AF Lucy Dillon
.jpg)
498 sider Forlaget Bazar
Jeg læste med stor glæde forgængeren Ensomme hjerter og... Læs anmeldelsen her
solid engelsk feelgood - så denne nyeste skal naturligvis have en tur i bogstolen.
Lucy Dillon leverer letlæselige kærlighedsromaner, trænger man til en tur gennem et engelsk eventyr, hvor helten skal så grulig meget igennem - så er det her toppen. Sproget er flydende uden de store udsving, personerne er genkendelige og historien er både sød og alvorsfuld i en ægte feelgood blanding med mange gode moraler.
Nogle af personerne fra forgængeren er igen med i Dillons univers, men hovedpersonen er
Gina (Georgina) en 33 årig kvinde, der er på vej ud af et ægteskab, hvor hun er gået igennem et brystcancer forløb og hvor manden var hende utro. Gina er byggeprojektleder med stor kærlighed til gamle huse med historier, hun må forlade sit eget gamle hus efter separationen og ender i en lille lejlighed, hvor hendes mange "gamle" ting ikke kan eller skal være. Gina beslutter sig for at beholde 100 ting, ting der betyder noget for hende og ikke bare er fyld. Mens Gina finder ting fortælles hendes historie, ligefra barndommen, hvor hun mistede sin far som 4 årig, fik en stedfar hun aldrig rigtig fik sat ord på overfor, til
den altopslugende ungdomskærlighed der endte i en ulykke. Med på sidelinjen hele vejen er Ginas mor, som aldrig forsømmer en lejlighed til at kritisere hende eller komme med gode råd og den eneste veninde Naomi, som til gengæld er der 100% for hende. Gina skal kort sagt gøre op med hele livet og forsøge at finde nye ben at stå på, og mens hun forsøger på det, kommer der pludselig en herreløs hund, drømmehuset og en lækker gift mand ind over.
Jeg havde brug for et "åndehul" mellem nogle lidt barske læseoplevelser, et univers, hvor jeg er sikker på, at jeg ikke skal bekymre mig om sproget, hvor personerne er nogenlunde realistiske, levende og hvor jeg bare kan læne mig tilbage og nyde turen - og det fik jeg.
Dillon er nutidens succesroman forfatter og hun gør det altså rigtig godt.
Nu er dette kun mit andet møde med forfattern, men jeg kan lide hendes moraler inden i
den rosenrøde handling, denne gang er det cancer, skyld og svigt, der rulles ud. Det
giver en herlig kant midt i det banale, og igen: hun leverer altså varen. Så er man til kærlighed krydret med moraler, så er dette en skøn bog at kaste sig over - ren råhygge.
Lucy Dillon leverer letlæselige kærlighedsromaner, trænger man til en tur gennem et engelsk eventyr, hvor helten skal så grulig meget igennem - så er det her toppen. Sproget er flydende uden de store udsving, personerne er genkendelige og historien er både sød og alvorsfuld i en ægte feelgood blanding med mange gode moraler.
Nogle af personerne fra forgængeren er igen med i Dillons univers, men hovedpersonen er
Gina (Georgina) en 33 årig kvinde, der er på vej ud af et ægteskab, hvor hun er gået igennem et brystcancer forløb og hvor manden var hende utro. Gina er byggeprojektleder med stor kærlighed til gamle huse med historier, hun må forlade sit eget gamle hus efter separationen og ender i en lille lejlighed, hvor hendes mange "gamle" ting ikke kan eller skal være. Gina beslutter sig for at beholde 100 ting, ting der betyder noget for hende og ikke bare er fyld. Mens Gina finder ting fortælles hendes historie, ligefra barndommen, hvor hun mistede sin far som 4 årig, fik en stedfar hun aldrig rigtig fik sat ord på overfor, til
den altopslugende ungdomskærlighed der endte i en ulykke. Med på sidelinjen hele vejen er Ginas mor, som aldrig forsømmer en lejlighed til at kritisere hende eller komme med gode råd og den eneste veninde Naomi, som til gengæld er der 100% for hende. Gina skal kort sagt gøre op med hele livet og forsøge at finde nye ben at stå på, og mens hun forsøger på det, kommer der pludselig en herreløs hund, drømmehuset og en lækker gift mand ind over.
Jeg havde brug for et "åndehul" mellem nogle lidt barske læseoplevelser, et univers, hvor jeg er sikker på, at jeg ikke skal bekymre mig om sproget, hvor personerne er nogenlunde realistiske, levende og hvor jeg bare kan læne mig tilbage og nyde turen - og det fik jeg.
Dillon er nutidens succesroman forfatter og hun gør det altså rigtig godt.
Nu er dette kun mit andet møde med forfattern, men jeg kan lide hendes moraler inden i
den rosenrøde handling, denne gang er det cancer, skyld og svigt, der rulles ud. Det
giver en herlig kant midt i det banale, og igen: hun leverer altså varen. Så er man til kærlighed krydret med moraler, så er dette en skøn bog at kaste sig over - ren råhygge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar