AF Jan-Philipp Sendker
353 sider gads forlag
Dette er den tyske forfatters anden roman, det er en selvstændig fortsættelse til At høre hjertet slå, som fik god modtagelse i Tyskland da den udkom i 2002, men ti år efter fik en stormende modtagelse i USA. Hjertets stemme var mit første møde med forfatteren.
Julia sidder alene i New York, efter en ufrivillig abort og efter at hendes forlovede har forladt hende. Det eneste, der virkelig fungerer er arbejdet som advokat og forholdet til veninden. Julia har kun sparsom kontakt med sin bror og mor, og endnu mindre med sin halvbror U Ba i Burma. Det er ti år siden Julia var i Burma for at finde sin nu afdøde far, og selv om hun bliver ved at love både sig selv og U Ba, at de snart skal ses, er der altså gået ti år. En dag sidder Julia midt i et vigtigt møde på arbejdet, da hun pludselig begynder at høre en kvindestemme indeni hovedet. Julia forsøger at negligere stemmen, men hverken det eller en psykolog kan hjælpe hende, og da stemmen begynder at tale om sorte støvler, en farlig ø og frem for alt begynder at stille eksistentielle spørgsmål til Julia, er der kun een vej: Julia må til Burma og finde ud af, hvem kvinden er, om hun kan hjælpes og endnu mere vigtigt, og Julia kan finde tilbage til sig selv.
Sproget er herligt flydende og romanen er letlæselig. Dette skulle være en selvstændig fortsættelse af forgængeren, men faktisk sad jeg flere gange og følte mig bagud i forhold til viden om figurerne. Der er mange episoder der kommer til at vejre løst i vinden, fordi jeg ikke kender baggrunden - og det var altså både en skam og en stor mangel.
Romanen er en rigtig fin fortælling om Burma, og livet derude, om tro, overtro og selverkendelse. Det er en roman, hvor læseren får tid og rum til fordybelse. Selvindsigt og menneskelig udvikling er i højsædet, hvor også humoren er med på sidelinjen og faktisk oplevede jeg både gode grin og herlige varme smil under læsningen. Slutningen lægger op til en fortsættelse af Julias rejse, og ligesom jeg manglede begyndelsen, manglede jeg også en afslutning. Jeg anbefaler at læse romanerne i rækkefølge for at få det fulde udbytte af læsningen og historien, for den er virkelig fin i både handling og sprog.
© Bognørden
Dette er den tyske forfatters anden roman, det er en selvstændig fortsættelse til At høre hjertet slå, som fik god modtagelse i Tyskland da den udkom i 2002, men ti år efter fik en stormende modtagelse i USA. Hjertets stemme var mit første møde med forfatteren.
Julia sidder alene i New York, efter en ufrivillig abort og efter at hendes forlovede har forladt hende. Det eneste, der virkelig fungerer er arbejdet som advokat og forholdet til veninden. Julia har kun sparsom kontakt med sin bror og mor, og endnu mindre med sin halvbror U Ba i Burma. Det er ti år siden Julia var i Burma for at finde sin nu afdøde far, og selv om hun bliver ved at love både sig selv og U Ba, at de snart skal ses, er der altså gået ti år. En dag sidder Julia midt i et vigtigt møde på arbejdet, da hun pludselig begynder at høre en kvindestemme indeni hovedet. Julia forsøger at negligere stemmen, men hverken det eller en psykolog kan hjælpe hende, og da stemmen begynder at tale om sorte støvler, en farlig ø og frem for alt begynder at stille eksistentielle spørgsmål til Julia, er der kun een vej: Julia må til Burma og finde ud af, hvem kvinden er, om hun kan hjælpes og endnu mere vigtigt, og Julia kan finde tilbage til sig selv.
Sproget er herligt flydende og romanen er letlæselig. Dette skulle være en selvstændig fortsættelse af forgængeren, men faktisk sad jeg flere gange og følte mig bagud i forhold til viden om figurerne. Der er mange episoder der kommer til at vejre løst i vinden, fordi jeg ikke kender baggrunden - og det var altså både en skam og en stor mangel.
Romanen er en rigtig fin fortælling om Burma, og livet derude, om tro, overtro og selverkendelse. Det er en roman, hvor læseren får tid og rum til fordybelse. Selvindsigt og menneskelig udvikling er i højsædet, hvor også humoren er med på sidelinjen og faktisk oplevede jeg både gode grin og herlige varme smil under læsningen. Slutningen lægger op til en fortsættelse af Julias rejse, og ligesom jeg manglede begyndelsen, manglede jeg også en afslutning. Jeg anbefaler at læse romanerne i rækkefølge for at få det fulde udbytte af læsningen og historien, for den er virkelig fin i både handling og sprog.
Det er en virkelig dejlig bog. Jeg har tænkt på at læse den første bog og bagefter genlæse Hjertes stemme for at få nuancer, jeg måske ikke opfattede første gang, med.
SvarSletJeg er helt sikker på, at du får meget mere dybde ind efter læsning af den første :) Jeg synes ikke denne kan stå alene, jeg brugte for meget krudt på at finde baggrunde, og det var trist. Men ellers er jeg enig, det er en rigtig fin roman :)
Slet