AF Peer Kaae & Per Kuskner
235 sider People´s Press
Jeg er først for nylig begyndt at finde interesse ved biografier, denne genre har ikke
rigtig været i mit søgelys indtil nu. Dels idet jeg ikke er interesseret i kendisfaktorer
og dels idet jeg har haft så mange andre gode bøger i reolerne. Men nu er interessen
vakt, dog med den betingelse, at det skal være mennesker, der har noget at byde på,
udover at være kendte - drivet og indholdet er det interessante for mig.
Jeg læste med stor glæde den ene forfatteres biografi om Karl Stegger
Jeg har jo en alder, hvor jeg ikke havde min gang på de mange teatre, til gengæld er
jeg vokset op med de fantastiske danske lystspil i tv og på video - Jeg har altid
holdt meget af de fleste af dem, og kan sagtens sidde og nyde dem den dag i dag -
det går ikke af mode i min optik. Så jeg er naturligvis også vokset op med Axel
Strøbye og hans skæve og skønne figurer. Efter hans seneste hustrus død, kom
der mange grimme fortællinger frem, dem ville lede efter forklaringen på her.
Axel Strøbye kom uventet til verden som "ekstra" barn idet hans tvillingebror
kom 15 min inden Axel og forældrene ikke anede der var to børn i vente. Axel voksede
op i et ukærligt hjem, hvor han fik fortalt at han var uventet og derfor altid havde
følelsen af at være til overs og uønsket. Trods forældrenes store forfordeling af
broderen, var de to uadskillelige, og dannede sammen med fem andre drenge en
loge, der viste sig at holde i 65 år. Axels store drøm er skuespillet, men da forældrene
ikke bifalder dette valg, må han over andre fag inden han bliver optaget på teatret.
Biografien en en gennemgang af Axels karriere, og en gennemgang af hans store
forbrug af kvinder. Hans første ægteskab sløjfede han, da hans hustru ikke kunne få
børn - det knækkede hende for livet. Derefter møder han sit livs anden store kærlighed
Lone Hertz. De lever storfuldt sammen, men får to børn sammen; en søn og en datter, hvoraf Tomas bliver hjerneskadet af en vaccine. Begge forældre svigter i grov grad
alle børnene (Lone havde allerede en søn) og helliger sig for det meste deres egne karrierer
og ønsker. Axel begynder at have forskellige elskerinder, og da Lone finder ud af dette
vælter hendes verden, hun kommer dog tilbage til Axel, men med det krav, at kan han
så kan hun også have elskere - Det kunne Axel slet ikke acceptere, at manden havde
udenomsaffærer var helt okay, men så absolut ikke kvinden! De brød op og selv
om Axel aldrig kom sig over bruddet faldt han for kollegaen Hanne Borchsenius.
Hanne blev efter få år alvorlig psykisk syg, i dag ville man ikke tøve med at sige, at
hun tydeligvis var psykopat. Hun ødelagde alt for Axel: hans forhold til børnene, som hun forbød ham at se, hans forhold til venner og kollegaer og hans karriere - og Axel lod hende!
Trods det faktum at alle hans venner og familien advarede ham om hendes grusomme
behandling af hans datter og hendes ondkabsfuldheder overfor både venner og
kollegaer, blev han hos hende til hans liv sluttede, og døde som en ensom mand.
Hans professionelle meritter vil jeg gerne udvise respekt for, men mennesket har jeg
så afgjort ikke mange pæne ord at pynte med. Hans handlinger taler for sig selv,
og selv om han langt fra er den eneste, er hans behandling af børnene så grænseoverskridende, at jeg næsten mangler ord.
Forfatterne afslutter fortællingen med b.l.a " Man kan måske hævde efter at have læst
denne bog, at vi ikke kom helt ind under hårrødderne og fik fat i sjælen på mennesket
Axel Strøbye" Og det er præcis den tanke jeg sad med flere gange; der er mange
gennemgange af forestillinger og film, men for få indslag om mennesket. F.eks. er der
mange udtalelser om Axels hjælpsomhed og humor, men de udtalelser der trods alt
forekommer om hans voldsomme temperament, står alene uden forklaringer. Jeg fanger
præmissen med at Axel var en utrolig privat mand, der lavede en falsk ydermur og
gemte hans mørke sider bagved, men jeg savner alligevel dybde og en bedre indsigt
i de mange brudte venskaber og karriereskridt.
Biografien er velskrevet og fint illustreret, den giver et fint billede af en dygtig
skuespiller, der efter min bedste overbevisning var en ulv i fåreklæder i privaten.
Den sætter mange tanker i gang, og trods den manglende dybde er den læsværdig.