Hvor intet bryder vinden

AF Leonora Christina Skov

358 sider Politikens Forlag

Dette er mit første møde med forfatteren, trods hendes tidligere udgivelser. Jeg har set og hørt denne skarpe kvinde, hun har kant og så afføder det ekstra respekt hos mig, at hun både er litteraturanmelder og kaster sine egne værker "på bålet" Læs mere om forfatteren her så forventningerne var helt i top inden jeg påbegyndte læsningen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: jeg fik til fulde indfriet mine forventninger, og mere til. Denne roman er en usædvanlig velskrevet og en virkelig helstøbt thriller. Sproget er legende let og sprudlende, og så evner LCS at indfange mig fra første linje. Jeg var tryllebundet, siderne vendte sig selv i et rasende tempo, det her er en ren sproglig nydelse.

Romanen er bygget op omkring den øde og stormfulde ø ved Esbjerg: Stormø. Her
inviteres 7 forskellige mennesker, til et gratis ophold, der skal fremme deres kunstneriske 
virke. Den ukendte ejer og godgører har imidlertid "glemt" at fortælle deltagerne, at de vil være uden nogen kontakt til omverdenen. Der er hverken telefon eller internetforbindelse på øen, ligesom båden de sejles over i, vender om så snart de er sat i land. Umiddelbart er det syv meget forskellige mennesker, der så afgjort ikke har noget andet en kunsten til fælles, og faktisk kan de slet ikke lide hinanden. Der opstår mislyde straks de mødes, og ingen forsøger at ændre tingene. Da den ene forsvinder i skoven, bliver der slået endnu dybere furer i samværet - og da 6 bliver til 5 personer efter et dødsfald slår frygten og usikkerheden ud i lys luge. Udover at følge de syv personer under opholdet på øen, trævles deres liv op stykke for stykke. Udover et muligt berøringspunkt med alle de øvrige, har alle personerne et problem med fortrængning, mørke sider og frem for alt narcissisme - men hvorfor er de på øen, og er de alle numre i dødens kø, ifald de er det: hvem er så næste, og hvorfor?

Jeg er som nævnt bjergtaget af thrillerens solide opbygning, det her er bundsolide personportrætter, der virkelig går ind under huden på læseren, og ind imellem repræsenterer forfatterens egen kamp for at være offline og ikke dele billeder og opdateringer døgnet igennem. Det gennemgående tema er narcissisme, svigt og evnen til at vende den anden kind til både livet og dets indhold. Samtidig er både handlinger og plot virkelig velkomponerede, vekslingen mellem de forskellige personer og nutid/datid fungerer virkelig godt, det fastholder spændingen og giver et mere helstøbt billede af personene. Det er så gennemarbejdet, så trods de litterære friheder, fremstår helhelden fuldkommen levende og realistisk for mig. 

Alt i alt har jeg har jeg nydt mit første, men bestemt ikke sidste, møde med LCS´s forfatterskab, jeg var top underholdt fra først til sidst, og trods de mørke sider var det en virkelig positiv oplevelse der satte alle mine sanser og følelser på hårdt arbejde.
Det er meget længe siden jeg har læst så god og helstøbt en thriller, og jeg er fuldkommen sikker på, at den bliver en af årets thriller-must reads - det har både forfatter og bog fortjent.

Frø

AF Mads Nygaard

314 sider People´s Press

Frø er forfatterens 5. roman Læs mere om forfatteren her, det er mit

første møde med ham, og da forgængerne har høstet stor ros, er forventningerne i top.

Frø er en helt fantastisk velskrevet roman, sprogligt bragte den mig i himmerige, og havde det ikke været for den mareridtsagtige handling ville mine hænder ikke have sluppet de øvre lag endnu - Det her er godt - rigtig godt.

Frø handler om den tunge sociale arv. Solveig er født og opvokset i Hirtshals, hun bor stadig hjemme på gården hos hendes kærlige forældre, der lever livet til faste tidspunkter og aldrig viser følelser. Solveig arbejder på den lokale fiskefabrik, går på værtshus i weekenderne, og er i det hele taget dødtræt af livet i Hirtshals. Fritjof er født og opvokset i Købehavn, som søn af en fransk kok, der smuttede kort efter fødslen, og en dybt alkoholiseret mor, der arbejder som tjener indtil alkoholismen tager helt over. Fritjof bliver
ladt alene dagligt, moderen glemmer alt fra mad, over personlig hygiejne, til fødselsdage.
Hun husker udelukkende at vågne af rusen sent på aftenen, tage makeup på og tage en
tour rundt på byens værtshuse, for at komme hjem med forskellige fremmede mænd. Fritjof søger ind i hæren og bliver en af de første danske frømænd, her er al den ro, renlighed og regelmæssighed, han har behov for - og han elsker det. En dag kommer han i avisen oppe i Hirtshals i forbindelse med en "landskamp" mellem danske og norske frømænd, der får Solveig øje på ham og sætter jagten ind på den mand, hun mener kan give hende det liv hun går og sukker efter. Fritjof og Solveig flytter sammen i Fritjofs tjenestebolig på Sjælland, og Svend kommer til verden. Men Fritjof har sådan set nok i sit frømandsliv og Solveig kan ikke magte altid at være i anden række, derfor udvikler hun et alkoholmisbrug. Fritjof kan godt se, at hans mors historie gentager sig selv, men han evner ikke at tage hul på hverken dialogen med Solveig eller at favne Svend. Svend er et barn med store problemer, han lukker sig hurtigt ind i sin egen verdens beskyttelse mod faderens hårhed og fravær, og moderens misbrug. Han ville nok have en diagnose som autist i dag, men da forældrene ikke ser ham, vokser han op uden at få hjælp til sine anderledes oplevelser af verden, og da han bliver far begynder han både at overtage sin fars handlemåder og sin mors hang til alkohol. Gentages den sociale arv eller evner Svend at bryde den?

Frø er virkelig sublim fortællekunst, personerne er sprællevende i alle deres udstillede mangler og forcer. Udover den virkelig sørgelige historie om, hvordan børn skades af
deres forældres handlinger, er dette også en roman, der trækker smilet frem. Humoren træder igennem sine steder, hvilket er tragikomisk på højt plan.  

Selv om dette er en roman, der strækker sig over tre generationer, er den på mange måder en samtidsfortælling. Der er intet nyt i virkningen af den sociale arv, men Mads Nygaard har altså skrevet en roman, der emmer af svigt, men samtidig rummer håb. Den er på alle måder en grum historie, men den indeholder en helt fantastisk dybde, der både indfanger læseren, sætter livet i perspektiv og aftvinger læserens holdninger. 

Jeg var vild med Frø, både i sin formidling og i sit tema er det en roman helt i top, den fangede fra først til sidst og er en af de bedste socialrealistiske romaner i nyere tid.

Januarvinduet

AF Philip Kerr

427 sider Modtryk

Trods det faktum, at Philip Kerr har udgivet et utal af bøger, er dette mit første møde

med hans forfatterskab Læs mere om forfatteren her. Meget passende starter jeg

bekendtskabet her i den første spændingsroman i en helt ny planlagt serie.

Jeg har haft en del berøring med fodboldverdenen gennem mit voksenliv, så temaet
omkring Engelsk fodbold er mig ikke fjernt - og trods det, at Kerr desværre ikke deler
glæden ved Liverpool, skal han roses for sit store engagement, der tydeligt kommer til sin ret i denne spændingsroman.

Romanen er velskrevet, letlæselig og enhver "fodboldtosses" drøm. Jeg faldt nemt ind
i handlingen, dog ville jeg meget gerne have været helt inde under huden på hovedpersonen, lidt mindre fodbold, lidt mere personlighed.

Hovedpersonen Scott Manson er hjælpetræner i London Citys fodboldklub, han har et
fint forhold til spillere, ledelse og fans og synes selv han stor trives i sit privatliv. Scott
har et yderst anstrengt forhold til politiet, idet han blev uskyldig dømt for en voldtægt, 
og sad fængslet for en forbrydelse en anden begik. Scotts omgangskreds er alle
indefor fodbolden, undtagen hans kæreste, psykologen Sonja, der så afgjort ikke bryder sig om sporten. Klubbens cheftræner er en storskrydende herre, der kan sit sportslige
kram, men altid rager uklar med pressen og andre mennesker. Under en kamp forsvinder cheftræneren, for sidenhen at blive fundet død inde på stadion. Klubbens Ukrainske
ejer vil ikke have politiet til at snuse for meget rundt, så han beder Scott finde ud af hvem
der står bag forbrydelsen. Scott påbegynder derfor sin egen efterforskning, som peger i
mange retninger, mens han pludselig står med hele træneransvaret for holdet. 

Persongalleriet er mangfoldigt, der er både politifolk, fodboldspillere, presse, klubledelse, ejere m.m. Men jeg synes faktisk det lykkedes Kerr at holde dem nogenlunde adskilt, og
overkommelige for læseren. Som nævnt, kommer jeg ikke rigtig ind under huden på nogen
af dem, og det er altså ærgerligt, for Kerr skriver virkelig godt - det ville have været
sløjfen på værket for mig. Hvor alle fodbolddetaljerne er realistiske og ganske godt
refereret og forklaret, synes jeg personerne falder igennem. 

Plottet holder sådan set, jeg gættede med hele vejen - og ramte forbi. Politiets arbejde er
kun perifært, og de dele de deltager i, er præget af inkompetence. Jeg savnede dem ikke som sådan, idet Kerr jo har bygget opklaringen op omkring Scott, men jeg ville meget gerne have haft et mere realistisk billede af deres arbejde. Slutningen bliver en anelse for søgt og letbenet til at jeg var rigtig begejstret, men underholdt det var jeg, og jeg er sikker på, at denne nye serie vil vække vild jubel hos de litterære fodboldfans, for den tegner godt.

Ikke den slags pige

Læs anmeldelsen her

Blod på sneen

Læs anmeldelsen her

Jordemoderen

AF Katja Kettu

369 sider People´s Press

Denne prisvindende roman udkom i hjemlandet Finland i 2011 og har siden gået sin sejrsgang rundt i andre lande, og nu er det så vores tur til at møde denne multikunstner,

der blandt andet har udgivet tre romaner Læs mere om forfatteren her.

Jordemoderen er en usædvanlig rå roman, sproget er sprudlende, intenst og virkelig
hårdt, ind imellem næsten vulgært. Der er ufattelig meget pik og kusse, men evner
læseren at abstrahere fra det, er her en vild, sanselig og fænomenal fortælling. 

Romanen har sit afsæt i Laplandskrigen 1945-1946, Tyskerne har været i Finland siden 1939 og har sammen med Finland holdt grænsen til Sovjetunionen. Men under en russisk offensiv lades befolkningen i stikken og er nu fanget mellem de allierede, russerne og
tyskerne. Jordemoderen Vindøje er en kvinde af naturen, hun bruger urter til helbredelse, er oplært af en kvinde fra byen i sygepleje og virker som jordemoder i det kolde nord. Vindøjes
mor døde under fødslen og hendes far forlod hende som barn, hvorfor hun voksede op hos adoptivfaderen Stor-Lamperi, som ikke har forsømt en lejlighed til at fortælle hende om hendes mindreværd og har misbrugt hende psykisk og fysisk. Blandt de øvrige i byen bliver hun behandlet som andenrangs menneske, ligesom hun har prædikatet: gold og fyldt med ondt blod. En dag bliver Vindøje kaldt ud til en fødsel og møder den tyske soldat Johannes, som hun forelsker sig hovedkuls i. Det bringer hende til den tyske fangelejr for russiske fanger, hvor hun får arbejde som sygeplejerske. Hun redder en ung same pige fra døden og tager hende til sig inde i lejeren, mens hun tager sig af fangerne. I jagten på Johannes ser Vindøje ikke, hvad der reelt foregår i lejeren, men da det endelig går op for hende, er hun tvunget af omstændighederne, til at gøre ting ved andre mennesker, som er både grusomt og meget langt fra hendes egentlige intention om at hjælpe.Nu møder hun endelig kærlighed, og de stærke følelser gør massivt indhug i hendes moral og vækker hendes beskyttertrang og omsorgs-gen. På mange måder giver hun køb på sig selv, for at få det hun har manglet livet igennem - hvor langt vil hun egentlig gå?

Selve historien en så chokerende grum, at den ikke kan undgå at kravle helt inde under huden på mig. Lugte og følelser er vanvittig levende beskrevet, det efterlod mig helt uden forsvar, samtidig med at jeg naturligvis var nødt til at læse, hvordan Vindøje klarer sig.
Handlingen er opdelt i dagbogsnotater og både Vindøje & Johannes´ beretninger i nu og datid. Det giver det psykologiske indhold frit spil, og det virker super godt.

Og så skal der naturligvis noget modvægt til alle disse voldsomheder, og det er der: Vindøje er en kvinde, der livet igennem har været uelsket og har følt sig mindre værd. Den varme og de eksplosive følelser, der kommer frem i Vindøje er fantastisk godt portrætteret, og netop de gør, at romanen er til "at holde ud" det er nærmest uhyggeligt, at spændet mellem kærlighed og grusomhed kan være så stort. 

Udover det mange udpenslende sexscener og det vulgære sprogbrug i den forbindelse, er dette en fantastisk roman, sproget er som sagt sublimt, og bør komme denne unge
finske forfatter til gode, for hun har noget unikt på hjertet og fortjener stor ros for det.

Sibirisk opdragelse - Opvækst i en kriminel underverden

AF Nicolai Lilin

389 sider People´s Press

Denne bestseller er nu også udkommet på dansk, det er forfatterens debut Læs mere om forfatteren her, det er beretningen om hans barndom. Biografien er ligeledes filmatiseret.

Biografien er velskrevet, levende og meget intens. Der er mange mennesker i spil, men

jeg synes det lykkes rigtig fint, at få hver enkelt levendegjort og udover opsamlingen,

havde jeg rigtig fint styr på de fleste af forbryderne.

Nicolai vokser op i Transnistrien, i det Sibiriske urka samfund, der i sin tid blev tvangs deporteret fra deres elskede Sibirien. Nicolais far er bandemedlem og har siddet i fængsel i store dele af Nicolais barndom. Samfundet er rundet af forbrydere - og de er stolte af det.

Kvinderne er som regel "kun" mødre og sørger for husholdningen, men de bliver behandlet godt, og alle piger kaldes søstre, voksne kvinder er tanter. Mændende kører hele samfundet, de søger for penge (som regel via kriminalitet) og så sørger de for opdragelsen af børnene allerede fra en tidlig alder. Nicolai er 6 år, da han får sin første kniv, og har allerede en klar holdning til politiet (svin) og er i gang med den lange og meget grundige oplæring i de mange regler forbryderne har. For tag ikke fejl, selv om det lille samfund er kriminelle og opholder sig meget i fængslerne, har de regler og æreskodekser: Man tiltaler, behandler, spørger og slår ihjel på helt bestemte måder, der er fastlagt af samfundet. Den værste forbrydelse, forbryderne kan begå, er den at omgå reglerne. Nicolai beretter om barn og ungdom i samfundet, hvordan han oplæres og allerede som 12 årig bliver han tiltalt for mordforsøg - jo jo, han har været en god elev! Beretningen er bygget op som nedslag i episoder, der har betydet meget for Nicolai og hans omgangskreds.

Det er et unikt indblik i denne meget specielle verden, nuvel, det er råt og meget uforstående for "almindelige" mennesker, men jeg tog faktisk mig selv i, at beundre nogle af deres leveregler, fx. at alle handicappede er sendt af gud, og skal beskyttes. Men når det så er sagt, så er der godt nok ikke meget at bifalde eller blive tilhænger af, det er en brutal forbryder-fabrik, der former deres fremtid til præcis samme rå og afstumpede voldshandlinger, had mod politiet og de utallige kriminelle handlinger, der ikke omhandler de forgående, og der er rigeligt at tage af.

Jeg fik et ambivalent "forhold" til Nicolai, egentlig tror jeg han er en god dreng, men opvæksten sætter naturligvis sit præg, og hans "naturlige" handlinger er afstumpede, og

alligevel kerer han sig om andre mennesker, vil hjælpe og forsøger at gøre en forskel.

Jeg ville gerne have haft et lidt dybere billede af ham, jeg savnede lidt flere tanker omkring de valg han har truffet som voksen, hvordan han er havnet på den hylde han er på pt.

Det kom ikke, men jeg håber han har mere at berette, for han har meget på hjertet

og er faktisk en god formidler, så meget gerne mere, tak.

Som sagt er biografien rå, brutal og meget intens. Men min bekymring omkring beskrivelserne af voldshandlingerne, blev til dels gjort til skamme. Nuvel, de er grove, men

selv om jeg blev frastødt af det læste, var det "udholdeligt" jeg vil derfor på det varmeste

anbefale denne unikke biografi, det er en meget spændende og oplysende beretning.

Straf

Læs anmeldelsen her

Lillys Danmarkshistorie

AF Pia Fris Laneth

640 sider Gyldendal

Lillys Danmarkshistorie er forfattet af Lillys datter, Journalisten og politologen Pia, der
udover at fortælle familiens historie, også fortæller om Danmark gennem de sidste 150 år.

Beretningen er velskrevet, krydret med både familiebilleder og reklamer gennem tiden,
ind imellem springes i tid og sted, hvilket generer en anelse, men i det store hele er
beretningen yderst velskrevet, vedkommende og meget oplysende.

Forfatteren starter sin familiehistorie i 1860, på sin mødrene side, har familien anerne
dybt begravet i den jyske muld. Her berettes om familielivet, børnens "tvangsudsendelse" 
som ekstra bidragsydere til husholdningen, manglende skolegang og  det hele taget,
familiernes sorger og glæder. Langt op i 1900 tallet følges den mødrene side, hvordan
industrialiseringen rammer landet, og hvordan danskerne søger væk fra landet og ind mod byerne, hvor også forfatterens far var at finde. Ind imellem familiehistorien udbygges 
historierne ved at sammenholde den med det samlede danmarks historie. Det er således
en historie om familiens 4 generationer og Danmarks 150 års fremdrift - på godt og ondt.
Hovedvægten er på kvinderne, deres rettigheder gennem tiden både menneskeligt og politisk, og ikke mindst da den tætte familie på forunderligvis består af kvinder. Da alle familier har deres originaler (dette sagt med kærlighed) vover jeg påstanden, at dette er, med få undtagelser, en tidstypisk familie, og derfor vil mange af os kunne relatere til en del af beretningen, måske lige med undtagelsen af de usædvanlig ærlige og varme beretninger
om alt fra prostitution over hælervarer til nøgenmodel.

Beretningen om familien er varm og levende, formidlingen er i top og de indflettede
historiske fakta passer rigtig fint ind, dog var det også dem jeg blev en smule distraheret af,
jeg ville helst have den "rå" familiehistorie. Når det så er sagt, var jeg fra start til slut
en del af familien, jeg oplevede den kærlighed til familien, der omgiver beretningen,
den er gennemgående og gør at læseoplevelsen står meget stærkere.

Læsere, der ikke har et dybere kendskab til danske kvinders historie, får her en unik
mulighed for at komme med indenfor og følge udviklingen. Men trods de mange kvinder
og hovedvægten på samme, er dette på ingen måde en "kvinde-bog" den udelukker
bestemt ikke de mandlige læsere, og skal have de varmeste anbefalinger til begge
køn. Det er sådan en beretning, der både oplyser og sætter tingene i relief.

En mand, en kvinde, et barn

AF Eric Segal

221 sider Chr Erichsens Forlag

Denne "gamle svinger" var en anbefaling fra en anden litteraturelsker, jeg kendte
ikke forfatteren, trods de to forrige udgivelser: Love Story & Olivers Story, så
den blev hentet hjem, udelukkende på anbefalingen og handlingen.

Romanen er skrevet i 1980, så det var på mange måde en rejse i nostalgiens
verden: Bogens udseende og ikke mindst duften, den gamle gule bog, emmer
af alderdom - det er altså ren nydelse at få sådan en i hånden ind imellem.

Romanen foregår i USA, Professor Bob Beckwith lever et feteret liv, med en smuk hustru og to døtre på 9 og 12 år. En dag får han et opkald fra Frankrig, hvor han var på en kort
studierejse for 10 år siden. Den franske borgmester meddeler, at en fælles veninde
er afgået ved døde - og har efterladt sig en 9 årig søn. Bob forstår ikke opringningen, men
finder så ud af, at den 9 årige Jean-Claude rent faktisk er hans søn, resultatet af en
kort affære under besøget i Frankrig. Bob må krybe til korset og fortælle sin hustru, at han dels har været utro, og dels lige et blevet far... til en 9 årig søn. Det falder naturligvis ikke
i god jord, men ægteparret enes om at invitere drengen på en måneds ferie hos dem. De
hemmeligholder den egentlige grund til besøget, men hvor længe kan facaden opretholdes, og hvordan kan familie overleve Bobs utroskab?

Romanen er letlæselig, sproget er meget let grænsende til det banale, det er kort sagt
en bog om kærlighed, løgne og svigt. Jeg kunne godt lide tilbageblikket til den tid, dog fandt jeg sprog og handling lidt for banalt, jeg havde håbet på en mere dybdegående roman
om de menneskelige handlemønstre. Men historien er genkendelig, og trods det tunge
tema, er det altså en feelgood roman. For nostalgien og hyggens skyld, kan den 
læses med et smil på læberne, for fin og sød, det er den.