udenfor fængslet venter Gideon, sønnen til den kvinde Adrian er dømt for at have myrdet, og drengen vil hævne sin mors død. Elizabeth lykkedes næsten samtidig, med at befri en ung pige fra en kælder, hvor overgreb og tortur var ved at tage livet af hende. Men Elizabeth ender med at blive fritaget fra tjeneste, da hendes historie ikke rigtig stemmer med beviserne fra kælderen. Elizabeth har, som den eneste, altid troet på Adrians uskyld, men da endnu en kvinde findes myrdet, i samme kirke og på samme måde, bliver det en kamp for Elizabeth, både at kæmpe for Adrian, og kæmpe for hendes egen frihed. 

Jeg holder meget af thrillere, jeg er vild med de dybe psykologiske portrætter, levende figurer, en rolig, gedigen fortælling og et levende sprog - og det fik jeg her. Persongalleriet er mangfoldigt, der er mange spor, men samtlige figurer er levende og realistiske - jeg kunne relatere til dem alle. Det her er rå fortællinger om menneskets mange facetter. Alting har det med at blive større og vildere når det er Amerikansk, men jeg synes faktisk forfatteren evner at holde hele fortællingen på jorden - og jeg er vild med det. 

Politiets del er opdelt, fordi der både berettes om Elizabeths del og nogle af kollegaerne, men heller ikke her, er der lette løsninger eller overspringshandlinger. Plottet havde jeg faktisk regnet ud temmelig tidligt, men det havde absolut ingen betydning, for jeg var slet ikke sikker før til slut. Og så er der så mange solide spor, små plot i plottet og bare solid fortælling, at jeg faktisk kun koncentrerede mig om at finde ud af, hvordan det hele hans sammen. Denne roman har i det hele taget været en fantastisk læseoplevelse, den var top underholdende, den fængede fra start til slut og så vendte siderne faktisk sig selv.

Læsere, der holder af Karin Slaughters solide thrillere, kan godt begynde at glæde sig, for stilmæssigt er dette i samme genre, sproget er ligeså letlæseligt og levende og kvaliteten lige så høj - En mustread for thriller elskere.

Jeg vil slutte af med et citat fra en anden forfatter, David Baldacci:

" Læs denne roman. Og gå så tilbage og læs alle de andre romaner af John Hart..."

Det vil jeg gøre!



© Bognørden


søndag den 24. juli 2016

Den 9. kreds - Politiet indefra

Kristian Brårud Larsen


319 sider People´s Press

Forfatteren er journalist og har tidligere skrevet om SF under Annette Vilhelmsen og formandsopgøret i venstre. Han har en kadidat i journalistik og en bachelor i statskundskab.

Andreas har det meste af livet haft et ønske om at blive politibetjent, han synes det virker spændende og da han bliver optaget på uddannelsen bliver han bekræftet i, at dette er den rette hylde. Andreas bliver hurtigt interesseret i at arbejde med de hårde drenge fra bande og rockermiljøerne, og dermed også arbejde med at fjerne stofferne fra gaderne. Andreas bliver ansat på stationen i Frederikssund, der efter politireformen kommer til at hedde station Vest. Andreas bliver en del af en specialgruppe, der beskæftiger sig med tip, og opklaring af bandekriminalitet. Andreas mener, at gruppen gør et stort arbejde, og sørger for at bekæmpe både stoffer og bander. Men i takt med at Andreas´ selvtillid vokser, begynder ledelsen at finde fejl ved ham, hans arbejde og hans udtalelser. Da politireformen udrulles koster det massivt på opklaringen af stort set alle lovovertrædelser, og Andreas bliver også ramt af sparekniven. Men han synes faktisk det meste kører, lige frem til Andreas og Kristoffer(tæt kollega) gør deres største narkofund, for de to mænd er sikre på at have fortjent ros, men ledelsen kvitterer med at indkalde dem til tjenestelig samtale, da de mener, at de to betjente har lavet fejl under beslaglæggelsen. Det bliver begyndelsen på enden for Andreas, der bliver sygemeldt, og siden forlader poltiet - og smækker med døren.

Bogen bliver præsenteret som en journalistisk fortælling, og skal således være en faktuel fortælling om politiet indefra. Der er noget i formidlingsformen, der gør, at jeg ikke rigtig fastholder essen, men føler mig som tilhører til en forherligelse af en betjent, og det er en stor skam, for dette et et alvorligt postulat. Der er brodne kar alle vegne, naturligvis også indenfor politiet, og det synes jeg er vigtigt at få frem, og derfor ærgrer det mig, at formidlingen, forherligelsen af Andreas, tager mere opmærksomhed end problemerne.

Andreas påråber sig, gentagne gange, at han er en dygtig politimand, at han er en teamplayer, at han er vellidt. Men jeg føler det ikke, tværtom. Og første konkrete lejlighed, hvor en kollega er i problemer sammen med Andreas, vender Andreas sig imod kollegaen og forsøger at redde sin egen røv! Jeg kan simpelhen ikke mærke Andreas inde bag de mange gentagne opremsninger, og da jeg endelig kan mærke lidt, er det usympatisk.

Der er en del eksempler på manglende opgaveløsning fra politiets side. Dem kan jeg genkalde mig en del af, dels fra medierne og dels fra egen erfaring, f.eks. da min genbo havde indbrud. Derfor er jeg overbevist om, at mange af klagepunkterne i denne bog er korrekte, og derfor ærgrer det mig endnu mere, at hovedparten af bogen, bliver een lang, ofte gentagende, og meget ensidig udstilling af politifolk/chefer, der tydeligvis er kommet på kant med Andreas. De afsnit, der omhandler faktuelle tal og begivenheder, fremstår stærke og meget interessante, men de drukner i et partsindlæg, der desværre ikke bliver underbygget. Nu er jeg af den holdning, at der sjældent går røg af et bål, hvis der ikke har været brand. Så jeg er sikker på, at dele af de mange udhængninger/postulater har substans. Jeg kan blot ikke overskue, hvor mange - for ingen har ville bakke op om Andreas, og derfor antager bogen en form for mudderkast, en vraget og kontrær politimand, der vil have hævn, i stedet for at blive en potentiel bombe, der aldrig gik af. 

Mit håb er, at nogen står frem. Nogen der kan og vil løfte sløret for arbejdsgangene i politiet. PET sagen er med garanti ikke enkeltstående, og det er vigtigt at betjentene har et ordenligt arbejdsklima, med de rette muligheder for at opklare forbrydelser - også dem udenfor måltallene for ellers er der, som Andreas faktisk påstår - frit spil for forbrydere.

© Bognørden

fredag den 22. juli 2016

Skæbnegudinden fra Salon d´Amour

AF Anna Jansson


361 sider Turbine

Forfatteren bag denne romantiske komedie, er kvinden bag kriminalinspektør Maria Wern. Bøgerne om Wern har solgt i godt to millioner eksemplarer, og selv om jeg ikke har læst bøgerne bag, har jeg haft stor glæde af tv-serien. 

Salon d´ Amour er en frisørsalon på den svenske ø Gotland. Salonen ejes af Angelika, der sætter en stor ære i at agere Kirsten giftekniv. Således har hun allerede bragt adskillige kunder sammen, og nu er hun ved at oplære sin assistent Ricky i den ædle kunst. De gør alt for at sætte potentielle kærester i stolene samtidig, og ved siden af dette forsøger Angelika at opdrage på den unge Ricky, der er et rodehoved, drikker af mælkekartonen osv. Men lige så meget succes de har i salonen, lige så skidt ser det ud i privaten. Angelika har været alene i 7 år, siden hendes kæreste døde, og hun er egentlig glad for livet - men så alligevel ikke. Ricky har mere end svært ved at finde sig en fast pige og falde til ro, og da han både låser dig ude og havner døddrukken på Angelikas dørtrin, må de to kollegaer altså også få privaten til at fungere. Som om det ikke er nok, så møder Angelika en mand, der rykker hende ud af de sidste års tomhed, men hvad er det med ham, hvorfor vil han ikke fotograferes eller sige sit navn? Og da der pludselig begynder at komme aviser og post til en fremmed mand, i Angelikas postkasse, begynder hendes liv for alvor at tilte.

Denne roman er ikke den store litterære kunst, den er derimod en super fin feelgood roman. Persongalleriet er mangfoldigt, og de er bundsolide allesammen. Det bliver til et virkelig godt billede af mennesker og vores forskeligheder. Og så er det skævt, for det her er en samling øboer, der så absolut ikke står bagest i køen, når der er uheld og kriser under opsejling.

Jeg havde mange gode grin, mange genkendelige episoder og jeg kunne frem for alt relatere til mange af figurerne. Nuvel, nogle af deres handlinger er karikeret, men jeg må bare sige, at det virkede. Jeg havde en virkelig god læseoplevelse, med gode grin og trods genren, blev det aldrig rigtig banalt - det blev top underholdning.

Så dette er en roman, der egner sig glimrende til en dag i haven eller på stranden. Læn dig tilbage og nyd turen, og overvej, om du er begyndt at få nye "naboer" når du er hos frisøren. Og mangler du opskrifter til billig mad, så får du også dem foræret her, i denne skønne og skøre fortælling. God læselyst.


© Bognørden

onsdag den 20. juli 2016

Gadens stemmer - Her kommer skravlet som rejser sig op

AF Malene Ravn


173 sider saxo

Nogle af samfundets svageste mennesker, er dem, der af den ene eller anden grund er hjemløse. Jeg har støttet Hus Forbi i mange år, og da denne bog blev præsenteret, synes jeg både, at den lød virkelig interessant, og så ville jeg gerne støtte Gadens stemmer. Hele overskuddet fra bogen går til Gadens stemmer - Læs mere om Gadens stemmer her.

Denne fantastiske samling indeholder seks menneskers fortællinger om barndommen, hvordan de endte i misbrug og på gaden og endelig, hvordan de lige nu, ikke længere er hjemløse. Her er fortællingen om den lille pige, der fra en tidlig alder får tærsk af sin mor - sådan tærsk i den mest grusomme betydning. Men hver gang kommunen kommer og skal se forholdende (altid anmeldt god tid i forvejen) sidder moderen ved siden af barnet, mens barnet bliver spurgt om hun har det om, om moderen slår, om faderen bor der osv. Fortællingen om drengen, der bliver sendt på børnehjem fordi moderen ikke vil have ham, men de tre søstre bliver hjemme hos moderen. Fortællingen om den 11 årige dreng, der adskillige gange selv henvender sig til den sociale døgnvagt og beder om hjælp. Fortællingen om den glade dreng, der kommer fra et velfungerende hjem, men bliver revet midt over, da moderen forlader ham og faderen og tager storebroderen med. Kort sagt, fortællinger fra børn, der bliver svigtet og ender med at svigte dem selv. 

Løbende gennem disse respektfulde og levende fortællinger er udsagn om oplevelser omkring det at få en lejlighed, jeg har ofte hørt/læst debatter, hvor den hjemløse beskyldes for ikke at ville hjælpes - ikke mange ved, hvorfor det kan være så svært at blive sat i en lejlighed - det kommer der nogle hudløse svar på her. Ligeledes er der fakta omkring det at have en hund, hvad betyder det for de hjemløse... Meget mere end de fleste tror. Derudover er der opremsninger af følelser, erindringer fra et levet liv: skam, vold, ensomhed ect. og nogle af de mange sygdomme, der følger med at leve et hårdt liv med misbrug og uden fast tag over hovedet. 

Det her er fortællinger der kryber helt ind under huden på læseren, det er hudløst og grusomt. Og så er det fortællinger, der viser, hvor let det kan være at komme ind på en skæv livsbane, hvor hurtig vejen ned er og, hvor svært det er at komme op igen. Det er historier, der bare skal ud, de er så vigtige, da de er evig aktuelle. I disse år bliver flere og flere unge mennesker hjemløse, og sagerne om systemets svigt er desværre ikke i en nedadgående kurve. Samtidig er (debat) tonen mellem mennesker blevet hård og ofte uforsonlig, derfor mener jeg, at denne bog er endnu mere vigtig, for den giver både stemme til mennesker, der ikke ofte høres, og så giver den en unik mulighed for at få åbnet øjnene og måske deltage i forsøget på at være mere forstående end dømmende. Og det har de her skønne mennesker fortjent, de har meget på hjerte, de er reflekterende og har meget at byde på, og de er frem for alt mennesker som du og jeg - se dem og lyt til dem. 



© Bognørden

søndag den 17. juli 2016

Et bånd af blod

AF Dorthe Annette Hansen


159 sider byens forlag

Dette er forfatterens tredje romanudgivelse, se de tidligere herunder. Jeg har været meget begejstret for de ro tidligere romaner, så forventningerne til denne nye, var i top.

Politimanden Mark er på et længe ventet visit i Tivoli. Han kæmper en hård kamp for at få lov til at være sammen med sine to børn. Ekskonen synes Mark svigter børnene, og Mark prøver ihærdigt at lave om på det. Men bedst som de tre hygger sig i den gamle have, får Mark lugten af død i næsen, den slags varsler har han haft i mange år, og også denne gang viser det sig at holde stik, da en ung kvinde pludselig bliver kastet ud af Dæmonen, som er en forlystelse i parken. Kvinden lander for fødderne af Mark og børnene, og han må endnu en gang vælge jobbet frem for børnene. Mia er en hårdt plaget kvinde, hun har både været i fængsel og på den lukkede afdeling, efter hun blev dømt for i spirituspåvirket tilstand, at have forvoldt to menneskers død ved en ulykke. Mia har ondt i livet, men hendes hukommelse er ved at komme tilbage, og da vennerne Lisette og Jonathan inviterer hende i Tivoli, siger hun modvilligt ja tak. Men dagen bliver præcis så grum som Mia havde frygtet, og ender med at koste Mia livet. Mark arbejder på en anden sag, men kan ikke lægge Mias død fra sig, og begynder at involvere sig i sagen, og hvad er det med Lisette og Jonathan, hvorfor er de så forhippede på at høre alt om Mias sidste tid?

Dette er endnu en solid portrættering af det menneskelige sind - på godt og ondt. Jeg var tætteste beskuer til figurernes indre kampe. Jeg kunne fornemme følelser og  var til stede på de forskellige scener, og jeg nød de solide og realistiske figurer. Men hen mod slutningen af romanen taber den en del, handlinger og figurer bliver en smule urealistiske. Forbrydelserne eskalerer, og det bliver ligesom for meget og for ufuldendt. Og det er virkelig ærgerligt, for trods de få sider, er dette en virkelig fyldig roman.

Politiets del er nogenlunde realistisk, først til slut, falder Mark lidt for let over nogle løsninger, men op til det punkt, var det en rigtig fin gennemgang. Plottet er nogenlunde let at regne ud, og handlingen er, udover de eskalerende forbrydelser, bygget op, så spændingen bibeholdes. Trods manglerne er dette endnu en solid roman, der rummer levende og dybe personportrætter - sproget er herlig let og flydende, sceneskiftene er fint markeret, så det er sådan set bare at læne sig tilbage og "nyde" turen - mere fra den hånd tak!


Tidligere udgivet:

Romaner:

Fristelsen 

Fristelsen er en fuldkommen grusom og vanvittig velskrevet spændingsroman.

Sproget flyder og læseren fanges fra første linje, mens det lille lollandske samfund gennemrystes af to små pigers forsvinden. Romanen skildrer på fornemmeste vis det mørke i mennesket samtidig med at handlingen eskalerer og plottet udvides.

Politiets del er ikke særlig stor, det gør absolut intet, da denne roman er så veldrejet - den er et frisk pust, der er fuldkommen anderledes end en gængs krimi/spændingsroman. Plottet holder hele vejen, og spændingen er intakt hele vejen.

Den er absolut ikke for folk med sarte nerver, men er klart en anbefaling værdig til de, der gerne vil have en original og anderledes oplevelse.

Den der tugter

Den der tugter er ikke en krimi men en spændingsroman. Det er forfatterens anden udgivelse efter krimien: Fristelsen.

Romanen er skrevet i et letlæselig flydende sprog, det er lige på og råt -her er ingen "forstyrrende" udvekommende elementer - og det har en super stærk effekt på hele romanen.
Livet i fængslet, og flere uforklarlige dødsfald skal opklares, men læseren er vidne til de store sikkerhedsbrister i fænglset og den menneskelige råddenskab.

Alle personer er levende og realistiske, deres historier mødes i Vestre Fængsel - at forfatteren har set sig nødsaget til at nedtone virkeligheden, for at få læseren til at opfatte realismen, sætter tingene i yderligere perspektiv.

Jeg var virkelig fanget af romanen fra første side, den fastholder læserens interesse og sætter samtidig tanker i gang, så her er en bog, der rummer langt mere end blot læsning. Det eneste minus for mig er, at jeg synes slutningen halter lidt - jeg mangler et par enkelte sløjfer... bliver de måske bundet i en efterfølger?

Jeg har fået lyst til at læse mere fra denne forfatter, så jeg vil absolut læse hendes debut, og holde mig ajour med de kommende 

Kriminovellen Dødens dans til antologien Mord i din hjemby

© Bognørden

lørdag den 16. juli 2016

Land i datid

AF Jesper Bugge Kold


337 sider Turbine

Dette er forfatterens anden romanudgivelse, han har tidligere udgivet Vintermænd, der blev nomineret til Bogforums debutantpris.

Romanen har tre spor, der begynder i 1975 og slutter i 2008. Andreas er en ung mand, der har mere end svært ved at tage ansvar for sig selv og sit liv. Han er blevet forladt af kæresten, han kan ikke tage sig sammen til at skrive sit speciale færdigt og han er træt af at bo i sin lejlighed. Men så kommer der et brev fra en advokat, Andreas´biologiske far er død og Andreas må til Berlin for at ordne faderens efterladenskaber og måske finde ud af, hvem hans far var. Men det viser sig meget hurtigt, at Peter, Andreas`far, slet ikke var den mand Andreas håbede han var. For Peter var ikke bare en af de mange, der var spærret inde i DDR - Peter var nemlig ansat, og i en fremtrædende stilling, hos Stasi. I 1975 møder Peter den danske Elisabeth i Østtyskland, hvor de begge er på partiskole. Men forholdet ender brat da Elisabeth tager hjem til Danmark, og det sidste Peter hører fra hende, er at de har fået en søn han aldrig kommer til at se. Peter kaster sig endnu dybere ind i arbejdet for DDR staten, han stiger hurtigt i graderne og får stadig mere udadvente opgaver. Samtidig beslutter et brødrepar, Stefan og Alexander, at de vil forsøge at flygte til vesten, men alle ved, hvor farligt det kan blive, og så handler det om at finde den mest sikre vej. De tre spor fletter ind i hinanden, og spørgsmålet ender med at bliver, hvem der egentlig ender fri.

Romanen er skrevet i et virkelig fint sprog, det flyder, er yderst letlæseligt, og de tre spor er både hver for sig og samlet, en rigtig fin indføring i både tema og handling. Romanen fanger og er derfor meget hurtigt læst.

Jeg har læst en del om Stasi, så det, der fremkommer i denne roman, er på ingen måde nyt for mig. Til gengæld er det flettet ind i tre mænds historier, det mest grusomme er filtreret fra og derfor bliver denne fortælling en virkelig fin udviklingshistorie, der udspiller sig på "den forkerte side af muren" 

Der er et par små indbyggede plot, de er letbenede og er for tydelige til at skabe spænding, men det levner så igen rum til fordybelsen i selve fortællingen. For, hvor langt vil et menneske gå for sin overbevisning, hvor meget er det muligt at overse hos sig selv, og er det virkelig så sort/hvidt - ondskab/dumhed/uvidenhed/ambitioner eller ren hjernevask?

Jeg havde en rigtig god læseoplevelse, med en levende roman, der konstant stillede krav til mine følelser og overbevisninger. Læsere, der ikke har den helt brede viden om stasi, vil blive oplyst, og kendere vil nikke genkendende, for research og formidling er i top 

© Bognørden

torsdag den 14. juli 2016

Toyotanotaterne

AF Kim Karmark


187 sider Byens Forlag

Toyotanotaterne er forfatterens anden romanudgivelse, han debuterede med 
Ud i det hvide, som jeg også var meget begejstret for. Se anmeldelse nederst.

Ewan bor alene i sin lejlighed efter han har mistet sin familie. Ewans hustru Anita har været død i flere måneder, og hun tog Karen (datteren) med sig. Anders (sønnen) var allerede død. Ewan blev tvunget på orlov efter han opførte et "røvshow" på arbejdet, og nu bruger han tiden på at holde øje med tiden, så han kan leve efter den. F.eks. drikker han fire kopper kaffe om dagen, kl. 8 - 10 -15 -20.30, bader kl. 10 og skal sove kl. 23. Netop fordi Ewan har sådan et stramt dagsprogram, er det ved første øjekast, meget forstyrrende, da en grøn Toyota parkerer foran Ewans vinduer. Den kvindelige fører er hysterisk og destruktiv, men Ewan bliver alligevel glad for afbrydelsen, og da bilen kommer igen dagen efter, på samme tidspunkt, og der også ankommer en mand til bilen, ja så er Ewan klar til at indføje en ny rutine i hverdagen. Derfor køber han en notesbog, hvori han nedskriver Toyotanotaterne - og alt det andet. Og der er meget andet, for sagen er, at Ewans ekskone ikke er død, hun har forladt ham og taget datteren med. Det vil Ewan ikke så gerne tænke på, for så kommer alle tankerne om hans døde søn også, men jo mere Ewan prøver at lade være at tænke på dem, jo mere fylder de - og hvor meget kan Ewan holde til?

Romanen er skrevet i et fuldkommen sublimt sprog, det er sprællevende, det flyder og så giver det bare et knivskarpt billede af en mands totale nedsmeltning. Billedsproget og dybden er fænomenalt, og faktisk vendte siderne stort set sig selv.

For det her er en roman om en mand, der gennem længere tid, har mistet grebet om sig selv og livet. Problemet er bare, at Ewan ikke rigtig har set andre fejl end andres, og de er mange. Men på en eller anden måde giver notesbogen pludselig anledning til at Ewan får en mulighed for at se ind i sig selv - og det er på ingen måde kønt. 

Jeg er vild med romaner, der indeholder skarpe psykologiske portrætter af levende mennesker, og det skal jeg da love for, at denne gør. Den fejede fuldkommen benene væk under mig,  jeg var nødt til at læse mere og mere... Den indfangede og fastholdt mig, jeg blev Ewan - og de øvrige figurer. Det her er noget af det stærkeste jeg nogensinde har læst, den er grusom i sin hudløshed, og fantastisk i sin formidling - Læs den!



Tidligere udgivet:

Ud i det hvide Læs anmeldelsen her

© Bognørden

onsdag den 13. juli 2016

Lysene på floden

AF Kim Echlin


251 sider Mrs. Robinson

Den canadiske forfatter har en phd. i Engelsk litteratur, og har arbejdet som underviser på universitetet, journalist og TV producer.

Canadiske Anne er 16 år da hun møder den cambodianske flygtning og musiker Serey. Serey er en del ældre en Anne og hendes far er derfor meget modstander af forholdet, men Anne er forelsket og har mødt manden i sit liv. Serey flygtede fra Pol Pots rædselsregime, og har ikke kunne få kontakt med sin familie siden regimet isolerede landet. Men da Pol Pot bliver væltet tager Serey tilbage til Cambodia for at lede efter sin familie. Anne kan ikke glemme ham, og selv om hun ikke har hørt fra ham i årevis, elsker hun ham stadig, og vil finde ham. En dag ser hun så pludselig Serey i en nyhedsudsendelse fra Cambodia, og hun rejser straks afsted for at søge efter ham. Anne møder taxichaufføren Mau, der bliver både ven og chauffør i Annes kamp for at opstøve manden i sit liv. Men Cambodia er stadig ikke et frit land, andre har taget over efter Pol Pot og befolkningen, de der stadig er i live, er fuldkommen ødelagt efter hungernød, mord og tortur. Så Anne skal ikke blot lede efter nålen i høstakken, hun skal også sno sig gennem et land, der stadig er fyldt med farer.

Romanen er skrevet som Annes fortælling til Serey, Det var jeg faktisk ikke begejstret for, jeg synes det tog en del af intimiteten ud af fortællingen. Men på den anden side, gjorde det faktisk også, at jeg kunne udholde at læse om de grusomme begivenheder. 

Fortællingen er derfor både en kærlighedshistorie, og en fortælling om et lands lidelser. Selv om kærlighedtemaet måske nok lyder som en banal fortælling, synes jeg faktisk den forbliver klar og en anelse distanceret. Nuvel, kærligheden er baggrunden, men i stedet for at blive pladderromantisk, bliver den faktisk et lys i mørket, sammen med de venskaber, der trods alt også opstår midt i trusler og kaos.

For denne lange periode i Cambodias historie er grusom, og det giver denne fortælling et meget levende billede af. Og så kan læseren, efter endt læsning, lige sluge den ekstra oplysning, at dele af fortællingen faktisk stadig pågår i landet. En grum og meget fin fortælling om krig og to menneskers kamp for hinanden og mod familien. 

© Bognørden

tirsdag den 12. juli 2016

Fordi jeg elsker dig

AF Helene Uri


169 sider Klim

Denne norske forfatter har udgivet både fag- voksen - og børne og ungdomslitteratur. Jeg har ikke tidligere krydset klinger med hende. Læs mere om forfatteren her

Elin er en ung norsk pige, der går i 1.G. Hun bor sammen med sin mor, og har kun sparsom kontakt med faderen efter forældrene blev skilt. Men Elin er en glad pige, hendes bedste veninde Tina er altid klar for hende, og egentlig er hun godt tilfreds med livet. En dag møder hun Frederik, han går i 3.G. og er den slags fyr, de andre vender sig om på gaden efter. Og Frederik vil have Elin, han inviterer hende ud, og på tredjedagen er de to unge i forhold. Frederik er simpelthen drømmefyren, alle Elins veninder er vilde med ham, og Elins mor er nærmest formad for fanklubben. Elin er da også temmelig glad for Frederik, han er sød og kærlig, venter med at kræve sex og så vil han være sammen med hende hele tiden. Frederiks eneste klage over Elin er hendes lange smukke hår, det ser han helst, at hun får klippet, eller som minimum sætter det op når de er sammen. Det kan Elin sagtens leve med, for han er jo virkelig lækker, og alt er faktisk godt, lige indtil der begynder at tikke truende beskeder ind fra Bjørn. Bjørn er en af Frederiks klassekammerater, og Frederik advarer Elin mod Bjørn, han er ifølge Frederik en løgnhals og en stalker. Men hvorfor vil en fremmed fyr gøre Elin ondt, og er Elin egentlig lykkelig i sit nye forhold?

Romanen er young adult, en roman for de unge voksne - og alle os andre. Sproget er flydende og let, kapitlerne små og lette at gå til og fra, og i det hele taget er denne lille roman, er af den slags, der nærmest læser sig selv. 

Romanen er Elins fortælling om, hvad der er sket i hendes liv det sidste år, det er en fortælling om en teenagers usikkerhed overfor sex, kæreste og venskaber. En piges tanker om, hvordan man er i et forhold og hvor meget man er villig til at give køb på eller affinde sig med. Den er på ingen måder sentimental eller pladderromantisk, tværtom.

Det her er en virkelig vigtig roman, den åbner op for flere tabuer, giver et billede af, hvor let det kan være at lade sig misbruge, hvor svært det kan være at sige fra, og ikke mindst, hvor ensomt det er, at stå med et taburamt problem. Jeg vil derfor mene, at denne fine fortælling kan være med til at åbne øjne, og derfor er den både nødvendig og vigtig for unge og (for)ældre i alle aldre.



© Bognørden

Man skal holde meget af mænd

AF Marie Darrieussecq


236 sider Tiderne skifter

Dette er den franske forfatteres sjette danske udgivelse, hun fik sit internationale gennembrud i 1997 med debutromanen Kvinden der blev til en gris. Dette var mit første
møde med hendes værker.

Lån bogen på dit bibliotek - klik her

Solange er en fransk skuespillerinde, der er bosat i Hollywood, hvor hun plejer sin karriere mens hendes søn er efterladt hjemme i Frankrig hos hendes forældre. Hun omgås nogle af de tunge drenge i filmbranchen, men er ikke selv helt oppe i eliten, og må tage til takke med forskellige små og halvstore roller. En dag møder hun den sorte Kouhousso, en Afrikansk/Canadisk skuespiller, hvis store drøm er at instruere en racistisk film i Congo. Solange bliver hovedkuls forelsket, men helt fra starten er forholdet skævt. Solange sidder i mange timer, dage og uger og venter på nyt fra Kou, der udelukkende kontakter Solange, når det passer ind i hans kram. Dertil kommer, at han aldrig rigtig taler med Solange, om andet end hans filmprojekt og hans egne ønsker. Men Solange er sikker på, at det her er den store kærlighed, og hun hænger trofast fast i drømmen om, at de to bliver et par. Da Kous film, på forunderligvis, bliver en realitet, tilkæmper hun sig en mikroskopisk rolle, så hun kan følge ham til Afrika. Men der er hele tiden problemer, både i kærlighedsforholdet, forholdet mellem en hvid kvinde og en sort mand og ikke mindst på skuespilfronten.

Man skal holde meget af mænd, er den selvstændige fortsættelse til Solange. Den har jeg, som nævnt, ikke læst, og der kom faktisk kun et enkelt tidspunkt, hvor jeg savnede lidt mere baggrundsviden. Jeg kan derfor garantere, at denne fortsættelse kan læses helt uafhængigt af forgængeren. 

Sproget er virkelig velkomponeret, nærmest lyrisk i sin opbygning. Fortællingen foregår i 3. person, hvilket giver en naturlig distance, men alligevel oplevede jeg en meget intens fortælling, der krøb ind under huden på mig.

Solange er en figur, der fremkalder følelser hos læseren. Jeg havde hele vejen igennem en meget stærk lyst til at ruske hende, jeg blev irriteret over hendes passivitet. Hun lever gennem Kou og har ingen problemer med at skubbe alt andet til side - selv familien. 

Eksempel fra romanen:

"Ja, hun var sjov, og livlig, og uimodståelig, og han var forelsket - det måtte han da være, ikke? Hvorfor skulle han ellers være dér?"

Romanen er en fortælling om magt, race og selvbedrag. En sproglig perle, der både underholder og trækker store veksler på læserens evne til at favne det ufuldkomne.


© Bognørden


søndag den 10. juli 2016

Sator-koden

AF M. Hohwy


604 sider Attika

Dette er forfatterens debutroman, han er Cand. Scient og har bl.a arbejdet med akademisk forskning indenfor biofysisk.

Videnskabskrimier vinder mere og mere indpas, efter Da Vinci mysteriet, er der kommet flere bud i denne genre. Jeg er egentlig ikke voldsomt begejstret, men jeg holder af at få udvidet min horisont, og derfor takkede jeg ja til at anmelde denne roman.

I Boston er den danske forsker Samuel netop blevet ansat på MIT, Massachusetts Institute of Technology. Han taler en smule med kollegaen Nicholas, og under en frokost bliver Nicholas truet af en fremmed mand. Sam havner ved et tilfælde i instituttets kælder og opdager at Nicholas har gang i hemmelige forsøg med mus. Sam lover at tie med sin nye viden, men da Nicholas findes død dagen efter må Sam overtage hemmeligheden, som andre er meget interesserede i. Tidligere i en lille by i Indien er den unge pige Yasmeen deltager i et medicinsk forsøg på et "hospital" hun får medicin, der på virker hende krop, til gengæld for penge og mad til familien. Men da forsøgets store bagmand, en amerikansk professor besøger byen, bliver Yasmeen forulempet og tvunget hjemmefra. I Boston er Sam tvunget til at finde ud af, hvem der er venner og, hvem der er fjender. Og da han til karatetræning møder den smukke Mary, bliver hun Sams nye makker i forsøget på at finde ud af, hvad Nicholas arbejdede med og hvem, der vil have fat hans resultater - uanset prisen. Det bliver starten på en lang og meget omsiggribende rejse for Sam & Mary.

Romanen er en solid sag på over 600 sider, det er normalt slet ikke noget, der afskrækker mig, men denne gang, blev den en på alle måder tung oplevelse. Sproget er rodet, der er virkelig mange, lange sætninger, der skiftes mellem 1. og 3. person i samme afsnit og jeg synes i det hele taget, der var alt for meget irrelevant fyld, frem for regulær handling. En meget skarp redigering, ville muligvis skabe et mere præcist univers.

Persongalleriet er yderst mangfoldigt, det var sådan set let nok at finde rundt i dem, men jeg havde hele vejen igennem det problem, at jeg ikke troede på hverken dem eller deres handlinger. De bliver simpelthen for kunstige i både ord, tanke og handling - jeg havde faktisk intet at relatere til eller mærke dem på. At Sam tager til Indien for at finde en løsning på et, for ham selv, livstruende problem, for så at bruge måneder i Indien på hash og druk, det er blot et ud af mange eksempler på, hvorfor romanen faldt helt igennem hos mig.

Romanen præsenteres som en thriller, det synes jeg ikke jeg evnede at fange, dertil var der ganske simpelt alt for meget fyld, for mange utopiske handlinger i handlingen. Og da jeg ligeledes havde det svært med både sprog og personer, blev det en læseoplevelse, der ikke satte sig fast, heller ikke under læsningen. 


© Bognørden

lørdag den 9. juli 2016

Hvor taler du flot dansk!

AF Abdel Aziz Mahmoud




Det er nok ikke mange, der ikke kender ansigtet bag denne biografi, han er journalist , udviklingsredaktør og Tv vært. Titlen taler for sig selv, og den talte til mig, så derfor var jeg naturligvis nødt til at komme med ind bag tæppet. Læs mere om Abdel her

Abdel kom til Danmark i 1984, med sine statsløse Palæstinensiske forældre. Familien må flygte fra krigen og kommer til Danmark, med de bedste intentioner om at finde arbejde, komme til at høre til og finde fred. Familien er ikke heldige i Greve Strand, hvor naboen ikke vil drikke kaffe med Abdels mor, men da faderen får job på Fyn, bliver Middelfart det nye vendepunkt for familien. Begge forældre får, et perioder med utallige jobansøgninger, arbejde og hele familien bliver indført i nogle af de mange danske traditioner. Abdel bruger enorm energi, allerede som meget lille, på at forsvinde i mængden - passe ind. Mens mor bruger energi på at få omverdenen til at se, hvor godt familien har det - trods de mange perioder med penge og job- mangel. Abdel fanger tidligt interesse for at læse og skrive, og da han er på vej mod studentereksamen, søger han ind på journalisthøjskolen - og bliver optaget. Det bringer ham tidligt til DR, hvor han bestrider en del forskellige opgaver, men hvor medieverdenen med det samme tager ham til sig, kniber det fortsat med at blive accepteret i nattelivet og ikke mindst, finde ud af, hvor Abdel skal placere sig. Det er en biografisk fortælling om at forsøge at passe ind, gemme sig i mængden, men så alligevel finde ud af, at man er nødt til at stikke hovedet frem, hvis man vil forsøge at ændre noget. Og så er det Abdels råd til, hvordan integration kan forbedres - fra alle sider.

Bogen er skrevet i et herligt let og flydende sprog, de indsatte opdateringer fra Facebook virker både som supplement og som eksempler - og de virker rigtig godt. Abdel går til læseren med lige dele alvor og humor, og det er altså en blanding, der både virker super godt for læsningen, men så sandelig også for pointerne.

Jeg måtte flere gange tilbage i min egen fortid, for jeg har faktisk været en af de naboer Abdel taler om: Jeg bankede på mine nye Afghanske naboers dør, og bad om opskriften på den mad, der duftede himmelsk over plankeværket. Jeg er også så heldig at have fået en afrikansk bonusfamilie, som jeg mødte for 21 år siden, da vores ældste startede i skole. En familie jeg elsker højt, og en familie, hvor eneste forskel er, at de holder Eid, jeg holder jul. 

Jeg kan genkende rigtig mange af Abdels problemstillinger, både fra min "familie" men også fra samfundet og den retning vores anskuelser og debattone har taget. Det er både trist og ikke-konstruktivt, og jeg føler et medansvar for at være med til at påvirke debattonen. 

For nylig læste jeg Sort Land af Ahmad Mahmoud, som er en anden fortælling om at være i Danmark, og hvor svært det der med integrationen er. Nuvel, de to pæne herrer, kommer fra meget modsatrettede familier, men begge beretter åbenhjertigt og kommer med deres indspark i den, desværre, meget aktuelle debat. To forskellige sider, men faktisk med samme naturliglige budskab: Integration går begge veje, vi skal favne hinanden og vores forskelligheder, og vi skal turde blande os. 

Hvor taler du flot dansk, er en vigtig fortælling, jeg nød beskrivelser og fik atter sat tankerne i gang. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere dybde i nogle af problemstillingerne, men i det store hele, var det her en både lærerig, varm, vedkommende og vigtig fortælling.

Jeg vil slutte af med to ting, Abdels skønne mor skal være velkommen til kaffe, og så et citat fra Abdel, der både favner humoren og alvoren:

"Skift indfødretsprøven ud med en skål risalamande, og så snakker vi ikke mere om det"


© Bognørden