Bjørnedansen

AF Roslund & Thunberg

526 sider Modtryk

Denne spændingsroman er bygget på en virkelig historie om den svenske militærliga der i 1990´erne begik en mængde røverier, det er parrets første udgivelse sammen, 

Læs mere om forfatterne her

Denne spændingsroman/thriller er et frisk pust, ikke blot er den fiktion bygget på virkelige hændelser, men dens store omdrejningspunkt er et stykke svensk socialrealisme, og den del står rigt belyst for læseren.

Romanens omdrejningspunkt er familien med far, mor og tre brødre; Leo, Felix og Vincent.
Handlingen er opdelt i en datid og en nutid. Far er jugoslav, mor er svensk, og faderen er et menneske, der ikke er bange for nogen eller noget, slår når det passer ham, også hustruen, og ser det som sin fornemmeste fader-opgave at lære sine børn at forsvare sig. Drengene vokser op med angsten for en fuld far, der tæver deres mor, og lærer tidligt, at det eneste der tæller er familien (klanen) de skal holde sammen og stikker ikke hinanden. Heller ikke da faderen bliver dømt for mordbrand siger drengene noget. De mister kontakten til faderen og 10 år senere har storebror Leo startet en håndværksvirksomhed, der går godt, med begge brødre ansat. Det er ikke nok for Leo, han vil være uafhængig og derfor planlægger han et stort  våbentyveri og efterfølgende bankrøverier, med brødrene, en barndomsven og kæresten som medgerningsmænd. Handlingen følger primært Leo, både i planlægningerne og udførelserne, men læsren er også med når den ensomme Stockholmske politimand John Broncks, der kæmper for at opklare de voldsomme røverier, og faktisk har mere til fælles med brødrene end han eller de aner. Kort og godt: aktion og psykologi i en skøn forening.

Sproget er sådan set fint, men det er en speciel skrivestil; der er små korte dialoger, observationer og tanker - de er ikke specielt godt inddelt, så læseren skal være 
årvågen, ellers kan det være svært at holde rede på tid og sted.

Handlingen er som nævnt bygget op, primært omkring Leo og John, stilen lægger ikke
op til den dybe indsigt, tværtom var jeg hele vejen med som beskuer, jeg kom ikke
helt ind under huden på nogen af personerne, det ærgrer mig, da det ville have givet
handlingen en ekstra dimension for mig. Jeg savnede også dybden, da jeg synes der manglede forklaringer til handlingerne; Hvorfor valgte Leo lige pludselig som hand gjorde osv.? Til gengæld er alle personer og handlinger realistiske og trods den manglende dybde,sidder jeg med et meget klart billede af den dysfunktionelle familie med en meget stor og tung social arv, som brødrene forsøger at kæmpe sig ud af. 
Fx. er titlen Bjørnedans taget ud fra, at bjørne danser når de slås - det lærer Leo tidligt fra sin far, og glemmer det aldrig! Den ene halvdel af forfatter parret er den fjerde bror i virkelighedens bande, så man kan vist roligt sige, at der er gjort observationer til denne bog, fra forreste række., dog fremgår det ikke, hvor fakta og fiktion fremgår.

Plottet er jo kendt på forhånd, da brødrene jo har røvet bankerne, er det udelukkende
et spørgsmål om hvordan det hele ender - og det synes jeg faktisk fungerer rigtig
godt. Jeg fandt ikke spændingen særlig stor, mest pga. skrivestilen, men jeg var fanget
af personerne og meget interesseret i at se, hvad der skete fremadrettet.

Makkerparret arbejder allerede nu på en fortsættelse, måske det bliver en udvidelse, da banden bl.a. også afpressede den svenske regering , uagtet vinklen vil jeg afgjort læse med, for dette er en rigtig fin og original debut, den tilgodeser både de læsere, der vil have aktion og "drengerøvs" oplevelser, og de læsere der gerne vil have socialrealismen med i tankerne - det er friskt og det virker.