Søren
Skogstad Nielsen er cand.polyt og har bl.a. skrevet fagbøger. Skønlitterært
debuterede han i 1989, i Politiken med novellen: Den dag assurandør Enrico
Ernst bed en betjent… Dette er forfatterens anden digtsamling idet han i 2014
udgav Billeder fra Bagerste række. Læs mere om forfatter og digtsamling her og et nyt projekt her
Samlingen
består primært af meget korte digte. Den røde tråd er tanker, tanker om verden,
politikerne, det eksistentielle og det nære i forholdet til os selv og i
omgangen med andre mennesker. Jeg har valgt et enkelt meget kort digt som
eksempel og tre digte, der vakte eftertanke og genklang hos mig.
Frugten:
Denne
rådne frugt
Falder i den dybe kløft.
Guderne ser på.
Falder i den dybe kløft.
Guderne ser på.
Omtanke:
Nu gør hun det igen.
Er jeg ked af det, når hun er ked af det?
Er jeg glad, når hun er glad?
Er jeg glad, når hun er glad?
Eller er det omvendt?
Jeg sidder på lokum og ser.
Jeg ser på mine underbukser.
Men de tier helt stille.
Men de tier helt stille.
Bestemme:
Vi har sagt til dem,
at de godt må bestemme.
at de godt må bestemme.
Det gør de så
Men, så er det vel deres fejl.
Det er meget godt
Så er det jo på plads.
Magt:
Vi spørger jer ikke
Vi spotter jer ikke
Vi foragter jer ikke
Vi hader jer ikke
Vi spotter jer ikke
Vi foragter jer ikke
Vi hader jer ikke
Vi fejer jer væk
Vi fejer væk,
som støvet fra vore støvler
som støvet fra vore støvler
Dette var mit første møde med digteren og forfatteren. Omslaget
lovede en sjov, skarp og skør vinkel i digtene. Det synes jeg bliver opfyldt til
fulde. Jeg synes samlingen voksede på mig efterhånden som siderne blev vendt. Nuvel,
nogle af digtene havde jeg store problemer med at finde forståelse for og i,
men næste side kunne så være et let genkendeligt scenarie. Og mod slutningen af samlingen var jeg helt inde i digterens univers. Tankevækkende og udfordrende.
Sproget
er legende, let og indeholder adskillige tvetydige passager. Der er således en
digtsamling, der kan læses igen og igen. Den vil med garanti vække nye følelser
for hver gang, det ser jeg frem til. Og måske, de digte, jeg ikke fangede her i
første gennemlæsning, vil fremstå mindre absurde i de kommende læsninger? Jeg
vil i hvert fald give dem forsøget, for det her er på alle måder en samling,
der samler og spreder – er svær at sætte i bås – og derfor kalder på at blive
læst igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar