AF Max Madsen
311 sider Brændpunkt
Forfatteren er udover forfatterskabet, skuespiller og multikunstner fra Århus, han har tidligere udgivet bl.a. en børnebog.
Romanen er skrevet i en blanding af 3. person og jeg-fortæller. Der er fire hovedspor og afsnittene er ikke tydeligt angivet, det gav mange afbræk i læsningen og gør desværre også oplevelsen meget rodet.
I en lille latinamerikansk by bor skriveren Pablo, han kender byens indbyggere, og bruger ind imellem sit hverv som skriver, til også at agere Kirsten giftekniv og flere ministerielle instanser. Pablos datter Aurora kommer hjem efter at have læst flere sprog på universitetet, men i stedet for at tage et job i hjembyen, er hun blevet ansat hos en organisation, der søger for skoleundervisning. Men da minearbejderne en dag strejker for at få bedre forhold, bliver Aurora hvirvlet ind i konflikten og ender med at blive efterlyst af sikkerhedspolitiet. Sikkerhedspolitiet sender en grum agent, der går efter Pablo da han ikke kan finde Aurora, og Pablo ønsker ikke at angive sin datter, så han havner i fængsel, hvor han bliver udsat for meget voldelige overfald. Mens Pablo er i fængsel åbner Aurora en Faceebookprofil, hvor hun kritiserer landets magthavere, kommer med fakta om vold, korruption og dødsfald. Hun beder omverdenen om hjælp, og det får hun - bl.a. fra en dansk mand, der hjælper med at rejse penge til de fattige minearbejdere, og samtidig deler Auroras store interesse for Den Guddommelige kommedie, Hamlet osv. Men vil det lykkedes at redde både Pablo, Aurora og de fyrede minearbejdere?
Romanen starter rigtig godt, Pablos hverdag er fyldt med udfordringer, men den er levende og vedkommende. Der er store spring i romanens tid, hvor datteren bruger computer og Facebook, og Pablo er skriver, for mennesker, der ikke kan læse/skrive selv. Sproget er derfor også vekslende, hvilket jeg faktisk var meget begejstret for. Men så sker der et markant skift, utallige henvisninger/tekster fra skuespil, komedier og tekster, indvikles i historien og, i min optik, ødelægger den ellers rigtig gode fortælling, om et kuet folk, der kæmper mod en voldsom overmagt.
Folkets historie er vedkommende og meget levende beskrevet, det vil jeg gerne honorere. Men desværre blev helheden en meget utopisk og rodet affære for mig.
Romanen er skrevet i en blanding af 3. person og jeg-fortæller. Der er fire hovedspor og afsnittene er ikke tydeligt angivet, det gav mange afbræk i læsningen og gør desværre også oplevelsen meget rodet.
I en lille latinamerikansk by bor skriveren Pablo, han kender byens indbyggere, og bruger ind imellem sit hverv som skriver, til også at agere Kirsten giftekniv og flere ministerielle instanser. Pablos datter Aurora kommer hjem efter at have læst flere sprog på universitetet, men i stedet for at tage et job i hjembyen, er hun blevet ansat hos en organisation, der søger for skoleundervisning. Men da minearbejderne en dag strejker for at få bedre forhold, bliver Aurora hvirvlet ind i konflikten og ender med at blive efterlyst af sikkerhedspolitiet. Sikkerhedspolitiet sender en grum agent, der går efter Pablo da han ikke kan finde Aurora, og Pablo ønsker ikke at angive sin datter, så han havner i fængsel, hvor han bliver udsat for meget voldelige overfald. Mens Pablo er i fængsel åbner Aurora en Faceebookprofil, hvor hun kritiserer landets magthavere, kommer med fakta om vold, korruption og dødsfald. Hun beder omverdenen om hjælp, og det får hun - bl.a. fra en dansk mand, der hjælper med at rejse penge til de fattige minearbejdere, og samtidig deler Auroras store interesse for Den Guddommelige kommedie, Hamlet osv. Men vil det lykkedes at redde både Pablo, Aurora og de fyrede minearbejdere?
Romanen starter rigtig godt, Pablos hverdag er fyldt med udfordringer, men den er levende og vedkommende. Der er store spring i romanens tid, hvor datteren bruger computer og Facebook, og Pablo er skriver, for mennesker, der ikke kan læse/skrive selv. Sproget er derfor også vekslende, hvilket jeg faktisk var meget begejstret for. Men så sker der et markant skift, utallige henvisninger/tekster fra skuespil, komedier og tekster, indvikles i historien og, i min optik, ødelægger den ellers rigtig gode fortælling, om et kuet folk, der kæmper mod en voldsom overmagt.
Folkets historie er vedkommende og meget levende beskrevet, det vil jeg gerne honorere. Men desværre blev helheden en meget utopisk og rodet affære for mig.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar