AF Malala Yousafzai & Christina Lamb
336 sider Politikens Forlag
Alle i vesten kender denne skønne teenager, der sammen med sin far satte livet
helt ud på spidsen, i kampen for at alle børn har ret til skolegang. Hendes historie
har berørt mig, som så mange andre, og nu ville jeg gerne have lidt mere baggrund med.
Bogen er skrevet sammen med den prisbelønnede korrespondent Christina Lamb,
og lad mig blot starte med at slå fast, den er velskrevet og fanger fra første side.
Dette er ikke bare Malalas historie, det er en dyb indsigt i Pakistans historie, og ikke
mindst historien om hendes far, der som søn i en meget fattig familie, brød traditionerne
og tog sig en uddannelse, selv om hans far ikke støttede op om det. Malalas far kastede sig
tidligt ind i kampen for at piger skal have lige ret til at gå i skole, han var en af pionærerne
indenfor pigeskoler, og har skabt sig et utal af venner og fjender på den bekostning.
Da Malala bliver født som ældste barn, efter en dødfødt storesøster, er hendes mor
ulykkelig, men faderen gør klart at hans datter skal have samme muligheder og fejres
præcis, som havde hun været en søn. Malala er tidligt med på faderens skole, hun
suger lærdom til sig og lever et godt liv - lige indtil forholdende i Pakistan ændres markant, først med militærstyret og siden med Teleban. Livet ændrer sig markant, da mennesker
halshugges, piskes og henrettes offentligt. Og da Taleban kommer til Malalas elskede Swat dal, spidser alvoren for alvor til. Hendes far får adskillige trusler fordi han taler pigernes
sag, hans venner henrettes og Taleban forsøger at true han til at lukke skolerne. Det lykkedes til sidst, og familien må flygte mens kampene er værst. De kommer dog tilbage, og
da både Malala og hendes far optræder offentligt med kravene om skolegang til alle,
kommer truslerne igen frem. Det kulminerer med at Malala bliver skudt i hovedet på
vej hjem fra skole, og svæver mellem liv og død, inde hun kommer til England og
starter behandling, genoptræning og et nyt liv.
Som sagt er dette ikke "bare" Malalas historie, det i høj grad også historien om en meget speciel mand (hendes far) der kæmper pigernes kamp. Hans mod og vedholdenhed er virkelig beundringsværdigt, på intet tidspunkt flygter han - han kæmper. Sammen med
hans kamp rulles Pakistans grusomme historie ud, det er et ungt land, fyldt med
krige og grusomheder, der har kostet millioner af menneskeliv.
Historien er fortalt af denne unge pige, som stadig er fuldkommen overbevist om, at det er Gud, der har reddet hende. Hun tror fuldt og fast på ham, og forlanger retten til at tolke Koranen og Islam efter det hun læser - Dét er virkelig prisværdigt, og må kalde på respekt
blandt de Islamkritikkere der ytrer sig markant i disse dage. Malala forlanger, at alle
skal lære at læse, og derefter tolke på det læste.
Pakistans historie, som jo også i høj grad indbefatter Taleban, er ligeledes rigtig godt
beskrevet i Semi Jans bog: Til te med Taleban Læs anmeldelsen her, og jeg vil på det varmeste anbefale den, som udbygning til Malalas historie. Malala fik, helt fortjent, Nobels Fredspris, og jeg vil ønske hende god vind fremover, både privat men så sandelig også i hendes kamp for alle klodens børn - Beundringsværdigt og nødvendigt.