fredag den 31. marts 2017

Begravelse for begyndere

AF Sisse K. Ibsen


241 sider Yellow dot media - Forside udviklet af Arnoldbusck

Sisse Ibsen er cand.scient, soc i historie og udviklingsstudier. Hun er tidligere skribent på Politiken og Illustreret videnskan Historie og har tidligere udgivet en sms beretning.
Døden er jo en naturlig del af livet, alligevel er den ofte tabubelagt, et uønsket samtaleemne og noget mange ikke har lyst til at forholde sig til. Men fakta er jo, at vi alle skal herfra, og når den tid kommer, er der er masse ting vi skal igennem. Det har Sisse skrevet denne bog om. Hun har haft samtaler med omkring 50 forskellige mennesker, både deltagere i begravelser og de, der har arrangeret begravelser. Bogen er opdelt i kapitler med mulighed for at skrive noter eller ganske enkelt bruge bogen som opslagsbog, der kan tages frem til konkrete situationer. F.eks.

Del 1:
Kan vi tale om døden og begravelsen inden det bliver super aktuelt? 

Del 2:
Hvad er bedemanden arbejde, hvad kan du forvente han/hun gør og, hvad med prisen - kan man tillade sig at indhente tilbud og er der faldgrupper? 

Del 3: 
Hvad, hvis den afdøde ikke er medlem af folkekirken, hvor og hvordan kan en bisættelse/begravelse så foregå. Hvordan med musik i kirken og så er der jo også det med gravøl bagefter, skal man det?

Del 4:
Denne del indeholder interviews med syv forskelige mennesker, der alle beretter om deres erfaringer med begravelser.

Del 5: 
Alt der, der kommer bagefter begravelsen/bisættelsen. Hvad med gravsten? Hvordan kan man leve med sorgen? Og hvad med papirarbejde, oprydning, opsigelse af bopæl og ikke mindst et lille indslag om konflikthåndtering.

Herefter er der en tjekliste over, hvad bedemandens honorar dækker. En litteraturliste med forslag til bøger om sygsom, sorg og død m.m. Og endelig er der bagerst et stikordsregister, således, at læseren hurtigt kan finde svar til et konkret spørgsmål.

Udover, at denne bog er virkelig vigtig, er den til stor hjælp. At stå med sorgen over, at et menneske man elsker er på vej væk eller har forladt denne verden, er i sig selv stressende. Men de praktiske spørgsmål der opstår i forbindelse med et dødsfald, er mange, og kan nogle lettes er det en stor hjælp - og her taler jeg af erfaring. 

Jeg har haft den store sorg at miste min mormor, som var min tætteste. Heldigvis havde hun tvunget mig til at snakke om, hvilke ønsker hun havde, når hendes tid kom. Jeg ville dengang ikke tale om hendes død - men for filan, hvor var det er stor hjælp, da jeg rent faktisk stod midt i det. Der var naturligvis andre ting at beslutte, men de store linjer var trukket, og det var virkelig rart. Jeg kan derfor på det kraftigste anbefale, at tale om døden derude. Nej, det er ikke rart og ja, det gør ondt bare at tænke på den - men det er altså en meget stor hjælp og kan give ro til alle parter.

Og som en krølle på spørgsmålet om prisen, kan jeg fortælle om en genbo der for nyligt mistede sin hustru, ganske pludseligt. Begge almindelige pensionister og uden formue. Manden kunne ikke klare en voldsom udgift, og da de allerede for år siden havde drøftet, hvad der skulle ske, så var sagen sådan set lige til. En anden god ven hjalp med at indhente "tilbud" hos flere bedemænd, og det lykkedes faktisk at finde en kvinde, der gerne ville hjælpe og indenfor den ramme enkemanden kunne overkomme. Hustruen kom pænt herfra og manden sidder ikke med en stor gæld. Så ja, man kan godt indhente tilbud og ja, man kan faktisk forhandle - hvis man magter det.

Sproget i denne bog er letlæseligt, alle forklaringer og fortællinger er skrevet i et levende og vejledende sprog - forfatteren tager ganske simpelt læseren ved hånden, og fører os sikkert gennem mange af de ting, der vil/kan forekomme i forbindelse med døden. 

Jeg må indrømme, at jeg er virkelig begejstret for denne bog. Først og fremmest fordi jeg som nævnt synes den er yderst vigtig - tabuet skal væk og samtalen gøres mere naturlig. Derudover fordi den klart og tydeligt guider læseren gennem en svær periode, og specielt fordi den favner de forskellige muligheder, ikke peger fingre, men oplyser og yder hjælp.

Det er måske for meget at sige, at den bør forefindes i alle hjem. Men budskabet i den, om at tale sammen om døden, bør nå bredt ud. Om du så køber den når den bliver aktuel, eller i god tid for at gemme den på reolen eller du låner den på biblioteket, så garanterer jeg, at den vil give god støtte i en tid, hvor det kan være svært at tænke sammenhængende tanker. Den er original - jeg ikke tidligere har set en håndbog som denne, og hele pakken samlet gør, at jeg gerne vil honorere både ideen og produktet, for det er virkelig godt.




© Bognørden

torsdag den 30. marts 2017

Sandhed med modifikationer

AF Sara Lövestam


240 sider Forlaget Aronsen

Denne svenske forfatter har netop lagt lærergerningen på hylden for at bliver forfatter på fuld tid. Hun har skrevet siden hun var fire og og har udgivet 8 bøger. Sandhed med modifikationer blev honoreret med Det svenske krimiakademis debutantpris. Samtidig er dette første del i en krimiserie på 4 bind om Kouplan. Bind 3 er indstillet til prisen som bedste svenske krimi 2016. Læs mere og se forfatteren her

Kouplan er illegal irakisk flygtning, han gemmer sig i Stockholm, hvor han er heldig at have et værelse hos en lille familie. Han har lært sig svensk gennem bøger og film og beslutter sig for at forsøge at tjene penge. Så han indrykker en annonce, hvor han tilbyder sig som privatdetektiv. Ganske vist har han kun en gammel telefon, og en pensioneret computer, men han er fuld af gå-på mod. Og glæden er da også stor, da han får sin første klient. Pernilla vil gerne hyre ham til at finde sin syvårige datter Julia. Julia forsvandt på en tur i byen og Pernilla kan ikke kontakte politiet, så hun er afhængig af hjælp fra anden side. Kouplan spiller højt spil, forlanger 400 kr. i timen og siger ja til opgaven. Problemet er bare, at oplysningerne om Julia ikke sidder løst på Pernilla. Kouplan begynder på den svære opgave og snart får han oplysninger, der bringer ham i kontakt med Stockholms brutale underverden. Så kouplan kæmper altså mod tiden, balancerer på kanten af den slags viden, der kan få fatale konsekvenser og ikke mindst synes han, at der er noget uldent ved Pernilla - kort sagt: Kouplan står overfor at skulle kæmpe på alle planer, hvis han skal løse opgaven.

Bogen er skrevet i små korte kapitler med tre fortællere. Sproget er letlæseligt og meget levende. Genren er psykologisk krimi, og læseren er derfor med helt inde i hovederne på samtlige figurer - og det fungerer super godt. Da figurerne samtidig er spillevende og fuldkommen realistiske blev min higen efter det solide, fuldt honoreret. Og så en anden lille krølle: et stykke tid var jeg i tvivl om holdbarheden af historien, Plottet er nogenlunde gennemskueligt, men jeg opdagede, at historien voksede på mig og siderne faktisk vendte sig selv - så jeg har overgivet mig - jeg er fan.

Forlaget lover en kompleks og psykologisk krimi med en kompleks hoveperson. Og der må jeg altså bøje mig i støvet: forfatteren leverer hele vejen. Jeg har læst mange krimier i mit liv og kan med sikkerhed sige, at jeg ikke har læst noget tæt på denne. Den er yderst original i sin opbygning og derfor er den et virkelig friskt pust i genren.

Er du til anderledes krimi, den slags, der underholder, holder dig og dine tanker i ilden under læsningen - så er Kouplan en figur du bare må stifte bekendtskab med. Jeg ser frem til den næste i serien.


© Bognørden

Mirakelmanden

AF Julie Hastrup


381 sider Politikens Forlag

Julie Hastrup er uddannet journalist og har arbejdet på bl.a. TV2 Lorry og i DR. Mirakelmanden er sjette bind i serien om Rebekka Holm og udkommer nu på Politikens Forlag. Læs mere om forfatteren her

Rebekka Holm er beordret på ferie fra politiet. Efter en voldsom ulykke, har hun gennemgået en operation, der nu skal hele. Så Rebekka skal både vænne sig til at have et ødelagt ansigt og være ramt at voldsom kedsomhed. Den svenske kæreste Niclas inviterer hende flere gange til Stockholm, og til slut beslutter Rebekka at tage tyren ved hornene og vise Niclas sit nye ansigt. Niclas tager ikke notits af Rebekkas nye udseende, men han er nødt til at passe sit arbejde i det svenske politi, så endnu en gang rammes Rebekka af kedsomhed. Det betyder, at hun har for meget tid og hun begynder at rode i personlige papirer i kærestens lejlighed. Inden længe falder hun over et usb stik, som Niclas´afdøde kone har gemt det arbejde på, som hun var i gang med da hun pludselig døde. Det går op for Rebekka, at hun slet ikke ved noget om Niclas og hans afdøde kone, og noget stemmer slet ikke overens. Men Niclas vil, hverken høre på Rebekka eller fortælle hende sandheden, så det ender med at hun må begynde sin egen efterforskning i det svenske - helt i vanlig Rebekka Holm stil, og igen med mulige fatale følger.

Romanen er delt i tre hovedspor og et par små: Et, der indeholder Rebekka i 2015. Et fra Stockholm 2011 og et fra Finland 2011. Der er skiftende fortællere til afsnittene, men da sproget er yderst letlæseligt er det let at finde rundt i tid og sted. 

Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme og det må jeg desværre gentage her i Mirakelmanden. Miraklemanden er opfyldt af forholdet mellem Rebekka og Niclas, deres hemmeligheder, manglende samtaler og deres naive, næsten banale tilgang til hinanden og livet. Da Rebekka er sygemeldt og denne gang opererer på svensk grund, er det meget sparsomme politiarbejde henlagt til små noter. Det fungerer faktisk rigtig fint, denne gang er det ikke politiet men Rebekka, der skal forsøge at løse knuden. Men jeg synes hun er igen geskæftig med hang til at blive superwoman. Hun falder over både oplysninger og løsninger, og har det med at befinde sig midt i orkanens øje. 

Plottet er til gengæld skruet fint sammen, jeg tror dette er den mest omfangsrige i serien om Rebekka, hvad angår plot og kriminelle handlinger. Den får hele armen, og faktisk også for meget i min optik. Da jeg synes jeg manglede realisme hele vejen igennem, kom jeg ikke til at mærke spænding, men jeg vil gerne honorere en spændende historie, der er bundet op omkring et virkeligt sted med en skræmmende historie.  

Julie Hastrup har jo glædet de danske læsere i flere år nu. Jeg har også nydt de første i serien, men er rigtig ked af, at realismen er stærkt dalende. Jeg forsøgte at nyde romanen for den hyggekrimi den er, men det lykkedes mig desværre ikke. Nye læsere kan starte her, da der er en del henvisninger til fortiden. Kendere kan glæde sig til at komme med ind i et kendt univers, hvor siderne vender sig selv og underholdningen ruller.


 Tidligere udkommet i serien:

1. En torn i øjet

2. Det blinde punkt

3. Blodig genvej 

4. Portræt af døden

5. Farlig fortid - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

onsdag den 22. marts 2017

VIND årets svenske krimi 2016

Forlaget Gyldendal har udlovet et eksemplar af Størst af alt.


Om Størst af alt:

Et skoleskyderi har fundet sted på et gymnasium i en af Stockholms mest velhavende forstæder. Maja Norberg er 18 år gammel og står tiltalt for at være indblandet i massakren, hvor både hendes kæreste og hendes bedste veninde blev dræbt. 

Ved romanens start har Maja tilbragt 9 lange måneder i varetægtsfængsel. Nu træder hun ind i retssalen. Men, hvordan kunne Maja, den dygtige og populære pige, blive landets mest forhadte teenager? Er Maja en iskold morder? Mens retssagen forløber, ser vi tilbage på månederne, der ledte op til skoleskyderiet.

Størst af alt er den svenske forfatter Malin Persson Giolitos fjerde romanudgivelse. Den er også hendes gennembrud og er en roman om børn, svigt, skyld og kærlighed. 

Størst af alt blev kåret til Årets svenske krimi 2016.

For at deltage skal du blot skrive, hvilket dansk forlag der står bag udgivelsen.

Jeg trækker en vinder søndag d. 26. marts kl. 15. Forlaget fremsender herefter bogen, og da Malin Persson Giolito gæster Krimimessen i Horsens, har du faktisk mulighed for at få bogen signeret, hvis du kommer der forbi.

NB. Hvis vinderen ikke melder sig inden mandag, trækkes en ny. 

Du kan også deltage på Facebook - klik her & på Instagram - klik her



© Bognørden


tirsdag den 21. marts 2017

Tørst



© Bognørden


Krukker og højbede

AF Karina Demuth


153 sider Politikens Forlag

Karina Demuth er forfatter, journalist, redaktør og ikke mindst haveejer. Hun har tidligere udgivet bl.a. Politikens bog om havens krukker, Gør det selv i haven og Ny i haven. 

Krukker og højbede er en super lækker håndbog for haveejere - og faktisk også for de, der har en altan. Så længe, der kan stå en krukke, kan bogen bruges.

Bogen er opdelt i Kapitler, som så indeholder underkapitler og afsluttes med et planteregister - lige til at slå op i. Bogens kapitler er:

Design indeholder bl.a en lille gennemgang i, hvordan du giver haven udtryk, hvordan højde kan få krukkerne til at syne af mere og give haven struktur og endelig er der forslag til krukker og planteopbevaring.

Plant og pas indeholder som navnet siger, råd og vejledning i skabelsen og pasningen af haven. Jord er ikke bare jord. Hvordan skal du vande og gøde, kan du selv lave nye planter og hvordan gøres haven klar til vinteren og næste år? 

Blomstrende og grønne planter er jo rammen om det vi haveejere jagter - en have, der gør glad og som skaber glæde året rundt. Nogle er til stedsegrønt, andre er til blomstrende planter og andre igen, vil gerne have en blanding. Dette afsnit præsenterer planter af begge slags, der både kan trives og se godt ud i krukker. Læs om de smukke hortensia, roserne, den klatrende klematis eller den japanske ahorn. Planterne præsenteres, der gives råd om placering og beskæring og så er der billeder af samtlige planter, så læsere, der måske ikke kende planterne endnu, har muligheden her. 

Spis din krukkehave handler naturligvis og frugt og grønt, der kan trives i krukker og højbede. Radisser, jordbær, rødbede, squash og chili er blot nogle af de herligheder du kan lære mere om, og så rummer afsnittet naturligvis også et afsnit om de gængse krydderurter: f.eks. dild, basilikum, oregano og purløg.

Gode rammer indeholder tips til bygge dine egne arbejdsborde. Et arbejdsbord er næsten uundværligt i en have, og her er så tip til, hvordan du kan bygge det selv. Og mangler den store ramme til krukkehaven, så er her også tip til at anlægge selve terrassen. 

Bogen er skrevet i et herligt letlæseligt og levende sprog, det og så de skønne billeder giver en frisk og lærerig helhed, der guider og fremviser uden at pådutte. 

Jeg er krukkehave-ejer og elsker det. Jeg holder af letheden, de smukke planter, der bor i grupper rundt i haven og så nyder jeg når foråret så småt kigger frem, og mine planter begynder rejsen mod lyset. Selv om jeg ved en del om de planter jeg har i min have, blev jeg glædeligt overrasket over bogen udseende, grundige indføring i livet som "krukke-ejer" og ikke mindst fik jeg blod på tanden til at forsøge mig med mere af egen avl. 

Jeg kan derfor garantere at både noviser og rutinerede haveejere vil få stor glæde af denne herlige bog. Nybegynderne bliver ført sikkert gennem de første spæde trin, og da de skønne billeder komplimenterer teksten, er det let at "se" hvad der kan skabes i egen have. Øvede og rutinerede krukkeejere kan få ny inspiration og måske mod på at prøve at skabe egne planter. Og kommer man i tvivl om placering, pasning el. beskæring, kan man nemt tage bogen frem og slå op på netop dette emne. Jeg er vild med den


© Bognørden


mandag den 20. marts 2017

Lurian

AF Andrias Andreasen

422 sider mellemgaard

Dette er den færøske forfatters debutroman. Han er i dag bosat i Sønderborg og arbejder indenfor det socialfaglige område. 

Lurian kommer til verden i 1965. Søn af John og Rosa, der elsker deres søn, men da begge er psykisk sårbare får Lurian en noget anderledes barndom. Begge hans forældre trækker sig mere og mere ind i sig selv, og Lurian må klare sig selv. Men han mister hurtigt interessen for skolen og udvikler sig i stedet som indbrudstyv. Da Lurian er 15 år gammel bliver han drabsmand for første gang, men han slipper og da kommunen endelig finder ud af, at Lurian ikke passer sin skole, ender det lynhurtigt med at Lurian anbringes i familiepleje. Plejeforældrene er omsorgsfulde og hjælper Lurian med at passe skolen, men han trives ikke, og da han bliver myndig rykker han fra Odense til København. Men heller ikke her kan han falde til og snart er han i gang med at dræbe igen. I takt med at flere unge kvinder forsvinder, kommer politiet på hårdt arbejde. Men der er ikke mange spor at gå efter, og derfor stiger drabstallet drastisk mens politiet går i ring og Lurian nyder sine gerninger.

Sproget er meget ungt og upoleret. Det svinger mellem gamle danske vendinger og brutalt slang. Og så bærer hele romanen tydeligt præg af manglende redigering. Der er desværre rigtig mange slåfejl, fejl i formuleringer og flere ord virker opfundet til lejligheden. Til gengæld er romanen hurtigt læst, da sproget ikke levner rum til fordybelser.

Bogens bagside lover en skildring af en massemorders sind. Med baggrund i hans opvækst og hans lyst til at dræbe. Der er bare den hage, at jeg slet ikke kommer ind under huden på Lurian. Jeg er beskuer til hans nærmest grotesk, vulgære vold, men jeg kan på ingen måde sige, at jeg kan relatere til Lurian, læse ham eller forholde mig til ham. Han er simpelthen alt for perifer, og så drukner han i vold. 

Plottet er på alle måder stereotypt. En massemorder, der føler sig overset. Et inkompetent politi, der falder over deres egne ben og bruger både trusler og vold i jagten på gerningsmanden. Til gengæld tror jeg ikke tidligere jeg har læst/set en omgangskreds og et sundhedsvæsen, hvor der er  mange psykisk uligevægtige mennesker ansat - den var ny for mig. Kort sagt: romanen er læst og filmen er set før. Desværre synes jeg også, at både figurer og handling bærer præg af amerikansk actionfilm. Hvor jeg savnede solide, realistiske figurer og handling, fik jeg kvalmende detaljer om vulgær vold - igen og igen.

Ovenstående har desværre den effekt hos mig, at jeg lader romanen "glide ned" Når jeg ikke kan mærke figurerne, ikke tror på hverken figurer eller handling, så bliver det en gennemlæsning, der ikke sætter andre spor end, at den faldt fuldkommen igennem.


© Bognørden

fredag den 17. marts 2017

Her er DK

Redigeret af Anne Meisner, Iselin C. Herman & Helle Selma Harbsmeier


265 sider Brøndums Forlag

De tre kvinders arbejde med denne bog er blevet til med deres baggrunde indenfor litteratur, kulturformidling og forlagsvirksomhed. Men, hvor det redaktionelle er kvindernes bord, så er bogen blevet til med bidrag fra 217 mennesker, der hver især beskriver deres by.
Læs mere om projektet her

"Bogen guider dig ud på overdrevet, ind i den urbane sjæl, under overfladen."

Her er DK er et litterært Danmarkskort, fra den nordligste spids til grænserne mod syd og øst. Ja, kortet er her ganske vist også - sammen med koordinaterne til alle fortællingerne - og fotografierne, der skal give bogen udtryk. Punktnedslag i Danmark, i byer og på steder, hvor historierne står i kø for at komme ud. Og så er der jo alle de steder, de fleste af os ikke anede fantes. Vidste du f.eks. at Danmark har en bjerglandsby (eller tæt på), at Rusland findes her i lille DK, at vi har fået opkaldt et meget populært bilspil efter en jysk by eller kender du måske Kineserbyen? Fortællerne har valgt forskellige tilgange, nogle fortæller om byen/stedet - historisk. Nogle fortæller anekdoter om familier eller steder på egnen og andre igen har valgt prosa til at fremvise netop deres sted. F.eks:

" En pilgrimsrute forbinder Trondhjem i Norge med Santiago de Compostela i Spanien, og Viborg er et stop på vejen."

"Skanderborg et en perle for et svin; et eventyr, ingen tror på. Men hvad gør det, hvis det ender lykkeligt?"

"Hvor Telegrafvej ender og Kattegat begynder - ligger en iskiosk - hvor man kan få gufskum til en tier - og et stævnemøde med tiden - så når dagen går på hæld - tager jeg en plads i køen - som dufter af - sololie og salsatobak - bierne blomstrer og børnene bipper - skumringen blåner - af torden og telefoni.... men når mørket falder på - høres kun lyden af propelfly - som forbinder datid med nutid"

"Det bedste sted i Svedborg er foran Kvickly i gågaden overfor Under Uret, med en kold cola light til seks en halv. Den koster fyrre i cafeen. På den måde er der plads til alle, selvom det godt kan se lidt trangt ud i de smalle gader"

Lad mig slå fast, at jeg er vild med denne bog. Vild med historierne og vild med at få øjnene op for nye steder i det land jeg kalder mit, men som jeg kun har set en lille flig af. Her er DK rammer tungt ned i nogle af tidens store debatter: splittelsen mellem landsdelene. Udkantsdanmark kontra Københavneri.  Netop historierne er jo med til at binde os sammen, nord, syd, øst og vest kan mødes på tværs af skel, fortælle og nyde den gode historie og ikke mindst sørge for, at historierne bringer mennesker sammen og lever videre. 

Bogen rummer så megen historie, så megen varme og så meget vigtig lærdom - for uagtet vores udgangspunkt, kan vi alle lytte til fortællingen og føre den videre - og her kommer denne forrygende bog med ind i billedet. Jeg læste den i en køre, men jeg ved, at jeg vil tage den frem igen og igen. Læse om steder jeg måske skal besøge eller hører om, og ikke mindst vil jeg glædes over at være inviteret med indenfor.



© Bognørden


torsdag den 16. marts 2017

Jeg overvejer at gøre det forbi

AF Iain Reid



Jeg overvejer at gøre det forbi er forfatterens debutroman. Den har taget anmelderne med storm og er solgt til udgivelse i flere lande.

Jake er ansat på et laboratorium, han er super intelligent og møder kæresten på en cambupub, hvor de er til quizaften. Nu, efter nogle uger som kærester, sidder Jake og kæresten i Jakes bil, på vej hjem til Jakes forældre. Forældrene bor på en meget afsidesliggende gård, turen er lang og da det også begynder at sne er turen ikke helt ufarlig. Kæresten bruger turen til at se tilbage på deres forhold, hvad hun holder af hos Jake og ikke mindst, hvad der foregår inde i hende selv. For hun overvejer at gøre det fobi med Jake, der er kommet nogle uforklarlige hændelser ind i hendes liv, og faktisk ved hun ikke rigtig, hvad hun skal mene om hverken Jake eller de sære opkald hun modtager. Besøget hos Jakes forældre bliver en helt anden oplevelse end kæresten havde forestillet sig, intet er tilsyneladende, hvad det giver sig ud for at være og da parret ender på en tom skole midt ude i ingenmandsland, tager tingene endnu en uventet drejning - ikke mindst i dagene efter, hvor snakken går, da et drab har fundet sted på skolen.  

Det er kæresten, der fortæller historien i jeg-form. Det betyder, at jeg som læser var med helt inde under huden på fortælleren, jeg mærkede alle de følelser, der bevidst og ikke mindst ubevidst rørte sig i historien. Derudover er fortællingen "krydret" med små nedslag i den snak, der foregår i dagene efter køreturen. Det giver både spænding og ekstra intensitet til fortællingen - jeg var fuldkommen fanget, fra start til slut.

Romanen er en lidt bizar, psykologisk thriller og jeg tør godt love, at den vil sætte et gedigent aftryk i kommende læsere udover, at den er både original og yderst levende. Plottet er så godt skruet sammen, at læseren adskillige gange må rykke ud på stolekanten og gentænke den endelige forklaring. 

Er du til en original, psykologisk skræmmende og spændende roman, så bør denne afgjort skrives på listen. Mørk og skræmmende skarp debut - mere tak!


© Bognørden

onsdag den 15. marts 2017

Sola Scriptura

AF Frank Hemmingsen


311 sider Forlaget Brændpunkt

Frank Hemmingsen er uddannet jurist, han er partner i eget konsulentfirma og arbejder med kommunikation, adfærdstræning og lederevalueringer. Derudover er han også musiker og har udgivet fire soloabums bl.a Don´t give up og De små ting i livet. 

Anton Simonsen er tidligere jægersoldat, han er kommet hjem fra krigen med ar på krop og sjæl, er blevet skilt og skal forsøge at finde sig selv igen. han melder sig som frivillig på Kirkens Korshærs hjælpe-telefon, hvor mennesker med ondt i livet ringer ind. Her møder han Sarah, der er læge på Herlev hospital med også er ved at finde sig selv, og derfor er hun også frivillig på telefonhjælpen. En dag får Anton et sært opkald på linjen, og nu bliver han sat i forbindelse med en af sine tidligere soldaterkammerater: Frank. Frank er chef for en specialenhed i politiet, hvor han lige nu arbejder med en sag, der involverer 13 forsvundne mennesker. Nogle er forsvundet fra jordens overflade mens andre pludselig dukker op - dræbt. Frank og holdet finder hurtigt ud af, at de nye drab kan hænge sammen, specielt da de finder et religiøst skrift ved de nye ofre. Og pludselig mødes de to gamle soldaterkammerater igen - den ene skal opklare drabene og den anden har muligvis siddet og talt med gerningsmanden i telefonen. Så kammeraterne skal endnu en gang løse en opgave, der kan få fatale konsekvenser. 

Romanen foregår for hovedparten i 2010 med få tilbageblik. Der er skiftende fortællere, Frank, Anton, Sarah og gerningsmanden skiftes til at fortælle om begivenhederne. Det giver naturligvis mulighed for at se sagen fra flere sider, men det giver også rum til at læseren kan komme ind under huden på figurerne. Det kommer jeg til dels også - problemet er bare, at jeg ikke bryder mig om dem, ikke kan relatere til dem og derfor heller ikke kommer til at tro på dem i hverken tanke eller handling. Jeg holder meget af detaljer, det honorerer forfatteren her, men jeg fik faktisk også nok af detaljer, fordi jeg synes de overskygger handlingen og helheden, som derfor bliver for roddet.

Sproget skifter mellem pænt gammel dansk: hyrdetime, frøken etc. over i slang og ungdommelige vendinger. Dertil kommer, at der er virkelig mange tillægsord: samtlige beskrevene figurer er enten fedladne, kraftigt bygget, virkelig tiltrækkende, har uovertrufne egenskaber osv. Når vinens oprindelse, størrelsen på mandens penis eller, hvorvidt politiassistenten er lesbisk pga. en fortid i håndboldverdenen, bliver større tema end den egentlige agenda i romanen, så bliver det for meget for mig.

Plottet holder nogenlunde, det er let at gætte, men personen bliver trukket fint op af hatten. Politiets arbejde derimod, er urealistisk og et billede på inkompetence når det er værst. De gætter sig frem, falder over løsninger og bruger som nævnt mere tid på udseende end på regulært politiarbejde. En krimi efter mit hoved skal have solide, levende figurer. Et realistisk og gedigent opklaringsarbejde fra politiet - og med rette benævnelser: (drab, gerningsmand etc.) Det fik jeg desværre ikke her, og derfor falder Sola Scriptura helt igennem hos mig.
© Bognørden

tirsdag den 14. marts 2017

Åbne døre, lukkede døre

AF Aske Munk-Jørgensen


173 sider Dreamlitt

Forfatteren er kandidat i litteraturvidenskab. Han har udgivet kortprosa og lyrik i Nordiske tidsskrifter og debuterede i 2015 Læs mere om forfatteren her

Novellesamlingen består af ni noveller:

1. Jesper krydser over:
Om at miste sit barn, ikke kunne bære sorgen og derfor søge mod genforening.

2. Pige med solbriller:
Om at forelske sig og måske blive blind overfor virkeligheden.

3. Mørke:
Om soldaterkammerater, der er angst for mørket - også i dem selv.

4. Det første jeg husker:
Om vand, vand, vand. Og om at være eneste overlevende.

5. Lad os gå:
Om et parforhold, der er kørt helt af sporet.

6. Åbne døre, lukkede døre:
Om at svigte, være arrogant og måske alligevel finde selvindsigt.

7. Strategier for overlevelse:
Om at gribe chancen, men alligevel tvivle

8. Kærlighedens væsen:
Om venskab, skyldfølelse, taknemmelighed eller narcisisme.

9. Fugle:
Om Williams liv med solsortene som bagtæppe.

Novellesamlingen rummer vidt forskellige fortællinger af forskellig længde. Men den røde tråd er hele vejen igennem mennesket og følelser. Sorgen er gennemgående sammen med de mørke tanker, men altså i forskellige rammer - det virker virkelig godt.

Sproget er flydende, letlæseligt og de enkelte noveller rummer ligeledes differentierede niveauer. Hvor jeg fandt den første novelle, yderst let over i det banale, fik jeg til gengæld opfyldt alle de følelsesmæssige depoter i Kærlighedens væsen.

Min påstand er, at alle læsere vil kunne genkende dele af sig selv eller sin omgangskreds i nogle af fortællingerne. For disse portrætter rummer alle følelser vi kan relatere til.  Om det er jalousien, der river og flår, angsten, der kan transformere sig eller måske den manglende selvindsigt - alle som én er de følelser her.   

Samlingen er dyster og mørk, den er tankevækkende og selv om ordet virker malplaceret i denne samling, så er den faktisk også underholdende. Jeg holder af at bruge mit etiske kompas mens jeg læser, teste mig selv - og det kom jeg virkelig til her. 



© Bognørden

mandag den 13. marts 2017

At drukne i trækroner

AF Hakan Jakob Kosar


335 sider byens forlag

Dette er den dansk-kurdiske forfatters debutroman. Den bygger på egne oplevelser til verdens regnskove. Ved siden af forfatterskabet er Hakan journalist/nyhedsreporter hos DR.

Cassiel er 38 år, pressechef i et oliefirma og lever livet i overhalingsbanen. Han har et massivt forbrug af stoffer og alkohol, har et stort forbrug af kvinder og skammer sig over den enste kvinde, der kan stille noget af hans indre sult. Cassiel er kort sagt, en arrogant og selvhævdende mand, der ikke skeler til andre menneskers følelser. Efter endnu en aften fyldt med stoffer og sprut får Cassiel bragt sig selv i en situation, der får fatale konsekvenser for den lille familie han ser og også for ham selv. Han flygter over hals og hoved, og ender i Ecuadors regnskov hos Daniel og Gato. Cassiel mødte de to under et tidligere ophold i regnskoven, og Ecuador er så tilpas langt væk, at Cassiel tror sig i sikkerhed. Men Cassiel kommer til regnskoven med store abstinenser efter sit stofmisbrug, han bliver syg og vennerne ser ingen anden udvej end at bringe Cassiel ud til en anerkendte medicinmand, der har haft stor succes med at afgifte narkomaner. Cassial fatter straks sympati for stammefolket og specielt medicinmandens datter, men intet i livet er gratis og Cassial skal derfor beslutte, hvilken vej hans liv skal dreje.

Cassial er en yderst usympatisk mand, han lever efter egne regler og har en stor mangel på selvindsigt. Handlingen lægger op til hurtige sceneskift, og muligvis derfor bliver min oplevelse af Classial både perifer og uden realisme Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om ham. Dertil kommer, at handlingen lægger op til en transformation, som jeg faktisk ikke rigtig kan mærke. Kort sagt, blev Cassial ved at være urealistisk i både tanke og handling. 

At drukne i trækroner er en roman, der genremæssigt spænder vidt. Spænding, selvudvikling, samfundskritik og historisk fortælling om stammefolkene i regnskoven og ikke mindst om den natur de omgiver sig med. At blande genre er en balancegang, og desværre købte jeg ikke præmissen. Der er mange dele, der skal præsenteres og derfor bliver der ikke det store rum til fordybelsen - og der må jeg erkende, at jeg ikke kom ordentligt ind i hverken de enkelte dele eller helheden.

Jeg ser forfatterens agenda, med at præsentere et samfund, der overforbruger ressourcerne og glemmer at naturen skal passes på. Jeg fanger også lidenskaben for naturen og de stammer, der bor i den og forsøger at beskytte den. Men jeg evnende altså ikke at se bort fra det jeg savnede, og derfor falder romanen igennem hos mig.



© Bognørden

torsdag den 9. marts 2017

Billeder fra Lissabon

AF Frank Sebastian Hansen


272 sider EC Edition

Dette er forfatterens debutroman. Frank Sebastian Hansen er bl.a  uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og arbejder som boganmelder på Ekstra Bladet og Go´Morgen Danmark.

Paula er 29 år, lever et roligt liv i København, hvor hun slog sig ned efter, at hun som teenager vendte ryggen til det hippie kollektiv, hun voksede op i. Paulas far er Portugiser men opvokset som hvid mand i Angola. Forældrene blev skilt for mange år siden, men har bibeholdt et godt forhold og ses stadig sammen med Paula. Men da Paulas mor får cancer og dør pludseligt, kan Paula ikke få fat i sin far. Han er ganske simpelt forsvundet, og da det viser sig, at han har opsagt sin lejlighed og forladt Danmark, går Paula i gang med at lede efter ham. Men der er ikke meget at gå efter, kun en kasse med medaljer fra den Portugisiske hær. Men, hvordan kan faderen have været i hæren i Portugal når han er opvokset i Angola? Paula rydder kalenderen, beder om arveforskud og køber en enkeltbillet til Lissabon. Her møder hun den unge Joachim, som hjælper hende med at søge efter sin far. Og så møder hun sin faster, der kan fortælle en noget anden historie om faderen, end den Paula er vokset op med. Snart er Paula trukket ind i fortællingen om sin fars hemmeligheder og ikke mindst en del af Portugals sorte historie. 

Billeder fra Lissabon er præcis det titlen lover: Det er litterære billeder fra Portugal. Og så er det en fortælling om det fascistiske styre, der herskede i landet og som også trak spor til det afrikanske kontinent. Opdelingen mellem Paulas nutidige oplevelser, faderens breve fra krigen og figurer, der beretter om de sorte år, fungerer rigtig godt.

Til gengæld kom jeg ikke rigtig ind under huden på Paula og faderen. Fortællermåden og hovedvægten på datidens historie gjorde, at jeg blev holdt i en armslængde fra hende og derfor heller ikke rigtig kom til at tro på figurerne, hverken i tanker og handlinger. De nuancer, der fremkom i beretningerne om byen, savende jeg hos figurerne.

Historisk set er romanen virkelig interessant ligesom det billede, der tegnes af Lissabon kalder på besøg i byen. Jeg blev oplyst, guidet rundt i byen og fik et indblik i forfatterens store lidenskab for byen og historien. Om du (gen)kender Lissabon og Portugal eller du læser bogen for at få opfrisket historien fra den mørke tid - så er denne roman et godt bud på både historiefortælling, litterære billeder og underholdning.


© Bognørden

onsdag den 8. marts 2017

Ubrugelig - Men interessant viden

AF René Lauritsen


132 sider Forlaget Publicize

Dette er forfatterens debut. René Lauritsen er uddannet økonom, arbejder som virksomhedskonsulent og skriver som hobby med baggrund i stor historisk interesse.

Ubrugelig men interessant viden indeholder 344 forskellige fakta om alt fra navne over citater og til renheden (eller mangel på samme) på et fly-bord. F.eks.:

"Tilsyneladende ER græs faktisk grønnere hos naboen. Det drejer sig dog tit om en slags synsbedrag der består af to ting.  Den ene ting er selve vinklen, man ser græsset på, men især også fordi når du kigger på dit eget. kigger du nedad og du står tættere på. Hermed ser du tydeligere jorden igennem græsstråene"

"Skotlands nationaldyr er en enhjørning"

"Verdens største nyresten vejede næsten 1,5 kg"

"En gennemsnitlig blyant kan tegne en omkring 50.000 km. lang streg"

"I New York er det ulovligt at sælge et hus hjemsøgt af spøgelser, uden først at indformere køberen om det. Men altså - det må da også være fair at vide om der er beboere i ens kommende hus"

Kort sagt: Denne bog vil nok komme under genren: lokums-litteratur. Den er underholdende, man kan gå til og fra, tage et par nedslag og lade sig hvirvle ind i de små fortællinger. Om læseren sidder på det lille hus, bruger fakta til at underholde andre med ubrugelig viden eller bare skal have et kort afbræk i hverdagen, så er denne lille herlige bog egnet. 

Ubrugelig men interessant viden både oplyser og underholder, og så har den ydermere den force, at alle generationer kan få glæde af den. 


© Bognørden

tirsdag den 7. marts 2017

Se ikke væk

AF Karen Strandbygaard


240 sider People´s Press

Se ikke væk er forfatterens debutroman. Ved siden af forfatterskabet arbejder hun som tekstforfatter, klummeskribent og underviser. Læs mere om forfatteren her

Anna og Marco er taget til Thailand med deres femårige tvillinger Gorm og Maria. Anna har været nede med stress og de trænger i høj grad til at få slappet af, også selv om Thailand indbefatter en lang flyvertur med mulighed for flystyrt og Tsunamier. Det er 10 år siden den store tsunami ramte Thailand, der er statistisk set 100 år mellem sådanne voldsomme naturkræfter, så de bør være sikre - men Anna er ikke sikker. For sagen er, at Anna er bange for stort set alt. Hendes favoritsteder på nettet er netdoktor.dk lægevagt.dk osv. Anna ringer til børnehaven og tjekker børnene, hvis hun læser om en ulykke. Hun ser aldrig væk, for alt kan ske den ene gang hun vender siden til. Kort sagt: Anna er neurotisk og familien trænger til ro. Men Anna lader sig ikke narre af, at omverdenen synes sikker, hun kan se lige igennem det hele - og ser fare alle vegne. Derfor er Anna også den første, der opdager det ægtepar, der tilsyneladende holder øje med tvillingerne. Parret dukker op alle vegne, hvor Anna og familien er, og da de begynder at give datteren slik og smykker, så går Anna i fuld alarm mode. Problemet er bare, at Marco ikke rigtig kan se noget problem. Ægteparret er da bare venlige og synes børnene er søde, så Marco er helt på det rene med at Anna igen er gået over gevind. Spørgsmålet er så bare om Anna kan redde børnene og fra hvem.

Se ikke væk er en psykologisk fortælling om en kvinde, der på mange måder indeholder det stof de fleste mødre er gjort af - Anna indeholder bare en hel del mere end normen.  Hun er på alle måder for meget, men hendes destruktive adfærd synes kun at vise sig for familien og omverdenen, Anna trives faktisk glimrenede med at være på forkant med livet. Men de fleste vil kunne nikke genkendende til nogle af de episoder romanen skitserer og netop derfor rammer romanen hårdt og præcist. 

Sproget er levende og letlæseligt. Da Anna er eneste fortæller, er hele handlingen bygget op omkring hendes tanker og handlinger. Det giver et indsigtsfuldt billede af en kvinde, der hele tiden prøver sit bedste men, hvor det bedste for hende bare ikke altid harmonerer med resten af familiens bedste. De små tilbageblik i ferien i Thailand gør, at romanen har et indbygget plot, som holder læseren fanget fra start til slut - man er simpelthen bare nødt til at finde ud af, hvad der sker med familien og hvordan. Og det mens hele følelsesregisteret er i brug. For Anna er virkelig en stor mundfuld, jeg havde flere gange trang til at ruske hende og stoppe hende - for hun stod spillevende på min nethinde.

Jeg holder meget af psykologiske romaner, således også af Se ikke væk. Det er en brandvarm debut, der lover rigtig godt for fremtidige udgivelser og samtidig er et frisk pust på den danske litteraturhimmel. 


© Bognørden

mandag den 6. marts 2017

Storesøster

AF Gunnar Staalesen


318 sider Gyldendal

Den norske forfatter er Cand.phil  og har udgivet både essays, digtsamlinger og børnebøger. Men det er serien om Varg Veum, der for alvor har gjort Staalesen berømt. Storesøster er 18. danske bind i serien, men mit første møde med både figur og forfatter. 

Varg Verum er privatdetektiv. Han holder til i et ombygget hotel, og lever et roligt liv sammen med kæresten Sølvi og hendes lille datter. Men en dag kommer en kvinde ind på kontoret og beder Varg om at finde hendes guddatter Emma, der er sporløst forsvundet. Og kvinden er ikke bare en klient som alle andre, kvinden præsenterer sig som Vargs halvsøster Norma. Varg bliver chokeret, for godt nok fik han den hemmelighed serveret på moderens dødsleje  30 år tidligere, men efter der har han ikke skænket søsteren mange tanker. Men nu er muligheden der altså for Varg, han kan både lære sin søster at kende og forhåbentlig også finde ud af, hvad der er sket med den forsvundne Emma. Så Varg kaster sig ind i opgaven med ildhu, og snart kommer han til at vide mere om sin familie og ikke mindst sin mor, mens det kniber en hel del med at finde friske spor efter Emma. Til gengæld får Varg roddet op i en gammel sag om overgreb på en ung pige, og den sag synes at have rødder i både rockerkredse og internt i familierne, der var involveret dengang. Kort sagt: opgaven kommer til at få fatale konsekvenser, spørgsmålet er så bare hvem, der kommer levende derfra.

Storesøster er, hvad jeg vil kalde en gedigen kriminalroman i ordets bedste forstand. Nu har jeg som nævnt ikke tidligere læst om Varg, så udgangspunktet er denne ene i serien. Sproget er herligt letlæseligt, handlingen er levende og romanen sætter fine aftryk.. For her er ingen blodige detaljer, ingen actionprægede supermennesker eller en opklaring, der nærmest løser sig selv - tværtom. 

Det her er solide personportrætter, et gedigent opklaringsarbejde, hvor fokus er på at grave informationer frem og dele dem med læseren. Derudover er temaerne bl.a : svigt, overgreb, hemmeligheder og psykisk sårbarhed. Faktisk fik jeg erindringer om Leif GW Persssons Den døende detektiv, og det var gode erindringer.

Er du til krimi i den "gammeldags" opbygning, så er Storesøster en roman, der ikke er til at komme udenom. Den er underholdende, har kant og så er den sprogligt en roman, der nærmest læser sig selv. Et rigtig godt nyt bekendtskab.


© Bognørden