fredag den 12. februar 2016

Den sidste olie

AF Rune Stefansson


385 sider byens forlag

Dette er tredje og selvstændige bind i en krimiserie om Marcelo Krankl - udover denne krimiserie har forfatteren også udgivet "Sydamerikas sjæl..." Læs mere her
Dette var min debut, med både Krakl og forfatteren.

Romanen er skrevet i et herligt letlæseligt sprog, det er tydelige angivelser af tid og sted i kapitlerne, og så gives der en virklig fin beskrivelse af Grønland og nogle af de ting de slås med dem selv og omverdenen om deroppe.

Marcelo arbejder som privatdetektiv sammen med sin kompagnon. De får ind imellem opgaver af en stenrig Israelsk mand, "Pacman" Pacman hyrer Marcelo til at finde Vicky, en Amerikansk journalist, der er forsvundet på Grønland, under hendes arbejde for Greenpeace. Marcelo tager til Nuuk og begynder at lede efter Vicky, men uden at fortælle sandheden om, hverken sig selv eller Vickys forsvinding. Det viser sig hurtigt, at Vicky er omend meget glad for mænd, og har haft affære med rigtig mange, ligesom det også viser sig, at hun har haft et forhold til kaptajnen på et skib tilhørende en yderliggående miljøorganisation, der er kendt for at gå meget langt. Mens Marcelo leder efter Vicky, og forsøger at finde både årsag og bagmænd til hendes forsvinden, får han et indblik i både den grønlandske natur, men også i de mange forskellige kræfter, der kæmper deroppe. Bl.a. vil grønlænderne fange deres mad i fred og ro, mens Greenpeace vil blande sig i fangsterne. Der er kort sagt mange ting på spil i Grønland, og Marcelo er nødt til at navigere mellem venner og fjender i kampen for at finde Vicky, og inden han måske selv bliver mål for de kræfter, der har taget Vicky. 

Nu har jeg som sagt ikke læst de to forgående, så jeg kendte ikke Marcelo, og desværre kom jeg heller aldrig rigtig ind under huden på ham her. Han er en utiltalende mand, der, i min optik, opfører sig meget underligt, specielt overfor politiet. Hans figur er arrogant og actioman præget, men jeg kom aldrig til, hverken at kunne relatere til ham eller lide ham.
De andre figurer er ligeledes perifære, og det gjorde at min læseoplevelse var hæmmet fra start til slut - jeg ville måske have fået bedre fat i figurerne, hvis jeg havde læst de to forrige.

Til gengæld er fortællingen om Grønland og nogle af de mange problemer de slås med, virkelig fint beskrevet. Hvor meget af Greenpeace historien, der er fiktion kan jeg ikke sige, men jeg synes forfatteren giver et rigtig fint billede af, at miljøforkæmpere ikke blot er miljøforkæmpere. De dele af historien var oplysende og virkelig fængende, men som krimi kom jeg aldrig rigtig til at tro på hverken figurer eller handling.



© Bognørden



onsdag den 10. februar 2016

Byen brænder

AF Garth Risk Hallberg


1044 sider Lindhardt & Ringhof

Denne debutroman har sat rekord fra starten, hvor den på auktion blev solgt for et rekord stort forskud. Den er indtil videre oversat til 15 sprog, og nu er det altså danskernes tur.

Romanen er velskrevet, de forskellige tidsrum er klart opdelt, og trods det mangfoldige persongalleri er det en fængende og letlæselig roman.

Der er 6 hovedpersoner i romanen, der tager sin begyndelse nytårsaften 1976 i New York. 
Charlie er 17 år, bor med sin mor og sine små tvillingebrødre på Long Island. Charlies far er død og Charlie føler sig ensom og overset i forhold til de små brødre. Men så møder han og forelsker sig i Sam, hun er også fra Long Island, bor sammen med sin far, der er fyrværker, men skal på college i New York. Sam skriver et musikblad, er vild med sidste nye på musikhimlen: Punk og tager Charlie med ind i New Yorks og musikkens verden, hvor Chalie møder et punkband, han er vild med. Men Sam er ikke forelsket i Charlie, hun er derimod mere til punkbandets medlemmer, og så har hun en affære med en gift mand; Keith. Keith handler med værdipapirer og er gift med Regan, datteren af en af New Yorks mest fremtrædende forretningsfamilier: Hamilton-Sweeney. Regan er ansat i faderens firma, men hun er kørt i baggrunden, for reelt er det broderen til hendes fars nye hustru, der kører firmaet. Regans lillebror William vendte familien ryggen for mange år siden, han ville ikke overtage firmaet, da kunsten trak mere i ham, og da han ikke ville indordne sig i den nye familiekonstellation. William er homoseksuel, har levet et rakkerliv siden han forlod sin familie. Han forsøger at male, men stoffer og hans psyke bliver ved med at komme i vejen, så han lever på kanten med både heroin og skiftende elskere - ved siden af forholdet til Mercer, som han bor sammen med. Mercer er skolelærer, med en forfatterspire i maven, og en stor kærlighed til William. Men William er ved at forsvinde fra Mercer og da Williams søster Regan en dag opsøger Mercer, ser han sit snit til at lære mere om William. Men nytårsaften 1976 viser sig at få meget fatale konsekvenser, en ung pige bliver skudt og flere kommer i fare. Det hele kulminerer nogle måneder senere, men inden da kommer hemmelighederne væltende frem i lyset, men for at ændre historien skal årsagerne findes  -og dem er der faktisk ingen, der er villige til at åbenbare.

Jeg har altid haft en forkærlighed for fyldige bøger, ikke at kvantitet altid er lig med kvalitet, men det er det altså her. Denne roman har så mange, og super gode, aspekter. Det er både en familiehistorie om svigt, magt og i særdeleshed, hvad disse gør ved både individet og familien. Så er det en historie om New York op gennem 1960´erne og 70´erne, og endelig er der et indbygget plot, nemlig at finde ud af, hvem der skød den unge pige og hvorfor.

Alle figurer i det mangfoldige persongalleri er levende og realistiske. På tværs af køn og samfundsskel er de alle, figurer som læseren kan relatere til. Det har derfor været en læseoplevelse, der har opfyldt mine forventninger, og som med garanti vil vække glæde - og så er det naturligvis en debut, der lover utrolig godt for fremtidige udgivelser.

© Bognørden

Ulvekvinten

AF Trisse Gejl


253 sider People´s Press

Dette er forfatterens ottende romanudgivelse Læs mere om forfatteren her. Af tidligere romaner kan bl.a. nævnes Patriarken & Siden blev det for pænt, som begge blev nomineret til DR s romanpris. Det var mit første møde med forfatteren.

Romanen er yderst levende og virkelig velskrevet. Romanens to spor dækker to sider af sagen og fletter ligeledes ind i hinanden, det virker utrolig stærkt, og trods det psykologiske og noget tunge tema, er denne roman en, der bare må læses.

Romanens to spor er Frederik, en niårig dreng, søn af Zoe og Thomas. Zoe er musiker, har klaverelever hjemme og forsøger at komponere et nyt musikstykke. Men Zoe er også en super sensitiv kvinde, der tager alverdens ulykker ind. Zoe er alvorlig psykisk syg, hun har svære depressioner, selvmordstanker og vrangforestillinger. Frederik ved godt, at hans mor er syg, så han gør alt for at hjælpe hende. Frederik undlader at sige når han er sulten, smører selv sin mad, og har et øje - og ører på hver et skridt Zoe tager. Frederiks far Thomas, prøver at holde familien kørende, men i takt med at Zoes sygdom forværres, bliver det mere og mere svært for ham. Beate er Zoes nære veninde, hendes mand Bjørn har netop forladt hende og hendes stedsøn tager til New York for at studere - Beate føler sig kasseret. Hun har behov for at tale tingene igennem med Zoe, men faktum er, at Beate efterhånden har mere end svært ved overhovedet at få en sammenhængende samtale i gang med Zoe. Dette er fortællingen om fire mennesker, der alle føler sig alene, prøver at gøre det bedste de kan i kærlighedens navn - spørgsmålet er om det er nok!

Alle fire personportrætter er bundsolide, tanker, handlinger og iagttagelser, står knivskarpt. Dette er en dyb psykologisk fortælling om et sygt sind, og omgivelsernes forsøg på at hjælpe. Det er også et billede på, hvordan kærlighed og gode intentioner, eller egne problemer muligvis kan blive til svigt frem for hjælp. 

Jeg havde det meste af følelsesregisteret i brug, specielt den niårige Frederik, krøb langt ind i mit hjerte. Men dette er i sin helhed en usædvanlig levende roman, den er grusom og meget meget tung, men også een stor kærlighedserklæring. Samtidig er den øjneåbnene og vil med garanti vække eftertanke hos læserne - og det giver håb for fremtiden.



© Bognørden 

mandag den 8. februar 2016

Sexløberen - mit hemmelige dobbeltliv som escort

AF Suzy Favor Hamilton


298 sider Turbulenz

Denne selvbiografi er forfatterens debut. Hun er tidligere eliteløber med 9 universitetsmesterskaber bag sig. Hun har optrådt i reklamer for bl.a. Nike og Oakley. Og så lå hun i et år nr. 2 på escort ranglisten i Las Vegas - nr. 9 på verdensranglisten!

Biografien er letlæselig, sproget flyder og selv om handlingen kraftigt afspejler forfatterens mani, og dermed er meget hurtigt i replikker og scener, er læsningen fin.

Suzy er født som yngste barn i en familie med fire børn og to forældre. Familien har det på overfladen fint, men som teenager bliver hendes seks år ældre bror, ramt af maniodepressiv psykose. Det på virker hele familien og især er Suzy meget udsat overfor broderens voldsomme ytringer og handlinger. Men Suzy finder helle i løb, hun finder ud af, at hun er rigtig god til at løbe, og bliver meget hurtigt optaget på et college med en god træner. Hun elsker opmærksomheden og bliver mere og mere blind for andre menneskers følelser. Samtidig udvikler hun bulimi, men da mange af de Amerikanske løbere lider af spiseforstyrrelser og ingen italesætter problemet, kører Suzy videre. Men da hun en dag møder sin mand Mark, får hun øjnene op for ernæring og farligheden af bulimien. Hun vinder 9 mesterskaber, deltager i OL tre gange, alle gange med rungende fiasko, inden hun til sidst bliver gravid og lægger karrieren på hylden. Men selv om Suzy elsker sin lille datter, ryger hun ind i voldsomme depressioner, hun savner indhold i livet og kan ikke nøjes med at køre hende og mandens ejendomsmægler firma. Der skal spænding til, og det bringer Suzy til Las Vegas, hvor hun opsøger sexpartnere, og siden bliver ansat i et escortbureau. Mark, Suzys mand prøver at få hende til at være forsigtig, at opgive dobbeltlivet, men Suzy er ikke interesseret i at stoppe, det er hendes altoverskyggende indhold i livet. Lige indtil den dag, en journalist finder hende og skriver en artikel om OL løberen, der nu er luksusluder. 

Biografien er som nævnt meget let at læse, den er en fortælling om en pige/kvinde, der livet igennem kæmper med psykiske problemer, mens hun er eliteidrætsudover, ingen griber ind og ingen taler om de åbenlyse problemer hun har. Hun bliver svigtet af familien, manden, trænerne, lægerne og frem for alt sig selv.

Suzy får sent i livet sin diagnose og hjælp til at bekæmpe sygdommen, men jeg synes faktisk også hun flere gange gemmer sig bag sygdommen. Beretningen er som sagt meget hurtig, man kan næsten mærke det maniske indre hos forfatteren. Jeg ville gerne have haft en lidt mere dyb afslutning, men bortset fra det, er dette en biografi, der afføder respekt, for det må have kostet voldsomt på den menneskelige konto, at være datter og mand til denne kvinde, og ikke mindst for en kvinde, der har været så kendt i hele landet, at stå frem med både sygdom og handlinger. 


 © Bognørden

Værd at dø for

AF Lee Child


783 sider (e-bog) Jentas


Detter er 15. bind i serien om Jack Reacher, men mit første møde med forfatteren.

Denne thriller er, hvad jeg vil betegne som en vaskeægte "drengerøvs-roman" Den er velskrevet, fængende og borset fra nogle meget lange og udpenslende kampscener, er det en thriller, der er er let æt læse.

Den tidligere soldat og miltærpolitimand Jack Reacher ankommer til en lille langbrugsby midt i Nebraska. Han indlogerer sig på byens motel og går ind i baren, hvor han møder byens læge, der er alkoholiker og også denne aften er lægen stang beruset. Så ringer hustruen til byens førende forretningsmand og vil have besøg af lægen. Jack tvinger en modvillig læge ud til kvinden, der viser sig at have fået bank af manden. Men ingen vil sige noget om den magtfulde familie Duncan, alle er bange for dem, og da Jack opsøger manden for at straffe overgrebet på kvinden, finder han ud af, at familien Duncan sidder tungt på byen, med både trusler og afpresning. Jack burde forlade byen, men han vælger at blive, især fordi han bliver bekendtgjort med, at familien Duncan var mistænkte for 25 år siden da en lille pige forsvandt sporløst. Jack ender derfor med at lægge sig ud med familiens Duncans fire mænd, deres forretningsforbindelser og deres bodyguards, og med beboere, der ikke tør hjælpe ham, er Jack virkelig oppe mod overmagten.

Jack er sådan en actionman figur, han er rå, slås og kan slå ihjel. Han kan klare det meste og har en kæmpe tiltro til sig selv. Egentlig er han en figur, jeg afgjort ikke burde bryde mig om, netop fordi han mangler realisme - men jeg må bare sige, at han underholdt mig det meste af tiden. De øvrige figurer er realistiske og faktisk levende beskrevet, o frem for alt passer de perfekt ind i det dystre univers, der er skabt af byen.

Som nævnt er der nogle lange passager, specielt omkring slagsmålene og planlægning. De kunne godt have været redigeret fra, men derudover var denne thriller altså virkelig underholdende, og selv for en læser, der ikke kendte Jack Reacher på forhånd, var den let at læse - så nye læsere kan sagtens starte her.


© Bognørden

fredag den 5. februar 2016

Fortællersken

Læs anmeldelsen her




© Bognørden

Manden fra lavlandet

AF Morten Hesseldahl


283 sider Modtryk

Forfatteren er teaterchef på det kongelige teater ved siden af forfattergerningen. 
Han har udgivet både tegneserier og romaner. Mest kendt er vel Drager over Kabul, som jeg har stående, men endnu ikke fået læst - så dette var mit første møde med hans værker.
 Læs mere om Hesseldahl her.

Romanens to spor er begge yderst letlæselige, sproget flyder, før og nutid er let at holde rede på og kapitlerne er fint opdelte. 

Reklamemanden, den 50 årige Palle Bengtson er i lufthavnen på vej ned til Frankrig og fejre hustruens 50 års fødselsdag. Hustruen ringer og fortæller om den storslåede fest hun har planlagt, samtidig ringer en forretningsforbindelse OG så bryder nyheden om mordet på landets statsminister ud. Palle sætter sig ned og beslutter sig så for at smutte fra det hele, han tager flyet til Argentina i stedet for til Frankrig. Det bliver starten på en rejse rundt i Sydamerika med både nederlag og sejre, men frem for alt prøver Palle at finde en ny mening med livet. Samtidig ser Palle tilbage på livet siden han i ungdomsårene fandt sammen med Torben (landets afdøde statsminister) Thilde og Sigvard. De fire umage venner er endt vidt forskellige steder i livet, nogle af dem har mistet kontakten, men Palle rejser rundt, oprulles hans og dermed også en del af vennernes historie.

Palle er egentlig en vag og usympatisk mand, jeg kommer ladrig rigtig ind under huden på ham, men den del jeg ser, bryder jeg mig faktisk ikke om. Det samme gør dig faktisk gældende for alle figurer, de bliver aldrig rigtig solide. Til gengæld synes jeg historien er fængende, det er fiktion iblandet nogle nonfiktive omskrivelser af bl.a socialdemokraternes historie. Desværre hælder forfatteren ofte til urealistiske handlinger, og ind imellem bliver også dialogerne for kunstige - det er virkelig ærgerligt, for med en skarp optimering af realismen, havde jeg siddet med en virkelig sublim roman.

Men trods det urealistiske og de noget vage figurer, ja så var jeg fanget fra start til slut og havde faktisk en rigtig fin læseoplevelse og derfor runder jeg op.


© Bognørden

torsdag den 4. februar 2016

How to be Parisian - kærlighed, stil & dårlige vaner

AF Sophie Mas, Audrey Diwan, Caroline de Maigret & Anne Berest



Disse fire forfattere spænder vidt, der er både en manuskriptforfatter, en model og pladeselskabsejer og en ejer af et filmselskab. Bogen er oversat til 29 sprog og har ligget på bestsellerlisterne i både USA og Tyskland.

Bogen er sammensat af fotografier, illustrationer og kapitler om ting, som kvinder er 
optaget af, steder at besøge i Paris og så en fransk mini-kogebog. Den kan således både læses i en køre, men ligeså fint tages frem til et aktuelt tema.

De fire kvinder har skrevet en bog af kvinder, om kvinder og for kvinder. Trods titlen kan kvinder i hele verden relatere til en del af den og bruge rådene efter behov. Der er råd om mode, makeup og middagsretter. Fx. finder du aldrig disse ting i en Pariserindes klædeskab: Halvhøje hæle. Hvorfor leve halvt? Falske mærkevaretasker. Fordi det er som kunstige bryster: man kan ikke overvinde sine komplekser med efterligninger. Der findes råd om nøgenhed, fitness og dårlige arbejdsdage. Og så findes der naturligvis også en lille liste over, hvad den ideelle mand indeholder - fx. " haner ikke perfekt, men har har den enorme fordel, at han findes i virkeligheden" 

Scener fra Paris:

-Ved du hvem hun er? 
-ja, selvfølgelig.
-Hvor er hun smuk. Synes du ikke?
-Jo, og hun ved det godt selv.
-Hun er skuespiller
-Arbejdsløs skuespiller.
-Jeg er blevet inviteret til hendes fest lørdag aften.
- Okay! Må jeg komme med?

Dette er en bog, der portrættere kvinder yderst satirisk, den er både alvorsfuld og utrolig morsom, og jeg garanterer, at du kan finde dig selv et sted i den arketypiske kvinde, der her fremstilles. Tag den for, hvad den er: underholdning. Prøv madopskrifterne,  og er du i Paris, så besøg nogle af de steder, der bliver anbefalet. Anbefales mest til kvinder, men jeg tror også mænd, kan få et par gode grin ud af at skimme bogen igennem.



© Bognørden

mandag den 1. februar 2016

Skriveren

AF Max Madsen


311 sider Brændpunkt

Forfatteren er udover forfatterskabet, skuespiller og multikunstner fra Århus, han har tidligere udgivet bl.a. en børnebog.

Romanen er skrevet i en blanding af 3. person og jeg-fortæller. Der er fire hovedspor og afsnittene er ikke tydeligt angivet, det gav mange afbræk i læsningen og gør desværre også oplevelsen meget rodet.

I en lille latinamerikansk by bor skriveren Pablo, han kender byens indbyggere, og bruger ind imellem sit hverv som skriver, til også at agere Kirsten giftekniv og flere ministerielle instanser. Pablos datter Aurora kommer hjem efter at have læst flere sprog på universitetet, men i stedet for at tage et job i hjembyen, er hun blevet ansat hos en organisation, der søger for skoleundervisning. Men da minearbejderne en dag strejker for at få bedre forhold, bliver Aurora hvirvlet ind i konflikten og ender med at blive efterlyst af sikkerhedspolitiet. Sikkerhedspolitiet sender en grum agent, der går efter Pablo da han ikke kan finde Aurora, og Pablo ønsker ikke at angive sin datter, så han havner i fængsel, hvor han bliver udsat for meget voldelige overfald. Mens Pablo er i fængsel åbner Aurora en Faceebookprofil, hvor hun kritiserer landets magthavere, kommer med fakta om vold, korruption og dødsfald. Hun beder omverdenen om hjælp, og det får hun - bl.a. fra en dansk mand, der hjælper med at rejse penge til de fattige minearbejdere, og samtidig deler Auroras store interesse for Den Guddommelige kommedie, Hamlet osv. Men vil det lykkedes at redde både Pablo, Aurora og de fyrede minearbejdere?

Romanen starter rigtig godt, Pablos hverdag er fyldt med udfordringer, men den er levende og vedkommende. Der er store spring i romanens tid, hvor datteren bruger computer og Facebook, og Pablo er skriver, for mennesker, der ikke kan læse/skrive selv. Sproget er derfor også vekslende, hvilket jeg faktisk var meget begejstret for. Men så sker der et markant skift, utallige henvisninger/tekster fra skuespil, komedier og tekster, indvikles i historien og, i min optik, ødelægger den ellers rigtig gode fortælling, om et kuet folk, der kæmper mod en voldsom overmagt.

Folkets historie er vedkommende og meget levende beskrevet, det vil jeg gerne honorere. Men desværre blev helheden en meget utopisk og rodet affære for mig.



© Bognørden

Dødsvalsen

AF Mie Hald


179 sider Brændpunkt

Romanen er denne 15 årige forfatters romandebut, men hun har tidligere, som 12 årig udgivet en novelle til en antologi.

Sproget veksler mellem at være små korte sætninger, og mere fyldestgørende. Sproget er ungt, det sammenholdt med blandingen af fantasy og skønlitteratur gav mig desværre ikke noget regulært flow i læsningen. 

Anna går i 1. g og bor hos plejeforældre efter at hende far døde under en militær udsendelse, og moderen året efter faderen, døde ved en færdselsulykke. Annas brot tristan blev hjerneskadet ved ulykken og har de sidste 5 år ligget på hospitalet. En dag da Anna besøger Tristan på hospitalet, sidder der en fremmed dreng på værelset. En punker, der er både skræmmende og meget grim i munden. Punkeren Kritanta viser sig at være døden, der er kommet for at hente Tristan, han skal bare have Annas underskift først. Men Anna nægter at give sin bror til døden, og bliver derfor udfordret i en overjordisk trekamp, vinder hun den, vil døden lade hendes bror være. Anna accepterer og døden flytter hjem til plejefamilien og begynder i Annas gymnasieklasse, mens de venter på kampene, der både indeholder er trehovedet hund, et menneskeligt skakspil og en dødevals. 

Jeg har det meget stramt med fantasy, således også i denne roman. Men mit største problem var, at handlingen også er en blanding af skønlitteratur med en snert realisme, og denne realisme udeblev helt. F.eks. ligger en hjerneskadet ikke 5 år på hospitalet, han har det meste af tiden intet sprog, men taler pludselig i flydende sætninger osv. Og det ærgrer mig derfor, at der ikke har været en redigering ind over. Og så synes jeg, der er for mange
 (uvedkommende) spor i romanen, det bliver for rodet til mig, jeg savnede dybde.

Romanen er henvendt til unge på 14-20 år, den aldersgruppe vil nok få mere ud af læsningen end jeg fik, og nok ikke læge mærke til de redigeringsmæssige og sproglige fejl jeg gjorde. Men når det er sagt, så synes jeg denne unge forfatter viser et fint potentiale, for der er indimellem rigtig gode passager, der lover godt for fremtiden.



© Bognørden