AF Chimamanda Ngozi Adichie
.jpg)
495 sider Gyldendals Bogklubber
Jeg er startet bagfra med denne fantastiske Nigerianske forfatter, jeg begyndte med hendes
nyeste: Americanah Læs anmeldelsen her og da jeg var meget begejstret var tiden nu
inde til endnu en rejse til Nigeria. Denne gang til Biafrakrigen og dens historie, den historiske beretning er både en familiefortælling og fiktion i en super blanding.
Også denne roman er velskrevet og rammer plet i oversættelsen. Man skal ind i flowet,
for det er ikke altid glidende formidling, men det er originalt og yderst læseværdigt.
Denne roman handler om søstrene Odenigo og Kainene, der er vokset op i en velstående
familie i Nigeria. De har begge læst i England men er nu vendt hjem til hver deres liv, og i takt med at landets befolkning deler sig i to, glider også de to søstre fra hinanden.
Kainene er den "grimme" søster, hun møder den hvide engelske Richard, der er i Nigeria for at skrive en bog, og mens Kainene skal overtage en del af faderens forretning indleder hun og Richard et forhold. Odenigo forelsker sig i den karismatiske professor Odenigbo, og trods
utallige ægteskabstilbud, flytter hun sammen med ham i hans hus og begynder at undervise
på det lokale universitet. Odenigbo får en houseboy: Ugwy. Han starter i huset i sin barndom, og følges op gennem barn og ungdom, sideløbende med søstrenes historie.
Endelig følges optakten til Biafrakrigen, krigens forløb og endelig, de spæde skridt hen
til at samle Nigeria igen efter krigens afslutning. Der tegnes et protræt af et delt folk,
der pludselig bekriger hinanden på grusommeste vis, med hungersnød, mord, voldtægter, plyndringer osv. som en del af befolkningens hverdag. Alle de medvirkende påvirkes ikke bare af krigen, men også af personlige kriser, handlingen behandler den alle.
Vekslingen mellem de forskellige personer fungerer rigtig godt, det giver et godt indblik
i samtiden, mens de enkelte personportætter historien levende. Eneste lille minus var, at der ind imellem var rigtig mange navne i spil, også lidt flere end jeg evnede at styre. Men udover det, så skriver denne forfatter altså rigtig godt, det er levende, vedkommende og fremkalder både smil og tårer, ligesom hendes gengivelser af nogle af landets og krigens sorte øjeblikke, er både oplysende og grusomme i deres beskrivelser.
Det er jo så mit andet møde med forfatteren, og igen må jeg anbefale hendes romaner på det varmeste. De emmer af kultur, solide personportrætter og en fortællelyst så stor, at
det ikke kan undgå at smitte af på læseren. Jeg ser frem til mere fra hendes hånd.
Jeg er startet bagfra med denne fantastiske Nigerianske forfatter, jeg begyndte med hendes
nyeste: Americanah Læs anmeldelsen her og da jeg var meget begejstret var tiden nu
inde til endnu en rejse til Nigeria. Denne gang til Biafrakrigen og dens historie, den historiske beretning er både en familiefortælling og fiktion i en super blanding.
Også denne roman er velskrevet og rammer plet i oversættelsen. Man skal ind i flowet,
for det er ikke altid glidende formidling, men det er originalt og yderst læseværdigt.
Denne roman handler om søstrene Odenigo og Kainene, der er vokset op i en velstående
familie i Nigeria. De har begge læst i England men er nu vendt hjem til hver deres liv, og i takt med at landets befolkning deler sig i to, glider også de to søstre fra hinanden.
Kainene er den "grimme" søster, hun møder den hvide engelske Richard, der er i Nigeria for at skrive en bog, og mens Kainene skal overtage en del af faderens forretning indleder hun og Richard et forhold. Odenigo forelsker sig i den karismatiske professor Odenigbo, og trods
utallige ægteskabstilbud, flytter hun sammen med ham i hans hus og begynder at undervise
på det lokale universitet. Odenigbo får en houseboy: Ugwy. Han starter i huset i sin barndom, og følges op gennem barn og ungdom, sideløbende med søstrenes historie.
Endelig følges optakten til Biafrakrigen, krigens forløb og endelig, de spæde skridt hen
til at samle Nigeria igen efter krigens afslutning. Der tegnes et protræt af et delt folk,
der pludselig bekriger hinanden på grusommeste vis, med hungersnød, mord, voldtægter, plyndringer osv. som en del af befolkningens hverdag. Alle de medvirkende påvirkes ikke bare af krigen, men også af personlige kriser, handlingen behandler den alle.
Vekslingen mellem de forskellige personer fungerer rigtig godt, det giver et godt indblik
i samtiden, mens de enkelte personportætter historien levende. Eneste lille minus var, at der ind imellem var rigtig mange navne i spil, også lidt flere end jeg evnede at styre. Men udover det, så skriver denne forfatter altså rigtig godt, det er levende, vedkommende og fremkalder både smil og tårer, ligesom hendes gengivelser af nogle af landets og krigens sorte øjeblikke, er både oplysende og grusomme i deres beskrivelser.
Det er jo så mit andet møde med forfatteren, og igen må jeg anbefale hendes romaner på det varmeste. De emmer af kultur, solide personportrætter og en fortællelyst så stor, at
det ikke kan undgå at smitte af på læseren. Jeg ser frem til mere fra hendes hånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar