Drengen der hed Bekele

AF Lars Liebst Pedersen

319 sider Turbine

Dette er forfatterens debutroman. Læs mere om forfatteren her

Dette er en roman, der er delt op i tre separate handlinger, der så flyder ind i hinanden.
Romanen er yderst letlæselig, sproget flyder og afsnittene er rigtig godt opdelt, så læseren
har fuldt overblik over, hvor i universet vi befinder os. 

Bekele kommer til Danmark fra Etiopien som 2 årig. 11 år senere er han Oskar og bor med sine forældre Morten og Rikke i Holte. Oskar har det egentlig fint, men da hans mor bliver naturligt gravid og fødslen er ved at være op over, melder der sig en identitetskrise hos 
teenageren - hvem er han, hvor hører han til og hvordan bliver fremtiden i den nye familie.
Oskar finder et dokument på sin mors computer, den årlige rapport til Etiopien omkring hans hverdag, med billeddokumentation. Pludselig ser Oskar en træmaske på et billede fra børnehjemmet i Etiopien, den samme maske, som hænger i deres entre. Hvorfor sender hans mor, hvert år, billeder af masken og hvorfor ved han ingenting om den? Da Oskar tager med " i brug" bliver Rikke alvorligt syg, ender i uforklarlig koma, og Oskar er dybt splittet mellem den afrikanske og den danske kultur og familie. Det bliver startskuddet til en rejse gennem masken, Oskar stikker af hjemmefra for at krybe ind i maskens hemmeligheder, og de viser sig at være mange og yderst magiske.

Romanens tre opdelinger er: Den realistiske del, hvor forfatteren beskriver de danske adoptivforældres rejse til Etiopien, tanker omkring adoption og forældreskab, og den evige kamp efter at være gode forældre. Den anden del er et "eventyr" om Bekeles familie, vi følger generationerne lige fra maskens ophavsmand og op gennem generationerne, deres
kamp for overlevelse i landets krige og ikke mindst med AIDS. Den sidste del omhandler Oskars forvandling, den er opbygget som en art manddomprøve, hvor Oskar skal gå meget grumt igennem for at forsøge at redde sin mor - og ham selv.

Som sagt er sproget herligt let, forfatterens egen erfaring med at være adoptivfar brænder tydeligt igennem i de "rene" afsnit om Rikke og Mortens tanker og handlinger i forhold til Oskar. Den historiske gennemgang af Etiopiens mange kvaler er også rigtig fin, ligesom jeg faktisk synes, at familiens historie var godt beskrevet. Ind imellem blev det for banalt, men det store billede var i stand til at fange mig. Det bringer mig så frem til mit eneste store kritikpunkt, nemlig delen om den Afrikanske magi og Oskars rejse med masken: Den bliver en smule for meget for mig, trods det, at jeg ved, hvor meget magi betyder i store dele af Afrika. Jeg ser symbolet på Oskars indre rejse, men den bliver for urealistisk, specielt når den blandes ind i det realistiske omkring adoptionen, og i min optik fylder masken for meget.

Men jeg havde en meget anderledes og letlæselig oplevelse, og jeg håber forfatteren vil skrive mere, og meget gerne en dybere roman omkring adoptionsproblematikkerne, for det
var der jeg virkelig mærkede flowet, og skrive - det kan han.

Forfølgerne

AF A.J. Kazinski 

469 sider Politikens Forlag

Dette er makkerparrets fjerde roman, og nu, hvor den femte er lige på trapperne ville

jeg være up to date, og have dem knivskarpt på nethinden. Læs anmelderser af de 

første tre herunder... Læs mere om forfatterne her

Forfølgerne er en selvstændig roman med en snert af thriller, selvstændig i handlingen og kan derfor læses uafhængigt af de øvrige. Forfølgerne er yderst velskrevet, sproget flyder og selv om der skiftes mellem personer og scener, er det ganske overskueligt.

Forfølgerne er en flok naboer på en villavej: Beatrice, som er afdelingssygeplejerske og
lever i et dødt ægteskab, til dette års vejfest er hun klart til at gentage - og udvide flirten med naboen Asger, som hun er sikker på at score! Asger derimod er lykkelig gift med Helene, han er anklager hos politiet og elsker sin hustru Helene. Men Helene har fået sklerose og 
det sætter naturligvis sit præg på dem begge. Foldboldtossen Casper er gift og har en lille søn, men han bruger al sin tid på at spille familiens penge op, han låner penge af rockere og da han ikke kan betale tilbage, begynder hans problemer for alvor. Han falder i snak med Julie, som er blevet boende på vejen med sin søn efter hendes mand forlod hende. Julie opdagede den kvinde, hendes mand forlod hende for, i Magasin. Hun følger efter hende,
og da kvinden møder en kendt politiker og går i prøverummet med ham - og har sex, "kommer Julie til" at tage et billede af parret - for nu vil hun have hævn. Julie viser det famøse billede til Casper, Asger og Beatrice og pludselig er de fire naboer dybt involveret i
stalking, og deres liv bliver flettet langt mere ind i hinanden end blot et nik og hækken.

Lad mig blot fastslå: det her er så absolut en original roman. Den beskæftiger sig i høj grad med nutidens muligheder for forfølgelse via sociale medier osv. Derudover er det et
virkelig gennemarbejdet persongalleri. Alle personer får lige "taletid", plottet flettes med ind,
og trods de meget urealistiske og noget letbenede handlinger/løsninger evner makkerparret at fortælle personlige historier om menneskets op og ned ture, dilemmaer, mørke sider og ikke mindst, hvordan personerne takler det.. 

Jeg holder meget af de psykologiske romaner, og det er denne så afgjort. Jeg savnede mere realisme, men jeg blev i den grad, glædeligt overrasket af slutningen. Hele temaet
satte tankerne i sving under læsningen, og trods de litterære friheder, var jeg godt underholdt og meget begejstret for specielt originaliteten. Fiktionen har nok mere bund i realiteten end først antaget, hvem ved om du bliver stalket lige nu?

Tidligere udkommet:

Serien om Niels Benzon:

1. Den sidste gode mand

2. Søvnen og døden Klik her for anmeldelse

Enkeltstående: En hellig alliance Klik her for anmeldelse

Mine 100 ting

AF Lucy Dillon

498 sider Forlaget Bazar

Jeg læste med stor glæde forgængeren Ensomme hjerter og... Læs anmeldelsen her

solid engelsk feelgood - så denne nyeste skal naturligvis have en tur i bogstolen.

Lucy Dillon leverer letlæselige kærlighedsromaner, trænger man til en tur gennem et engelsk eventyr, hvor helten skal så grulig meget igennem - så er det her toppen. Sproget er flydende uden de store udsving, personerne er genkendelige og historien er både sød og alvorsfuld i en ægte feelgood blanding med mange gode moraler.

Nogle af personerne fra forgængeren er igen med i Dillons univers, men hovedpersonen er
Gina (Georgina) en 33 årig kvinde, der er på vej ud af et ægteskab, hvor hun er gået igennem et brystcancer forløb og hvor manden var hende utro. Gina er byggeprojektleder med stor kærlighed til gamle huse med historier, hun må forlade sit eget gamle hus efter separationen og ender i en lille lejlighed, hvor hendes mange "gamle" ting ikke kan eller skal være. Gina beslutter sig for at beholde 100 ting, ting der betyder noget for hende og ikke bare er fyld. Mens Gina finder ting fortælles hendes historie, ligefra barndommen, hvor hun mistede sin far som 4 årig, fik en stedfar hun aldrig rigtig fik sat ord på overfor, til
den altopslugende ungdomskærlighed der endte i en ulykke. Med på sidelinjen hele vejen er Ginas mor, som aldrig forsømmer en lejlighed til at kritisere hende eller komme med gode råd og den eneste veninde Naomi, som til gengæld er der 100% for hende. Gina skal kort sagt gøre op med hele livet og forsøge at finde nye ben at stå på, og mens hun forsøger på det, kommer der pludselig en herreløs hund, drømmehuset og en lækker gift mand ind over.

Jeg havde brug for et "åndehul" mellem nogle lidt barske læseoplevelser, et univers, hvor jeg er sikker på, at jeg ikke skal bekymre mig om sproget, hvor personerne er nogenlunde realistiske, levende og hvor jeg bare kan læne mig tilbage og nyde turen - og det fik jeg.
Dillon er nutidens succesroman forfatter og hun gør det altså rigtig godt. 

Nu er dette kun mit andet møde med forfattern, men jeg kan lide hendes moraler inden i 
den rosenrøde handling, denne gang er det cancer, skyld og svigt, der rulles ud. Det
giver en herlig kant midt i det banale, og igen: hun leverer altså varen. Så er man til kærlighed krydret med moraler, så er dette en skøn bog at kaste sig over - ren råhygge.

En halv gul sol

AF Chimamanda Ngozi Adichie

495 sider Gyldendals Bogklubber

Jeg er startet bagfra med denne fantastiske Nigerianske forfatter, jeg begyndte med hendes
nyeste: Americanah Læs anmeldelsen her og da jeg var meget begejstret var tiden nu
inde til endnu en rejse til Nigeria. Denne gang til Biafrakrigen og dens historie, den historiske beretning er både en familiefortælling og fiktion i en super blanding.

Også denne roman er velskrevet og rammer plet i oversættelsen. Man skal ind i flowet,
for det er ikke altid glidende formidling, men det er originalt og yderst læseværdigt.

Denne roman handler om søstrene Odenigo og Kainene, der er vokset op i en velstående
familie i Nigeria. De har begge læst i England men er nu vendt hjem til hver deres liv, og i takt med at landets befolkning deler sig i to, glider også de to søstre fra hinanden. 
Kainene er den "grimme" søster, hun møder den hvide engelske Richard, der er i Nigeria for at skrive en bog, og mens Kainene skal overtage en del af faderens forretning indleder hun og Richard et forhold. Odenigo forelsker sig i den karismatiske professor Odenigbo, og trods
utallige ægteskabstilbud, flytter hun sammen med ham i hans hus og begynder at undervise
på det lokale universitet. Odenigbo får en houseboy: Ugwy. Han starter i huset i sin barndom, og følges op gennem barn og ungdom, sideløbende med søstrenes historie.
Endelig følges optakten til Biafrakrigen, krigens forløb og endelig, de spæde skridt hen
til at samle Nigeria igen efter krigens afslutning. Der tegnes et protræt af et delt folk,
der pludselig bekriger hinanden på grusommeste vis, med hungersnød, mord, voldtægter, plyndringer osv. som en del af befolkningens hverdag. Alle de medvirkende påvirkes ikke bare af krigen, men også af personlige kriser, handlingen behandler den alle.

Vekslingen mellem de forskellige personer fungerer rigtig godt, det giver et godt indblik
i samtiden, mens de enkelte personportætter historien levende. Eneste lille minus var, at der ind imellem var rigtig mange navne i spil, også lidt flere end jeg evnede at styre. Men udover det, så skriver denne forfatter altså rigtig godt, det er levende, vedkommende og fremkalder både smil og tårer, ligesom hendes gengivelser af nogle af landets og krigens sorte øjeblikke, er både oplysende og grusomme i deres beskrivelser.

Det er jo så mit andet møde med forfatteren, og igen må jeg anbefale hendes romaner på det varmeste. De emmer af kultur, solide personportrætter og en fortællelyst så stor, at 
det ikke kan undgå at smitte af på læseren. Jeg ser frem til mere fra hendes hånd.

Hvor intet bryder vinden

AF Leonora Christina Skov

358 sider Politikens Forlag

Dette er mit første møde med forfatteren, trods hendes tidligere udgivelser. Jeg har set og hørt denne skarpe kvinde, hun har kant og så afføder det ekstra respekt hos mig, at hun både er litteraturanmelder og kaster sine egne værker "på bålet" Læs mere om forfatteren her så forventningerne var helt i top inden jeg påbegyndte læsningen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: jeg fik til fulde indfriet mine forventninger, og mere til. Denne roman er en usædvanlig velskrevet og en virkelig helstøbt thriller. Sproget er legende let og sprudlende, og så evner LCS at indfange mig fra første linje. Jeg var tryllebundet, siderne vendte sig selv i et rasende tempo, det her er en ren sproglig nydelse.

Romanen er bygget op omkring den øde og stormfulde ø ved Esbjerg: Stormø. Her
inviteres 7 forskellige mennesker, til et gratis ophold, der skal fremme deres kunstneriske 
virke. Den ukendte ejer og godgører har imidlertid "glemt" at fortælle deltagerne, at de vil være uden nogen kontakt til omverdenen. Der er hverken telefon eller internetforbindelse på øen, ligesom båden de sejles over i, vender om så snart de er sat i land. Umiddelbart er det syv meget forskellige mennesker, der så afgjort ikke har noget andet en kunsten til fælles, og faktisk kan de slet ikke lide hinanden. Der opstår mislyde straks de mødes, og ingen forsøger at ændre tingene. Da den ene forsvinder i skoven, bliver der slået endnu dybere furer i samværet - og da 6 bliver til 5 personer efter et dødsfald slår frygten og usikkerheden ud i lys luge. Udover at følge de syv personer under opholdet på øen, trævles deres liv op stykke for stykke. Udover et muligt berøringspunkt med alle de øvrige, har alle personerne et problem med fortrængning, mørke sider og frem for alt narcissisme - men hvorfor er de på øen, og er de alle numre i dødens kø, ifald de er det: hvem er så næste, og hvorfor?

Jeg er som nævnt bjergtaget af thrillerens solide opbygning, det her er bundsolide personportrætter, der virkelig går ind under huden på læseren, og ind imellem repræsenterer forfatterens egen kamp for at være offline og ikke dele billeder og opdateringer døgnet igennem. Det gennemgående tema er narcissisme, svigt og evnen til at vende den anden kind til både livet og dets indhold. Samtidig er både handlinger og plot virkelig velkomponerede, vekslingen mellem de forskellige personer og nutid/datid fungerer virkelig godt, det fastholder spændingen og giver et mere helstøbt billede af personene. Det er så gennemarbejdet, så trods de litterære friheder, fremstår helhelden fuldkommen levende og realistisk for mig. 

Alt i alt har jeg har jeg nydt mit første, men bestemt ikke sidste, møde med LCS´s forfatterskab, jeg var top underholdt fra først til sidst, og trods de mørke sider var det en virkelig positiv oplevelse der satte alle mine sanser og følelser på hårdt arbejde.
Det er meget længe siden jeg har læst så god og helstøbt en thriller, og jeg er fuldkommen sikker på, at den bliver en af årets thriller-must reads - det har både forfatter og bog fortjent.

Frø

AF Mads Nygaard

314 sider People´s Press

Frø er forfatterens 5. roman Læs mere om forfatteren her, det er mit

første møde med ham, og da forgængerne har høstet stor ros, er forventningerne i top.

Frø er en helt fantastisk velskrevet roman, sprogligt bragte den mig i himmerige, og havde det ikke været for den mareridtsagtige handling ville mine hænder ikke have sluppet de øvre lag endnu - Det her er godt - rigtig godt.

Frø handler om den tunge sociale arv. Solveig er født og opvokset i Hirtshals, hun bor stadig hjemme på gården hos hendes kærlige forældre, der lever livet til faste tidspunkter og aldrig viser følelser. Solveig arbejder på den lokale fiskefabrik, går på værtshus i weekenderne, og er i det hele taget dødtræt af livet i Hirtshals. Fritjof er født og opvokset i Købehavn, som søn af en fransk kok, der smuttede kort efter fødslen, og en dybt alkoholiseret mor, der arbejder som tjener indtil alkoholismen tager helt over. Fritjof bliver
ladt alene dagligt, moderen glemmer alt fra mad, over personlig hygiejne, til fødselsdage.
Hun husker udelukkende at vågne af rusen sent på aftenen, tage makeup på og tage en
tour rundt på byens værtshuse, for at komme hjem med forskellige fremmede mænd. Fritjof søger ind i hæren og bliver en af de første danske frømænd, her er al den ro, renlighed og regelmæssighed, han har behov for - og han elsker det. En dag kommer han i avisen oppe i Hirtshals i forbindelse med en "landskamp" mellem danske og norske frømænd, der får Solveig øje på ham og sætter jagten ind på den mand, hun mener kan give hende det liv hun går og sukker efter. Fritjof og Solveig flytter sammen i Fritjofs tjenestebolig på Sjælland, og Svend kommer til verden. Men Fritjof har sådan set nok i sit frømandsliv og Solveig kan ikke magte altid at være i anden række, derfor udvikler hun et alkoholmisbrug. Fritjof kan godt se, at hans mors historie gentager sig selv, men han evner ikke at tage hul på hverken dialogen med Solveig eller at favne Svend. Svend er et barn med store problemer, han lukker sig hurtigt ind i sin egen verdens beskyttelse mod faderens hårhed og fravær, og moderens misbrug. Han ville nok have en diagnose som autist i dag, men da forældrene ikke ser ham, vokser han op uden at få hjælp til sine anderledes oplevelser af verden, og da han bliver far begynder han både at overtage sin fars handlemåder og sin mors hang til alkohol. Gentages den sociale arv eller evner Svend at bryde den?

Frø er virkelig sublim fortællekunst, personerne er sprællevende i alle deres udstillede mangler og forcer. Udover den virkelig sørgelige historie om, hvordan børn skades af
deres forældres handlinger, er dette også en roman, der trækker smilet frem. Humoren træder igennem sine steder, hvilket er tragikomisk på højt plan.  

Selv om dette er en roman, der strækker sig over tre generationer, er den på mange måder en samtidsfortælling. Der er intet nyt i virkningen af den sociale arv, men Mads Nygaard har altså skrevet en roman, der emmer af svigt, men samtidig rummer håb. Den er på alle måder en grum historie, men den indeholder en helt fantastisk dybde, der både indfanger læseren, sætter livet i perspektiv og aftvinger læserens holdninger. 

Jeg var vild med Frø, både i sin formidling og i sit tema er det en roman helt i top, den fangede fra først til sidst og er en af de bedste socialrealistiske romaner i nyere tid.

Januarvinduet

AF Philip Kerr

427 sider Modtryk

Trods det faktum, at Philip Kerr har udgivet et utal af bøger, er dette mit første møde

med hans forfatterskab Læs mere om forfatteren her. Meget passende starter jeg

bekendtskabet her i den første spændingsroman i en helt ny planlagt serie.

Jeg har haft en del berøring med fodboldverdenen gennem mit voksenliv, så temaet
omkring Engelsk fodbold er mig ikke fjernt - og trods det, at Kerr desværre ikke deler
glæden ved Liverpool, skal han roses for sit store engagement, der tydeligt kommer til sin ret i denne spændingsroman.

Romanen er velskrevet, letlæselig og enhver "fodboldtosses" drøm. Jeg faldt nemt ind
i handlingen, dog ville jeg meget gerne have været helt inde under huden på hovedpersonen, lidt mindre fodbold, lidt mere personlighed.

Hovedpersonen Scott Manson er hjælpetræner i London Citys fodboldklub, han har et
fint forhold til spillere, ledelse og fans og synes selv han stor trives i sit privatliv. Scott
har et yderst anstrengt forhold til politiet, idet han blev uskyldig dømt for en voldtægt, 
og sad fængslet for en forbrydelse en anden begik. Scotts omgangskreds er alle
indefor fodbolden, undtagen hans kæreste, psykologen Sonja, der så afgjort ikke bryder sig om sporten. Klubbens cheftræner er en storskrydende herre, der kan sit sportslige
kram, men altid rager uklar med pressen og andre mennesker. Under en kamp forsvinder cheftræneren, for sidenhen at blive fundet død inde på stadion. Klubbens Ukrainske
ejer vil ikke have politiet til at snuse for meget rundt, så han beder Scott finde ud af hvem
der står bag forbrydelsen. Scott påbegynder derfor sin egen efterforskning, som peger i
mange retninger, mens han pludselig står med hele træneransvaret for holdet. 

Persongalleriet er mangfoldigt, der er både politifolk, fodboldspillere, presse, klubledelse, ejere m.m. Men jeg synes faktisk det lykkedes Kerr at holde dem nogenlunde adskilt, og
overkommelige for læseren. Som nævnt, kommer jeg ikke rigtig ind under huden på nogen
af dem, og det er altså ærgerligt, for Kerr skriver virkelig godt - det ville have været
sløjfen på værket for mig. Hvor alle fodbolddetaljerne er realistiske og ganske godt
refereret og forklaret, synes jeg personerne falder igennem. 

Plottet holder sådan set, jeg gættede med hele vejen - og ramte forbi. Politiets arbejde er
kun perifært, og de dele de deltager i, er præget af inkompetence. Jeg savnede dem ikke som sådan, idet Kerr jo har bygget opklaringen op omkring Scott, men jeg ville meget gerne have haft et mere realistisk billede af deres arbejde. Slutningen bliver en anelse for søgt og letbenet til at jeg var rigtig begejstret, men underholdt det var jeg, og jeg er sikker på, at denne nye serie vil vække vild jubel hos de litterære fodboldfans, for den tegner godt.

Ikke den slags pige

Læs anmeldelsen her

Blod på sneen

Læs anmeldelsen her

Jordemoderen

AF Katja Kettu

369 sider People´s Press

Denne prisvindende roman udkom i hjemlandet Finland i 2011 og har siden gået sin sejrsgang rundt i andre lande, og nu er det så vores tur til at møde denne multikunstner,

der blandt andet har udgivet tre romaner Læs mere om forfatteren her.

Jordemoderen er en usædvanlig rå roman, sproget er sprudlende, intenst og virkelig
hårdt, ind imellem næsten vulgært. Der er ufattelig meget pik og kusse, men evner
læseren at abstrahere fra det, er her en vild, sanselig og fænomenal fortælling. 

Romanen har sit afsæt i Laplandskrigen 1945-1946, Tyskerne har været i Finland siden 1939 og har sammen med Finland holdt grænsen til Sovjetunionen. Men under en russisk offensiv lades befolkningen i stikken og er nu fanget mellem de allierede, russerne og
tyskerne. Jordemoderen Vindøje er en kvinde af naturen, hun bruger urter til helbredelse, er oplært af en kvinde fra byen i sygepleje og virker som jordemoder i det kolde nord. Vindøjes
mor døde under fødslen og hendes far forlod hende som barn, hvorfor hun voksede op hos adoptivfaderen Stor-Lamperi, som ikke har forsømt en lejlighed til at fortælle hende om hendes mindreværd og har misbrugt hende psykisk og fysisk. Blandt de øvrige i byen bliver hun behandlet som andenrangs menneske, ligesom hun har prædikatet: gold og fyldt med ondt blod. En dag bliver Vindøje kaldt ud til en fødsel og møder den tyske soldat Johannes, som hun forelsker sig hovedkuls i. Det bringer hende til den tyske fangelejr for russiske fanger, hvor hun får arbejde som sygeplejerske. Hun redder en ung same pige fra døden og tager hende til sig inde i lejeren, mens hun tager sig af fangerne. I jagten på Johannes ser Vindøje ikke, hvad der reelt foregår i lejeren, men da det endelig går op for hende, er hun tvunget af omstændighederne, til at gøre ting ved andre mennesker, som er både grusomt og meget langt fra hendes egentlige intention om at hjælpe.Nu møder hun endelig kærlighed, og de stærke følelser gør massivt indhug i hendes moral og vækker hendes beskyttertrang og omsorgs-gen. På mange måder giver hun køb på sig selv, for at få det hun har manglet livet igennem - hvor langt vil hun egentlig gå?

Selve historien en så chokerende grum, at den ikke kan undgå at kravle helt inde under huden på mig. Lugte og følelser er vanvittig levende beskrevet, det efterlod mig helt uden forsvar, samtidig med at jeg naturligvis var nødt til at læse, hvordan Vindøje klarer sig.
Handlingen er opdelt i dagbogsnotater og både Vindøje & Johannes´ beretninger i nu og datid. Det giver det psykologiske indhold frit spil, og det virker super godt.

Og så skal der naturligvis noget modvægt til alle disse voldsomheder, og det er der: Vindøje er en kvinde, der livet igennem har været uelsket og har følt sig mindre værd. Den varme og de eksplosive følelser, der kommer frem i Vindøje er fantastisk godt portrætteret, og netop de gør, at romanen er til "at holde ud" det er nærmest uhyggeligt, at spændet mellem kærlighed og grusomhed kan være så stort. 

Udover det mange udpenslende sexscener og det vulgære sprogbrug i den forbindelse, er dette en fantastisk roman, sproget er som sagt sublimt, og bør komme denne unge
finske forfatter til gode, for hun har noget unikt på hjertet og fortjener stor ros for det.