AF Yrsa Sigurdardóttir
344 sider Lindhardt & Ringhof
Trods flere udgivelser af både børnebøger og krimier, var dette mit første møde med
denne Islandske forfatter, der ved siden af at være forfatter, arbejder som civilingengør.
Kulde er en dyster fortælling fra det kolde nord - her er ingen varme kilder eller blændende smuk natur. Her er udelukkende mørke, og det i både sind og omgivelser. Velskrevet, levende og et yderst friskt pust på den nordiske krimi/thriller himel.
Odin er weekendfar til Rún, han har levet det vilde ungkarleliv, og ikke bekymret sig synderligt om hans datters ve og vel. Men da Rúns mor dør, bliver han nødt til at lave radikale ændringer i hans liv. Han tager job på et offentligt kontor for at have bedre til til samværet med datteren, selv om det byder ham meget imod. På jobbet dør en kollega, og Odin overtager hendes sag: Han skal finde ud af, om der er sket overgreb på de drenge der boede på en behandlingsinstitution i 1970´erne. Her begynder bogens andet spor, nemlig
en ung piges fortælling om at være ansat på institutionen. Hvordan mørket og kulden ligger over institutionen, både i bygninger og sindende på dem, der opholder sig der. I takt med at Odin forsøger at hjælpe sin datter gennem sorgen over hendes døde mor, kommer han i berøring med personer, der boede på institutionen, føler sig forfulgt - og da ex. konens ulykke, måske alligevel er alt andet end en ulykke, får han store problemer med sig selv.
De to spor viser sig at have flere berøringsflader og nettet strammes om Odin.
Jeg brugte nogen tid på at vente på, at forfatteren gik mere i dybden med handlingen. Jeg savnede beviser på mistrivsel på institutionen og manglede personernes funktion. Samtidig syntes jeg, at Odin og kollegaernes arbejde var skildret meget tyndt. Men pludselig vendte det, og det gik op for mig, at det ikke er den dybde, der er denne thrillers præmis. Derfra kunne jeg læne mig tilbage og "nyde" den "gyselige tur"
Opdelingen er virkelig god, de to spor fungerer rigtig godt og er klart adskilt. De to hovedpersoner er ligeledes klare og godt portrætteret i både handlinger og tanker.
Thrillerens univers er den dybe psykologiske beretning, og det bliver klart opfyldt her.
Kulde er en yderst rammende titel, for udover kulden i handlingen, var det også kulde, der ramte mig, da sløjferne bindes til slut. Det var mit første møde med denne Islandske forfatter, men jeg kan garantere: det bliver bestemt ikke det sidste.
Kulde er en dyster fortælling fra det kolde nord - her er ingen varme kilder eller blændende smuk natur. Her er udelukkende mørke, og det i både sind og omgivelser. Velskrevet, levende og et yderst friskt pust på den nordiske krimi/thriller himel.
Odin er weekendfar til Rún, han har levet det vilde ungkarleliv, og ikke bekymret sig synderligt om hans datters ve og vel. Men da Rúns mor dør, bliver han nødt til at lave radikale ændringer i hans liv. Han tager job på et offentligt kontor for at have bedre til til samværet med datteren, selv om det byder ham meget imod. På jobbet dør en kollega, og Odin overtager hendes sag: Han skal finde ud af, om der er sket overgreb på de drenge der boede på en behandlingsinstitution i 1970´erne. Her begynder bogens andet spor, nemlig
en ung piges fortælling om at være ansat på institutionen. Hvordan mørket og kulden ligger over institutionen, både i bygninger og sindende på dem, der opholder sig der. I takt med at Odin forsøger at hjælpe sin datter gennem sorgen over hendes døde mor, kommer han i berøring med personer, der boede på institutionen, føler sig forfulgt - og da ex. konens ulykke, måske alligevel er alt andet end en ulykke, får han store problemer med sig selv.
De to spor viser sig at have flere berøringsflader og nettet strammes om Odin.
Jeg brugte nogen tid på at vente på, at forfatteren gik mere i dybden med handlingen. Jeg savnede beviser på mistrivsel på institutionen og manglede personernes funktion. Samtidig syntes jeg, at Odin og kollegaernes arbejde var skildret meget tyndt. Men pludselig vendte det, og det gik op for mig, at det ikke er den dybde, der er denne thrillers præmis. Derfra kunne jeg læne mig tilbage og "nyde" den "gyselige tur"
Opdelingen er virkelig god, de to spor fungerer rigtig godt og er klart adskilt. De to hovedpersoner er ligeledes klare og godt portrætteret i både handlinger og tanker.
Thrillerens univers er den dybe psykologiske beretning, og det bliver klart opfyldt her.
Kulde er en yderst rammende titel, for udover kulden i handlingen, var det også kulde, der ramte mig, da sløjferne bindes til slut. Det var mit første møde med denne Islandske forfatter, men jeg kan garantere: det bliver bestemt ikke det sidste.