AF Søren Dahl i samarbejde med Karen Magrethe Schelin
210 sider Politikens Forlag
Søren Dahl er en mand med mange evner. Han er radiovært, musiker, kapelmester og komiker. Derudover har han skrevet musik til både teater, tv-serier og spillefilm, og så er han uddannet musikpædagog, men mest af alt kendt for radioprogrammet Cafe Hack på P4.
Jeg har hørt Cafe Hack gennem nogle måneder, og må sige, at da jeg først faldt over første program, kom jeg igen, søndag efter søndag. Søren Dahl er en vært, der evner at fange lytteren og skabe en god balance mellem humor, alvor og frem for alt, skaber han et rum, hvor det er tydeligt, at gæsten er i centrum. Sådan skrive han også.
Søren bliver født som familiens efternøler i 1958. Familien bor i Thy, faderen er handyman og arbejder i både farvehandler og gulvspecialist. Moderen var sygeplejerske, og så snart Søren tillod det, var hun tilbage i sit fag. Søren blev familiens store oprører, dels var de ældre søskende flyttet hjemmefra da Søren blev ung og dels var tiden til oprør, hvilket Søren på ingen måde stod tilbage for. Livet med musik har Søren fået med hjemmefra, klaveret stod i stuen, ligesom han gik til undervisning fra en tidlig alder. Det betød, at livet med musik blev et let og rigtigt valg for Søren, der både har forsøgt sig på universiteternes musiske linjer og siden fik eksamen fra konservatoriet. Da Søren samtidig er bange for at blive sat i arbejde, af andre, har han livet igennem evnet at skaffe sig jobs, jobs som bl.a har betydet turneer med De Nattergale og Finn Nørbygaard og Jette Thorp. Men selv om der har været mange professionelle sejre, har Sørens liv også været præget af mange afsluttede forhold. Hans kærlighed til Danmark, familien og mennesker, har også haft omkostninger i privaten og, hvordan præger det så et menneske, der også er perfektionist?
Denne selvbiografiske fortælling er så levende, at jeg har været med på siddelinjen gennem Sørens liv, og jeg har følt de mange personlige beretninger. Indimellem afviger forfatteren fra den kronologiske opbygning, men det er en forælling, der glider yderst let. Specielt beretningerne om forældrene og de fem søskende er meget stærke og fyldt med kærlighed.
Jeg savnede en lidt mere dybdegående indsigt i, hvorfor teatervejen blev så fremtrædende, og synes måske, at Søren, mod slutningen, skøjter lidt let hen over store livsbegivenheder. Men heldigvis samler han det meste op, så jeg i dag føler, jeg kom ind under på huden på denne arbejd - og hygsomme mand. Jeg har derfor været med på en yderst levende og meget velbeskrevet rejse, med en mand, der har levet livet, har stor kærlighed og respekt for mennesker og med sikkerhed har virkelig meget på hjerte. En rejse, der samtidig har givet et lille historisk tilbageblik og et stort og skønt billede af vores nordlige egne.
Yderst vedkommende og meget læsværdig.
Jeg har hørt Cafe Hack gennem nogle måneder, og må sige, at da jeg først faldt over første program, kom jeg igen, søndag efter søndag. Søren Dahl er en vært, der evner at fange lytteren og skabe en god balance mellem humor, alvor og frem for alt, skaber han et rum, hvor det er tydeligt, at gæsten er i centrum. Sådan skrive han også.
Søren bliver født som familiens efternøler i 1958. Familien bor i Thy, faderen er handyman og arbejder i både farvehandler og gulvspecialist. Moderen var sygeplejerske, og så snart Søren tillod det, var hun tilbage i sit fag. Søren blev familiens store oprører, dels var de ældre søskende flyttet hjemmefra da Søren blev ung og dels var tiden til oprør, hvilket Søren på ingen måde stod tilbage for. Livet med musik har Søren fået med hjemmefra, klaveret stod i stuen, ligesom han gik til undervisning fra en tidlig alder. Det betød, at livet med musik blev et let og rigtigt valg for Søren, der både har forsøgt sig på universiteternes musiske linjer og siden fik eksamen fra konservatoriet. Da Søren samtidig er bange for at blive sat i arbejde, af andre, har han livet igennem evnet at skaffe sig jobs, jobs som bl.a har betydet turneer med De Nattergale og Finn Nørbygaard og Jette Thorp. Men selv om der har været mange professionelle sejre, har Sørens liv også været præget af mange afsluttede forhold. Hans kærlighed til Danmark, familien og mennesker, har også haft omkostninger i privaten og, hvordan præger det så et menneske, der også er perfektionist?
Denne selvbiografiske fortælling er så levende, at jeg har været med på siddelinjen gennem Sørens liv, og jeg har følt de mange personlige beretninger. Indimellem afviger forfatteren fra den kronologiske opbygning, men det er en forælling, der glider yderst let. Specielt beretningerne om forældrene og de fem søskende er meget stærke og fyldt med kærlighed.
Jeg savnede en lidt mere dybdegående indsigt i, hvorfor teatervejen blev så fremtrædende, og synes måske, at Søren, mod slutningen, skøjter lidt let hen over store livsbegivenheder. Men heldigvis samler han det meste op, så jeg i dag føler, jeg kom ind under på huden på denne arbejd - og hygsomme mand. Jeg har derfor været med på en yderst levende og meget velbeskrevet rejse, med en mand, der har levet livet, har stor kærlighed og respekt for mennesker og med sikkerhed har virkelig meget på hjerte. En rejse, der samtidig har givet et lille historisk tilbageblik og et stort og skønt billede af vores nordlige egne.
Yderst vedkommende og meget læsværdig.
© Bognørden