Sekten

AF Michael Katz Krefeld

366 sider Lindhardt & Ringhof

Sekten er tredje og selvstændige bind i serien om Ravn, den tidligere kriminalbetjent, der bor på sin husbåd og forsøger at finde fodfæste efter kærestens død. Læs mere om forfatteren her 

Jeg har været med fra begyndelsen, og da jeg har været godt underholdt, var forventningerne til denne nye store. Og lad mig blot starte med at sige, at det blev et
fint gensyn med Ravn. Romanen er letlæselig, sproget flyder og selv om det er tredje bind i serien, kan nye læsere sagtens starte her.

Ravn bor på sin båd på Amager, han kan stadig ikke lægge sagen om sin myrdede kæreste fra sig. Han er også stadig stamgæst på Havodderen, hvor øllet meget ofte flyder i al for rigelige mængder. Men da Ravn skal betale sine regninger har han påtaget sig et job som privatdetektiv for en advokat, og det er også herigennem han får et meget lukrativt tilbud fra en af de helt tunge i dansk erhvervsliv. Ravn bliver hyret til at finde mandens forsvundne søn Jakob, d.v.s. helt forsvundet er sønnen ikke, han er overhoved for en religiøs sekt "Guds Udvalgte", der har været i offentlighedens søgelys for bl.a. hjernevask. Ravn er meget modvillig da han synes direktøren løber om hjørner med ham, men da han godt kan bruge pengene, bliver han alligevel på jobbet. Ravn kommer kun langsomt nærmere Guds Udvalgte og Jakob, ingen synes at vide, hvor de er blevet af siden mediestormen nogle år forinden, men ved hjælp af naboen får Ravn opsnuset, at sekten nu skule holde til på Lolland. Ravn tager afsted til Lolland, men jagten på Jakob bliver endnu en hæsblæsende affære, hvor Ravn ikke er sikker på at komme derfra med livet i behold.

Jeg kan faktisk godt lide Ravn, han er den stereotype eremit, der bruger alkoholen i forsøget på at glemme, at livet gør ondt. Jeg kom igen meget tæt på ham, og havde det ikke været for hans evne til konstant at rode sig ind i livstruende og helte-lignende gerninger, så er han faktisk realistisk et langt stykke hen af vejen. Det tilbagevendende spørgsmål omkring Eva fik mig denne gang, til at håbe, at næste roman bliver en opklaring af den sag.

 Plottet er rimelig let at fange, men trods dette, evner forfatteren at fastholde læseren i spændingen om det endelige udfald. Beskrivelserne af sekten og dens gerninger er virkelig gennemarbejde, jeg mærkede frustrationen over dem, så denne del er herlig levende. Jeg synes dog at klimakset bliver en anelse for søgt og amerikaniseret. Jeg havde personligt gerne set en mere afdæmpet og realistisk afslutning, frem for den aktionfyldte jeg fik.

Alt i alt er Sekten en letlæselig og underholdende krimi, Ravns fans vil med garanti elske denne nyeste i serien, og som sagt kan nye læsere sagtens starte her. 

Tidligere udkommet i serien:

1. Afsporet & 2. Savnet

Læs anmeldelser her

© Bognørden

Jeg er her stadig

Clélie Avit

263 sider Lindhardt & Ringhof

Denne debutroman blev til da forfatteren fik en talentpris. Den er allerede solgt til udgivelse

i 21 lande, og nu skal de danske læsere så stifte bekendtskab med forfatteren.

Forfatteren havde fået følgende citat som inspiration til romanen:
" Alle troede, det var umuligt. Så kom en tåbe, som ikke vidste, det var muligt, 
og som gjorde det muligt."

Romanen er yderst letlæselig, sproget er flydende og de to hovedpersoners spor, er opdelt og herligt lette at gå til. Jeg var fanget fra først til sidst og læste på rekordtid.

Elsa er svært tilskadekommet efter en ulykke, hvor hun blev begravet i sneen, hun har ligget i koma i fem måneder. Elsa kan høre alt, hvad der foregår omkring hende, men hendes krop og hjerne kan slet ikke finde hinanden, så hun er lam i hele kroppen. Som månederne går tager afdelingens overlæge en beslutning om, at Elsa er færdig, og han går i gang med at overtale hendes forældre til at slukke for maskinerne. Men en dag forvilder Thibault sig ind på Elsas stue. Thibaults bror ligger på samme afdeling, da han kørte galt i spirituspåvirket tilstand og, udover at skade sig selv, også dræbte to unge piger. Thibault vil hverken se eller tale med sin bror, så han venter mens moderen besøger broderen. Og en dag tager han fejl af trappen og Elsas værelse, og da han opdager fejlen, beslutter hans sig for at blive ved Elsa, for der kan han sove eller tale ud, uden at nogen siger ham imod. Elsa hører alt hvad Thibault siger og gør og begynder at vente på hans besøg, Thibault på sin side, er draget af Elsa og kan slet ikke holde sig væk. Men tiden arbejder imod dem for, hvis Elsa ikke snart evner at vågne, eller gøre opmærksom på, at hun stadig er der, så slukkes maskinerne. Men kan følelser virkelig vække en person i koma?

Det er velkendt, at hørelsen er det sidste, der forlader et menneske. Så det at tale med et mennesker, der er i koma er ikke fremmed, men romanen stiller også spørgsmålstegn ved, om følelser er mærkbare under koma, og kan bruges heldbredende. Jeg er stor tilhænger af romaner, der kræver eftertanke under læsning, og denne leverer varen.

De to hovepersoner er fint portrætteret, jeg kom ind under huden på specielt Thibault, fornemmede universet, og må sige, at jeg var rigtig godt underholdt. At Thibault på rekordtid kan nære så stærke følelser for en fremmed kvinde, han end ikke kan kommunikere med, er måske en anelse for letkøbt, men jeg synes faktisk romanens helhed er vellykket.

Så alt i alt, er dette en fin kærlighedshistorie, der også kalder på eftertanke, og så erindrer jeg ikke, at have læst en roman med denne vinkel, så jeg synes at både originaliteten og formidlingen, har skabt en debut, der lover rigtig godt for fremtidige udgivelser.

© Bognørden

Ambassadøren

Rufus Gifford i samtale med Stéphanie Surrugue

287 sider Gyldendal

Stéphanie Surrugue har tidligere skrevet bl.a. portrætbogen om prins Henrik, jeg synes hun evner at formidle mere end blot overflade, og da jeg, som mange andre danskere, ikke har kunnet undgå at læse om den karismatiske amerikanske ambassadør, var det

med store forventninger jeg kastede mig over denne samtalebog.

Bogen er velskrevet og levende, den hiver læseren med ind i en meget usædvanlig mands liv. Der er fortællinger og billeder fra barndommen og frem til i dag, men der springes i både tid og handling. Det kunne meget vel have spoleret mit læseflow, men det kom faktisk til at passe perfekt til handlingen.

Rufus Gifford er født ind i en af USAs magtfulde finansfamilier, han har haft en tryg barndom hos en far der har været direktør for nogle af de største banker, og en hjemmegående mor, der tog sig af Rufus og hans tre søskende. Rufus var et stille barn, der holdt meget af sit eget selskab, og frem til teenageårene følte sig anderledes. Han sprang ud som homoseksuel og begyndte løsrivelsen fra faderen og familienavnet. Det bragte ham til Hollywood, så langt væk fra faderen han kunne komme og siden ind i politik. Rufus startede som fundraiser for John Kerry, havde stor succes med det, og troede fast på at Kerry ville blive den næste præsident. Men da Bush fik fire år mere, måtte Rufus finde sig et nyt arbejde, han startede et firma, der skaffede penge til kandidaternes kampagner og en dag kom tilbuddet fra Hillary Clinton. Men Rufus endte med at vælge den helt nye og ukendte kandidat Barack Obama, som sin nye arbejdsgiver. Han mødte sin mand Stephen og blev manden, der slog rekorden i flest indsamlede penge til en præsidentkandidat, og fik da også takken, da han blev tilbudt jobbet som ambassadør i Danmark. Et job Rufus elsker, og som indtil nu har budt på mange nye udfordringer bl.a. Thulesagen, skyderierne i København og sagen om giraffen Marius. Rufus har modtaget en dansk tv pris, og er i det hele taget et menneske, der giver stillingen ambassadør, en helt ny betydning.

Som nævnt er det her et portræt af en usædvanlig mand, han er født ind i en økonomisk sikret familie, der har bakket ham op livet igennem. Han har trods den store kærlighed til sine forældre, kæmpet for at være sig selv, ikke Chad Giffords søn. Han er en mand, der arbejder virkelig hårdt for det han tror på, og så sætter han en ære i at være et ordentligt og velforberedt menneske. Men han er også Amerikaner med alt hvad dertil hører, og det skinner naturligvis tydeligt igennem i hele portrættet.

Om man er anti eller pro amerikansk, er dette en virkelig fin indføring i, specielt det amerikanske politiske system. Der hvor penge er lig med magt og chancer, der hvor den helt store politiske forskel på "os og dem" ligger. Portrættet er et fint billede af en mand, der involverer sig, han kan næsten ikke lade være, der fremkommer meget private detaljer om ambassadørparret, men på smukkeste vis er det lykkes forfatteren at skabe tætte billeder uden at virke snagende. Velskrevet, vedkommende og meget oplysende -
og mit svar på Rufus´håb i efterordet er: Ja, det ramte mig.

Tidligere skrevet af Stéphanie Surrugue:
ENE - gænger  Portræt af en prins Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Drengen ingen kunne finde

AF Christian Mørk

318 sider Politikens Forlag

Dette er Christian Mørks niende roman Læs mere her. Jeg har desværre ikke tidligere

stiftet bekendtskab med hans værker, så dette var min Mørk debut.

Romanen er velskrevet, levende og en usædvanlig blanding af fantasy og realisme. Nu er jeg ikke den store fantasy fan, jeg har med få undtagelser, et anstrengt forhold til genren - men dette var så en af undtagelserne. For den er usædvanlig vellykket, jeg kunne ikke lægge den fra mig, og læste den på ingen tid.

Familien Shane består af to brødre: Gordon er lillebroderen, der er hemmeligt forelsket i storebrors hustru, og derfor er en ringe kæreste for Ingrid. Storebror Harold er gift med den ombejlede Iris, de har to sønner: Benjamin og Martin. Martin er en gudbenådet tegner, og er modsat sin storebror, en stille og eftertænkson dreng. Da han begynder at tegne heste og mærkelige mænd i lange frakker, vil ingen høre på ham. Men en dag brænder familiens gård ned til grunden, Iris dør i branden og Martin er forsvundet. Far Harold kommer på psykiatrisk behandlingshjem og den eneste, der hele tiden leder efter levende er Gordon. Og en dag er Gordon heldig, han finder Martins rygsæk og skitseblokke, og på dem, ser han pludselig en mand i en lang jakke, og ryttere i gammelt tøj rundt om rytteren. Gordon kontakter politiet, og da flere af byens vejarbejdere bliver overfaldet, tegner der sig et helt klart mønster: de tavse mænd med det gamle tøj er involveret i flere dødsfald og forsvindinger. Gordon forsøger at vække sin bror af hans depressive tilstand, for nu gælder det om at lede efter Martin og stoppe de eskalerende voldshandlinger. Men ikke alt er, hvad det udgiver sig for at være, og snart er Gordon midt mellem liv og død.

Det er en spændingsroman, der er yderst svær at beskrive, uden at røbe den originale handling, så jeg må nøjes med at sige, at jeg var virkelig godt underholdt. Som nævnt er blandingen af genrer, i min optik, en meget svær balancegang, jeg synes sjældent det lykkedes, men denne her er altså et virkelig vellykket eksemplar.

Jeg kom ind i universet fra første færd, mærkede figurerne under huden og fik i det hele taget en skøn og meget anderledes læseoplevelse. Da det var mit første møde med Mørks værker, kender jeg naturligvis ikke forgængerne, så jeg kan ikke udtale mig om eventuel videreføring af genrene, men jeg kan sige, at jeg er meget begejstret og så afgjort skal krydse klinger med forfatteren igen. Helt klart en af efterårets must reads.

© Bognørden

Rosy & John

AF Pierre Lemaitre

126 sider Lindhardt & Ringhof

Denne krimi er en lille kort roman, der ligger i forlængelse af den meget anerkendte trilogi Alex, Irené & Camille om politimanden Camille Verhoeven. Link til anmeldelser nederst.

Præcis som trilogien er også denne lille roman, yderst letlæselig. Sproget er flydende og trods længden, er historien fint fortalt, selv om jeg aldrig fik fat i fordybelsen.

Camille er kæreste med Anne, men han holder hende i en armslængde fra hans inderste. Han er netop hjemvendt fra en tur på sit landsted, møder en meget fornærmet kat, og planlægger en rolig aften. Men midt i Paris springer en meget kraftig bombe, der forårsager store ødelæggelser og Camilles aften spoleres da han bliver kaldt på arbejde: en mand har påtaget sig ansvaret for bomben, og han vil kun tale med Camille. John (udtales Jean) fortæller beredvilligt om bomben, men da han også fortæller, at han har anbragt yderligere seks bomber rundt omkring, kommer Camille på overarbejde. Jean vil have sin fængslede mor løsladt, han vil have penge og et fly til Australien mod at fortælle, hvor de sidste bomber befinder sig. Men spørgsmålet er så: Er der virkelig flere bomber eller er Jean bare ude på at få opmærksomhed? Og hvis bomberne er virkelige og vil springe dagligt, hvordan skal Camille og hans team så nå at finde dem inden de går af?

Det er som nævnt en meget kort roman, jeg fik sporadiske gensyn med den egenrådige Camille, men vægten i denne roman, ligger på historien om Rosy & John. Den bliver til gengæld godt fortalt, det var let at sætte sig ind i deres forhold, og bagrunden for
de voldsomme handlinger. 

Jeg var underholdt, havde et fint gensyn med den meget specielle politimand, og synes faktisk, at handling og plot er vellykket. Nye læsere kan starte her og læsere, der har stiftet bekendtskab med Camille tidligere, vil få et gensyn og en lille update på hans liv.

© Bognørden

Tidligere udkommet:

Alex Læs anmeldelse her

Irené Læs anmeldelse her

Camille Læs anmeldelse her

Restferie

AF Tommy Jaud

272 sider arlings.com

Dette ligge forlag udgiver danske oversættelser af tyske bøger, de har tidligere oversat og udgivet comedy romanerne Kraftidiot og Millionær samt to samlinger af Unyttig viden.

Restferie er oprindelig udgivet i Tyskland i 2006, den danske oversætter har udover at oversætte romanen, omskrevet den til nutiden Danmark. Jeg kan med garanti sige, at jeg ikke tidligere har læst en roman af denne art - dels er oversættelsen omskrevet således, at handlingen foregår i Danmark, og dels er genren Comedy ny for mig i litterær form. Romanen er yderst letlæselig, det er bare at læne sig tilbage og beskue showet.

Peter er 37 år, han bor med sin kæreste i Herlev, arbejder på et bryggeri og er eneste i vennekredsen der ikke er gift og som minimum har et barn på vej. Peters kæreste Maja er helt klar til både barn og bryllup, men jo mere hun taler om det, des mere vil Peter væk. Da Arne, Peters ven skal giftes med Anden (Peter bryder sig på ingen måde om Arnes kommende hustru) planlægger Peter først en polterabend, der bliver en fuser af rang, så kommer ideen med at opstille en rodeotyr foran kirken, som senere gør præsten uarbejdsdygtig og endelig kan Peter slet ikke forene alkohol med at holde bryllupstale, og ender med at fornærme både bruden og hans kæreste Maja. Kort sagt er Peter ude på dybt vand, og da både Maja og Peters far begynder at presse Peter går han i baglås. Vennerne skal på den årlige tur til Mallorca, men efter at mændende er begyndt at tage konerne med, er Peter slet ikke i humør til 3 uger på ferieøen. Han får en pludselig indskydelse og rejsen til Mallorca bliver i stedet til en flugt til Sydamerika. Men var det nu også så slemt, det liv Peter havde hjemme, er det et vink med en vognstang når han konstant møder danskere på den anden side af verden og kan han egentlig undvære Maja?

Romanen er på mange måder en litterær pendant til tv-serien klovn, den er nærmest grotesk i sin humor, og Peter minder ufattelig meget om Frank Hvam. Den ene handling er mere tosset end den anden, og Peter kommer konstant på tynd is, men bag de mange kiksede handlinger og den vedvarende kritik af omverdenen sidder der en mand, der er i vildrede. Peter er bange for at blive gammel og sat, han savner ungdommens frie og uafhængige liv, og han forsøger ihærdigt at stikke af fra alle lænker - uden at blive opdaget.

Blandingen af Comedy og eksistensproblematik har jeg som nævnt, ikke oplevet tidligere. Jeg læste romanen på rekordtid, og kunne relatere til figuren Peter, og faktisk evner både forfatter og oversætter, at skabe et menneske bag den groteske humor. Jeg er vild med Comedy, men må alligevel sige, at humoren i denne roman blev en anelse for absurd og for meget til mig - den bliver en anelse for drengerøvs agtig for mig. 

Men jeg var underholdt, og originaliteten er altså stor, så sammenholdt med den vellykkede omskrivning og oversættelse, er dette er roman, der helt sikkert fortjener en anbefaling.
Er du klovn fan er dette en must read, og er du til en anderledes læseoplevelse, så skal denne roman så afgjort med i overvejelserne - jeg garanterer for originaliteten.

© Bognørden

Jeg er døden

AF Chris Carter

371 sider Jentas

Dette er 7. bind i serien om Robert Hunter, jeg har været med fra starten og været både begejstret og været ved at opgive at læse videre. Jeg synes det blev for råt i den femte bog, men jeg gav den sjette en chance - og det var rigtig godt, for stilskiftet var lige mig.

Jeg er døden er præcis lige så velskrevet og levende som de forgående. Både figurer og omgivelser er realistiske og godt beskrevet. Stereotyp Amerikansk seriemorder-krimi når det er mest råt. For Carter er ikke blevet i den mere psykologiske formidling, han er tilbage i det rå - mere rå end nogensinde!

Hunter og Garcia bliver kaldt ud til et dødsfald, en ung kvinde findes død på en mark tæt på lufthavnen i LA. Umiddelbart har hun ingen skader, men det anonyme opkald til alarmcentralen får alligevel makkerparrets klokker til at ringe. Og da først retsmedicineren får tøjet af den unge kvinde, er billedet klar: Hunter og Garcia står igen overfor en seriemorder, og denne her, er en særdeles kold og yderst voldelig en af slagsen. Det eneste spor han efterlader er et papir i kvindes hals med ordenen: Jeg er døden. Der dukker endnu et offer op med samme signatur, og byens borgmester får tilsendt en "hilsen" fra morderen. Makkerparret står nu overfor en seriemorder, der gerne vil lege med politiet, og ikke efterlader så meget som et eneste hår på gerningsstederne. Presset stiger, og da Hunter pludselig bliver personligt involveret, bliver det en kamp mod tiden, hvem er den næste, og hvorfor findes der ikke et eneste skæringspunkt mellem ofrene? 

Lad mig starte med at fastslå, at dette så afgjort ikke er for læsere med sarte nerver. Jeg synes Carter bevæger sig på kanten af, hvad der er udholdeligt at læse, det er også denne gang meget levende og yderst detaljeret læsning. Jeg blev faktisk fysisk dårlig flere gange, men samtidig har Carter en evne, der gør at selv det mest grusomme indhold, bliver muligt at læse - hvis altså nerverne er til det. Og igen har jeg læst på rekordtid, for han evner altså også at få sproget til at flyde, og skrue et plot sammen, der både overrasker og holder.

Carter har altid flere spor i handlingen, således også denne gang, hvor det andet spor giver et endnu mere malende billede af det syge sind. Og trods voldsomheden, må jeg altså rose forfatteren for hans formidling af det syge menneskelige sind. Hvor frastødenden det end bliver, evner han at få læseren med ind under huden på gerningsmanden og ofrene.

Jeg havde gerne set en afdæmpning af volden og de detaljerede billede der tegnes. Men udover dette og nogle periodevis gentagende passager, er jeg nødt til at sige, at dette er en ægte Chris Carter. Hans fans vil elske den, og trods det, at det er 7. roman i en serie, kan nye læsere sagtens starte her - hvis du vil have dit nattesøvn, så tag den ikke med i seng!

Tidligere udkommet i serien: Læs anmeldelser her

1. krucifiks morderen

2. Bødlen

3. Stalkeren

4. Dødens kunstner

5. Dødsshowet

6. Ondskab

© Bognørden

Thomasines frihed

AF Maria Helleberg

344 sider Samleren * Rosinante

Forfatteren har udgivet flere historiske romaner bl.a. om Thomasines svigerdatter Johanne Louise Heiberg. Dette var mit første møde med forfatteren.

Romanen er velskrevet, den er tro mod guldalderen, både ord og handlinger er en herlig
rejse tilbage i tiden - et unikt billede ind i en usædvanlig kvindes liv.

Sine blev født i 1773, hendes forældre mistede hendes storebror Thomas, og derfor blev Thomasine en datter, der aldrig kunne erstatte tabet, og heller ikke glemte, at hun ikke var Thomas. Som 8 årig mister Sine sin mor, hun tvinges til at gemme sorgen væk, og da piger er mindre værd en drenge, har faderen ikke de store forventninger til hende. Men Sine gør tidligt oprør, hun får privatlærere og bestemmer sig, som 14 årig, for at gifte sig med den ene, Peter Heiberg. Efter behørig ventetid bliver de gift og Sine føder sønnen Johan Ludvig Heiberg. Men Peter er oprørsk, han betragter Sine som sin ejendom, og udviser ikke den kærlighed hun higer efter. Han har travlt med sine skuespil og drikker efterhånden tæt, han rager uklar med magthaverne og ender med at blive landsforvist. Sine forelsker sig i Peters ven, den svenske friherre, der er landsforvist for kongemord og nu har slået sig ned i Danmark under nyt navn. Sønnen Ludvid, herligheden, er Sines store kærlighed, men også friherre Gyllembourg fanger Sines kærlighed. Hun ender med at søge Peter om skilsmisse, da han sidder i Frankrig, og hun har sikret sig, at han ikke kommer tilbage - men det giver bagslag, for Peter ender med at forlange, at prisen for Sines frihed er sønnen Ludvig. Sine skal afstå fra enhver kontakt med sin søn, og efter en kort betænkningstid overlader hun Ludvig til sin søster og dennes alkoholiske og voldelige mand. Men er prisen for friheden og den nye kærlighed i virkeligheden mere end Sine kan klare?

Romanen er en tvedelt historisk fortælling, dels om livet i Guldalderen, og dels om denne usædvanlige kvinde, der meget tidligt krævede en form for ligestilling. Hun var en manipulerende kvinde, der kom til at betale en meget høj pris for hendes valg i ungdommen, samtidig med, at hun senere i livet nærmest klamrer sig til sønnen. Hun blev ramt af tidens patriarkalske magt, men evnede trods alt, at løsrive sig på sin helt egen måde, og fik i sit livs efterår debut som forfatter - på flere måder var hun langt forud for sin tid.

Jeg var med på Sines rejse gennem livet, jeg blev oplyst og underholdt. Og selv om jeg, tiden taget i betragtning, flere gange krummede tæer over Sines valg, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at have mærket historiens vingesus. En roman, der bør ligge på ønskelisten hos alle kvindesags og historieinteresserede læsere.

© Bognørden

Det år vi gik til begravelser

AF Henriette Rostrup

313 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens anden romanudgivelse, hun har tidligere udgivet en novellesamling

og altså debutromanen Skygger. Se mere om forfatteren her.

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med denne forfatter, så det var første møde. Og lad mig blot fastslå, at det blev et yderst behageligt møde. Romanen er levende, velskrevet og meget letlæselig - sproget flyder, så siderne nærmeste vender sig selv. Romanen er opdelt i en før og nutid og et tilbageblik på familiens og Julies historie. Jeg synes det fungerer fint, og er med til at give et godt billede af figuren Julie/Jewel.

Julie er opvokset i Nordsjælland, datter af en græsk mor og en dansk politibetjent. Julies far er meget fraværende, han bliver sendt rundt i landet for at opklare forbrydelser, og lader Julie og moren alene tilbage - en dag er han væk, og kommer aldrig tilbage. Det giver moren psykiske problemer, der betyder lange dage i sengen og et meget stort alkoholforbrug. Julie er overladt til sig selv, hun har kun en enkelt veninde, og da Julie møder en meget ældre mand, forsvinder både veninden og Danmark. Julie ender i New York, bliver til Jewel og finder en ny veninde, der forgæves forsøger at bringe Jewel ind i både vennegruppe og New Yorks litterære fællesskaber. Jewel bliver gravid efter et one night stand og står nu alene med en lille datter, hendes eneste venner er veninden og så underboen Mr. V, som er en ensom tranvestit. Jewel får job hos en litterær agent, hendes liv er travlt men hun elsker det. Men så sker der flere ting, dels sendes hun op til en forfatter for at være ghost writer på hans erindringer og dels møder hun pludselig Tor igen. Tor er manden, der er far til Jewels datter, og så tager livet endnu en uventet drejning.

Som nævnt er handlingen opdelt, dels i Jewels før og nutid i New York og dels i hendes fortælling om hendes familie og hendes barndom. Der er få gange, jeg kom i tvivl om tiden, så i sin heldhed fungerer det rigtig godt. Julies figur er derimod en af de få gange, jeg måtte afvige fra mine krav: For det første bryder jeg mig faktisk ikke ret meget om hende, hun er narcissistisk og har egentlig nok i sig selv. Og så kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på hende. Det er nogle af mine kæpheste, men jeg måtte, til min egen store overraskelse, sande, at jeg faktisk nød bogen, trods det, at Julie/Jewel bliver en anelse perifer og så det, at jeg kun havde sporadisk empati for hende.

At jeg alligevel har haft en rigtig god oplevelse, skyldes, at forfatteren har evnet at skabe en person og et univers, hvor baggrunden er en del af forklaringen på figuren. Det synes jeg til gengæld lykkedes rigtig godt, og jeg var fanget fra først til sidst. Så alt i alt, er dette en roman, der både beretter om en kvindes kamp for at fralægge sig barndommens svigt, og så er det en roman, der ruller forfatterens egne erfaringer fra forlagsbranchen ud, så læseren får indsigt i begge dele. Jeg ser frem til mere fra denne hånd.

© Bognørden

Livets omstændigheder

AF Wenche Thinnesen Vogtmann

311 sider mellemgaard

Denne novellesamling er forfatterens debut, udover at skrive, både uddannet skibsfører, coach og presseansvarlig indenfor fodbold - kort sagt en kvinde med mange talenter.

Samlingen indeholder 19 noveller, forskellige indblik i en dag i et menneskes liv. Novellerne er yderst velskrevede, realistiske og meget levende. Den røde snor er let at følge, og trods de noget tunge beretninger, var samlingen en fornøjelse at læse.

Samlingen indeholder som sagt nedslag i 19 forskellige menneskers liv, det er livskriser, erotiske oplevelser og eftertænksomhed. F.eks. mødte jeg: Parret, der er ved at blive udskrevet fra neonentalafdelingen med deres for tidligt fødte søn - den unge pige, der forelskede sig i en ateist og nu er indespærret i et rum i et andet land -  mormoren, der har besøg af sit barnebarn og ser samme psykiske følsomhed som hun selv er gået gennem livet med - Den unge danser, der sulter sig med sin mors velsignelse, for at blive så god en danser som moren - Ægtemanden, der har hjulet sin syge hustru til at komme herfra, og nu ser tilbage på et langt ægteskab - den unge fængselsindsatte, der kigger tilbage på et liv, hvor han aldrig blev set og hørt og moren, der igen skal besøge sin søn, der altid har været anderledes, han ser ingen mening med livet, men dette besøg er der nu lys og glæde.

Alle noveller er levende og meget vedkommende, forfatteren evner at beskrive det meneskelige sind, så læseren er med inde under huden på personerne og jeg kunne relatere til samtlige medvirkende. Samtidig er samlingen en bred vifte af skæbnehistorier, jeg havde hele følelsesregisteret i brug. Formidlingen er i top, jeg bøjer mig i støvet over forfatterens indsigt i de menneskelige afkroge.

Jeg må jo erkende, at mine fravalg af noveller grundet manglende fordybelse, har fået endnu et ordentligt hak, for denne samling er virkelig god. Hver for sig, er det en fin fortælling og samlet er det en udsædvanlig velskrevet helhed. 

Som nævnt er dette en debut, jeg håber på mere fra denne hånd, for det her er godt, 
som i rigtig godt! 

© Bognørden