© Bognørden
Anmeldelser af litteratur og tilbehør. "En bog bliver hvad den bliver, i samarbejdet mellem forfatter og læsere" Astrid Lindgren 1977
Praktisk Info & Anmeldelser efter genre
- Anmeldelser: Romaner
- Anmeldelser: Biografier
- Anmeldelser: Krimi/Thriller/Spænding/Domestic Noir
- Anmeldelser: Young Adult, Tegneserier, Børne-og Ungdomsbøger
- Anmeldelser: Noveller og Digte
- Anmeldelser: Fag- og Selvhjælpsbøger m.m.
- Hvad jeg lægger vægt på i mine anmeldelser
- Hjerterne - hvad betyder de?
- Samarbejdspartnere
- Om mig
- Kontakt
mandag den 30. maj 2016
Superheltenes Forbund
AF Søren Lindahl
Illustreret af Maria Buchmann
210 sider Turbine
Forfatteren bag denne bog om superhelte, er i det daglige advokat.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, men hvor handlingen henvender sig til børn i alderen ca. 10 år og opefter, er sproget, i min optik, for voksent. Der er elementer af handling i børnehøjde, men ind imellem bliver også handlingen lidt for teknisk.
Christoffer er en ganske almindelig 10 årig dreng, han bor sammen med sin mor, far og irriterende storesøster, spiller fodbold og elsker at spille på sin ipad. Men en dag, mens Christoffer sidder på taget af legehuset og spiller på sin ipad, kommer der en støvsky farende hen af vejen, og ud af den, kommer en varevogn, fuld læsset med møbler - og nye genboer. Huset overfor har stået tomt længe, haven er overgroet med ukrudt, og Christoffer er ved at gå til af nysgerrighed, for han vil så gerne se det hus.De nye beboere viser sig at være en familie med to drenge, og Christoffer får en ny bedsteven Victor. Victor er en rigtig uheldig dreng, der hele tiden kommer til skade, og selv om han træner bordtennis, er han elendig til det. Og så er det at Christoffer finder ud af, at Victor på ingen måde er en almindelig dreng. Victor har nemlig superevner, er ud af en slægt af superhelte og at Victor slet ikke træner bordtennis, men superkræfter. Christoffer bliver ellevild, og da Victors lillebror bliver taget af byens superskurke, springer han til med hjælp med det samme. Spørgsmålet er så bare, om de kan befri Victors lillebror.
Der er passager, specielt i begyndelsen, der er tidssvarende og giver både fantasi og samtale, frit spil. Men jeg synes hurtigt, at handlingen drukner i tekniske detaljer. Derudover synes jeg både sprog og handling er for "gammelt" til aldersgruppen. Bogen bliver en actionroman med børnefigurer, mere end den er en fortælling om og til børn. Jeg kom aldrig rigtig til at tro på, hverken figurer eller handling - og det er en stor skam.
Udfra handlingen vil jeg mener bogen henvender sig til mellemskolebørn, men den vil nok kræve en oplæser, da der er mange ord og vendinger, der henvender sig til den voksne.
© Bognørden
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, men hvor handlingen henvender sig til børn i alderen ca. 10 år og opefter, er sproget, i min optik, for voksent. Der er elementer af handling i børnehøjde, men ind imellem bliver også handlingen lidt for teknisk.
Christoffer er en ganske almindelig 10 årig dreng, han bor sammen med sin mor, far og irriterende storesøster, spiller fodbold og elsker at spille på sin ipad. Men en dag, mens Christoffer sidder på taget af legehuset og spiller på sin ipad, kommer der en støvsky farende hen af vejen, og ud af den, kommer en varevogn, fuld læsset med møbler - og nye genboer. Huset overfor har stået tomt længe, haven er overgroet med ukrudt, og Christoffer er ved at gå til af nysgerrighed, for han vil så gerne se det hus.De nye beboere viser sig at være en familie med to drenge, og Christoffer får en ny bedsteven Victor. Victor er en rigtig uheldig dreng, der hele tiden kommer til skade, og selv om han træner bordtennis, er han elendig til det. Og så er det at Christoffer finder ud af, at Victor på ingen måde er en almindelig dreng. Victor har nemlig superevner, er ud af en slægt af superhelte og at Victor slet ikke træner bordtennis, men superkræfter. Christoffer bliver ellevild, og da Victors lillebror bliver taget af byens superskurke, springer han til med hjælp med det samme. Spørgsmålet er så bare, om de kan befri Victors lillebror.
Der er passager, specielt i begyndelsen, der er tidssvarende og giver både fantasi og samtale, frit spil. Men jeg synes hurtigt, at handlingen drukner i tekniske detaljer. Derudover synes jeg både sprog og handling er for "gammelt" til aldersgruppen. Bogen bliver en actionroman med børnefigurer, mere end den er en fortælling om og til børn. Jeg kom aldrig rigtig til at tro på, hverken figurer eller handling - og det er en stor skam.
Udfra handlingen vil jeg mener bogen henvender sig til mellemskolebørn, men den vil nok kræve en oplæser, da der er mange ord og vendinger, der henvender sig til den voksne.
© Bognørden
onsdag den 25. maj 2016
I magtens kygge
AF Viveca Sten
402 sider People´s Press
Jeg har været med gennem hele serien, og trods min skuffelse over de seneste, var dette en krimi, jeg bare måtte have med.
Magtens skygge er præcis så letlæselig som de forgående. Sproget flyder, lixtallet er lavt og forfatteren er tro mod hygge-krimi genren.
Thomas er stadig ansat hos politiet, men han er træt af jobbet, og vil hellere have mere tid med sin familie, og synes heller ikke, han får personlige sejre ud af jobbet. Hans ungdomsveninde Nora er blevet ansat hos anklagemyndigheden, hvor hun nu står til forfremmelse. Hun er stadig kæreste med piloten Jonas og de holder ferie i hendes hus på Sandham - en ø i den svenske skærgård. Men idyllen på den konservative ø er truet, for øens bedste grund er blevet solgt til en udenlands svensker, der har bygget et enormt hus, og det uden at tage hensyn til naboerne. Carsten er spekulant, han er bosat i England med sin engelske hustru og deres to børn, men da det er vigtigt for Carsten, at børnene kender deres fars land, er der ansat en svensk aupair pige, og nu skal de alle bo i det nye luksushus på Sandham. Carsten går meget op i at vise omverdenen, at han er rig og ikke lader nogen komme i vejen for hans planer, han inviterer 150 mennesker til housewarming, men det, der skulle blive en succes for Carsten, viser sig meget snart at blive til et mareridt for hele hans familie - og andre af øens beboere. Thomas må derfor afbryde sin ferie, trække i uniformen og forsøge at opklare endnu en forbrydelse på den smukke ø.
Figurerne er nogenlunde realistiske i ord og handlinger. Politiets del fylder en del, men er ikke fremtrædende, og opklaringen fremstår også okay. Jeg synes til gengæld, at figurerne ofte bliver for banale for mig, og selv om jeg naturligvis gerne ville "gense" dem, så blev der for meget pladderromatik og for lidt krimi.
Jeg var meget begejstret for de første bind i serien, jeg kunne lide figurerne og synes helheden var god. De seneste bind, har manglet realisme og fået mere feelgood end krimi over sig - og det er desværre samme oplevelse jeg sidder tilbage med her. Forfatteren siger selv, at denne bog ikke ville skrives, hun har kæmpet rigtig meget med den - og faktisk er det min tanke, at det nok er på tide at afslutte Thomas, Nora & Sandham. I min optik er der ikke bid i dem mere, og da krimidelen efterhånden er væk, så vil jeg meget hellere læse en roman, med nye friske figurer.
© Bognørden
Magtens skygge er præcis så letlæselig som de forgående. Sproget flyder, lixtallet er lavt og forfatteren er tro mod hygge-krimi genren.
Thomas er stadig ansat hos politiet, men han er træt af jobbet, og vil hellere have mere tid med sin familie, og synes heller ikke, han får personlige sejre ud af jobbet. Hans ungdomsveninde Nora er blevet ansat hos anklagemyndigheden, hvor hun nu står til forfremmelse. Hun er stadig kæreste med piloten Jonas og de holder ferie i hendes hus på Sandham - en ø i den svenske skærgård. Men idyllen på den konservative ø er truet, for øens bedste grund er blevet solgt til en udenlands svensker, der har bygget et enormt hus, og det uden at tage hensyn til naboerne. Carsten er spekulant, han er bosat i England med sin engelske hustru og deres to børn, men da det er vigtigt for Carsten, at børnene kender deres fars land, er der ansat en svensk aupair pige, og nu skal de alle bo i det nye luksushus på Sandham. Carsten går meget op i at vise omverdenen, at han er rig og ikke lader nogen komme i vejen for hans planer, han inviterer 150 mennesker til housewarming, men det, der skulle blive en succes for Carsten, viser sig meget snart at blive til et mareridt for hele hans familie - og andre af øens beboere. Thomas må derfor afbryde sin ferie, trække i uniformen og forsøge at opklare endnu en forbrydelse på den smukke ø.
Figurerne er nogenlunde realistiske i ord og handlinger. Politiets del fylder en del, men er ikke fremtrædende, og opklaringen fremstår også okay. Jeg synes til gengæld, at figurerne ofte bliver for banale for mig, og selv om jeg naturligvis gerne ville "gense" dem, så blev der for meget pladderromatik og for lidt krimi.
Jeg var meget begejstret for de første bind i serien, jeg kunne lide figurerne og synes helheden var god. De seneste bind, har manglet realisme og fået mere feelgood end krimi over sig - og det er desværre samme oplevelse jeg sidder tilbage med her. Forfatteren siger selv, at denne bog ikke ville skrives, hun har kæmpet rigtig meget med den - og faktisk er det min tanke, at det nok er på tide at afslutte Thomas, Nora & Sandham. I min optik er der ikke bid i dem mere, og da krimidelen efterhånden er væk, så vil jeg meget hellere læse en roman, med nye friske figurer.
© Bognørden
tirsdag den 24. maj 2016
Verdens heldigste kvinde
AF Jessica Knoll
392 sider Politikens Forlag
Romanen er skrevet i et hæsblæsende tempo, ordene flyder og de to spor, før og nutid, giver romanen en pause i det hurtige flow. Den emmer af Amerika i både handling og skrivestil, og så er den bare en af den slags, der nærmest læser sig selv.
Ani er 28 år, hun bor på Manhattan og er redaktør på det sagnomspudne The Woman Magazine. Ani omgiver sig med smukke ting, lækkert tøj og en rig forlovet. Luke er ud af en rig familie med "gamle penge" og sørger for at Ani ikke mangler noget materielt. Kort sagt bør Ani være "Verdens heldigste kvinde" Men det er hun bare ikke - for i 14 år har hun lidt af søvnløshed, mange af døgnets timer går med at iscenesætte sig selv, så omverdenen kan se, at Ani ikke er den ulykkesfugl mange har gjort hende til. Ani voksede op som TifAni, hos sin amerikansk/italienske for og far. Pengene var små men moderen gik meget langt i forsøgene på at vise omverdenen, at familien havde penge. Det bringer TifAni ind på en eftertragtet privatskole, hvor hun skal til at finde sin plads, forsøge at finde venner - og helst gerne blandt de populære elever. Det bliver en tid, der kommer til at få skelsættende indflydelse på på TifAni og de andre skolekammeraters liv - og her 14 år efter, banker fortiden på døren hos Ani, spørgsmålet er så, om hun ønsker at åbne døren til fortiden, og om de gamle hændelser, kommer til at udløse lettelse eller endnu mere smerte.
TifAni/Ani er fortælleren gennem hele romanen. Portrættet af hende er bundsolidt, levende og meget realistisk. Jeg kom helt ind under huden på hende, følte hendes sindsstemninger og var til stede i episoderne. Selv om jeg langt fra, synes om alle hendes sider, så er hun så sublimt beskrevet, at jeg hele tiden kunne se ind bag overfladen.
Jeg skal have solide personportrætter og realisme, jeg skal kunne forholde mig til figurer og handling - og jeg må bare sige, at jeg fik det hele her. Jeg var fastholdt fra start til slut, havde svært ved at lægge romanen fra mig, også i tankerne. Jeg fik kort sagt, en virkelig god læseoplevelse, amerikansk socialrealisme krydret med psykologiske billeder.
Det her er så afgjort en af sommerens mustreads!
© Bognørden
Romanen er skrevet i et hæsblæsende tempo, ordene flyder og de to spor, før og nutid, giver romanen en pause i det hurtige flow. Den emmer af Amerika i både handling og skrivestil, og så er den bare en af den slags, der nærmest læser sig selv.
Ani er 28 år, hun bor på Manhattan og er redaktør på det sagnomspudne The Woman Magazine. Ani omgiver sig med smukke ting, lækkert tøj og en rig forlovet. Luke er ud af en rig familie med "gamle penge" og sørger for at Ani ikke mangler noget materielt. Kort sagt bør Ani være "Verdens heldigste kvinde" Men det er hun bare ikke - for i 14 år har hun lidt af søvnløshed, mange af døgnets timer går med at iscenesætte sig selv, så omverdenen kan se, at Ani ikke er den ulykkesfugl mange har gjort hende til. Ani voksede op som TifAni, hos sin amerikansk/italienske for og far. Pengene var små men moderen gik meget langt i forsøgene på at vise omverdenen, at familien havde penge. Det bringer TifAni ind på en eftertragtet privatskole, hvor hun skal til at finde sin plads, forsøge at finde venner - og helst gerne blandt de populære elever. Det bliver en tid, der kommer til at få skelsættende indflydelse på på TifAni og de andre skolekammeraters liv - og her 14 år efter, banker fortiden på døren hos Ani, spørgsmålet er så, om hun ønsker at åbne døren til fortiden, og om de gamle hændelser, kommer til at udløse lettelse eller endnu mere smerte.
TifAni/Ani er fortælleren gennem hele romanen. Portrættet af hende er bundsolidt, levende og meget realistisk. Jeg kom helt ind under huden på hende, følte hendes sindsstemninger og var til stede i episoderne. Selv om jeg langt fra, synes om alle hendes sider, så er hun så sublimt beskrevet, at jeg hele tiden kunne se ind bag overfladen.
Jeg skal have solide personportrætter og realisme, jeg skal kunne forholde mig til figurer og handling - og jeg må bare sige, at jeg fik det hele her. Jeg var fastholdt fra start til slut, havde svært ved at lægge romanen fra mig, også i tankerne. Jeg fik kort sagt, en virkelig god læseoplevelse, amerikansk socialrealisme krydret med psykologiske billeder.
Det her er så afgjort en af sommerens mustreads!
© Bognørden
mandag den 23. maj 2016
Ondskabens høst
AF Robert Galbraith
513 sider Gyldendal
Lån bogen på dit bibliotek - klik her
J.K. Rowling er jo mest kendt for sin serie om Harry Potter, den har jeg stadig til gode, til gengæld har jeg været ovenud begejstret for de første to krimier i serien om Cormoran Strike og hans assistent Robin. Derfor var forventningerne i top til denne tredje roman.
Og lad mig blot starte med at side, at den leverer varen. Det er endnu en sproglig perle, hvor fordybelsen og personerne spiller hovedrollen. Sproget flyder og i det store hele, er
romanen flydende og letlæselig.
Robin er blevet partner mere end assistent i firmaet, detektivbueraet kører på skinner efter den meget mediebevågenhed de fik fra opklaringen af to tidligere mordsager. Robins bryllup nærmer sig, og Cormoran dater en kvinde - kort sagt, alt kører som det plejer. Robin modtager en pakke fra et bud, i troen på, at det er ting hun har bestilt til det kommende bryllup. Men da hun åbner pakken, viser den sig at indeholde et underben fra en kvinde. Cormoran må nu gennemgå sin fortid i jagten på en gerningsmand, der kan finde på at partere kvinder, og som vil ham til livs. Det viser sig at være sværere end først antaget, da der er flere mænd, som svarer til det signalement. Politiet løber panden mod en mur, og kører ikke i samme retning som Cormoran vil have dem til, det bliver derfor op til ham og Robin, at forsøge at løse gåden, inden der sker flere mord - og inden de to, selv kommer på kollisionskurs med gerningsmanden.
Jeg holder meget af Robin og Cormoran, figurerne er bundsolide, levende og yderst realistiske. Jeg har derfor nydt at være tilbage i deres univers og følge dem igen. Selv om det er tredje bind om makkerparret, kan nye læsere sagtens begynde her, sagen er selvstændig, og vil med garanti vække lyst til at læse de forgående, for at få hele
historien med.
Politiet er igen i baggrunden, det betyder ikke specielt meget for handlingen, for de dele de deltager i, er fine og realistiske. Og så glædes jeg igen over, at forfatteren stadig ikke forfalder til at give personerne supermans-evner - det er en stor force. Til gengæld havde jeg, denne gang, nogle øjeblikke, hvor jeg synes de stod i stampe og blev en smule gentagene. Det gav en lille ridse i lakken, selv om det samlede billede, stadig er virkelig godt. Rowling skriver krimier så fuglene synger, jeg er vild med universet personerne og den måde hun bygger romanerne op. Det er virkelig underholdene og kalder sådan set på mere, allerede når sidste side vendes... Så mere tak - og snart.
J.K. Rowling er jo mest kendt for sin serie om Harry Potter, den har jeg stadig til gode, til gengæld har jeg været ovenud begejstret for de første to krimier i serien om Cormoran Strike og hans assistent Robin. Derfor var forventningerne i top til denne tredje roman.
Og lad mig blot starte med at side, at den leverer varen. Det er endnu en sproglig perle, hvor fordybelsen og personerne spiller hovedrollen. Sproget flyder og i det store hele, er
romanen flydende og letlæselig.
Robin er blevet partner mere end assistent i firmaet, detektivbueraet kører på skinner efter den meget mediebevågenhed de fik fra opklaringen af to tidligere mordsager. Robins bryllup nærmer sig, og Cormoran dater en kvinde - kort sagt, alt kører som det plejer. Robin modtager en pakke fra et bud, i troen på, at det er ting hun har bestilt til det kommende bryllup. Men da hun åbner pakken, viser den sig at indeholde et underben fra en kvinde. Cormoran må nu gennemgå sin fortid i jagten på en gerningsmand, der kan finde på at partere kvinder, og som vil ham til livs. Det viser sig at være sværere end først antaget, da der er flere mænd, som svarer til det signalement. Politiet løber panden mod en mur, og kører ikke i samme retning som Cormoran vil have dem til, det bliver derfor op til ham og Robin, at forsøge at løse gåden, inden der sker flere mord - og inden de to, selv kommer på kollisionskurs med gerningsmanden.
Jeg holder meget af Robin og Cormoran, figurerne er bundsolide, levende og yderst realistiske. Jeg har derfor nydt at være tilbage i deres univers og følge dem igen. Selv om det er tredje bind om makkerparret, kan nye læsere sagtens begynde her, sagen er selvstændig, og vil med garanti vække lyst til at læse de forgående, for at få hele
historien med.
Politiet er igen i baggrunden, det betyder ikke specielt meget for handlingen, for de dele de deltager i, er fine og realistiske. Og så glædes jeg igen over, at forfatteren stadig ikke forfalder til at give personerne supermans-evner - det er en stor force. Til gengæld havde jeg, denne gang, nogle øjeblikke, hvor jeg synes de stod i stampe og blev en smule gentagene. Det gav en lille ridse i lakken, selv om det samlede billede, stadig er virkelig godt. Rowling skriver krimier så fuglene synger, jeg er vild med universet personerne og den måde hun bygger romanerne op. Det er virkelig underholdene og kalder sådan set på mere, allerede når sidste side vendes... Så mere tak - og snart.
Tidligere udkommet i serien om Strike & Robin:
1 - Gøgens kalden
2 - Silkeorm Læs anmeldelsen her
© Bognørden
fredag den 20. maj 2016
Færgen
AF Mats Strandberg
474 sider Modtryk
Dette er forfatterens første danske romanudgivelse. Han været medforfatter på flere
ungdomsbøger, men hans store interesse for gyset startede allerede i bardommen, hvor Stephen Kings romaner gjorde stort indtryk. Nu kan de danske læsere altså stifte bekendtskab med forfatteren, som kaldes den Svenske King. Læs mere om forfatteren her.
Romanen er skrevet i et yderst levende og meget letlæseligt sprog. Det flyder og trods mange spor og skift i handlingen, bider den sig fast fra start til slut.
Færgen Baltic Charisma sejler fast mellem Stockholm og Finland, mange af passagerne tager turen frem og tilbage, for at slappe af og nyde de billige toldfri varer, synge i karaokebaren, nyde maden i restauranterne eller blot slå sig fuldkommen løs. Da færgen lægger fra kaj, tegner turen da også til at blive en af de sædvanlige, men det bliver den så langt fra. Vagten Pia og bartenderen Philip tager imod deres tidligere kollega Calle, der er ombord sammen med sin kæreste Vincent, for at vise ham færgen - og fri til ham. Blandt passagerene er den ensomme Marianne, der i et øjebliks nedtrykthed, købte billetten for at blive af med sin ensomhed. Veninderne, der bare vil fyre den af og nyde livet, og ikke mindst familien, hvor moderen sidder i kørestol, faderen har et alkoholproblem og sønnen, der savner sin kusine, som familien har mistet kontakten med. Denne tur skulle samle familien igen, men allerede fra begyndelsen, slår det gnister. Og pludselig bryder helvede løs på færgen, langt fra land og hjælp - alle de problemer, der før synes uoverskuelige, bliver biting i det vanvittige spil, der truer med at koste samtlige ombordværende livet.
Persongalleriet er yderst mangfoldigt, sceneskiftene ligeså. Men samtlige figurer er bundsolide i skildringen af deres indre liv og deres handlinger. Tages fantasy delen fra, så er det en af de bedste socialrealistiske romaner, jeg længe har læst.
Og så er dette en roman, der rummer to meget forskelige genrer, fantasy og socialrealisme. Jeg har et meget stramt forhold til fantasy, men det skulle så blive undtagelsen, der bekræfter reglen. For ja, det er virkelig grotesk fantasy, og det bliver faktisk for meget og for voldsomt - men jeg fandt mig selv underholdt og frem for alt fastholdt.
Nu er Stephen King en meget stor forfatter at blive sammenlignet med, og jeg synes faktisk heller ikke, at Strandberg når Kings niveau eller kvaliteter - Men jeg ser inspirationen, og må trods min skepsis, sige, at jeg faktisk synes han, et langt stykke hen af vejen, er lykkedes med denne gyserroman. Og så er jeg virkelig positivt overrasket over, hvor godt det er lykkedes at blande to, så vidt forskellige genrer. Mere fra denne hånd tak.
© Bognørden
Romanen er skrevet i et yderst levende og meget letlæseligt sprog. Det flyder og trods mange spor og skift i handlingen, bider den sig fast fra start til slut.
Færgen Baltic Charisma sejler fast mellem Stockholm og Finland, mange af passagerne tager turen frem og tilbage, for at slappe af og nyde de billige toldfri varer, synge i karaokebaren, nyde maden i restauranterne eller blot slå sig fuldkommen løs. Da færgen lægger fra kaj, tegner turen da også til at blive en af de sædvanlige, men det bliver den så langt fra. Vagten Pia og bartenderen Philip tager imod deres tidligere kollega Calle, der er ombord sammen med sin kæreste Vincent, for at vise ham færgen - og fri til ham. Blandt passagerene er den ensomme Marianne, der i et øjebliks nedtrykthed, købte billetten for at blive af med sin ensomhed. Veninderne, der bare vil fyre den af og nyde livet, og ikke mindst familien, hvor moderen sidder i kørestol, faderen har et alkoholproblem og sønnen, der savner sin kusine, som familien har mistet kontakten med. Denne tur skulle samle familien igen, men allerede fra begyndelsen, slår det gnister. Og pludselig bryder helvede løs på færgen, langt fra land og hjælp - alle de problemer, der før synes uoverskuelige, bliver biting i det vanvittige spil, der truer med at koste samtlige ombordværende livet.
Persongalleriet er yderst mangfoldigt, sceneskiftene ligeså. Men samtlige figurer er bundsolide i skildringen af deres indre liv og deres handlinger. Tages fantasy delen fra, så er det en af de bedste socialrealistiske romaner, jeg længe har læst.
Og så er dette en roman, der rummer to meget forskelige genrer, fantasy og socialrealisme. Jeg har et meget stramt forhold til fantasy, men det skulle så blive undtagelsen, der bekræfter reglen. For ja, det er virkelig grotesk fantasy, og det bliver faktisk for meget og for voldsomt - men jeg fandt mig selv underholdt og frem for alt fastholdt.
Nu er Stephen King en meget stor forfatter at blive sammenlignet med, og jeg synes faktisk heller ikke, at Strandberg når Kings niveau eller kvaliteter - Men jeg ser inspirationen, og må trods min skepsis, sige, at jeg faktisk synes han, et langt stykke hen af vejen, er lykkedes med denne gyserroman. Og så er jeg virkelig positivt overrasket over, hvor godt det er lykkedes at blande to, så vidt forskellige genrer. Mere fra denne hånd tak.
© Bognørden
søndag den 15. maj 2016
torsdag den 12. maj 2016
torsdag den 5. maj 2016
Natsværmer
AF Jakob Olrik
292 sider Politikens Forlag
Natsværmer er forfatterens tredje udgivelse, men hans første skønlitterære roman.
Jakob Olrik er sexolog, foredragsholder og debatør Læs mere her
Romanen er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog, erotikken er krydret med et lille plot og en fortælling om en mand, der forsøger at finde sig selv.
Jakob er ved at finde sine ben efter, at være raget uklar med sin forretningspartner og kærsten Stine. Jakob har måtte vinke farvel til sin kursusejendom, men har i stedet købt det gamle Danmarks akvarium, og her forsøger han at indrette lejligheden og få sin virksomhed på fode igen. En aften efter et foredrag kommer den unge Luna hen til ham, hun vil tale om begivenheder i sit liv, og have råd fra Jakob. Jakob indvilger modvilligt i at mødes med Luna, og det bliver starten på en fuldkommen vanvittig fortælling om de højere kredses seksuelle eventyr. Jakob bliver langsomt hvirvlet ind i Lunas fortælling, og i Luna selv. Han sætter alt på et bræt for at være der for Luna, spørgsmålet er bare, om prisen bliver for hæj for Jakob, og om Luna overhovedet vil hjælpes.
Jeg kommer aldrig rigtig til at tro på, hverken figurer eller handling. Forfatteren siger selv, at 90% af denne roman er virkelige hændelser, men jeg kan simpelthen ikke finde menneskene bag handlingen. De virker kunstige, handlingerne er ofte uden omtanke eller dybde, og således brugte jeg megen tid på at lede efter noget jeg kunne relatere til.
Erotikken er til stede og spiller en stor rolle gennem hele fortællingen, men det bliver aldrig rigtig erotisk eller sanseligt for mig. Samtig er fortællingen også en fortælling om en pige, der tidligt mistede sig selv - eller gjorde hun? Det lille indbyggede plot, passer fint ind i den måde fortællingen er bygget op, men der er episoder, der i min optik, burde havde været udeladt, for de virker som irrelevente nedslag.
Til trods for, at jeg manglede stærke personer, var romanen let og hurtig at læse, og selv om jeg ikke synes den ramte mig som tilsigtet, så var jeg underholdt. Jeg runder op til 3.
© Bognørden
Romanen er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog, erotikken er krydret med et lille plot og en fortælling om en mand, der forsøger at finde sig selv.
Jakob er ved at finde sine ben efter, at være raget uklar med sin forretningspartner og kærsten Stine. Jakob har måtte vinke farvel til sin kursusejendom, men har i stedet købt det gamle Danmarks akvarium, og her forsøger han at indrette lejligheden og få sin virksomhed på fode igen. En aften efter et foredrag kommer den unge Luna hen til ham, hun vil tale om begivenheder i sit liv, og have råd fra Jakob. Jakob indvilger modvilligt i at mødes med Luna, og det bliver starten på en fuldkommen vanvittig fortælling om de højere kredses seksuelle eventyr. Jakob bliver langsomt hvirvlet ind i Lunas fortælling, og i Luna selv. Han sætter alt på et bræt for at være der for Luna, spørgsmålet er bare, om prisen bliver for hæj for Jakob, og om Luna overhovedet vil hjælpes.
Jeg kommer aldrig rigtig til at tro på, hverken figurer eller handling. Forfatteren siger selv, at 90% af denne roman er virkelige hændelser, men jeg kan simpelthen ikke finde menneskene bag handlingen. De virker kunstige, handlingerne er ofte uden omtanke eller dybde, og således brugte jeg megen tid på at lede efter noget jeg kunne relatere til.
Erotikken er til stede og spiller en stor rolle gennem hele fortællingen, men det bliver aldrig rigtig erotisk eller sanseligt for mig. Samtig er fortællingen også en fortælling om en pige, der tidligt mistede sig selv - eller gjorde hun? Det lille indbyggede plot, passer fint ind i den måde fortællingen er bygget op, men der er episoder, der i min optik, burde havde været udeladt, for de virker som irrelevente nedslag.
Til trods for, at jeg manglede stærke personer, var romanen let og hurtig at læse, og selv om jeg ikke synes den ramte mig som tilsigtet, så var jeg underholdt. Jeg runder op til 3.
© Bognørden
Tigerbjerget
AF Nis Jakob
339 sider JAKOBs PRESS
Forfatteren har skrevet 11 romaner siden 1999, nu udgiver han sine bøger på eget
forlag - Læs mere om forfatter og forlag her.
Romanen er skrevet i et flydende og letlæseligt sprog. Den springer i tid og sted, ind imellem kræver det lidt ekstra, at finde rundt, men i det store hele, er romanen let.
Den gamle lensgreve Erick, bliver fundet på Tigerbjerget i hans egen zoologiske have, de store dyr har haft et festmåltid af ham, og ingen i hans nærhed begræder dødsfaldet. For det viser sig, at den 94 årige mand, er en virkelig usympatisk mand, der kun går op i hans egne interesser, kvinder, hans slot, den zoologiske have, og så at gøre livet surt for hans hustru. Den gamle greve viser sig, at have hyldet tyskerne under 2. verdenskrig, meldte sig til nazistisk tjeneste i en kz lejr, og siden har levet et luksusliv på det fynske slot. Mange rundt om lensgreven, viser sig at have grunde til at ønske ham død, og jo længere disse mennesker kommer ned i grevens mørke for- og nutid, des større grund har flere af dem, til at stå bag grevens opdukken hos tigrene. Personernes liv udrulles, både i nutiden og ikke mindst fra datiden, hvor lensgrevens grusomme slægtshemmeligheder blotlægges. Og så er spørgsmålet, om hans død er en ulykke, et selvmord - eller et mord?
Et godt stykke ind i handlingen, synes jeg personerne og deres handlinger, er forholdsvis realistiske. Mit eneste klagepunkt var, at der ligger en tung dyne af kvindehad over de fleste figurer, ligesom kvinderne er fremstillet som hårde og beregnende madammer. Men i takt med at handlingerne skal bindes sammen, så er det, for mig, som om, det hele bliver spredt for meget, så både handlinger og personerne selv, bliver meget urealistiske og derfor næsten karikaturer. Slutningen bliver således både for søgt og for kunstig for mig.
Romanens genre er krimi-thriller, det starter som nævnt fint, da dødsfaldet opdages, men derefter bliver det nærmere til en slægtsroman med mange forgreninger. Og desværre bliver også politiets arbejde, til en fuldkommen urealistisk forestilling. Mine kæpheste er bl.a. stærke og realistiske figurer, og ditto politiarbejde, ifald politiet er med. Det fik jeg desværre ikke ret meget af, og derfor blev den tidlige begejstring, afløst af en handling, der gav mig rum til at savne realismen, mere end den gav mig underholdning.
© Bognørden
Romanen er skrevet i et flydende og letlæseligt sprog. Den springer i tid og sted, ind imellem kræver det lidt ekstra, at finde rundt, men i det store hele, er romanen let.
Den gamle lensgreve Erick, bliver fundet på Tigerbjerget i hans egen zoologiske have, de store dyr har haft et festmåltid af ham, og ingen i hans nærhed begræder dødsfaldet. For det viser sig, at den 94 årige mand, er en virkelig usympatisk mand, der kun går op i hans egne interesser, kvinder, hans slot, den zoologiske have, og så at gøre livet surt for hans hustru. Den gamle greve viser sig, at have hyldet tyskerne under 2. verdenskrig, meldte sig til nazistisk tjeneste i en kz lejr, og siden har levet et luksusliv på det fynske slot. Mange rundt om lensgreven, viser sig at have grunde til at ønske ham død, og jo længere disse mennesker kommer ned i grevens mørke for- og nutid, des større grund har flere af dem, til at stå bag grevens opdukken hos tigrene. Personernes liv udrulles, både i nutiden og ikke mindst fra datiden, hvor lensgrevens grusomme slægtshemmeligheder blotlægges. Og så er spørgsmålet, om hans død er en ulykke, et selvmord - eller et mord?
Et godt stykke ind i handlingen, synes jeg personerne og deres handlinger, er forholdsvis realistiske. Mit eneste klagepunkt var, at der ligger en tung dyne af kvindehad over de fleste figurer, ligesom kvinderne er fremstillet som hårde og beregnende madammer. Men i takt med at handlingerne skal bindes sammen, så er det, for mig, som om, det hele bliver spredt for meget, så både handlinger og personerne selv, bliver meget urealistiske og derfor næsten karikaturer. Slutningen bliver således både for søgt og for kunstig for mig.
Romanens genre er krimi-thriller, det starter som nævnt fint, da dødsfaldet opdages, men derefter bliver det nærmere til en slægtsroman med mange forgreninger. Og desværre bliver også politiets arbejde, til en fuldkommen urealistisk forestilling. Mine kæpheste er bl.a. stærke og realistiske figurer, og ditto politiarbejde, ifald politiet er med. Det fik jeg desværre ikke ret meget af, og derfor blev den tidlige begejstring, afløst af en handling, der gav mig rum til at savne realismen, mere end den gav mig underholdning.
© Bognørden
mandag den 2. maj 2016
Ondskabens øjne - En biografi om Jens Nielsen
AF Poul Duedahl
366 sider gads forlag
Forfatteren er professor ved Aalborg Universitet, og står bl.a. også bag " Årets historiske bog 2013" Forbrydelsens ansigt.
Biografien er bygget op omkring et omfangsrigt materiale omkring Jens Nielsen. En del har Jens selv nedfældet, dertil kommer politirapporter, fængselsoptegnelser og avisartikler.
Historien om Jens bliver fortalt af forfatteren, han fortæller levende og meget uddybende om samfundsforhold og livet i 1800 tallet.
Jens bliver født i 1862, han er søn af en fåretyv og en fattig handicappet kvinde. Jens har en storesøster, og får siden et par små brødre, men da fattigdommen og farens gentagne kriminalitet tvinger familien på fattiggården, bliver Jens´søster anbragt hos familie. Jens begynder tidligt at gå sin far i bedene, han stjæler alt, hvad han kan komme i nærheden af, og da han runder 7 år, bliver Jens anbragt på opdragelsesanstalt. Men, hvor de mange tæsk afholder andre drenge for at lave for mange ulykker, fortsætter Jens sin kriminelle løbebane, og trods massiv vold og udsultning, sætter Jens sig konstant op imod systemet. Jens får sin første fængselsdom i en tidlig alder, og det lykkedes ham derefter at bruge kriminaliteten som springbræt, så han også kommer rundt i verden. Men Jens er kun interesseret i at berige sig selv, og havner i problemer over alt. Helt galt går det i London, hvor han ender med at brænde en stor del af havnen ned. Tilbage i Danmark forsætter Jens med at brænde huse af og stjæle, og en dag er samfundets tålmodighed brugt op - Jens dømmes til døden ved halshugning - uden at have slået et eneste menneske ihjel.
Jens Nielsen var en vaneforbryder, han startede sin "karriere" meget tidligt og var utrolig vedholdende i sine valg. Han var uden empati for omverdenen og higede udelukkede efter at få sine egne behov opfyldt. I dag ville han med sikkerhed være diagnosticeret som psykopat, men det brugte man ikke i 1800 tallet.
Udover at fortælle historien om denne mand, er biografien en virkelig solid historisk fortælling, samfundsforhold blottes, og landes opbygning portrætteres. Jeg fik derfor både indsigt i denne triste menneskeskæbne, og et rigtig godt billede af Danmarks historie. Jeg er ikke den helt store læser af historiske fortællinger, men denne fortælling er velskrevet, levende og virkelig oplysende - jeg var fastholdt fra start til slut.
Om du er historisk interesseret, biografisk interesseret, eller blot vil have et indspark i den evig aktuelle debat om dødsstraf og straf i almindelighed - så er dette en fortælling, du ikke kan komme udenom.
Biografien er bygget op omkring et omfangsrigt materiale omkring Jens Nielsen. En del har Jens selv nedfældet, dertil kommer politirapporter, fængselsoptegnelser og avisartikler.
Historien om Jens bliver fortalt af forfatteren, han fortæller levende og meget uddybende om samfundsforhold og livet i 1800 tallet.
Jens bliver født i 1862, han er søn af en fåretyv og en fattig handicappet kvinde. Jens har en storesøster, og får siden et par små brødre, men da fattigdommen og farens gentagne kriminalitet tvinger familien på fattiggården, bliver Jens´søster anbragt hos familie. Jens begynder tidligt at gå sin far i bedene, han stjæler alt, hvad han kan komme i nærheden af, og da han runder 7 år, bliver Jens anbragt på opdragelsesanstalt. Men, hvor de mange tæsk afholder andre drenge for at lave for mange ulykker, fortsætter Jens sin kriminelle løbebane, og trods massiv vold og udsultning, sætter Jens sig konstant op imod systemet. Jens får sin første fængselsdom i en tidlig alder, og det lykkedes ham derefter at bruge kriminaliteten som springbræt, så han også kommer rundt i verden. Men Jens er kun interesseret i at berige sig selv, og havner i problemer over alt. Helt galt går det i London, hvor han ender med at brænde en stor del af havnen ned. Tilbage i Danmark forsætter Jens med at brænde huse af og stjæle, og en dag er samfundets tålmodighed brugt op - Jens dømmes til døden ved halshugning - uden at have slået et eneste menneske ihjel.
Jens Nielsen var en vaneforbryder, han startede sin "karriere" meget tidligt og var utrolig vedholdende i sine valg. Han var uden empati for omverdenen og higede udelukkede efter at få sine egne behov opfyldt. I dag ville han med sikkerhed være diagnosticeret som psykopat, men det brugte man ikke i 1800 tallet.
Udover at fortælle historien om denne mand, er biografien en virkelig solid historisk fortælling, samfundsforhold blottes, og landes opbygning portrætteres. Jeg fik derfor både indsigt i denne triste menneskeskæbne, og et rigtig godt billede af Danmarks historie. Jeg er ikke den helt store læser af historiske fortællinger, men denne fortælling er velskrevet, levende og virkelig oplysende - jeg var fastholdt fra start til slut.
Om du er historisk interesseret, biografisk interesseret, eller blot vil have et indspark i den evig aktuelle debat om dødsstraf og straf i almindelighed - så er dette en fortælling, du ikke kan komme udenom.
© Bognørden
Tjenestepigen Mollie
AF Benny Søhave Sørensen
80 sider Turbine
Forfatteren har bl.a. studeret på The Drawing Academy i Viborg, og er derfor både
forfatter og illustrator til denne børnebog.
Bogen er yderst levende i både ord og billeder, de små korte kapitler gør bogen egnet til fx. godnatlæsning, men er også velegnet til de lidt mindre børn, der ikke er helt stive i læsningen endnu, for den kan både læses som billedbog og som små bidder, der er
lettere at konsumere for børnene. Tegningerne er deltaljerede, tidstypiske og udgør en meget stor andel af historien.
Året er 1910 og Mollie er 9 år gammel, nummer to af en søskendeflok på fire, og datter af en fattig enlig mor. Derfor bliver hun sendt ud og tjene allerede som 9 årig. Mollie bliver ansat som bryggerspige hos fabrikant Erdman og hans familie. Det betyder at Mollie bor alene på loftværelset i det store hus, og kun kan komme hjem og se sin familie på de sparsomme fridage. Mollie arbejder hårdt, som den nederste i hierarkiet, får hun alt det beskidte arbejde, og har arbejdsdage fra kl. 6 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Mollie skal både gøre brændekomfuret klar om morgenen, lave morgengrød til de andre tjenestefolk, skralde kartofler, vaske op, vaske tøj og gøre rent. Mollie skal selv betale, hvis hun kommer til at ødelægge noget, får lussinger når hun fejler og må leve i det store hus, uden at ret mange mennesker taler til hende, for Mollie er nederst på rangstigen. Men alligevel er der små lyse øjeblikke i Mollies liv, som når køkkenpigen taler med hende, når et par gæster er generøse eller når Mollie drømmer om sin elskede familie.
Bogen er et stykke danmarkshistorie, den beskriver, hvordan skellet mellem rig og fattig kunne udspille sig, hvordan det var normen, at også helt små børn kom ud og tjene. Hvor drengene på landet kom ud på gårdene, kom pigerne i byerne i huset, de startede i bunden, som Mollie, og arbejdede sig op gennem hierarkiet. Derfor er historien om Mollie også en fortælling om måden man arbejde på for hundrede år siden, og fortællingen om teknologiens spæde start i landet. For fabrikanten er en af de første, der får elektricitet i huset, mens nogle af hans gæster, er først med et automobil.
For olde- og bedsteforældre, vil meget af denne historie være ren nostalgi, for de yngre forældre, er der også hjælp at hente, for bagerst er en forklaring på nogle af de ting man benyttede på den tid, f.eks. en skudsmålsbog, et brændekomfur osv.
Denne fantastiske bog, satte mig tilbage til forrige århundrede. Jeg var til stede, både sammen med Mollie, og i hendes tanker. Forfatteren evner at fortælle historien i børnehøjde, den vil med garanti føre til mange og lange snakke om livet inden iPad, sikring af børn rettigheder, skolegang osv. Om den bliver brugt som højtlæsningsbog eller de lidt ældre børn selv læser den, vil den med garanti give mange timers god underholdning.
© Bognørden
Abonner på:
Opslag (Atom)