tirsdag den 28. februar 2017

Underet

AF Emma Donoghue


310 sider Politikens Forlag

Denne irske forfatter, der i dag er bosat i Canada, slog igennem internationalt med romanen RUM i 2010. Hun har skrevet flere romaner , skuespil og radioteater men dette er altså hendes anden danske udgivelse. Læs mere om forfatteren her.

I 1850´erne får den engelske sygeplejerske Lib en usædvanlig opgave. Hun skal rejse til en lille landsby i Irland og overvåge den 11 årige Anna. Lib er oplært af selveste Florence Nightingale, hun er sidst i 20 érne, alene og siden udsendelsen til Krim har Lib haft svært ved at finde blive arbejde. Hun takker derfor ja til den nye opgave, men allerede ved ankomsten til den lille irske by, begynder Lib at undre sig over de meget religiøse beboere. For Anna, som Lib skal overvåge, er blevet et tilløbsstykke. Folk valfarter fra nær og fjern for at se den lille pige, der er udråbt til at være et mirakel. Sagen er nemlig den, at Anna efter sigende ikke har indtaget føde i fire måneder og synes at leve i bedste velgående. Lib skal sammen med nonnen søster Michael, overvåge pigen 24 timer i døgnet, sørge for at afsløre den mindste snyd med mad og ellers være sandhedsvidne to uger senere. Men meget hurtigt opdager Lib, at den fattige familie opfører sig yderst mærkværdigt - det samme gør byens præst og byens læge. Lib er overbevist om, at pigen naturligvis spiser i smug, så hun gør sig klar til at afsløre svindlen og tage tilbage til England. Men spørgsmålet er så om Lib finder ud af sagens rette sammenhæng - og det inden, det kommer til at koste liv.

Jeg var meget begejstret for RUM, den sidder stadig klokkeklart på min nethinde og derfor var denne nye roman ventet med både enorm stor forventning og lidt nervøse trækninger. For RUM har sat barren ved højeste punkt, kan Donoghue virkelig levere sådan en toppræstation igen?

Dertil må jeg svare, at ja, den svære toer er virkelig god. Undereret er langt fra RUM og så alligevel ikke. For Underet er helt i stil med RUM, en psykologisk fortælling om et barn og dets omgangskreds. Lib er fortælleren og faktisk havde jeg langt hen af vejen lidt svært ved hende. Hun er bedrevidende, lidt storsnudet og arrogant. Men efterhånden som fortællingen rulles ud, så kom jeg både ind under huden på Lib og ikke mindst hendes bevægegrunde - og jeg kunne derfor tilgive en del af hendes skyggesider. 

Forfatteren har skrevet fiktion, der bygger på adskillige fortællinger om emnet med fastende mennesker, der ønsker at få tillagt guddommelig status. Samtidig med, at det dystre psykologiske drama udspilles, så er romanen også et billede af Irland midt i 1800 tallet. Konflikten mellem katolikker og protestanter spirer, de yderliggående religiøse portrætteres råt for usødet ligesom religionens magt over familie og samfund blottes.

Underet er derfor en mørk og på mange måder voldsom fortælling. Den rammer essentielle temaer, vækker alt fra harme over dyb frustration til varme, og derfor er det en roman, der nærmest læser dig selv. Mere tak, og snart.



Tidligere udkommet på dansk:

RUM


 RUM er en fuldkommen fantastik og virkelig grusom roman, hvor fortælleren er den fem årige Jack, der bor under jorden sammen med sin mor. For Jacks mor er nemlig kidnappet, holdt indespærret og voldtaget gennem flere år. Jacks far sørger for mad og strøm til deres fangehul, men alt andet må Jack og hans mor selv sørge for... Og hvordan er det egentlig at være barn i den lille underjordiske bunker, hvordan er det at ligge i klædeskabet når "manden" kommer forbi og ja, hvordan er det i det hele taget at være Jack?

© Bognørden

Niksen

AF Nathan Hill



Nathan Hill bor i Florida USA og har arbejdet som journalist og underviser. Han har tidligere udgivet prisvindende noveller og debuterer nu med denne roman. 

Samuel er først i 30érne, han er lektor på et lille universitet og underviser i litteratur. Men Samuel er ikke glad for, hverken sit job eller de studerende, han går på autopilot gennem dagene og faktisk er det eneste åndehul spillet World of Elfscape, som han bruger uanede mængder af tid på - på universitetet. Samuel voksede op med sine forældre, han er enebarn og da han som 11 årig endelig får en ven og i tilgift bliver forelsket, synes livet endelig at vende. Men Samuels mor Faye forlader ham og faderen en tidlig morgen og Samuel har intet hørt fra hende indtil nu. Nu får han pludselig en opringning fa en advokat, der vil have Samuel til at skrive en varm udtalelse om sin mor, der er tiltalt for terror. For Faye er pågrebet efter at have kastet sten på en præsidentkandidat, og desværre blev optrinnet filmet, så Samuels mor er gået viralt og er nu kendt som Hippieterroristen. Billeder fra en stor demontration i 1968 er dukket op, ligesom pressen kan fortælle at Samuels mor blev anklaget for prostitution i dagene omkring demonstrationen. Men, hvordan kan den rolige og introverte Faye på nogen måde være identisk med den radikale hippie som medierne beskriver? Og, hvad er det egentlig, der ligger til grund for Samuels manglende kontakt med morfaren og hans manglende viden om moderens familie og ikke mindst, hvorfor lyver Faye om tiden på universitetet? Kort sagt: Samuel bliver nødt til at grave dybt, hvis han skal finde ind til kernen i sin familie og dermed også sig selv.

Romanen har skiftende fortællere og foregår dels i 2011 og dels i 1968. Samtlige figurer bliver portrætteret i 3. person, hvilket faktisk giver en hvis afstand, men da sproget er levende og letlæseligt, giver det faktisk et virkeligt solidt indblik i både tid, sted og figurer.

Niksen er en samtidsroman med utrolig mange lag. Nathan Hill fortæller med både vid og bid, og trods små omskrivelser af faktuelle begivenheder og/eller bygninger, er dette er roman, der rummer stor indsigt i de enkelte figurer og deres samtid. Om det er feministerne, demonstranterne eller den pæne pige, der kommer i uføre i de sene 60´ere. Om det er computerspilleren, der kaster både ægteskab og heldbred over styr for sin lidenskab foran skærmen, den studerende, der snyder så vandet driver og alligevel forlanger at bliver behandlet som en dronning eller pressen, der omskriver, digter og ikke skyr nogen midler, i jagten på den gode historie  - så er de alle spillevende, de bliver udstillet og frem for alt er de genkendelige og afkræver læseren moralske holdninger og svar.

Niksen er både underholdende og tankevækkende. Hill evner til fulde at lade satiren og den varme og vedkommende fortælling gå hånd i hånd. En solid debut, der lover rigtig godt for fremtiden, og forhåbentlig lidt hurtigere end de 10 år Niksen har været undervejs.



© Bognørden

mandag den 20. februar 2017

Ondt blod

AF Emilie Schepp



389 sider Politikens Forlag

Ondt blod er tredje bind i serien om Jana Berzelius. Se tidligere udkomne titler nederst. I 2016 modtog den svenske forfatter en pris for serien, der nu er solgt til udgivelse i 28 lande. Se mere om forfatteren her

Anklageren Jana forsøger stadig at dække over sin makabre fortid mens hun passer sit job og holder sig for sig selv. Men to uafhængige episoder får hende op på mærkerne: Danilo, som blev mistænkt for at være bestialsk drabsmand, er stykket af fra sin bevogtede hospitalsstue - og Danilo er en farlig mand, både for Jana og resten af befolkningen. Derudover bliver ambulancefolkene Philip og Sara kaldt ud til en lejlighed, hvor de finder en groft mishandlet kvinde. Philip synes kvinden virker bekendt, men da han slås med både problemer i ægteskabet og et stigende misbrug, har han ikke tid til at tænke mere på kvinden... Lige indtil der findes endnu en mishandlet kvinde - som Philip også kender. Politiet og specielt Gunnar, Anneli, Henrik og Mia får travlt med at finde hoved og hale i de grusomme drab. Men bedst som de tror, at sagen kan lukkes, udvikler sagen sig og de må kigge længere end de hidtil har gjort. Jana prøver at bistå efterforskningen, men hendes fortid har indhentet hende og hun bliver nødt til at skride til meget ulovlige metoder. Spørgsmålet er om Jana kan klare at balancere på kanten af både sit liv og sin karriere og om politiet kommer en løsning nærmere, inden de finder flere ofre.

Sproget er flydende og yderst letlæseligt. I vanlig Schepp stil, er det en roman med utrolig mange og hurtige sceneskift. Der levnes ikke meget rum til fordybelse og dramaerne udspiller sig på alle planer, forfatterens virke som dramatiker kommer til fulde frem her og hovedvægten ligger da også i handlinger frem for solide figurer. Handlingen er selvstændig, men Jana og politiet er gengangere, og jeg vil mene, at serien skal læses i rækkefølge. Der er for mange mangler i figurernes liv, som ikke lader sig åbenbare.

Romanen skifter som sagt ofte scene og derfor er der mange strenge at spille på. Desværre kom jeg aldrig til at tro på figurerne, hverken i tanke eller handling. Politiet falder over deres egen inkompetence, de gør åbenlyst nar af vidner, og i det hele taget er deres fremturen præget af arrogance, grimt og nedladende sprog og manglende evner. Det samme gør sig faktisk gældende for samtlige figurer: de er arrogante, har massive problemer i omgangen med både kollegaer og egne familier og vakte faktisk kun antipati hos mig. Da jeg savnede realisme kunne jeg heller ikke finde spændingen i handlingen, den fangede mig aldrig helt.

Jeg var skuffet over debuten og må desværre også erkende at denne tredje i serien faldt igennem hos mig. Romanen er som sagt letlæselig, plottet holder nogenlunde, men derudover er Ondt blod alt det jeg har det meget stramt med i krimi/spænding. Jeg skal have solide realistiske figurer jeg kan relatere til, et politi der er realistisk, ikke falder over løsninger og frem for alt skal jeg tro på både figurer og handling - Jeg fangede intet af ovenstående og må derfor nok erkende at denne forfatter ikke fanger mig. 



Tidligere udkommet:

1. Mærket for livet - Læs anmeldelsen her

2. Hvide spor

© Bognørden

fredag den 17. februar 2017

De plukkede lærkers sang

AF Maria Chebørløv Brix


224 sider Trykværket

Forfatteren er uddannet psykolog og har arbejdet som klinisk psykolog og familiebehandler. I dag er hun ansat hos Center for for mental sundhed. 

Thorkild Lassen har passeret de 60 år, da han beslutter at skrive en bog om sin barndom. En barndom, der var præget af druk, vold og manglende omsorg. Thorkild bliver født som næstældste barn i en familie bestående af mor, far, storebror, to mindre søstre og en lillebror. Allerede da Thorkild fylder et år får han en forsmag på, hvordan resten af hans liv kommer til at forløbe. Hans mor får nemlig en styrtblødning kun syv måneder henne, med Jeanne, Thorkilds ældste lillesøster, og han kommer derfor til at dele denne mærkedag med sin søster. Ikke, at det har den store betydning, for der bliver ikke fejret fødselsdage eller jul som i almindelige familier. Hos familien Lassen går man op i, at der er penge til druk - man går ikke op i detaljer som mad i køleskabet, kærlige ord eller rent tøj. Faktisk vokser søskendeflokken op med daglige tæsk, nedladende ord og havde det ikke været for Thorkilds farfar, ville Thorkild formodentlig være bukket under. Desværre bliver Thorkild og Jeanne fjender i stedet venner, og Jeanne kommer på alle måder til at forme Thorkilds liv. Som han selv siger: "{...} vi kunne have levet et liv sammen som allierede soldater, men i stedet levede vi som modstandere i en ubamhjertig krig, som ingen af os havde bedt om at være deltagere i. Jeg vandt {...}"

Romanen er fiktion, men den har sit udspring i en familie, der sagtens kunne leve dør om dør med mange af os. De skelsættende begivenheder finder sted op igennem 1950-60´erne og der var der en helt anden opfattelse af afstraffelse og misrøgt af børn. Derfor skal romanen naturligvis også ses i det perspektiv - Når det så er sagt, så vover jeg påstanden, at selv med det samfundssyn, portrætteres en familie, der på alle måder skulle have haft hjælp og være stoppet!

Thorkild fortæller sin historie mens han beretter om dagligdagen med at skrive, og ikke mindst beretter han om, hvilket menneske han er blevet. For Thorkild er knægten, der som den eneste skulle blive til noget, han skulle blive mønsterbryder og sørge for at få udbytte af sin kvikke hjerne og glæden ved at uddanne sig - Om han lykkedes må du selv læse. At han overhovedet evner at fortælle historien er et under og da han ydermere er i stand til at være humoristisk i sin tilgang, er et af romanens store glæder og højdepunkter.

Jeg var faktisk et godt stykke tid om at læse romanen. Ikke fordi den ikke er velskrevet - det er den. Sproget flyder, både Thorkild og handlingen er spillevende, men netop derfor går denne roman lige i hjertekulen. Jeg havde hele følelsesregisteret i brug, jeg har som professionel siddet på den anden side af bordet, og skulle hjælpe børn som Thorkild. Ganske vist i en anden tid, men moralen er den samme og budskabet i romanen er det samme: SE dine medmennesker, også det, der ikke er umiddelbart synligt. Alt har en årsag og selv om det ikke er en undskyldning kan det være en medvirkenede faktor. 

De plukkede lærkers sang er en grusom fortælling om kærlighed, svigt kampen for at overleve som menneske. Dyb og vedkommende psykologisk roman, der sætter dybe spor, og vækker voldsom eftertanke. Jeg ser frem til mere fra denne hånd.



© Bognørden

torsdag den 16. februar 2017

EUROAR - Den store chance

AF Martin Nordkvist


188 sider People´s Press

Den store chance er første bind i en planlagt ungdomsserie om tilblivelsen af verdens største boyband. Bogen indeholder QR koder til originale musiknumre. Forfatteren er uddannet sommelie og har tidligere udgivet både en ungdomsroman og en bog om vin. Derudover er han tidligere sanger i 90´er boybandet Fortyfive Degrees. Se mere her

Flere hundrede håbefulde drenge går til audition for at blive et af de fire medlemmer i det nye boyband, der skal bliver verdens største. Noah, Lukas, Joey, Oscar og William er blandt de 15 drenge, der går videre til den endelige udtagelse og endelig da de fire af dem bliver udvalgt. Drengene har hver deres kompetencer, en kan danse, en kan spille flere instrumenter men fælles er, at de alle er gode sangere og ved det. Men fordi man er god til at synge er det jo ikke sikkert man kan opgive sit tidligere liv, og bestemt heller ikke sikkert, at gruppen fungerer sammen som gruppe. For trods lighederne er det drenge, der er meget forskellige: Den homoseksuelle Oscar, William, der er tæt knyttet til sin mor og Noah, der har et ego, der nærmest ikke kan være i rummet, er eksempler på det brogede firkløver. Tidsmæssigt dækker Den store chance perioden fra 1. maj til 28. august, hvilket betyder, at handlingen går fra første audition over udvælgelsen og til drengene bliver etableret i en fælles lejlighed i København og begynder på træningen til deres nye fælles projekt.

Romanen er fiktion og skrevet i et meget ungt sprog, der er meget slang, mange fagtermer og trods den unge målgruppe synes jeg, at sproget ofte er for smart. Da romanen er forholdsvis kort, er det meget information læseren skal have om de fem drenge og opstarten. Der skiftes mellem scenerne så alle drenge bliver repræsenteret, men jeg savnede dybde og en mere regulær og realistisk portrættering af alle figurerne - i både tanke og handling. 

Da forfatteren jo selv har en fortid indenfor musikken og i et boyband, må der være ting, der er skrevet efter erfaringen, men jeg håber virkelig ikke, at den måde de fem drenge i EOROAR bliver behandlet, er kendetegnet for branchen. Det er nærmest grotesk så lidt forældre og jurister m.v. er inde over. Drenge på 18 år skal selv tegne kontrakt, vælge manager og overlades til sig selv ect. Jeg kom faktisk i tvivl om fortælingen skal tiltrække eller afskrække de unge. 

Selve temaet er jo aktuelt. X-faktor kører stadig, mange unge mennesker higer efter at blive kendte på den ene eller anden måde. Jeg faktisk meget begejstret for ekstramaterialet: Der er skrevet 6 popsange kun til denne bog, teksterne er gengivet i bogen og da alle sangene kan høres gratis via bogen, har læseren en unik mulighed for at lytte til ny musik og lære teksterne med det samme. 

Som helhed synes jeg, at bogen er original men jeg savner realisme, solide figurer og et mere afdæmpet og nuanceret sprog, uden de mange tillægsord. Gennemgående havde jeg en oplevelse af, at bogen var hastet igennem, at præsentationen her i bind 1 har fået for mange unødige detaljer og derfor mangler og solide figurer og regulært indhold. 


© Bognørden

onsdag den 15. februar 2017

Astragal

AF Albertine Sarrazin

191 sider People´s Press

Denne selvbiografiske klassiker udkom første gang på dansk i 1966. Nu er den nyoversat og udkommer denne gang med forord af Patti Smith. Forfatteren blev kun 29 år, levede et hårdt liv og skrev sine første to romaner mens hun sad i fængsel. Læs mere her

Albertine får navnet Anne-Marie da hun bliver anbragt i familiepleje. Hun bliver misbrugt og falder aldrig til i plejefamilien, der ender med at sende hende til Frankrig i skole. Men Anne falder heller ikke til i skolen og stikker af til Paris, hvor hun lever som prostitueret og tyv. Det får en foreløbig ende da Anne bliver taget og anbragt i et kvindefængsel. Det er her Astragal tager sin begyndelse, for Anne planlægger sin flugt og slipper faktisk over hegnet. Men da hun landet i friheden er det kun for at finde ud af, at hende ankel er brækket og hun derfor ikke selv kan flygte videre fra fænglset. Men Anne er ikke en pige, der gemmer sig eller kan holde sin mund, så hun stopper en bil, fortæller sin historie og lykkedes med at få chaufføren til at skaffe sig transport videre. Anne bliver samlet op af Julien, der også sørger for, at hun bliver gemt af vejen fra politiet. Det bliver begyndelsen på en ny ære for Anne, for hun har opbygget et had til mænd, er forelsket i en løsladt medfange og vil egentlig bare have ordnet sin ødelagte fod og komme videre. Men Anne har gjort regning uden vært, og snart en hun en handlingslammet ung kvinde, der er bundet til det ene fængsel efter det andet, mens hun lever for de små stjålne øjeblikke med Julien. Men kan Anne virkelig ændre sig så meget, vil Julien svigte hende og har de overhovedet en chance sammen?

Romanen er skrevet i et råt og poetisk sprog f.eks: "Du troede du kunne indpode mig følelser - sy en flig af dit hjerte fast på mit..." og "Min nye frihed lægger mig i lænker og lammer mig" Anne/Albertine er fortælleren gennem hele romanen, som udspiller sig gennem nogle år i 1960´ernes Paris. Hun er spillevende og knivskarp i formidlingen.

Anne er 19 år da hun flygter fra fængslet, det er således en ganske ung kvindes oplevelser, der gengives. Det bærer romanen tydeligt præg af, de gennemgående temaer er uovervindelighed, usårlighed og naiv kærlighed. Men tag ikke fejl, for Anne er på mange måder langt ældre end sin alder. De oplevelser hun allerede har i bagagen og de valg hun træffer i årene her er voksne valg. Intet menneske burde være stillet overfor disse valg, men samtidig virker det faktisk også til at Anne er fuldt bevidst om, hvordan hun lever og overlever. Hun er både ungdommelig naiv og kynisk "forretningskvinde" de to modsætninger stritter, men jeg sad alligevel tilbage med et ønske om at give Anne en hjælpende hånd.

Jeg har ikke tidligere læst nogle af de tre værker, så dette var mit første møde med denne unge kvinde. Det bliver imidlertid ikke det sidste, for jeg vil meget gerne læse de to andre, ikke mindst da hendes tidlige død sætter forfatterskabet i relief. Har du læst denne klassiker så er jeg sikker på, at den tåler en gentagelse. Er du ny som jeg, så kom med indenfor i et nedslag i en usædvanlig ung pige/kvindes liv. Jeg garanterer for en fantastisk oplevelse.


© Bognørden

tirsdag den 14. februar 2017

Love me Do

AF Morten Sabroe



Så er der nyt fra denne produktive herre. Seneste udgivelse var Drengen der løb med Gud (2015) Men Sabro står også bag en række andre romaner bl.a Du som er i himlen.
Se mere om tidligere udgivelser nederst og læs mere om forfatteren her

Morten Sabroe er sammen med hustruen Do taget på en luksustur til New York. Morten er langt bagud med at være den givende part i ægteskabet og da forlaget rykker for de bilag, Morten burde have afleveret, arrangerer han en spontan tur. Men Morten Sabroe har store problemer med en sprængt achillessene og en livslang klaustrofobi. Og uheldet sker, Morten sidder fast i en elevator i 4½ time. Han knækker fuldkommen sammen, og da han endelig kommer ud af elevatoren er det Do, der tager hånd om sagen. Do skaffer sig en stor erstatningssum fra hotellet, undlader at fortælle Morten om det og der begynder deres rejser for alvor. For Morten og Do har hver deres agenda. Morten er bage for at miste Do og sig selv. Do er ved at blive kvalt i Mortens ynk og det går stille og roligt op for hende, at hun står ved en skillevej. Hjemme i København er parret sammen men, hver for sig og da de begge forsvinder, begynder rejserne mod deres respektive mål. Tå mål, der muligvis vil skabe grobund for deres fortsatte ægteskab - eller måske deres skilsmisse.

Virkelighedens Morten Sabroe har udtalt, at bogen er både fiktion og virkelighed - og i en blanding han ikke selv har helt styr på. Eneste sikre er, at Sabroe rent faktisk lider af klaustrofobi. Resten af handlingen må læseren derfor selv forsøge at finde ud af, hvad der er fiktion og hvad der ikke er. Sproget er i vanlig Sabroe stil, flydende og herligt letlæseligt. Det gennemgående tema: at finde sig selv, er super godt beskrevet. 

Både Morten Sabroe og Do har et voldsomt alkoholforbrug, et ægteskab, der mere handler om fravær end samvær og derudover er Sabroe en usædvanlig arrogant, dømmende og narcissistisk figur. Han er nedladende, har storhedsvanvid og så er han en figur, der bare higer efter opmærksomhed. Kærligheden til Do er ligeledes gennemgående, selv om også hendes mørke sider kommer frem, er romanen en lang kærlighedserklæring, hvor hun nærmest ophøjes til gudinde. 

Jeg køber præmissen med (måske) at udlevere de mørke sider af sind og personlighed. Jeg var med på rejsen gennem sumpen af selverkendelse og kampen for at blive et bedre menneske. Hvad jeg derimod havde det svært med var, at jeg blev gennemsyret af antipati mod den klynkende og utiltalende mand, de gentagne forherligelser og så, at den omkringliggende handling blev for søgt  og alt for actionpræget - det blev simpelthen for kunstigt for mig i længden og jeg synes ikke det lykkedes at skabe spænding. 

Men Sabroe er velskrivende, han pirker ved de indre barrikader og så underholder han. Med Sabroe ved man aldrig rigtig, hvad der sker - undtagen det fakta, at Morten elsker Do.



Tidligere udkommet:

Drengen der løb med Gud Læs anmeldelsen her

Os

Libido

Fader vor

Det trettende spil

Kærlighedskrigeren 

Du som er i Himlen 

Den spanske gæst

Den niende kreds

Evig troskab

© Bognørden

fredag den 10. februar 2017

centrifugen

AF Keld Konradsen


388 sider Modtryk

Dette er forfatterens sjette udgivelse. Han er uddannet geolog og filosof og hans dobbeltkuturelle bagrund fra Danmark og Tyskland, har været inspiration i romanerne.

I en herskabslejlighed på Østerbro i København, skal den sanselige klub mødes for første gang. Klubben blev til efter 7 forskellige mennesker besvarer en annonce i avisen med følgende tekst: "Hvis du hører til dem, der stadig læser aviser, er du sikkert et sanseligt menneske. Hvis du føler dig sansemæssigt understimuleret og har lyst til at møde ligesindede, så send en mail. Diskretion en selvfølge😊 "  Elisabeth tager imod sine gæster, blandt gæsterne er Danny og Zania. De har ikke mødt hinanden før, men de er begge børn af en voldsom opvækst i Århus V. Danny som søn af en alkoholiker, der tidligt overlod Danny i sig eget selskab, blev væk i dagvis og ofte også uden mad i køleskabet. Zania er næstyngste barn i en pakistansk familie, hvor hendes rolle allerede fra fødslen er defineret. Hun skal gå i skole, rette ind og så skal forældrene finde hende en præsentabel mand, som hun bare skal takke ja til - og gerne taknemmeligt. Men både Danni og Zania stikker af fra livet omkring Gellerup og havner begge i København, hvor de altså nu mødes hos Elisabeth for første gang. Selv om sanseligheden er i højsædet i klubben, bliver det hurtigt klart, at hierarki og ulighed er fremtrædende blandt medlemmerne. Og hvem er Elisabeth og, hvad er hendes formål med klubben?

Handlingen er opdelt i tre fortællere: Elisabeth, Zania og Danny. Alle tre beretter om nutiden, møderne i sanseklubben og deres liv ved siden af. Men de beretter også om deres liv indtil møderne i klubben. Tre meget forskellige opvækster, men tre levende, realistiske og bundsolide personportrætter.

Sproget flyder, hvilket gør handlingen til en sublim kulisse rundt om de tre hovedpersoner. Romanen er på mange måder original, jeg har med garanti ikke læst noget, der bare minder om denne. Men det er også en samtidsroman, der skildrer kultur, sociale skæl og den ulighed, der hersker mellem mennesker og samfundslag.

Dette var mit første møde med forfatteren, men jeg kan med garanti sige, at det bliver så afgjort ikke det sidste. Centrifugen er i sandhed en sanselig roman, levende, yderst original og sådan en roman, der bare kryber ind under huden på læseren. 



© Bognørden

En femte årstid

AF Torkil Damhaug


588 sider Modtryk

Torkil Damhaug har arbejdet som psykiatrisk overlæge flere steder men er i dag fuldtidsforfatter. Den prisvindende forfatter har begået flere psykologiske thrillere men dette var faktisk mit første møde med hans værker. Læs mere om forfatteren her

I en lille norsk Bygd ligger en nedlagt tagpapfabrik. For år siden var den rammen om bygdens arbejdskraft, men den har ligget øde i mange år - næsten lige siden der i 1978 skete en voldsom ulykke på fabrikken. Nu, 40 år senere er fabrikken igen rammen for nogle af bygdens indbyggere. De unge tager til den nedlagte fabrik for at afsøge grænser og det får fatale konsekvenser. Da de opdager en skolekammerat på fabrikken, beslutter de at straffe ham for at forfølge dem, og lukker ham inde i kæleren på en råkold efterårsaften. Men de unge mennesker har forregnet sig, og da det går op for dem, at de faktisk har rødder helt tilbage til den fatale ulykke i 1978 er det allerede for sent for dem. For terningerne er kastet, det der er lignede en vennegruppe, bliver splittet og alvoren rammer, da to af de unge forsvinder sporløst. Hvorfor er de unge forsvundet, er det sket frivilligt, er også de resterende fra gruppen i fare og ikke mindst, hvorfor? Det er bare nogle af de ting, politiet og familierne tumler med, og da der synes at ligge et net af løgne og hemmeligheder over bygden, bliver det mere end svært at finde hoved og hale i det hele.

Handlingen er opdelt i skiftende fortællere. Primært Ann og hendes far Bjørn, fortæller om dagene inden forsvindingen, men de fortæller også fra hver deres side om forsøget på at binde sløjfer, vinde over ondskaben og ikke mindst, hvor langt et menneske er parat til at gå i bestræbelserne på at redde sig selv og dem, de holder af.

Persongalleriet er forholdsvis småt, det giver rum til solide portrætter - og det skal jeg love for, at forfatteren leverer. Samtlige figurer er spillevende, yderst realistiske og så kunne de være du og jeg. Politiets del er ikke stor, handlingen har sit centrum hos de involverede, men det, der er omkring politiet er realistisk og levende.

Plottet holder - hele vejen. Dette er en psykologisk thriller, der har sit omdrejningspunkt i figurernes indre, og jeg må bøje mig i støvet, for denne forfatter skriver så fuglene synger og gruen render ned af siderne. Jeg blev hevet ind i fortællingen og var faktisk ikke i stand til at komme ud igen, før sidste linje var læst. Det er spændende, virkelig velkomponeret og bygget så solidt op, at læseren bare er nødt til at vende en side mere - og en mere.

Jeg kendte som nævnt ikke Damhaug inden jeg læste denne thriller. Det betyder, at jeg kan stå inde for selvstændigheden i romanen, og samtidig betyder det, at jeg har fået øjnene op for endnu en norsk perle. Jeg skal afgjort læse mere fra denne hånd, og vil naturligvis påpege, at dette er kræs for kendere, en mustread for trhillerfans.


© Bognørden

Værelse til leje

AF Eddie Thomas Petersen


292 sider People´s Press

Eddie Thomas Petersen er både forfatter, manuskriptforfatter og instruktør. Litterært fik han Bogforums debutantpris i 2002 for Kys og har siden skrevet Ketty Blues og Ønskebarnet. Derudover står han bag tv-serien Strisser på Samsø og filmen Springflod. Læs mere her

Lennart Bygholm Nielsen er en mand i 40´erne. Han er bankfuldmægtig, racistisk, enlig og hans glødende firtidsinteresse er fugle. Lennart fører tilsyneladende et ensomt og tilbagetrukket liv. Men en dag foreslår en kollega, at Lennart tager en logerende. Først er han afvisende men ender alligevel med at byde russiske Natasja indenfor. Natasja er 24 år, studerer til pædagog og tager en hel ny del af livet med ind i Lennarts lejlighed. Lennart og Nat finder ind i deres egen rytme, de lever hver deres liv og er alligevel fælles ind imellem - lige indtil den dag Nat forsvinder. Lennart tager på en planlagt fugle-udflugt til Sverige med sine to rejsekammerater og da han kommer hjem til København bliver alt vendt på hovedet. For Nat er forsvundet, ingen har set eller hørt noget til hende i snart to uger, og da kriminalpolitiet ringer på Lennarts dør, går der ikke længe før han opdager, at han selv er hovedmistænkt for at have taget livet af sin unge logerende. Lennart er en privat mand og han nægter at løfte sløret for, hvad der foregår i hans liv og, hvad forholdet er til Nat. Og det er der måske en ganske god grund til for, hvad er det egentlig Lennart ikke kan huske?

Lennart er fortælleren gennem hele romanen, det gør, at hans tanker og handlinger får fuld fokus og læseren kommer med helt ind under huden på denne aparte mand. Der opstod mit gennemgående problem: jeg kan ikke lide Lennart. Han er racist, opfører sig som en mand, der nærmere er 80 end 40 år og så er han fuldkommen ude af stand til at føle empati. Nuvel, det har sine årsager, men hans figur er en anelse "tung" at danse med. 

Når antipatien driver ned af siderne, er det normalt en tung gang at komme igennem en roman, men det er det afgjort ikke her. For Lennarts personlighed er naturligvis skåret til så den passer som fod i hose med handlingen. Romanen har jo det indbyggede plot, at ingen ved, hvad der er sket med Nat. Dertil er handlingen virkelig solidt opbygget, for naturligvis er ikke alt som det ser ud, og Lennart afslører løbende nye sider af sin personlighed.

Sproget flyder, romanen glider legende let og så er den virkelig god træning for følelsesregister og lattermuskler. Her er samfundskritik, moralske dilemmaer og i det hele taget er dette en roman, der både underholder og stiller krav til læserens tålmodighed. Jeg synes det var en original og virkelig velskrevet roman, der afgjort kalder på mere.

© Bognørden

torsdag den 9. februar 2017

Skriveterapi - Din guide til personlig vækst

AF Annette Aggerbeck




Annette Aggerbeck er en kvinde med mange kompetencer. Hun er uddannet jurist, journalist og psykoterapeut med egen praksis. Derudover skriver hun om psykologi i aviser, magasiner og på internettet.

Skriveterapi er en selvhjælpsbog - og en hyldest til dagbogen. Bogen er opdelt i afsnit: Kom godt i gang - hvorfor dagbogen kan være virkelig god for dig. Værktøjskasse  -hvordan kommer du i gang, hvordan kan du skrive og til hvem og lidt om drømmetydning. Øvelser til at få selvindsigt, komme i gang med skriveprocessen. Og endelig et afsnit om selvindsigt og særlige fokusområder f.eks. selvforkælelse, overvægt, din kreativitet og stress. Det er således både en indføring i det at skrive dagbog, og en lille indsigt i skriveprocessen til kommende forfattere. Og så er det en guide til at skabe rammerne til fordybelse og så giver bogen bud på, hvordan du udnytte fordybelsen. Bogen kan læses i sin helhed, i små etaper eller som nedslag alt efter, hvor man er i livet.

Det er for så vidt ikke noget nyt, bogen fremfører. At selvindsigt og arbejdedet med psyken er nødvendige for at ændre adfærd, er jo gammelkendt. Det, denne bog tilbyder er et indblik i, hvad dagbøger og logbøger kan bidrage med. Og som med så mange andre værktøjer er det op til den enkelte at finde den metode, der virker bedst. 

Personligt har jeg aldrig skrevet dagbog, og vover påstanden, at jeg heller aldrig kommer til det. Til gengæld har jeg flere gange i liver benyttet mig af brevskrivning, både afsendt og uafsendt, for at komme af med de mange tanker og følelser, der hober sig op ved store og skelsættende begivenheder i livet - og jeg har nydt godt af metoden.

Derfor ved jeg af egen erfaring, at nogle af de tips forfatteren her kommer med, er virkelig effektive og meget let tilgængelige. Om du er til dagbogskrivning, vil forsøge at finde årsager til mistrivsel eller måske går med en forfatter i maven, så er denne lille håndbog en rigtig fin indføring i kunsten at se ind i sig selv og hvordan du kan bruge indsigten.


© Bognørden

onsdag den 8. februar 2017

Dråber

AF Hanna Brabrand Henriksen

52 sider mellemgaard

Forfatteren har tidligere udgivet digtsamlinger bl.a Dage, sprækker og så har hun bidraget til antologierne Kvindestemmer og Lyriske stemmer.

Samlingen indeholder 48 korte digte. Fælles for dem alle er, at de er tanker og sansninger. Dvs. digtene er tanker bygget op om de sanser, der er vækket hos fortælleren, indimellem sat ind i en relation eller oplevelse. Forfatteren lover: "Digtene er dråber, der trænger ind igennem sindets sansehvirvel. En dråbe kan rumme myriader af liv." Fælles for dem alle er dog indblikket i fortællerens inderste.  Feks. 

10
"Ord blev kastet
mod et skrøbeligt net
slangen sneg sig ned
og vi blev væk
i hinandens mørke"

40
"Kønsløse knogler
side om side
ingen tog notits"

48
"Er gået over til reprisen
bestemmer selv handlingen nu
skraber slimen af fingrene
og stiger op
på det højeste bjerg
her er smukt"

Samlingen er som nævnt lille, dels i antal men også i fylde. Derfor var den også hurtigt læst, og jeg må desværre sige, at den ikke evnede at fange mig. Bortset fra nogle få digte, jeg virkelig kunne føle og relatere til, så efterlader samlingen intet aftryk hos mig. Trods de få lyspunkter og den røde tråd fik jeg desværre slet ikke fat i nerven.


© Bognørden

onsdag den 1. februar 2017

Hidden figures

AF Margot Lee Shetterly



Forfatteren er journalist og datter af en af professor og en videnskabsmand fra NASA. Hun er stifter af The Human Computer Project, der samler digital viden og kvindelige computere, matematikere, forskere og ingeniørers arbejde for NASA og NACA 1930-80 erne. 

I 1943 træder afroamerikanske Dorothy Vaughan ind på NACA (senere NASA) hun har livet igennem været et matematisk geni men har, trods sine veldokumenterede evner, ikke kunne læse hverken en kadidat eller gøre karriere som andet end lærer. Dels er hun neger og dels er hun kvinde, og de to tilsammen udgjorde en mur af modstand. Men da Amerika går ind i anden verdenskrig for NACA brug for medarbejdere, specielt søger de dygtige matematikere, som bliver ansat som menneskelige computere. Dorothy bliver ansat og får følge af mange dygtige kvinder, blandt andet Mary Jackson og Katherine Jackson og mange år senere af Christine Darden. De tre kvinder kæmper sig op i hierarkiet på Langley, og en kamp det er det. For der er både store racediskriminationer, (negere må ikke gå i hvide skoler, de må ikke bruge de hvides biblioteker eller bruge samme toiletter osv) problemer med at få familien hjemme til at fungere og så den evige kamp om at blive anerkendt for evner frem for farve og køn. De tre kvinder er bare et lille udsnit af de mange kvinder, der gennem årtier kæmpede for at gøre USA til førende indenfor først fly og siden rumrejser. På hver deres måde giver kvinderne deres uundværlige bidrag til programmerne, og ender med at skabe historie på mere end en front. Men hvordan var det egentlig at være neger, kvinde og særdeles begavet indenfor naturvidenskaben, og så alligevel skulle stå i skyggen og kæmpe for at blive set?

Der er mange navne, datoer og videnskabelige termer i bogen. Det gør, at den til tider kan blive en anelse tung, læseren skal være vågen og opmærksom. Hovedvægten er på det naturvidenskabelige og de menneskelige computeres arbejde. Deraf følger naturligvis fortællingerne om kvinderne bag og deres livsvilkår. 

Hidden figures (skjulte figurer) er et stykke historie. En historie med mange lag, primært race- og kvindeproblematikkerne gjorde stort indtryk på mig. Ikke, at der er noget nyt i de problemer, men de er desværre stadig aktuelle og giver derfor endnu mere stof til eftertanke. Derudover kan man undres over, at kvinder, der har haft en så stor betydning for NASA ikke tidligere er beskrevet i historiebøgerne.

Jeg har som hovedregel, ikke at se filmatiseringer. Jeg bliver altid skuffet og synes ikke jeg får mere end en flig af det univers romanen bag, giver mig. Med Hidden figures gjorde jeg både en undtagelse og lavede om på rækkefølgen: Forlaget inviterede til forpremiere og jeg var derfor inde og se filmen inden jeg læste romanen. 

Filmen, der foregår over 3 år, er en helt fantastisk fortælling om de tre kvinder, den er smuk, levende og giver et letforståeligt billede af både raceproblemer og kvindernes arbejde. Romanen derimod, er langt mere detaljeret, kvinderne følges i hele deres livstid og der er lagt vægt på de videnskabelige fakta. Jeg kan med sikkerhed sige, at filmen og bogen sagtens kan læses og ses uden at den ene tager noget fra den anden. De tre kvinder og temaerne er de samme, men vinklerne er så forskellige, at det på ingen måde bliver gentagende - tværtom. Jeg anbefale dem begge på det varmeste.
© Bognørden

Line Grøn

AF Nina Rafael


277 sider KOPPELWRITE

Dette er forfatterens debut. Hun er uddannet sundhedsplejerske og har en master i sundhedspædagogik. Line Grøn er første bind i en planlagt trilogi for de 10-12 årige børn 
og bygger på oplevelser i forfatterens eget liv.

Line Grøn er 13 år. Hun bor sammen med sin mor Ursula, sin far Bjørn, sin adopterede storebror Tor og lillesøster Maj. Egentlig er Lines familie kærlige og rummelige, Bjørn skælder aldrig ud og Ursula er altid optaget af at glæde andre. Men Line er barn som de er flest og derfor render hun ind i alle de ting et barn kan komme i berøring med. Bogen er opdelt i kalendermåneder og de år man følger Lines liv er opdelt i måneder og dertil har hver måned sin egen problemstilling der behandles. Der er f.eks. kapitler om venskab, om døden, om at miste, om at blive forelsket og om at finde sig selv. Ikke alt rammer Line selv, men foregår i hendes omgangskreds og hun bliver derfor nødt til at forholde sig til det. Line Grøn er derfor både en fortælling om at være pige på kanten af teenageårene, og så er det en samtidsfortælling om nogle af de ting, der kan ramme alle unge.

Sproget er flydende og i øjenhøjde med målgruppen. Line fremstår forholdsvis realistisk og det samme gælder mange af de problemstillinger bogen omhandler. Men, der er en tendens til at gøre udfald og konsekvenser for banale, der kunne jeg godt have ønsket mig en mere realistisk tilgang - mere kant. Derudover har jeg flere gange store problemer med Lines personlighed, hun er geskæftig og egenrådig og temmelig selvoptaget. En del hører aldersgruppen til, men netop de manglende konsekvenser af hendes opførsel, havde jeg meget gerne set omskrevet, så læseren både får en aha-oplevelse og ser, at der er konsekvenser ved alle handlinger. 

Helheden er super fin, og jeg tror mange børn vil kunne genkende sig selv eller deres omgangskreds i Line Grøn. Kapitlerne er tilpas til skole-pauser eller godnat-læsning, og temaerne vil med garanti skabe grundlag for samtale med både voksne og kammerater. En rigtig fin debut, der lover flere gode læseoplevelser.


© Bognørden