AF Jeppe Nybroe
298 sider Berlingske Medier & People´s Press
Dette er jo en biografi, der både i kraft af forfatterens fortid og i kraft af den massive
debat, der har været omkring rigtigheden af indholdet i bogen, har vækket min
nysgerrighed. Derfor måtte jeg bare læse den, og forsøge at danne mig eget billede.
Biografien er skrevet i et letlæseligt sprog, den beskriver dels lidt af journalisten Jeppe
Nybroes liv, og dels før og efter kidnapningen i Libanon i 2014.
Nybroe har en lang fortid som udenlandskorrespondent. Han har levet mange år i udlandet,
og efter fyringen fra DR mangler han suset og forsøger sig som freelands journalist i Libanon. Han får en ide til en artikel; Meet the kidnappers, og aftaler med en lokal journalist og ven, at de skal forsøge at skaffe sig adgang til nogle af kidnapperne i Libanon. De
aftaler tid og sted, og tager af sted for at møde kidnapperne, det bliver desværre deres egne
kidnappere der modtager dem, og det bliver til 28 dage i fangeskab. Nybroe beretter om tilfangetagelsen og opholdet, set fra hans side. Dels kommer læseren med ind i hovedet
på en mand i opløsning, og dels fremlægger Nybroe mange af de skype samtaler og beskeder, der er skrevet og sagt mellem kidnapperne/ham selv og hans familie. Slutteligt runder Nybroe af med en rejse tilbage til Libanon i et forgæves forsøg på at bevise at IS stod bag hans kidnapning, og runder af med tanker omkring journalister i krigszoner.
Jeg har fulgt debatten, læst de mange indlæg og naturligvis bidt mærke i fejl, Nybro bringer i bogen - gode mennesker med langt mere mellemøst viden, har konkretiseret fejlene ligesom andre har påpeget at fx. en lukket telefon ringer. det har naturligvis sat sine spor, og påvirket en del af læsningen. Men det jeg synes er mest graverende for fortælingen er de utallige forsøg på at fortælle, at det er IS der står bag, det ødelægger fuldkommen historien, der som Nybroe selv skriver, er det vigtigste argument for at skrive bogen. At det er fastslået at det ikke var IS eller at de ikke forlod Libanon, ville have været yderst klædeligt at runde af på. Jeg er fuld af forståelse for, at i øjeblikket, hvor Nybroe sidder fanget, kører tankerne, jeg kan end ikke begynde at forstå hvilken situation han og hans familie har været i - men jeg savnede sandheden i den sidste del af bogen.
Derudover har Nybroe meget travlt med "de unge freelance" journalister, der er i Beirut
for at prøve lykken, laver "selfie-journalistik" og søger berømmelsen... Jeg ser faktisk ingen forskel på dem og Nybroe, han vidste det var småt med job dernede, parforholdet led bl.a. under den ødelagte økonomi, og så kommer ideen med at møde kidnapperne - Var det kun Nybroe, der ikke så det fuldkommen tåbelige i den disposition? Også han refleksioner
til slut i bogen, omhandler journalisternes forhold, det er beundringsværdigt, at han hjælper andre og gerne vil bidrage til kollegaernes sikkerhed.
Derudover er fortællingen gennemsyret af forholdet og mistankerne til han Libanesiske ven, journalisten Rami der også blev kidnappet. Jeg forstår meget klart, at de har oplevet de 28 dage forskelligt, den ene er araber den anden dansker. Og så det faktum, at Rami kendte en af bortførerne, og efter sigende blev behandlet meget anderledes end Nybroe. Den efterfølgende kamp om sandheden i den danske presse, vil jeg ikke komme ind på, for dybest set kender kun de to to sandheden. Og så modvægtentil al mistroen: den store taknemmelighed og kærlighed til broderen, som har været den bærende del i frigivelsen - Jeg bøjer mig i støvet, og sender mange varme tanker den vej.
Der er mange anskuelser og erindringer, men tydeligst af alt lagde jeg mærke til det, der ikke står skrevet noget sted i bogen: Hvorfor tog han afsted? Nybroe skriver selv, at han har en yderst veludviklet "fare-radar" men selv en episode han efterfølgende påpeger som mærkværdig, reagerer han ikke på. På intet tidspunkt nævner Nybroe, hvorfor han mener, at det er i orden at sætte hans familie og venner i en fuldkommen grotesk situation, menneskeligt og økonomisk, og sætte hans eget liv i fare. Den manglende omtale og refleksion, mange andre får hårde ord med på vejen, gør faktisk at jeg sidder tilbage med et spørgsmål om: var dette ikke det scoop, der skulle bringe ham tilbage på toppen af den internationale journalistik - var det så tiltalende, at det var værd at udsætte sig selv og familien for det mareridt det har været - var det et forsøg på "selfie-journalistik"?
debat, der har været omkring rigtigheden af indholdet i bogen, har vækket min
nysgerrighed. Derfor måtte jeg bare læse den, og forsøge at danne mig eget billede.
Biografien er skrevet i et letlæseligt sprog, den beskriver dels lidt af journalisten Jeppe
Nybroes liv, og dels før og efter kidnapningen i Libanon i 2014.
Nybroe har en lang fortid som udenlandskorrespondent. Han har levet mange år i udlandet,
og efter fyringen fra DR mangler han suset og forsøger sig som freelands journalist i Libanon. Han får en ide til en artikel; Meet the kidnappers, og aftaler med en lokal journalist og ven, at de skal forsøge at skaffe sig adgang til nogle af kidnapperne i Libanon. De
aftaler tid og sted, og tager af sted for at møde kidnapperne, det bliver desværre deres egne
kidnappere der modtager dem, og det bliver til 28 dage i fangeskab. Nybroe beretter om tilfangetagelsen og opholdet, set fra hans side. Dels kommer læseren med ind i hovedet
på en mand i opløsning, og dels fremlægger Nybroe mange af de skype samtaler og beskeder, der er skrevet og sagt mellem kidnapperne/ham selv og hans familie. Slutteligt runder Nybroe af med en rejse tilbage til Libanon i et forgæves forsøg på at bevise at IS stod bag hans kidnapning, og runder af med tanker omkring journalister i krigszoner.
Jeg har fulgt debatten, læst de mange indlæg og naturligvis bidt mærke i fejl, Nybro bringer i bogen - gode mennesker med langt mere mellemøst viden, har konkretiseret fejlene ligesom andre har påpeget at fx. en lukket telefon ringer. det har naturligvis sat sine spor, og påvirket en del af læsningen. Men det jeg synes er mest graverende for fortælingen er de utallige forsøg på at fortælle, at det er IS der står bag, det ødelægger fuldkommen historien, der som Nybroe selv skriver, er det vigtigste argument for at skrive bogen. At det er fastslået at det ikke var IS eller at de ikke forlod Libanon, ville have været yderst klædeligt at runde af på. Jeg er fuld af forståelse for, at i øjeblikket, hvor Nybroe sidder fanget, kører tankerne, jeg kan end ikke begynde at forstå hvilken situation han og hans familie har været i - men jeg savnede sandheden i den sidste del af bogen.
Derudover har Nybroe meget travlt med "de unge freelance" journalister, der er i Beirut
for at prøve lykken, laver "selfie-journalistik" og søger berømmelsen... Jeg ser faktisk ingen forskel på dem og Nybroe, han vidste det var småt med job dernede, parforholdet led bl.a. under den ødelagte økonomi, og så kommer ideen med at møde kidnapperne - Var det kun Nybroe, der ikke så det fuldkommen tåbelige i den disposition? Også han refleksioner
til slut i bogen, omhandler journalisternes forhold, det er beundringsværdigt, at han hjælper andre og gerne vil bidrage til kollegaernes sikkerhed.
Derudover er fortællingen gennemsyret af forholdet og mistankerne til han Libanesiske ven, journalisten Rami der også blev kidnappet. Jeg forstår meget klart, at de har oplevet de 28 dage forskelligt, den ene er araber den anden dansker. Og så det faktum, at Rami kendte en af bortførerne, og efter sigende blev behandlet meget anderledes end Nybroe. Den efterfølgende kamp om sandheden i den danske presse, vil jeg ikke komme ind på, for dybest set kender kun de to to sandheden. Og så modvægtentil al mistroen: den store taknemmelighed og kærlighed til broderen, som har været den bærende del i frigivelsen - Jeg bøjer mig i støvet, og sender mange varme tanker den vej.
Der er mange anskuelser og erindringer, men tydeligst af alt lagde jeg mærke til det, der ikke står skrevet noget sted i bogen: Hvorfor tog han afsted? Nybroe skriver selv, at han har en yderst veludviklet "fare-radar" men selv en episode han efterfølgende påpeger som mærkværdig, reagerer han ikke på. På intet tidspunkt nævner Nybroe, hvorfor han mener, at det er i orden at sætte hans familie og venner i en fuldkommen grotesk situation, menneskeligt og økonomisk, og sætte hans eget liv i fare. Den manglende omtale og refleksion, mange andre får hårde ord med på vejen, gør faktisk at jeg sidder tilbage med et spørgsmål om: var dette ikke det scoop, der skulle bringe ham tilbage på toppen af den internationale journalistik - var det så tiltalende, at det var værd at udsætte sig selv og familien for det mareridt det har været - var det et forsøg på "selfie-journalistik"?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar