onsdag den 30. september 2015

Glem det, Dårligt nyt, En smule håb

AF Edward St Aubyn


451 sider gads forlag

I forbindelse med, at de sidste to romaner i Patrick Melrose serien udkommer til november 2015, er de første tre udgivet i denne nye samlede udgave. Læs mere om forfatteren her.
Disse selvbiografiske romaner er blevet virkelig godt modtaget i England, og nu blev det så min tur til at stifte bekendtskab med den Engelske lavadel.

Jeg havde ovenud svært ved at kapere romanen de første mange sider, sproget er flydende, de mange figurer er levende og jeg havde ingen problemer med at komme ind i det ultra snobbede univers - Men det er grusomt! 

I første del er Patrick 5 år, han bor med sin rige mor og sin magtsyge far, på et fransk landsted, hans mor købte til hans far. Patricks mor kryber langs panelerne af frygt for ægtemandens skarpe tunge og voldelige adfærd. Patricks far er en gennemsyret ondskabsfuld mand, han opgav at arbejde som læge kort efter uddannelsen, og lever nu udelukkende af sin hustrus formue. Udover at bede sin hustru spise mad fra gulvet som en hund, viger han ikke tilbage for konstant at ytre mishag med alle andre end ham selv, og han rammer bunden den dag han voldtager sin søn. Omdrejningspunktet er en middag, hvor de inviterede kappes om at gøre Patricks far godt tilpas. En eneste person "ser" barnet, men ikke nok til at anerkende hans problemer. I anden del er faderen død i New York, Patrick, der nu er 22 år tager over for at hente hans aske. Patrick har aldrig arbejdet, har rod i kærlighedslivet og er blevet narkoman, og han tager så meget narko på de få dage han er i byen, at jeg tænker, det kunne slå mange mennesker ihjel. $10.000 er hvad Patrick brænder af på heroin, speed og hvad han ellers kan komme i nærheden af. Han er flere gange på dødens rand, men lykkedes med at komme tilbage i sidste øjeblik. I sidste del er Patrick nu 30 år, han er stoffri, en smule fattig og frem for alt er han begyndt at tænke over, hvordan hans barndom, faderens misbrug og hele det miljø han er opvokset i, har præget ham. Han er inviteret til en stor fest, hvor der udover den engelske prinsesse, også er en del af gæsterne fra barndommens middage med. Denne gang er forskellen dog, at Patrick deltager, og at han nu ser igennem hele det kunstige setup.

Jeg havde som nævnt meget svært ved, specielt starten af romanen. Portrætterne er knivskarpe, hvilket vil sige, at jeg var i stue med nogle af de mest utiltalende personager jeg nogensinde har mødt. De "gammel-rige", de der forsøger at komme ind i overklassen og deres ofre, er alle spillevende. Den nedrige omtale af andre mennesker, deres totale fravær af empati, og ikke mindst deres manglende omsorg for børnene skærer dybt i hjertet og var utrolig svært at være vidne til. Men forfatteren evner altså at tegne et utrolig godt billede af miljøet, og snobberiet flyder ned af siderne.

Delen, hvor Patrick er i New York er usædvanlig rå, her beskrives, hvordan en narkoman tager sit stof. Hvor meget og hvordan, hvordan sprøjterne skal skylles i vand inden blodet koagulerer, så de kan bruges igen, og endelig den rus narkomanen konstant er på jagt efter.
Jeg fik det skidt af læsningen, men samtidig er det med til at gøre helheden levende og realistisk. Patricks kamp for at flygte fra faderen, er en grum indføring i, hvad et misbrug
kan føre til - specielt når alle vender den anden kind til.

Romanerne er derfor en samling med mange facetter, snobberiet, magtarrogancen og ikke mindst Patricks historie er samlet set, eet langt angreb på den engelske overklasse. Og jeg må sige, angrebet er lykkedes til fulde. Tilbage står et meget uskønt maleri, malet af en mand, der selv er opvokset i en adelig familie, og har set og hørt, hvordan livet leves i de kredse. Jeg tvivler på, at selverkendelse er noget man benytter der, men skulle nogle få evne denne svære kunst, er romanerne helt sikkert øjneåbnene. Jeg glæder mig til at læse de sidste to i serien, og håber at "det værste" er overstået for Patrick!
© Bognørden

tirsdag den 29. september 2015

Kom tag min hånd

AF Hans Koppel


314 sider People´s Press

Dette er forfatterens anden udgivelse Læs mere om forfatteren her. Jeg læste hans debutroman, thrilleren Kom aldrig mere tilbage (se kort anmeldelse nederst) og var meget begejstret. Det var derfor med meget store forventninger jeg kastede mig over denne nye.

Denne thriller er usædvanlig letlæselig, små korte kapitler, fortællerne er klart opdelt og så er sproget bare let og herligt flydende. Jeg læste på rekordtid.

Svenske Anna bor i en lille by med sin mand og sin datter. Hun arbejder på det svenske Familiejournalen, har en tæt kontakt til sin mor og er i det hele taget kun utilfreds med at hun vil have nyt tag på huset, mens hendes mand vil have ny bil. Hun tager på konference med to kollegaer, og her falder hun, mod alle odds, for en invitation fra den unge Eric. De har en hed nat, og trods Annas forsøg på at holde det til et engangsknald, havner hun yderligere nogle gange i Erics seng. For Eric lader hende ikke være, han bønfalder hende, truer hende lidt og evner at få hende overtalt til mere hygge i hans lejlighed. Men da Anna opdager at Eric filmer hende i badet og derefter bliver lidt truende, vælger hun at stoppe forholdet - Det er Eric bare ikke parat til. Han begynder at chikanere hende og hendes familie, og dukker op både ved hendes hjem og på hendes arbejde. Anna kryber til korset og sætter sin mor ind i sagen, Annas mor begynder at grave i Erics fortid, men hun synes faktisk det er lidt synd for Eric. Spørgsmålet er så, om han har gjort sig fortjent til forsvaret eller han er en af de mennesker, der ikke kender betydningen af stop!

Thrilleren har alle de ingredienser den skal have, den udvikler sig, og fortæller historien fra begge sider. Som nævnt er sproget yderst let, og da jeg blev fanget fra start, var sidste side vendt før jeg fik lagt bogen fra mig.

Historien omkring den gifte, der indleder et forhold udenfor ægteskabet, og historien om den forsmåede part, der ikke evner at give slip, er jo på mange måder en stereotyp indefor krimigenren. Der var da heller ikke noget nyt her, men jeg synes forfatteren alligevel får formidlet en underholdende historie. Måske fordi den i store træk, er let genkendelig?

Samtidig var det også det kendte, og få steder, det lidt banale, der afholdt mig fra at komme helt op på niveauet, hvor jeg var med forgængeren. Jeg savnede lidt mere bid, lidt uforudsigelighed og lidt mere spænding. Men jeg var som sagt underholdt, og jeg vil glæde mig til at læse mere fra denne hånd.

Tidligere udgivet:
Kom aldrig mere tilbage:

En helt igennem gennemført thriller debut.
Sproget flyder og læseren er fanget fra første linje. Vekslingen mellem personer og steder virker utrolig godt, og er med til at fastholde både spænding og læsehastighed - bogen er utrolig hurtig læst pga. spændingen og sproget.

Persongalleriet er mangfoldigt, alle personer er levende og realistiske - Ylva grænsende til til det uhyggelige, idet hendes historie er så grum. Relations beskrivelserne er ligeledes virkelig gode, top karakter på dette punkt.

Politiet er kun sporadisk medvirkende, og kun i form af groteske karikaturer, men derudover virker det godt, dat det sætter forbrydelsen i relief. Plottet holder, og selv om læseren gætter sammenhængen, er slutningen virkelig grum og overraskende.

Alt i alt en super velskrevet psykologisk thriller, der holder hele vejen - jeg vil glæde mig til nye fra denne hånd, for debuten lover rigtig godt for fremtiden

© Bognørden

mandag den 28. september 2015

Den perfekte pige

AF Mary Kubica


348 sider Turbulenz

Dette er forfatterens debutroman. Den har fået en virkelig god modtagelse i USA og er siden blevet en international succes - Og nu kan de danske læsere altså også være med.

Den perfekte pige er en psykologisk thriller. Den er opbygget i et før og efter, tre hovepersoner fortæller hver deres historie omkring Mias forsvinding. Jeg skulle lige bruge lidt tid på at vænne mig til skrivemåden, men da jeg først var inde i den, voksede romanen støt og roligt på mig - Og så vendte siderne stort set sig selv.

Mia er yngste datter af en af Chigacos mest berygtede dommere, som den eneste i familien har hun løsrevet sig fra faderens magt. Hun flyttede hjemmefra samme sekund hun fyldte 18 år, underviser i kunst på en skole for udsatte unge og har ikke den store kontakt med familien. En aften går hun på bar for at mødes med sin kæreste, men han kommer ikke, og i stedet går hun hjem med en fremmed mand - og derefter forsvinder hun. Mias far nægter at efterlyse hende, han mener hun igen er egenrådig og gør oprør, det samme synes storesøsteren, der er i gang med en glorværdig advokatkarriere, som sin far, den eneste, der er bekymret er den lille forsagte mor Eve. Selv om hun ikke har været der for Mia i mange år, mærker hun, at noget er helt galt, så hun fastholder at Mia skal efterlyses. Det bliver starten på en fortælling, hvor Eve fortæller om tiden før og under Mias forsvinden, politimanden Gabe fortæller om hans tanker og arbejde før og efter, og endelig fortæller Colin, manden der tog Mia med, om tiden før og under opholdet med Mia. Men, hvem har egentlig taget hende, hvorfor, og er det nu også det, der er lige foran, der er det farligste?

Thrilleren stikker ud fra den ordinære opbygning, og trods tilvænningstiden, var den faktisk et friskt pust. Læseren er med inde i hovedet på de tre fortællere, og alle tre fortæller om Mia, det bliver således et portræt af en kvinde, samtidig med at forbrydelsen oplyses fra 
flere sider - det er underholdende.

Samtidig med at "hovedhistorien" udfoldes, bliver thrilleren også en fortælling om en rig familie, hvor patriarken er altoverskyggende. Det bliver en fortælling om svigt, magtkampe og frem for alt om menneskelige konsekvenser.

Plottet var en anelse for enkelt, men selv om jeg havde en klar forventning om udfaldet, var
jeg fanget indtil løsningen åbenbarede sig. Kort sagt, en frisk psykologisk thriller, der underholder, vækker eftertanke og lover godt for fremtidige udgivelser.
© Bognørden

søndag den 27. september 2015

Damen i den grønne dragt

AF Anja Duna


345 sider Forlaget Skrivetid

Forfatteren har skrevet flere noveller og dette er hendes anden roman, det er mit første møde med hendes forfatterskab. Læs mere om Anja Duna her.

Romanens omtale lover: "En humoristisk roman om at finde balance og mening i tilværelsen og arbejdslivet, hvor det kan være svært at finde fodfæste, hvis man er lidt af en skæv eksistens" Det talte til mig, jeg entrede "Den gule cafe" og sidder efter endt læsning, men en meget uforløst følelse af at have læst en roman, der ikke har sat et eneste spor. 

Sproget veksler i tid, længe troede jeg, at romanen foregik for mange årtier siden, men pludselig skifter både sprog og indhold, og jeg bliver klar over, at det nok er nutiden. Jeg manglede kontinuitet i både sprog og handling, jeg synes der blev for mange tillægsord, for meget fylde og alt for lidt indhold. 

Damen i den grønne dragt tilbringer alle sine dage fra 11-22 i Den gule cafe, hun læser 3-4 bøger om dagen, mens hun bliver serviceret af ejeren. Damen bor på den anden side af gaden, hun er arving til en meget stor formue, som hendes trofaste butler, hjælper hende med at holde styr på. Damen i den grønne dragt opdager ikke omverdenen, for hun har udelukkende øjnene i sine bøger. Ejeren af den gule cafe er på fallittens rand, han ønsker kun at komme væk fra cafeen, men hvem vil købe en underskudsforretning?  Cafeens ca. 12 stamgæster sætter sig for at finde en løsning, og med Petter den heldige, Klare Klara og Hansi-på-hovedet kommer de frem til at narre damen i den grønne dragt til at overtage cafeen. Det lykkedes, men hvor stamgæsterne troede, at damen blot ville skaffe pengene og lade stamgæsterne drive cafeen, er damen af en helt anden mening. Hun vågner op til dåd, og tænker straks i modernisering af både cafeen og menukortet. Stamgæsterne overtager nu cafeen og forsøger at skubbe damen ud, de vil have, alt ved det gamle, men så let giver damen ikke op, og det bliver starten til en kamp, der truer med at kaste cafeen tilbage på fallittens rand!

Alle figurerne fra damen med den grønne dragt til de med de sære navne, som glemmes i løbet af handlingen, bliver aldrig levende eller realistiske for mig. Det tiltænkte humoristiske snit, bliver hos mig til en karikatur, de forbliver perifære. Den eneste som har en smule kant er Klare Klara, som er en egocentreret figur, der udelukkende handler i egen interesse. Der er i romanens forløb, glimtvis udvikling hos figurerne, mit problem var, at jeg ikke vidste, hvad den skulle bruges til, for helheden har utrolig megen stilstand og er ofte selvmodsigende. F.eks. er damen altid på cafeen kl. 11-22, men da hun nu ejer den, og er der i samme tidrum, har hendes butler pludselig fået nyvunden frihed? 

Helheden lader mig tilbage med en meget usædvanlig læseoplevelse, jeg kom aldrig til at tro på hverken figurer eller handling. Tegningen til en fin fortælling var der, men jeg evnede ikke at se bort fra de, i min optik, store mangler og sidder derfor meget uforløst tilbage.

© Bognørden

lørdag den 26. september 2015

Logbog fra et livsforlis

AF Erik Valeur


440 sider Politikens Forlag

Erik Valeur er manden bag den prisvindende debutroman Det syvende barn. Nu er
han tilbage og forventningerne var i top. Læs mere om forfatteren her

Debutten fik meget blandede anmeldelser, og selv om den står på reolen, har jeg ikke fået den læst endnu, så denne toer, var mit første møde med forfatteren. Og lad mig blot starte med at fastslå, at jeg efter endt læsning er lige så meget i vildrede, som anmelderne er omkring Det syvende barn.

Denne roman er på ingen måde en flydende og letlæselig roman,genrene er flere og det kræver læseren fulde opmærksomhed at navigere rundt i romanen. Det er både en art fabel med sarkasmen drivende ned ad siderne, en fortælling om Viggo og hans venner fra barndommen og op til de er midaldrende, og endelig er det en roman med et indlagt plot.

Romanen er opdelt i før og nutid samtidig med, at den omhandler et bredt persongalleri, der alle har deres egne kapitler til at berette om deres egen rolle. Romanens eneste jeg-fortæller er Malin, hun er kommet til et af Danmarks yderområder, har lejet et faldefærdigt hus i vandkanten og vil forsøge at komme ind på livet af Viggo. Viggo bor i fyrtårnet, efter et langt liv med psykiske problemer, blev han sparet væk som journalist. Viggo er meget optaget af døden, specielt af dødsvarsler, men alle i omgangskredsen tror han er skør. Viggo er vokset op på en rækkehus-vej i Søborg sammen med Teis, Adda, Ove, Verner og de to brødre Poul og Palle Blegman. Blegman-klanen er kendt og frygtet landet over, deres far startede i det Konservative folkeparti, og godt hjulpet af deres enorme formue blev han en frygtindgydende patriark. Palle er i dag statsminister og lillebror Poul er Justistminister. 
En dag forsvinder deres gamle mor fra det plejehjem, hvor hun bor. Brødrene sætter alle sejl ind på at finde hende, og det bringer "drabschefen" og nummer to på banen. Mens alle i landet leder efter enkefruen, begynder Viggo sin rejse tilbage i barndommen, det bliver til en grum fortælling om en families chikane og en vennekreds, der forsøger at holde sammen, trods åbenlyse modsætninger og det faktum, at alle er præget af barndommen.

Jeg er som nævnt, meget i tvivl om, hvordan jeg skal bedømme denne højst usædvanlige roman. På den ene side bryder jeg mig ikke om den, på den anden side, havde den fat i mig. Beskrivelserne af politikerne, politiet og Blegman-klanen er bidene sarkastiske, ind imellem følte jeg også satiren, faktisk er de fleste figurer præget af en helt usædvanlig høj selvfedme. Men jeg synes desværre romanens livsfortælling drukner i sarkasme/satire.

Beretningen om barndommen i Søborg og de forskellige figurers liv var jeg meget begejstret for, hvorimod jeg synes "thriller-delen" faldet fuldkommen igennem, igen pga. opbygningen.
Men jeg må til gengæld sige, at dette på alle måder er en virkelig original roman, jeg har ikke tidligere stiftet bekendskab med denne genre-blanding, og som sagt er jeg meget ambivalent omkring helhedsindtrykket. Jeg synes det var herligt med en udfordring, og vil slutte af med at sige, at dette så absolut er en roman, der kræver sin læser, men til gengæld er så original, at den så afgjort skal anbefales.
© Bognørden

fredag den 25. september 2015

Midnatssol

AF Jo Nesbø


226 sider Modtryk

Midnatssol er en selvstændig fortsættelse af Blod på sneen, og dermed anden roman i en helt ny serie. Læs mere om Jo Nesbø her. Jeg var meget begejstret for forgængeren, så
forventningerne var i top inden jeg kastede mig ind i Midnatssol.

Midnatssol viser en helt ny side af Nesbø. Romanen er i vanlig stil yderst velskrevet, levende og med et dybt personportræt. Genren er spændingsroman, det lever den også op til, men faktisk er det lige så meget en kærlig udviklingshistorie - og det er nyt fra den hånd.

I forgængeren mødte vi Olav, lejemorderen fra Oslo, der var kommer i klemme hos den berygtede bagmand; Fiskeren. Midnatssol byder på et bekendtskab med en anden af Fiskens håndlangere - også han er kommet på tværs af Fiskeren. Jon bliver mistænkt for at stå bag et selvmord, Fiskeren mener at Jon har slået sin kammerat ihjel, og vil nu have Jon til at overtage vennens job hos Fiskeren. Jon vil egentlig ikke, men da hans datter er ved at dø af leukæmi, siger han ja, for at spare op til behandling i Tyskland. Men da Jon skal slå en mand ihjel mister han modet, ender med at takke ja til en bunke penge og et løfte om at den "døde" forsvinder for altid. Men noget går galt, og en dag står en af Fiskerens andre medarbejdere og vil slå Jon ihjel, for de har fundet "den døde" og han har sladret. Jon stikker af, ender i Finnmarken og hedder nu Ulf. Ulf vil egentlig bare gemme sig og håbe, at Fiskeren ikke finder ham, men skæbnen vil, at han første dag i den lille samerby møder Lea og hendes søn Knut. Knut evner at få liv i Ulf, og inden længe står Lea også højt på Ulfs "ønskeliste". Men passer det, at Fiskeren altid finder sine debitorer, og hvor lang tid har Ulf?

Jeg kan faktisk godt lide Ulf/Jon, Nesbø har en sublim evne til at skabe de dybe figurer, og selv om de er skæve, er der altid noget at holde af. Således også her, men så kommer mit klagepunkt, og jeg indrømmer gerne, at jeg ikke havde troet jeg skulle skrive disse ord om en Nesbø roman men, han forfalder faktisk til en smule pladderomantik, og en del af romanen ender faktisk med at blive en smule banal og lidt for ligetil. Det gjorde faktisk også, at jeg ikke rigtig fik spænding med under læsningen.

Selv om jeg holder meget af legendariske Harry Hole, er jeg også meget begejstret for Nesbøs evner til at skifte figurer, og var jo også meget begejstret for forgængeren. Midnatssol er en smule længere end Blod på sneen, men stadig i den korte ende af romanskalen. Dog synes jeg også denne gang, at fylden er større end sideantallet, og havde det ikke været for mit kritikpunkt, havde jeg igen haft en super læseoplevelse.

Jeg vil meget gerne læse mere om Fiskerens "uheldige" medarbejdere, for jeg synes det er forfriskende med nyt mens vi venter på den 11. Harry Hole roman. Men jeg vil ønske, at Nesbø går tilbage til den mere spændingsfyldte stil, der må hjertens gerne være en kærlighedshistorie, men jeg synes den fik et par takker for meget her i Midnatssol.
© Bognørden

Tidligere udkommet i serien:
Blod på sneen Læs anmeldelsen her


onsdag den 23. september 2015

Amager halshug

AF Tomas Lagermand Lundme


127 sider byens forlag

Dette er forfatterens tredje ungdomroman, men hans kunst spreder sig over både en roman, radiospil, noveller, film og teater.

Amager halshug er en kort roman, bygget op omkring nedslag i en ung drengs tanker og handlinger. Korte sætninger, der gør, at romanen er kontant og letlæselig.

Thomas er 14 år, han er netop flyttet til den grå ø Amager med sine forældre. Hans far angav nogle kollegaer, der arbejde sort, og endte med at blive truet, så familien har måttet overlade hunden til mormoren i Jylland og starte forfra et nyt sted. Thomas er slet ikke interesseret i at bo på Amager, han er ked af det, savner sin hund, sine venner og sin billedkunstlærer. Thomas´ forældre og den nye klasselærer forsøger at tage sig af ham, men han vil egentlig bare drikke øl og give pokker i resten af verden. Men Thomas ender alligevel med at blive klassens nye spændende dreng. Han hænger lidt ud sidemanden, og da klassekammeraten Andrea forsøger at få ham gjort interesseret, vælger han flere gange ensomheden, men en dag finder hun ham grædende på stranden og tager ham med på museum. Thomas møder Andreas bror Morten, som også maler, og Thomas indvilger derfor i at besøge Andrea derhjemme. Men Andrea vil have sex og det kan Thomas slet ikke, han tænder slet ikke på Andrea, og det ender med at han løber ud af døren. Andrea dømmer ikke Thomas, tværtom. Hun forstår, at Thomas er ligesom hendes bror Morten, men det er Thomas slet ikke klar til at høre, for når han ser sig i spejlet, ser han den ulækre dreng.

Romanen er kort, men velskrevet. Hele problematikken med at være teenager, blive revet op ved roden og flyttet væk fra familie og venner, og samtidig tumle med det seksuelle behandles virkelig råt men også meget fint. 

Forfatteren er homoseksuel, og tankerne om skyld, skam og lede, er stærke. Jeg mærker tydeligt, at det område er velunderbygget. Det er vedkommene og meget levende, og vil både være oplysende og måske øjenåbnende for unge læsere. Så alt i alt, er dette en rigtig fin roman, der vækker både eftertanke og smil.
© Bognørden

fredag den 18. september 2015

Lotus blues

AF Kristina Ohlsson


659 sider Modtryk

Kristina Ohlssons forfatterskab spænder vidt, men trods dette er det mit første møde med hendes værker Læs mere om forfatteren her. Derfor er det vel egentlig passende, at jeg starter her, med den første roman i en ny miniserie på to om advokaten Martin Benner.

Romanen er yderst velskrevet, levende og måske/måske ikke realistisk. Handlingen er opdelt i små korte kapitler, der er udskrifter af samtaler mellem advokaten og en freelance journalist, og så selve handlingen, der er opbygget som en fortælling. Jeg var fanget fra første færd, siderne vendte sig selv - og faktisk er eneste klagepunkt, at der er alt for længe til foråret, hvor anden og sidste del kommer i de danske boghandler.

Svensk/Amerikanske Martin Benner er en succesfuld advokat. Han lever i luksus, hans partner i advokatfirmaet er også hans hans tidligere kæreste Lucy. Men da Martin har ovenud svært ved at holde sig fra andre kvinder, forlod Lucy ham. De to ses dog stadig, og har udover det professionelle forhold, også et kærligt forhold, men uden faste aftaler. Martin mistede sin søster i en flyulykke, og hendes 9 mdr. gamle datter stod til at skulle i familiepleje, da Martin bestemte sig for at tage hende til sig. Belle er nu en lille 4 årig pige, der trives hos Martin, med Lucy og bedsteforældrene i baghånden. Kort inden Martin og Lucys ferie dukker der en klient op på kontoret, han siger at han er bror til den meget omtalte seriemorder Sara, der var tiltalt for at have myrdet to mennesker i Texas og to i Sverige. Sara tilstod mordene men begik selvmord under en udgang med politiet. Broderen vil have Martin til at bevise Saras uskyld, og da Saras søn også forsvandt under Saras flugt, vil han have Martin til at finde drengen Mio og rense Sara. Martin afslår, men da han gennemgår sagsakterne finder han alligevel tvivl, dårligt politiarbejde og i takt med at han begynder at gå dybere, får Martin en klar overbevisning om at Sara er uskyldig. Men hvorfor tilstod Sara, hvis hun er uskyldig og hvordan kan sagerne i både USA og Sverige hænge sammen? Inden Martin får set sig om er han dybt involveret, og da mennesker i sagen dør, kommer han selv i politiets søgelys - hvor langt vil disse mennesker gå?

Martin er en arrogant og egentlig temmelig utiltalende mand, men forfatteren evner, med meget små virkemidler, at skabe en modpol til hans arrogance og utroskab - Hun skaber en mand med dyb kærlighed til både hans plejedatter og hans tidligere kæreste. Nuvel, baggrunden er billig, men jer er nødt til at sige, at den virker! Da Martin er fortælleren, er handlingen bygget op omkring hans iagttagelser, øvrige figurer bliver beskuet, men alligevel har de en herlig fylde.

Romanen er både actionfyldt og med stor spændvidde; her er både mafiaen, kvindehandlere, mordere og et politi, der måske ikke er helt fine i kanten. Normalt ville jeg have det stramt med sådan en filmisk roman, men jeg må bøje mig i støvet, for det er hverken for meget eller for kunstigt - tværtom.

Spændingen og plottet holder, jeg troede flere gange, jeg havde gættet en del af sammenhængen, nogle gange var det korrekt, men det samlede billede, er stadig ikke klarlagt. Jeg er normalt ikke særlig begejstret for åbne afslutninger, min erfaring siger, at få forfattere evner at fastholde spænding og plot helt frem til en ny bog, men jeg er glad for at kunne sige, at det lykkedes til fulde her. 

Som nævnt er romanen flydende, letlæselig, fyldt med konspirationer og action. Alt i en smagfulgt doseret helhed. Mit eneste klagepunkt er ventetiden til Martin Benner skal i aktion igen. Til gengæld har jeg så glæden ved, at jeg ikke har læst andet af Kristina Ohlsson, og det kan jeg så passende bruge noget af ventetiden på.


 © Bognørden

onsdag den 16. september 2015

Hambros Allé 7-9-13



© Bognørden



Alt forladt - Når kærligheden går sin vej

AF Anna Mejlhede


200 sider gads forlag

Dette er, trods hendes tidligere udgivelser, mit første møde Læs mere om forfatteren her

Denne bog indeholder både forfatterens egne erfaringer, privat og professionelt, og så indeholder den ti menneskers beretning om følelser i forbindelse med skilsmisse samt nogle af forfatterens egne digte.

Bogen er en rigtig fin gennemgang af de mange aspekter, der ligger i at forlade eller blive forladt. Til de interviewedes dele, starter forfatteren med at dele egene erfaringer, og de to ting supplerer hinanden virkelig godt.

Anna er selv blevet forladt, hun deler nogle af de følelser der både ved bruddet og stadig i dag rør sig i hende. Dertil er Anna sognepræst, og har gennem sit job mødt mange menneskeskæbner, både ved vielser, begravelser og skilsmisser. De ti interviews er alle skåret over kærlighedens tema, afsluttende med et sølvbruddepars bud på, hvorfor de har holdt sammen, og planlægger at blive sammen. Her er fx. fortællingen om manden, der i mange år ville skilles, men valgte at blive indtil han fik kickstartet sit følelsesliv, og valgte at gå inden han blev utro. Fortællingen om den succesfulde forretningskvinde, der trods hendes mands langt over 20 affærer, stadig elskede ham og ville have sin "postkortfamilie"
Manden, der mister sin elskede mand til kræften efter 25 års samliv, tankerne omkring at blive forladt af en afdød frem for en partner, der har valgt en anden. Og så er der kvinden, der er bange for, hvad det lærer fremtidens voksne, at så mange mennesker bliver skilt.
Alle historier er skåret over samme læst, men trods samme tema, er de forskellige og supplerer hinanden perfekt.

De færreste af os er gået gennem livet uden at blive forladt, eller uden at have forladt nogen. Således også jeg, og jeg genkendte mange af de tanker, de fortællende her beskriver. Skammen over at påføre andre smerte, frygten for at børnene kommer i klemme, forsøge at komme ud af forholdet uden at træde for hårdt på partneren, hvordan det kan påvirke et menneske, i årevis, at blive forladt osv. 

Her har skam, vrede, afmagt, svigt, kærlighed, håb, frustrationer, fortrydelse og sorg hver sin plads, og de er alle lige rigtige og lige "tilladte" Jeg personligt, fik tænkt min skilsmisse igennem, igen. Og jeg tænker, at læsere der enten påtænker at gå, eller er midt i en
opbrudstid vil have stor glæde af at læse disse historier. 

Der er på ingen måde en selvhjælpsbog eller en køreplan til, hvordan tingene takles. Dertil er vi mennesker for forskellige, men det er en bog der giver indblik i, hvad der kan opstå af følelser. Og så er det frem for alt en bog, der giver håb. Andre har også disse følelser, andre er kommet igennem og det som hele mennesker. Og endelig er det en rigtig fin bog til skilsmisse-venner, for der sættes også tanker i gang omkring omgivelsernes opfattelse af, hvor lang tid en efterladt må sørge, og hvornår en enke/mand må forelske sig igen.

Velskrevet, velkomponeret og meget tankevækkende! Jeg slutter af med et citat fra bogen:
"When you loose, don´t loose the lesson"
© Bognørden

Dette skønne liv

AF Helen Schulman 


242 sider Gyldendal

Romanen er forfatterens internationale gennembrud, den har fået fine ord med på vejen af de amerikanske anmeldere, og nu får danskerne så også mulighed for at læse den.

Romanen er velskrevet, kapitlerne er opdelt således at, primært de tre hovedpersoner, har fået hver deres mulighed for at beskrive sagen set fra deres side. Det var let at holde styr på tid og sted, hvilket er medvirkende til at romanen er herlig letlæselig.

Familien Bergamot er netop flyttet til New York. Familien består af far Richard, en succesfuld karrieremand, der har meget lange arbejdsdage, og sjældent deltager i noget omkring børnene. Mor Elizabeth (Lizzie) der har en Phd. men opgav at arbejde, så hun kan være hjemmegående husmor og se efter børnene. Sønnen Jack er 15 år, han har svært ved at falde til i New York, men har fundet nogle få venner. Han er forelsket i en pige, der desværre allerede har en kæreste. Datteren Coco er 6 år, adopteret fra Kina da Lizzie og Richard ikke selv kunne få flere børn. Coco lever et overklasse-barneliv med ballet, dans og alt serveret på et sølvfad. På overfladen har familien det godt, de er ikke stenrige, men børnene er kommet ind på byens "rigtige" skole, hvor pengene ikke mangler. Lizzie drikker kaffe med veninderne og hyggesludrer når hun henter og bringer Coco. Jack er en mønsterelev og klarer sig bogligt rigtig godt - men en aften går alt galt for familien. Jack tager til en fest med vennerne, drikker for meget og da pigen han er forelsket i, dukker op med sin kæreste tager han det næstbedste; en ung 14 årige pige kaster sig over ham, og han går langt med hende, inden han stopper og siger til hende, at hun er for ung. Dagen efter ligger der en pornografisk video fra pigen i hans mail - hun opfører et "liveshow" for ham, og spørger, om han stadig mener hun er for ung! Uden at tænke over det, sender Jack videoen videre til hans bedste ven, og indenfor få timer er videoen gået viral. Og fra det øjeblik er der intet af den velfungerende familie tilbage!

Romanen har rigtig mange aspekter, først og fremmest er den på en måde en glimrende samtidsroman, problematikken omkring de unges internetvaner er jo yderst aktuel. Hvad kan man tillade at dele, hvad er mobning, er det børneporno osv. Dernæst er den et rigtig fint billede på, hvordan en, på overfladen, "lykkelig og succesfuld" familie, falder fra hinanden, når de kunstigt opsatte vægge rives ned. Endelig er den også en rigtig fin fortælling om, hvad der kan ske, når penge og karriere overskygger mennesket.

På den ene side er romanen typisk amerikansk, nogle af konsekvenserne ville næppe blive så groteske her i DK. Men de forsømte familier og overklasseforældrene er jo ikke kun et amerikansk billede. Romanen kan derfor sagtens, med moderationer, videreføres til at foregå i læserens baghave. 

Jeg læste en roman, hvor moral kæmper mod beskyttelse, en roman der sætter tanker i gang og ikke blot underholder. Alle sider er fint portrætteret og belyst, og netop derfor er den vedkommende, realistisk og velskrevet.


© Bognørden

fredag den 11. september 2015

Blindgyde

AF Louise Doughty


360 sider House of words

Denne thriller er dette nye forlags første udgivelse, romanen har ligget på de engelske bestsellerlister, og skal nu også komme de danske læsere til gode. 

Og lad mig bare starte med at fastslå, at det er en virkelig god psykologisk thriller. Forfattern
evner at skrue en på een gang hverdagsagtigt situation, sætte den på spidsen, og forme
en solid thriller, der fra start til slut, kryber ind under huden på læseren. 

Yvonne er genforsker, hun lever med sin mand, der også er forsker, i udkanten af London.
Deres voksne børn er flyttet hjemmefra og efter manden havde en affære nogle år forinden, er deres ægteskab lykkeligt, men uden de tætte relationer. En dag møder Yvonne en mand,
de indleder et forhold, selv om de begge er gift. De kender ikke hinandens navne, og Yvonne ved ikke hvad manden laver, men hun er stærkt overbevist om, at han er spion. Deres forhold bygger på hurtige møder i dagtimerne og samtaler, det går faktisk godt, lige indtil Yvonne skal til en stor fest på universitetet. Aftenen slutter på en meget uheldssvanger måde, og får fatale konsekvenser for både Yvonne og hendes elsker. Romanen er således delt i to, fortiden beskriver forholdet og den fatale aften, nutiden beskriver en retssag, hvor både Yvonne og hendes elsker er tiltalt...

Sproget er yderst letlæseligt, den kvindelige jeg-fortæller tager med fast hånd, læseren med på en højst skæbnesvanger rejse. Der er to spor; datid og nutid - skiftene er lette, det er let at være tilstede begge steder, og faktisk er det bare at læne sig tilbage og nyde turen mens tankerne konstant er beskæftiget med at gætte de næste siders indhold - og tænke over, hvor galt et bedrag kan gå. Kort sagt; læseren er på arbejde. 

Jeg er meget begejstret for thrillere, og har derudover en forkærlighed for dem, der indeholder retssager. Jeg blev lynhurtigt indfanget i handlingen, spændingen stiger hele vejen, og selv om udfaldet kun kan have to udgange, var jeg hele vejen igennem mere end fastholdt. Spændingen og underholdningsværdien er i top, jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, men måtte lige have en side mere - og så en til... 

Så er du til Psykologiske thrillere, så er denne et klart bud på efterårs-læsning. 
Den er velskrevet, levende og yderst realistisk, og i det hele taget yderst velkomponeret. Jeg håber virkelig forfatteren fortsætter virket, jeg er i alle tilfælde klar til mere.
© Borgnørden


Lad ulvene komme

AF Carol Rifka Brunt


430 sider Lindhardt & Ringhof

Romanen har fået en fin modtagelse i USA, nu er det så de danske læsere, der
kan glæde sig over denne fine historie.

Romanen er velskrevet, letlæselige kapitler, og jeg-fortælleren (June) er hele vejen igennem let at følge i tid og sted. Indimellem synes jeg, der var for megen stilstand, men ellers er det en roman, der næsten læser sig selv.

June er 14 år, hun bor sammen med sine forældre og sin 2 år ældre søster Greta. Greta er en lovende skuespiller/sangerinde og er med i skolens forestilling, med chance for endnu større roller i New Yorks teaterliv. June er en stille pige, hun har ingen venner og trives bedst i sit eget selskab. Men Junes onkel Finn er hendes livs store lys, sammen med Finn tager hun på ture, får indhold i hverdagen og frem for alt, forstår Finn hende. Men Finn har aids, og i 1986 er både uvidenheden og behandlingsmulighederne temmelig begrænsede. 
Junes mor er rasende på Finn, og panisk angst for at June skal blive smittet, men June holder ud til det sidste, og rammes virkelig hårdt da Finn dør. Efter Finns død Finder June ud af at han boede sammen med sin kæreste, men da Junes mor ikke er en kvinde, der evner at tale om følelser eller svære ting i livet, har June indtil nu ikke kendt til Tobys eksistens. Men Toby kontakter June, Finn har bedt han passe på June. Og da June arver gaver fra Finn med budskabet om at Toby er helt alene og June skal passe på ham, bliver hendes dybe modvilje langsomt ændret. Men i takt med at venskabet med Toby spirer, bliver forholdet til storesøsteren langsomt præget afstand og frustrationer.

Romanen har flere facetter; aids epidemien, frygten og uvidenheden omkring sygdommen.
Den menneskelige enteraktion, manglende kommunikation, jalousi, og frem for alt venskab og kærlighed. June udvikler sig gennem romanen, men små skridt lærer hun at se ud over sin egen næsetip, og tage ansvar for sig selv og andre. På sin egen naive måde, begynder hun at kræve svar og forandringer. Jeg kommer aldrig rigtig til at blive dus med hende, jeg er med på hendes rejse, men jeg kommer aldrig til at blive helt glad for hende.

Omkring aids i 1980´erne, husker jeg i dag tydeligt en episode jeg havde; jeg var i praktik i en bank, og fik ved rundvisningen strenge instrukser på, aldrig at benytte et bestemt toilet. En ansat i banken havde hiv, og dengang troede man, at smitte kunne overføres via toiletter, håndvaske osv. Så jeg genkender frygten, den er fint beskrevet.

Historien er sød trods det tunge tema. Den fortæller om en ung pige, der tror sig alene i verden. En pige, der både stifter bekendtskab med livets store følelser og nu også tvinges til at indse, at ingen lever evig og selv forældre kan have fejl. Men den giver håb, og den fremtvinger faktisk en del smil undervejs.


© Bognørden


torsdag den 10. september 2015

Velkommen til mit mareridt

AF Susanne Staun


283 sider People´s Press

Susanne Staun har altid stået for mig, som en af Danmarks rigtig gode forfattere, hun spænder vidt, har skrevet alt fra krimier til en bog om korrekt sprogbrug. 

Denne roman bygger på virkelige hændelser, forstået således, at forfatteren har været observatør i et hemmeligt netværk for forældre, der kæmper for deres børn. Forældre, der både har været udsat for psykisk og fysisk vold og terror. Forældre, der føler, at systemet svigter både deres børn og dem selv. Fælles for dem alle er: de kæmper for at beskytte deres børn. Denne roman er bygget på iagttagelser i den hemmelige gruppe og internationale undersøgelser. Historien er i Danmark, repræsentativ for ca. 500 voksne
og 1000 børn - om året!

Maria er en ung teologistuderende, hun er alenmor med to børn efter at hun forlod sin ex. mand pga. hans mange affærer med andre kvinder. Maria vil gerne i gang med at date igen, så hun går online og leder. Her finder hun Timm. Timm er alt det Maria ikke leder efter, han er ikke særlig køn, selvoptaget og fører sig frem med, at han er millionær, firmaejer og i gang med sit speciale. Maria vil bruge ham som en engangsdate, så hun ligesom er i gang med at date igen. Men trods Timms fuldkommen vanvittige opførsel, forelsker hun sig i ham! Han udstikker hvornår og hvor meget de skal ses, holder hende hen, men vil alligevel flytte sammen med hende. Han slår konstant op med hende, når hun ikke gør som han vil, og selv da han en dag tager kvælertag på hende, går hun ikke. Maria bliver gravid, Timm er lykkelig, for hun er den perfekte at få børn med. Men da hun er ude over abbortgrænsen, begynder han at terrorisere hende, og ender med at få hende indlagt på den lukkede. Maria får, med Timms ufravigelige "hjælp" til lægerne, diagnosen skizotypi. Herefter ryger hun ind og ud af psykiatriske hospitaler, og da Timm har overbevist lægerne om, at hun vil dræbe deres ufødte barn, bliver hun tilbageholdt indtil fødslen, Så snart Nanna er født, går Timm i gang med at søge Forældremyndighed og blive bopælsforælder. Det bliver starten på et årelangt slagsmål, hvor Nanna tager mere og mere skade, hvor Timm offentliggør Marias hospitaljournaler til både medierne og hendes arbejdsgivere og hvor han på 6 år starter over 50 retssager mod Maria. Timm har ret til samværd, selv om det skader barnet, og han har ret til at terrorisere Maria - det siger loven!

Romanen er en fuldkommen grotesk indføring i, hvordan det danske system svigter. Hundredevis af børn svigtes hvert år, denne historie er desværre kun en af mange. Og det sker, forældre M/K (som regel den forsmåede part, eller som her en narcissist) mister grebet om sagens kerne - barnet. Det kommer til at handle om at bekrige den anden part, gerne få smadret hende/ham psykisk og siden løbe af med "sejren" 

Marias historie er levende, et deprimerende eksempel på, hvor meget børn bliver udsat for. 
Her gives indsigt i både fædregrupper, der har køreplaner for, hvordan en mor skal ødelægges, en grotesk indsigt i statsforvaltningens groteske sagsbehandling, og ikke mindst, hvordan selv myndighederne bryder loven og nægter at samarbejde med dem selv.
Måske er Marias historie er "sammenkog" af de mange skæbner forfatteren har "mødt" 
men den er jo desværre skræmmende "normal" 

Romanen giver anledning til mange spørgsmål undervejs, bl.a. hvordan mennesker kan blive så blinde, at de sætter både deres børn og dem selv i fare. Hvorfor bliver de hos disse skadelige partnere? Nogle læsere vil måske spørge sig selv, om dette nu også kan være sandt; til det er svaret JA. Jeg har personligt selv set hvad en forsmået ex. partner gjorde mod sit barn og sin ex. mand, og set at han til sidst opgav samværdet for ikke at skade datteren yderligere.
Jeg har hørt en dommer, i retssalen udtale; "jeg ville ønske jeg kunne dømme ham til at tage sig af sine børn" og endelig har der været en del TV programmer om de voldsomme skilsmisser, hvor der ingen vindere er- så ja, dette sker, dagligt.

Romanen er grusom læsning, men den er også meget nødvendig. Det er vigtigt at synliggøre, hvordan børn og forældre svigtes. Det er vigtig at der kommer fokus på, hvordan en lov i stedet for at beskytte børn, rent faktisk er med til at opretholde skadevirkningerne på både børn og deres familier. Jeg håber denne roman kan være med til at øge fokus, jeg tror det bliver svært, men jo flere vi er jo bedre høres vi!

Jeg kom ind i et mareridt, som mange forældre sidder i dagligt. Desværre er romanen jo yderst realistisk, og Staun evner at formidle budskabet virkelig sublimt. Jeg ville ikke have været den foruden, for jo mere fokus, des større chance for forandring. Læs den som en roman om et parforhold, der der kører helt af sporet, eller læs den som et indlæg i debatten omkring den nye forældreansvarslov - Mine absolut varmeste anbefalinger!



© Bognørden

Måske er håbet større end virkeligheden



© Bognørden

mandag den 7. september 2015

Churchill Citater

AF Jan Hedegaard



Forfatteren har haft en livslang interesse i Churchill. Den kommer til udtryk her, i en samling af citater (med tilhørende forklaringer) billeder, og en kort historisk beretning om manden, der har haft så stor indflydelse på den vestlige verden.

Den biografiske og historiske gennemgang er velskrevet og levende, forklaringerne til citaterne og talerne er oplysende, og giver en bredere forståelse. Helheden virker rigtig
godt, og da citaterne rigt repræsenterer Churchills mange sider, var det er både alvorlig og meget humoristisk historisk gennemgang.

Winston Leonard Spencer-Churchill kom til verden som en del af det engelske aristokrati. Samme aner som Prinsesse Diana, og som hende, mere folkelig end snobbet. Efter en barndom i bl.a Irland, kommer Churchill på kosteskole og efter endt studietid søger han ind i militæret. Her supplerer han soldaterlønnen med at skrive krigserportager for de engelske aviser, samtidig med at hans livslange private overforbrug steg og steg. Han ville tjene penge og søgte efter krige at udkæmpe, det bringer ham til først den cubanske frihedskrig, siden til Indien og Ægypten. Efter udtrædelse af hæren, går Churchill ind i politik. Han er tidligt i karrieren en kontroversiel person, og hans meninger vækker stor opsigt. Men vejen til premierminister-posten er banet, og via flere ministerposter får han i to perioder det overordnede ansvar for det britiske folk. Den plads, der vel nok er den vi "ikke-englændere" husker ham bedst for, og som med alt andet hos Churchill, så gik det ikke stille af.

Udvalgte citater:

" Han er en af den slags talere, om hvem det kan siges, at han ikke ander, hvad han vil sige når han rejser sig, at han ikke aner , hvad han siger mens han taler, og at han, når han sætter sig, ikke aner, hvad han har sagt" Om admiral Beresford

"Til Hitler, personligt" Churchills skrev en hilsen på en granat under et besøg ved fronten.

Nancy Astor til Churchill: "Hvis de var min mand, ville jeg komme gift i Deres kaffe"
Churchill til Nancy Astor: "Og hvis jeg var gift med Dem, ville jeg drikke den"

"Jeg er klar til at møde min skaber. Spørgsmålet er nok snarere, om min skaber er 
klar til at møde mig" 

Nu er det svært at anmelde denne slags udgivelser, jeg har ikke kompetencerne til at bedømme de udvalgte citater, så jeg gør det ud fra mine egne præmisser; jeg fik en kort, men velfortalt biografi. Jeg blev oplyst og fik et indblik i både  mennesket og politikeren Churchill og ikke mindst var jeg fanget og underholdt hele vejen igennem.

Her er ingen tunge passager, tværtom. Og så er det altid en fornøjelse at læse en bog, hvor forfatteren ikke bare formidler rigtig godt, men også formår at strø egen interesse ud over læseren - det skete for mig. Historisk eller politisk interesserede vil formodentlig nikke genkendende, og så vil jeg påstå, at læsere uden den forudgående interesse, vil opnå den.

© Bognørden

fredag den 4. september 2015

Lejligheder - En kærlighedshistorie

AF Ditte Steensballe


174 sider People´s Press

Forfatteren er bogens Ditte, dette er en selvbiografisk fortælling og et kærlighedsforhold mellem Ditte & Jakob. Jakob er den afdøde forfatter Jakob Ejersbo, som de fleste kender fra romanen Nordkraft og den Afrikanske trilogi. Steensballe har tidligere udgivet digte.

Historien er skrevet som en blanding af handlinger, følelser, gengivelse af private mails og breve, og forfatterens poetiske linje træder tydeligt igennem den letlæselige tekst. 

Ditte møder Jakob til en reception, kemien er straks til stede, og de er hurtigt en stor del agf hinandens liv. Jakob har netop udgivet Nordkraft, som jo blev en stor succes, og han rejser Danmark tyndt med foredrag om bogen. Ditte er netop gået fra sin ex. kæreste, hun lever en yderst omtumlet tilværelse i venners lejligheder - 17 flytninger på 8 mdr. Jakob og Ditte bliver kærester, men de flytter ikke sammen, og Jakob inviterer aldrig Ditte med på sine foredragsrejser. Da Jakob rejser til Indien udveksler de store mængder mails, og da han senere tager gentagne gange til Tanzania skriver de stadig sammen. Ditte er stormende forelsket og hun tror at Jakob gengælder hendes følelser, men forholdet er ikke mange måneder gammelt før Jakob begynder at trække sig. Ditte håber, at forholdet igen kommer på skinner, Jakob vender da også tilbage, men det bliver ikke det nære forhold igen. Jakob trækker sig mere og mere, og til slut må selv Ditte indse, at Jakob ikke længere er en del af hendes hverdagsliv - nu er han i hjertet.

Jakob døde af cancer 5 år efter han gik fra Ditte, han kan naturligvis ikke kommentere indholdet i denne historie - og det er faktisk det største problem for mig; Jeg fornemmer meget tydeligt Dittes altopslugende kærlighed til Jakob. Jeg fornemmer også, at der er taget for private passager ud af de offentliggjorte mails og øvrige beskrivelser - Men, jeg synes historien går alt for tæt på Jakob. Jeg sad flere gange og følte mig intimideret på hans vegne, for selv med forfatterens selvcensur går historien utrolig tæt på.

Jeg har stor respekt for at Ditte ikke pynter på de "stød" Jakob gav hende, men er hudløst ærlig. Den respekt ville have været bibeholdt, hvis historien havde Ditte i fokus, det synes jeg desværre mangler adskillige gange. Det har ifølge forfatteren været nødvendigt for hende at skrive denne historie, udgivelsens sammenfald med at både biografi og dokumentar er lige på trapperne, er ifølge hende utilsigtet. Jeg forstår hende behov for at "færdigbearbejde" forholdet, men synes faktisk "den private Jakob" bliver alt for offentlig - det er, i min optik, en stor skam, både for historien og for Jakob Ejersbo.


© Bognørden

torsdag den 3. september 2015

Shotgun lovesongs

AF Nickolas Butler


326 sider Klim

Dette er forfatterens debutroman Læs mere her. Romanen har høstet stor ros på den anden side af atlanten, og er nu oversat så også danske læsere kan nyde den.

Når man starter på en roman m.v skal man altid lige "læse sig ind" på universet og personerne - sådan var det ikke med denne roman; jeg åbnede bogen og var grebet med det samme. Det hører så absolut til sjældenhederne, og derfor må jeg også være ærlig og sige, at jeg er ovenud begejstret.

Romanen er levende, yderst velskrevet og har bare et sprog og et univers, der rammer plet fra første til sidste side. Sproget er flydende og herligt letlæseligt, kapitlerne er klart opdelt med angivelse af fortæller, så selv om romanen veksler i tid og sted, er det let at falde ind i handlingerne og egentlig bare nyde denne fantastiske historie.

Little Wing er en lille farmer by, nord for Chicago, her bor fire barndomsvenner, plus et par lidt mere perifære venner. Lee er en landskendt musiker, han turnerer landet rundt, er blevet millionær, men kommer alligevel hjem til vennerne og byen når han trænger til normalitet. 
Ronny har været rodeorytter og har ligeledes turneret landet tyndt. Men Ronny er alkoholiker, og en dag går det helt galt med ham, og han får en hjerneskade. Vennerne passer på ham, men ikke alle er lige søde ved ham, og måske er Ronny ikke helt så skadet som vennerne tror. Beth og Henry var ungdomkærester, og efter lidt pauser finder de hinanden og har nu været gift i 10 år, de bor på Henrys fædrene gård med deres to børn.
I det perifære er Kip, han følte sig altid lidt udenfor, han tog til byen og blev en succesfuld forretningsmand, men er nu hjemvendt, skal giftes og har købt byens foderstofhandel.
Med andre ord; barndomsvennerne er blevet voksne og er nu samlet igen. Men er de stadig venner, og hvor langt kan man egentlig gå indenfor venskabets rammer?

Figurerne er bundsolide, de er levende, dybe og yderst realistiske. Jeg var helt inde under huden på dem alle. Voksne mennesker der slås med dem selv, hinanden og livet. Det er portrættering på højt niveau, mænd og kvinders livshistorier i tanker og handlinger. Begge køn står lyslevende hos mig, og på alle tider er det "mennesker af kød og blod".

Romanen handler først og fremmest om venskab, hvordan plejes det, hvor langt vil venner gå for hinanden, og ikke mindst; hvor meget kan en ven svigte, før det ikke længere er muligt at bevare venskabet. Derudover er det en fortælling om kærlighed, misundelighed, svigt og frem for alt, om livet i en lille by, hvor det både kan være en fordel og en ulempe, når alle kender alle, og både fejltrin og successer bliver udstillet.

Jeg sidder tilbage med en læseoplevelse helt, ud over det sædvanlige. Historien og figurerne krøb helt ind i mig. Jeg har grinet, haft en knude i maven, rystet på hovedet og siddet med et smil på læberne. Jeg har haft fat i det meste af følelsesregisteret, jeg har i den grad nydt historien og personerne - og er faktisk lidt ked af, at måtte forlade dem. 

Jeg ved at forfatteren allerede har produceret mere, og jeg må bare sige, at jeg håber vi danske læsere snart får glæde af dem, for dette er en debut der lover usædvanlig godt for fremtiden. Det er så afgjort en af årets MUST reads!
© Bognørden