onsdag den 31. december 2014

2014 i bøger og ord

Her på falderebet af 2014 vil jeg gerne starte med at ønske jer alle
et rigtig godt nytår


2014 har på mange måder budt på forandringer og nye impulser, først og fremmest blev
denne blog født i sommers. Det var en ide om at dele min litterære lidenskab
med endnu flere, der affødte bloggen - Tusind tak for at have taget så fint imod den.
Udover min faste anmelder aftaler, er der kommet nye til, og jeg glæder mig
utrolig meget til det fremtidige samarbejde.

Derudover har 2014 budt på rigtig mange herlige læseminder, jeg er i skrivende stund
i gang med at læse min bog nr. 167 i år, så der er gået mange linjer forbi mine
øjne, jeg har læst over 60.000 sider, hvilket jeg selv er rigtig godt tilfreds med.

I de 166 færdiglæste bøger har der været virkelig mange dejlige overraskelser:
Min næsten livslange forkærlighed for krimierne er stadig levende, og der er jeg
blevet rigtig godt forkælet i år. Bl.a Jesper Stein, Karin Slaughter & Jo Nesbø
har leveret stor kvalitet. På spændingsfronten blev jeg igen begejstret for bl.a.
Jens Henrik Jensen, Jacob Melander og den nye Frederik T. Olsson har
leveret til top præstationer, der lover fantastisk for fremtiden.

2014 blev også året, hvor jeg pludselig fik øjnene op for en, for mig, lidt 
udelukket gruppe: Biografierne. Her fik bl.a Peer Kaae, Lisbeth Zornig & Grete-Lise Holm, 
Mahtob Mahmoody mig til at fatte fornyet interesse for denne genre, og jeg påtænker så afgjort at gøre mere ved den. Af de mere informative biografier har Puk Damsgaard og
Simi Jan gjort er voldsomt indtryk på mig, hvor er jeg glad for at være med
på sidelinjen, det var grusomt og frembragte livsvigtig information. Puk
arbejder på en ny bog, så jeg venter naturligvis med spænding. Denne genre
er bestemt kommet for at blive hos mig.

I sportens verden har jeg haft det fantastisk, først og fremmeste med Brian Holm,
der vækkede min vinterdvale omkring cykling og Tour de France, håndboldspillere er
fulgt med, og de kommer bestemt ikke af listen i den nye år.

Noveller og digte har aldrig rigtig været min kop the, men også her fik jeg 
modspil til min egen holdning: Anna Grues novellesamling "De andre" var fantastisk 
ligesom Yahya Hassans digte gjorde ligeså stort og meget positivt indtryk.
Herligt, at få rykket ved fordommene.

På romanfronten har jeg haft et vidunderligt år, det er svært at skulle fremhæve
nogle mere end andre, men her kommer nogle stykker: En flænge i himlen, 
Den kongelige Egyptiske Automobilklub & Britt-Marie var her. 

Derudover ved jeg at fx. Thorstein Thomsen, Anna Grue& Jojo Moyes
barsler med deres nye romaner i 2015. Så på mange måder er jeg helt sikker
på at også næste år bliver et helt fantastisk bogår.

Tusind tak for et dejligt 2014 og på gensyn i 2015.



tirsdag den 30. december 2014

Stalker

AF Lars Kepler



Stalker er 5. bind i forfatterparret Ahndorils serie om den svenske kommissær
Joona Linna. Jeg har været ovenud begejstret for de forgående fire, så denne
nye var længe ventet hos mig - og med sine 600 sider var jeg i himmerige.
Og helheden røg da også direkte ned, de mange sider vendte stort set sig selv.

Som altid er parrets thrillere/krimier yderst velskrevede, sproget flyder og er yderst
levende og realistisk. Det gør sig også gældende denne gang.

Politiet modtager et link til et youtoube klip, hvor en kvinde er filmet gennem hendes
soveværelsesvindue. Ingen tager klippet alvorligt før kvinden findes brutalt myrdet.
Dette gentager sig, det andet offer bliver fundet af sin mand, der går i panik,
rengør hele huset og lægger hustruen i seng, inden han tilkalder politiet.

Persongalleriet er mange af de kendte fra tidligere i serien, dog er Joona i hans fravær "byttet ud"med den højgravide Margot Silverman. Hun er en klædelig forfriskning
i teamet, og gør det rigtig godt.Kommissær Joona forsvandt efter afslutningen 
på teamets flerårige sag, han formodes omkommet ved selvmord.
 Men kollegaen Saga er af en anden overbesvisning
og indleder en privat eftersøgning af Joona. Samtidig er Joonas gamle ven, 
psykologen Erik med omkring opklaringen på kvindemordene. Han undlader at
fortælle essentielle ting omkring hans berøring med ofrene og starter sin egen
efterforskning af sagerne, men det skal blive fatalt for Erik.

Stalker er en virkelig grum thriller, den er som nævnt levende og velskrevet, så
adrenalinet kommer på arbejde gennem handlingen. Jeg måtte igen holde
fast på øjnene, der vældig gerne ville videre i handlingen inden læsningen
nåede dertil. Og lad mig blot sige: Makkerparret skriver rigtig voldsomme
thrillere, der er altid godt med vold og blod, denne nyeste afviger ikke fra det modus,
så er man ikke til den slags, er det ikke Jonna & Co. man skal "hygge" med.

Coverbeskrivelsen omkring handlingen holder ikke vand, Saga var faktisk
slet ikke medvirkende i denne 5. i serien - jeg savnede hende faktisk, selv om
den var rigelig spændingsmættet uden, men hendes figur manglede.

Politiets arbejde er i denne præget af en del inkompetence, der er lidt for 
mange fejl og lette løsninger til at jeg var tilfreds. Til gengæld synes jeg plottet holder
hele vejen sammen med spændingen. Jeg gættede livligt med hele vejen, og da
jeg endelig ramte plet, var det spændingen omkring afslutningen der overtog - 
der er igen fuld valuta på den front.

Som nævnt savnede jeg noget realisme i handlingen, både fra politiet og i særdeleshed
fra den ene hovedperson - handlingerne blev for groteske, det kunne sagtens
have været skåret mere realistisk, men med samme spændingsniveau. 
Jeg synes ligeledes at forfatterne skruer for meget op for volden og de 
grusomme handlinger da klimaks er på det højeste, det er en skam, for det
blev altså lidt ødelæggende for læsningen.

Alt i alt endnu en super thriller, letlæselig, rå, men så afgjort velskrevet
og spændingsmættet - for fans et must read, nye læsere kan starte
her, men bør tage serien fra start af. Jeg runder op til 4.


Tidligere udkommet i serien:

Hypnotisøren
Paganinikontrakten
Ildvidnet
Sandmanden

søndag den 28. december 2014

Signe

AF Lars Johansson


Signe er fiktion baseret på en sand historie - og hvilken historie...

Bogen blev mig anbefalet, jeg kendte ikke hverken forfatter eller bog, men den 
fik glødende anbefalinger i mit læse-netværk, så jeg kastede mig over de 600 sider.

Romanen er yderst velskrevet, den er skrevet i 3. person, det ødelægger en smule
af min oplevelse, men i det samlede billede kan det ikke være anderledes, 
netop fordi det er en fortælling om historiens gennemlevelse. Ind imellem er
passagerne en smule lange, men i det store billede, er den levende og yderst
realistisk i al sin gru.

Signe er en ung jysk pige, der trods det, at hun er gift til anden side, forelsker
sig i den tyske soldat Felix, der er udstationeret i Danmark under 2. verdenskrig.
Felix er ligeledes gift, og har to små børn, og en tredje på vej.
Signe lader sig uden at blinke, skille fra sin mand, og indleder et fast forhold
til Felix. Han bliver tvunget til at forlade SS for at lede en våbenfabrik i Tjekkoslovakiet,
han forlader DK og bosætter sig med familien ved fabrikken, Signe og Felix
har løbende kontakt og planlægger fælles liv efter krigens slutning, når Felix vil
bede sin hustru om skilsmisse. Imidlertid dør hustruen og Felix sender med
det samme bud efter Signe, hun skal straks komme ned og tage sig af hans børn
og starte livet med ham. Det gør Signe, og det bliver starten på en lang og meget
voldsom rejse gennem krigens gru. Her skildres flugten fra Russerne, den Amerikanske
overtagelse, og livet under krigen, dog primært fra Signes side. 

Signe er i sin heldhed et yderst usympatisk menneske, fortællingen igennem, kommer
hendes egoisme og manglende empati ganske tydeligt frem. Jeg vil nævne en
passage i bogen, som hos mig, fortæller det meste:

"Der skulle samles kvinder op fra en af nazisternes mønsterlejre; Dachau - Efter turen rundt i barakkerne blev kvinderne tvunget til at se de amerikanske optagelser fra lejeren, det var et frygteligt syn, som hun (Signe) slet ikke forstod, hvorfor hun, som dansker skulle konfronteres med"

Uden at afsløre mere af historien, konstaterer jeg blot, at denne kvinde, ikke skyede
nogen midler for at opnå det hun ville, primært ville hun have Felix. Hun lukkede
øjnene for nazisternes hærgen, ønskede ikke at vide, hvad der reelt skete i Tyskland
Hun  kunne muligvis "undskylde" sine handlinger med forelskelse, men jeg ser et
menneske, der udelukkende viste omsorg og respekt for andre mennesker, 
hvis det medførte øgede indtægter, informationer eller for egen vinding.

Alt i alt en helt fantastisk grum fortælling, men den fangede og groede på mig,
jeg var nødt til at finde ud af om Signe dog ikke vågnede op, blev klogere
udviklede empati.... Om det lykkedes, skal du selv læse dig frem til, for
jeg vil på det varmeste anbefale denne roman.

Der er netop udkommet et efterfølger til denne, Signes hjemkomst, den står
nu på min must read liste, ligesom der er udgivet en dvd om Signe, som kan lånes
på bibliotekerne: Den Tyske Hemmelighed.







fredag den 26. december 2014

Jeg har et tæppe i tusind farver

AF Anne B. Ragde



Anne Ragde er en af mine yndlings-roman forfattere. Jeg var vild med
trilogien om den Dansk/Norske familie Neshov. Siden har jeg købt alle hendes
romaner, og har heldigvis to stående på reolen - endnu ulæst.

Anne skriver i et fabelagtigt let og levende sprog, hendes personer er spillevende
og meget vedkommende, de sætter altid et stort aftryk efter endt læsning,
så jeg indrømmer gerne, at jeg havde tårnhøje forventninger til denne nye - 
og kan med det samme sige: De blev indfriet til fulde.

Anne Ragde har skrevet en fortælling ( Arseniktårnet)om hendes danske mormor,
 denne store svigt af moderen Birte og Birtes efterfølgende had til sin mor.
Jeg har et tæppe i tusind farver er på mange måder en fortsættelse.

Dette er en form for biografi, skrevet ind i en roman. Den handler i det store
billede om Annes mor Birte, hendes liv og kamp for at kombinere udetrangen
med livet som fattig enlig mor. Samtidig er det en gennemgang af Anna og
Birtes sidste tid sammen, inden Birte dør efter få måneders cancersygdom.

Det er er fortælling om to generationers samvær, moderens store skam
over ikke at have været en god mor, Annes fornemmelse af totalt svigt da
moderen flytter langt væk fra hende og hendes søn. Men samtidig en fortælling
fyldt med kærlighed to mennesker imellem, og lad mig blot slå fast: det er
ikke en helt almindelig kvinde, Birte. Hun var meget tvedelt, og har levet et
højst originalt liv, på godt og ondt. Anne fortæller på sublim vis om en
barndom i yderste fattigdom, men hvor mor holdt på formerne, og knoklede
for sine piger. Anne fortæller om forholdet mens hun vokser op og er blevet voksen,
på en fantastisk levende, rå og kærlig måde - Jeg var til stede gennem hele
fortællingen, læste den på rekordtid, for jeg kunne simpelthen ikke lægge
den fra mig, heller ikke i tankerne i læsepauserne.

Det er ikke en kronologisk gennemgang, tværtom. Udgangspunktet er de fire
måneder fra Birte får lymfecancer og til hun går bort. Anne er sammen med sin søster
de faste holdepunkter i moderens pasning, også fordi det norske sundhedsvæsen
svigter groft. Her er samtalerne så udgangspunkterne for de mange tilbageblik 
gennem livet. Normalt ville jeg ønske kronologien, men jeg indrømmer blankt, 
at denne originale skrivemåde virker virkelig stærkt og godt her.

Jeg har som nævnt kun to Ragde romaner til gode, men trods min store 
glæde ved de forgående udgivelser er der ingen tvivl i mit sind: dette
er den bedste roman jeg har læst af Ragde. Den er på alle måder sublim,
både i skrivemåde handling og indlevelse, og den efterlader et meget stort
aftryk af tre stærke kvindeskæbner.

Den skal have de bedste anbefalinger, den er så afgjort et MUST read.


Tidligere udgivet voksenromaner:

Trilogien:
Berlinerpoplerne 2007
Eremitkrebsene 2007
Ligge i grønne enge 2008

Arseniktårnet 2009 (beretningen om mor/mormor)
Natønsket 2010 (erotik)
En tiger for en engel 2011
Jeg skal gøre dig så lykkelig 2012

onsdag den 24. december 2014

Ensomme hjerter og herreløse hunde

AF Lucy Dillon


Denne roman er forfatterens anden, men den første udgivet i Danmark,
den vandt prisen som bedste romantiske roman da den udkom i England.

Men den pris er linjen lagt, læseren skal ikke forvente det store litterære brag
men derimod en god gedigen engelsk love story - og det får man.

Romanen er yderst velskrevet og levende, alle personer fremstår ligelede
realistiske og levende. Og lad mig blot slå fast, der er hunde, og mange af dem
i denne roman, de har en gennemgående og meget vigtig rolle i handlingen,
et par gange går det lidt over gevind, men i det store hele fungerer det rigtig fint.

Hanlingen er bygget op omkring Rachel. Rachel er netop kommet ud af et langvarrigt
forhold, der også kostede hende jobbet og hjemmet. Hun arver et stort hus
på landet med tilhørende hunde-internat fra sin moster, og tager op for at
finde ud af, hvad hun skal gøre med begge dele - Hun er bestemt ikke hverken 
hunde eller landsby menneske så udfordringen bliver stor.

Derudover møder vi den sprudlende internatbestyrer Megan, dyrlægen George, alenemoderen Zoe, der ganske ufrivilligt  bliver hvalpeejer, det unge barnløse par: 
Nathalie & Johnny, der kæmper for at blive gravide og sidst med ikke mindst, de mange frivillige på internatet, der efter bedste evne hjælper med at få hjulene til at køre.

Der er masser af kærlighed i denne roman, selv om det er i den lidt naive og
lette ende, bliver det heldigvis ikke for sukkersødt eller pladderromatisk.
Der er også masser af herlige forviklinger, og så er problematikken med kampen
om at blive gravid, faktisk beskrevet rigtig fint, og med stor indlevelse. 
Således er der midt i al det lysegrønne også alvor og moral med, og det
fungerer rigtig fint med denne blanding.

Alt i alt, er dette en super fin og hyggelig kærlighedshistorie, den er herlig let
at læse og den underholder fra først til sidst. Jeg vil så afgjort håbe, der kommer
mere fra denne forfatter, og indtil det sker skal denne roman have de
varmeste anbefalinger, kærlighed kan man ikke få for meget af vel :)



mandag den 22. december 2014

Glimmerbøsserne

AF Karin Brunk Homqvist


Glimmerbøsserne er den anden i rækken af romaner om de lidt skæve,
ældre eksistenser i Sverige. Jeg var begejstret for forgængeren: Potensgiverne
og efterfølgeren: Sirile gentlemen søges - Denne toer er så den svære toer,
og det må jeg indrømme at jeg synes den er - svær.

I lighed med de to andre romaner, er også denne en fortælling om et par, denne
gang to søskende Henning på 73 år og Albert på 68 år. De bor i et
meget medtaget lille hus på det lokale gods´ jorde. De to ældre mænd
går ikke op i rengøring eller for meget hygiejne, men de stortrives i deres
lille hus med ro og fred. Deres barndomshjem ligger på den anden side af en
mark, hvor de to brødre ofte traver rundt i en cirkel for at se til deres 
gamle hjem. En dag sælges barndomshjemmet og skal bruges som behandlingshjem
for alkoholiserede kvinder, det huer ikke brødrene og sætter dem på den anden ende.

Samtidig finder to politibetjente cirklen i marken og retter straks mistanken mod
UFO er, så pludselig er også brødrenes hjem fyldt med fremmede.

Jeg havde glædet mig til denne "mellemstation" men må desværre sige, at den
slet ikke fangede mig, som de to andre. De to brødre formår ikke rigtigt
at nå mig. Jeg kan da kende deres figurer og trak også på smilebåndet flere gange,
men de virker for påtagede i det store hele. Episoderne med UFO erne, virker
fuldkommen overflødigt på historien, der kunne sagtens være skrevet mere
og dybere om afvænningshjemmet og brødrenes mere og mere humoristiske 
indslag end tilfældet er. 

Jeg sad faktisk og tænkte, at denne roman, i min optik, spreder sig over for mange
dele, uden at komme helt i mål med nogen af dem. Så denne blev en skuffelse,
men jeg vil stadig på det varmeste anbefale:







søndag den 21. december 2014

Karl Stegger

AF Peer Kaae
2014 udgaven


Dette er en biografi om en af Danmarks helt store og folkekære skuespillere
Karl Stegger - Det er historien om en mand, der hele livet kæmpede, 
ikke mindst med sig selv.

Biografien er usædvanlig velskrevet, den er kærligt og respektfuldt formidlet,
jeg tror ikke jeg tidligere har læst  varm en biografi - det var en stor fryd.

Carl Johan Stegger Sørensen blev født 11 januar 1913 og var allerede inden
han kom, uønsket. Mor Marie var blevet gravid med en Norsk sømand, der
sejlede sin vej så snart han hørte om det kommende barn. Og da Marie 
var datter af fattige bønder, var familiens ulykke noget nær fuldkommen.

De første år af Karls liv gik han bogstavelig talt for lud og koldt vand, han var
ladt alene hjemme fra 3 års alderen, uden mad eller opsyn og lærte på den hårde
måde at klare sig selv. Hans skæbne besegles da han havner på børnehjem, 
fordi ingen i familien vil have ham. Karl oplever en barndom fyldt med vold
og mobning, og ganske hårdt arbejde. Han finder glæden ved skuespillet
ved et tilfælde, og få i en sen alder tilkæmpet sig en elevplads på Århus teater.
Det bliver startskuddet til de mange fantastiske minder, jeg har om Karl Stegger.

Desværre er jeg ikke gammel nok, til at have set ham på scenen, men jeg
har set ham i utallige danske folkekomedier og fx. også i "Den forsvundne fuldmægtig"
Trods de massive gode anmeldelser, den store efterspørgsel og ikke mindst
folkets hyldest, kæmpede Karl hele livet med massive mindreværdskomplekser.
Han så aldrig for alvor sit eget værd, men ytrede konstant, at hans mange
jobs skyldtes hans grimme fjæs og tykke krop. Selv om han ind imellem var
klar over sit eget værd, var det altid hans manglende selvhævdelse, der fremkom
i interviews. Slev om han var meget afholdt af både kollegaer og chefer, for
sin utrolige indlevelse, forberedelse og lette omgang, er den sætning i hele bogen,
der gjorde størst indtryk på mig, den Gunnar Lauring leverer, da Karl tillader sig at stille spørgsmål til handlemåderne i skespilforeningen:
"Kan du ikke holde din kæft? Du med dine fuldt ud berettigede mindreværdskomplekser"

Det er et glimrende billede på, at trods Karls store spændvidde som skuespiller,
blev han aldrig opfattet som den store karakterskuespiller han drømte om, og fik
ikke anerkendelse som den kunstner han så gerne ville have.

Denne biografi er et billede på et menneske, der livet igennem huskede at
han var den lille mand, han gjorde en ære ud af sine roller, og var livet igennem
angst for at blive glemt igen. 

Kort sagt, en varm, oplysende og meget stor hyldest til en vores store 
kulturelle hjørnesten. Den skal have den varmeste anbefalinger.


lørdag den 20. december 2014

Limbo

AF Tore Johannesen



Limbo er forfatterens tredje udgivelse, men mit første møde med
hans bøger - Og lad mig blot slå fast, at det ikke blev et godt første indtryk.

Limbo er en thriller og den følger faktisk denne genre helt okay. Sproget er
meget letlæseligt og i den meget lette ende. Handlingen veksler mellem
før og nutid i en ikke særlig god opdeling. 

Handlingen begynder med at et barn bliver bortført fra en barnevogn i København.
Dernæst springer handlingen til en fødsel i Norge, hvor en ung ugift kvinde
føder en søn under opsyn af en liderlig præst, der fjerner barnet straks efter
fødslen. Dernæst introduceres den ene hovedperson: Lill, der er ansat i en fiktiv
afdeling af politiet sammen med kollegaen Vincent: Afdelingen for komplicerede sager, 
der endnu ikke har haft deres første sag. De øvrige i politiet kalder dem "Tivoligarden"
da de ikke regner dem for noget. Lill har et forhold til Chefen, som aldrig benævnes
anderledes end chef, hele vejen igennem bogen. 

Den lille dreng, der fjernes fra sin mor vokser op og bliver dyremishandler og
pyroman, han fyldes med had og når "ormene" træder frem i ham begår
ham grusomme handlinger. Drengen møder "Danskeren" der oplærer ham 
i mord og brandstiftelse, og han begynder sin hærgen i Norge, går via Kina
i gang i København og nærmer sig Lill.

Jeg tror faktisk ikke jeg har læst en mere mærkværdig bog end denne, handlingen
springer konstant mellem tid og sted. Personerne er alle som en kunstige
og stort set uden realisme. Til gengæld er detaljerigdommen omkring
persongalleriet og handlingen, rigtig velbeskrevet. Jeg skal kunne mærke personerne
og genkende noget i dem, hvis jeg skal få maximalt ud af bogen, det var jeg
end ikke i nærheden af i denne bog.

Politiet fremstår som lallenede tåber, de drikker voldsomt, også i arbejdstiden,
de "fejrer" fx. deres første sag, med at gå i Tivoli og drikke sig i hegnet.
Intet af politiets arbejde er realistisk, de falder over de lette løsninger, bliver helt unødigt indblandet i sagen,og vupti - er det den lille afdeling med chefen, Vincent og Lill,
der mirakuløst opklarer sagen. På intet tidspunkt fremkommer der reelt 
politiarbejde, og det er en kæmpe mangel.

Plottet bliver afsløret helt i starten, det ville ikke have den store betydning, hvis
forfatteren havde evnet at indlemme spænding og holde den kørende. Desværre
følte jeg på intet tidspunkt, at handlingen fik fat i mig, snarere tværtom. 
Jeg kedede mig bravt og krummede ofte tæer over de banale og urealistiske
handlinger. Alt i alt en meget anderledes læseoplevelse, der så afgjort ikke
sætter andet aftryk end at den er - anderledes. 

fredag den 19. december 2014

Smerten Glæden

AF Brian Holm
Erindringer fra et liv på cykel


Dette er Brian Holms første bog, den udkom i 2002 men jeg har først fået
kendskab til den nu, og som stor cykelfan måtte jeg naturligvis læse den.

Bogen er nedslag i overordnet form, i Brians karriere i cykelsporten. Den er
skrevet i et letlæselig og levende sprog, præcis som de efterfølgende
bøger fra hans hånd: Læs om Den sidste kilometer her &

Denne bog fortæller både røverhistorier, beretter om en meget stålsat
idrætsmand, der lever for sin sport, og løfter lidt af sløret for, hvad der egentlig
kræves af en professionel cykelrytter, både kost og træningsmæssigt.
Derudover kommer Brian kort ind på doping, både i hans eget tilfælde og
i sporten som helhed. Hvilken befrielse, trods det, at han ikke dengang talte 
ret meget om det - det er heldigvis blevet meget bedre. Men uagtet, er det
grumt at høre, hvordan fremmede mennesker råbte EPO svin efter ham - ved flere
lejligheder! Jeg er så afgjort modstander af doping og tilhænger af test og straf,
MEN der er altså ikke doping alene, der gør en cykelrytter, så langt fra endda.


At Brian var en yderst dedikeret cykelrytter, gives der utallige eksempler på
i denne beretning, størst indtryk gjorde det på mig at læse om en fuldkommen
udmattet Holm, der blev samlet op af ambulancen under Tour De France, da
han er dehydreret og helt færdig. Mens han ligger på båren dukker sportsdirektøren
op, flår væskedroppet ud af armen på Brian og beordrer ham tilbage på cyklen - 
og han gør det, og fuldfører etapen!

Det vidner atter om det helt unikke drive disse topryttere har, jeg finder det vanvittigt,
men faktum er, at de er gjort af et helt andet stof, og det må jeg endnu en gang 
bøje mig i støvet af respekt over.

Bogen er som sagt skrevet for 12 år siden, meget er sket siden, Brian Holm er i dag
en respekteret og succesfuld sportsdirektør - derfor var mit smil meget stort
da jeg kort inde i bogen læser følgende: "Jeg har vænnet mig til det civile
liv efter cyklingen, og det er rart igen kun at have cyklingen som hobby"
Nuvel Hr. Holm - jeg er så en af dem, der er glad for, at du stadig er på
stikkerne og bidrager til den sport, jeg også er fascineret af.

Bogene er som nævnt små korte nedslag, jeg savner mere dybde og mere
om mennesket Brian. Heldigvis har jeg læst de nyeste bøger med stor begejstring,
så jeg har fået stillet noget af min interesse om begge dele - dog vil jeg
tillade mig at håbe, at der om en passende årrække kommer endnu en
beretning fra Holms hånd, for i takt med at cykelsporten forandres, må det være
på sin plads med lidt flere røverhistorier og mere insider oplysninger om
livet på og omkring holdene og sporten - Jeg er i alle tilfælde klar.




torsdag den 18. december 2014

Honeymoon i Paris

AF Jojo Moyes


Dette er en novelle, eller en mundskænk om man vil, af den kommende roman
Hende du forlod, der udkommer 13. februar 2015 i DK.

Jojo Moyes er garant for søde kærlighedshistorier krydret med en god
portion morale, denne lille forsmag er ingen undtagelse. Som altid, er også denne
yderst velskrevet, levende og meget letlæselig, Moyes faste læsere vil
så absolut glæde sig over denne lille sag.

Handlingen er opdelt i to dele som begge foregår i Paris: 
1912: Ekspeditricen Sophie er nygift med kunstmaleren Édouard. 
De er lykkelige, lige med undtagelse af, at kunderne misbruger den søde
Èduard og "glemmer" at betale for malerierne. Det tager Sophie hånd om, men
samtidig møder hun flere af de malede modeller, og den ene trænger ind
under huden på hende, og planter mistroens og jalouxiens frugt.

1998: Engelske Liv har efter et ultra kort bekendtskab giftet sig med arkitekten
David. De er på brylupsrejse i Paris, men det ender med at Liv er alene
mens David er til forretningsmøder. Liv møder en mand på et museum 
og finder samtidig et af Éduards malerier af Sophia, og kommer i
tvivl om sit ægteskabs holdbarhed.

Begge kvinder får derfor tvivl om deres nyindgåede ægteskaber, og der er udover
berøringsfladen med maleriet på museet, lagt op til en kærlighedsroman,
med to kvinder, i hver sin tid, men med samme genvordigheder.
Alle personer er levende og realistiske, og trods sødmen bliver de
ikke pladderromantiske eller kunstige.

Novellen er i vanlig stil sød, men heldigvis ikke for sød, og jeg skal
naturligvis kaste øjnene i "Hende du forlod" når den udkommer.

Som appetitvækker og hyggelæsning skal denne lille bog have de bedste anbefalinger.