Københavns Brand

Anmeldelse af Københavns Brand - Af Søren & Morten Ellemose

Jeg har tidligere læst novellesamlingen Madane Salvatins Hemmelighed med stor glæde, dernæst romanen Halløj på Christiansborg, som jeg fandt af ringe litterær værdi.

Det var derfor med stor spænding jeg gik om bord i denne første krimi 

fra brødrenes hånd, på en måde kunne den jo vende vægtstangen, 

og lad mig blot konstatere, at det gjorde den så afgjort.

Sproget er sådan set okay, og da bogen er skrevet med store typer og stor linjeafstand,

er den sådan set hurtigt læst, trods det faktum at den på mange tidspunkter

forekom mig ulæselig:

Den er så fyldt med beskrivelser og baggrundsinformation, at handlingen nærmest 

drukner, jeg sad flere gange og kedede mig bravt, alt imens jeg virkelig

skulle holde fast i mig selv for at bevare koncentrationen. Og lad mig bare starte

med det gode først: Baggrundsinformationerne er i orden, det er tydeligt

at der er brugt meget energi på at denne del skulle være i orden.

Persongalleriet er yderst mangfoldigt, den eneste der står nogenlunde klart på nethinden

er Kriminalkommisær Lorentzen. Desværre drukner også han i passager, 

der vil gøre de mest madglade udgivere grønne af misundelse. Alle personer

fremstår stereotype, urealistiske og frem for alt banale i både dialoger og handlinger.

Plottet udrulles som en modsat pandoras æske, det vælter ud med nye forgreninger

og stadig mere urealistiske handlinger - mere er ikke nødvendigvis bedre, hvilket

denne bog er et fint eksempel på. Der er utrolig meget politik blandet ind i

handlingen, det gør intet, hvis forfatteren bruger det konstruktivt, det synes jeg så

absolut ikke forfatterne evner i denne bog.

Jeg savnede spænding hele vejen igennem handlingen, og den udeblev til sidste ord,

som sagt druknede den i alt det overflødige, urealistiske og yderst kunstige.

Alt i alt en virkelig dårlig læseoplevelse, der lader rigtig meget tilbage at ønske!