fredag den 30. oktober 2015

Sekten

AF Michael Katz Krefeld



Sekten er tredje og selvstændige bind i serien om Ravn, den tidligere kriminalbetjent, der bor på sin husbåd og forsøger at finde fodfæste efter kærestens død. Læs mere om forfatteren her 

Jeg har været med fra begyndelsen, og da jeg har været godt underholdt, var forventningerne til denne nye store. Og lad mig blot starte med at sige, at det blev et
fint gensyn med Ravn. Romanen er letlæselig, sproget flyder og selv om det er tredje bind i serien, kan nye læsere sagtens starte her.

Ravn bor på sin båd på Amager, han kan stadig ikke lægge sagen om sin myrdede kæreste fra sig. Han er også stadig stamgæst på Havodderen, hvor øllet meget ofte flyder i al for rigelige mængder. Men da Ravn skal betale sine regninger har han påtaget sig et job som privatdetektiv for en advokat, og det er også herigennem han får et meget lukrativt tilbud fra en af de helt tunge i dansk erhvervsliv. Ravn bliver hyret til at finde mandens forsvundne søn Jakob, d.v.s. helt forsvundet er sønnen ikke, han er overhoved for en religiøs sekt "Guds Udvalgte", der har været i offentlighedens søgelys for bl.a. hjernevask. Ravn er meget modvillig da han synes direktøren løber om hjørner med ham, men da han godt kan bruge pengene, bliver han alligevel på jobbet. Ravn kommer kun langsomt nærmere Guds Udvalgte og Jakob, ingen synes at vide, hvor de er blevet af siden mediestormen nogle år forinden, men ved hjælp af naboen får Ravn opsnuset, at sekten nu skule holde til på Lolland. Ravn tager afsted til Lolland, men jagten på Jakob bliver endnu en hæsblæsende affære, hvor Ravn ikke er sikker på at komme derfra med livet i behold.

Jeg kan faktisk godt lide Ravn, han er den stereotype eremit, der bruger alkoholen i forsøget på at glemme, at livet gør ondt. Jeg kom igen meget tæt på ham, og havde det ikke været for hans evne til konstant at rode sig ind i livstruende og helte-lignende gerninger, så er han faktisk realistisk et langt stykke hen af vejen. Det tilbagevendende spørgsmål omkring Eva fik mig denne gang, til at håbe, at næste roman bliver en opklaring af den sag.

 Plottet er rimelig let at fange, men trods dette, evner forfatteren at fastholde læseren i spændingen om det endelige udfald. Beskrivelserne af sekten og dens gerninger er virkelig gennemarbejde, jeg mærkede frustrationen over dem, så denne del er herlig levende. Jeg synes dog at klimakset bliver en anelse for søgt og amerikaniseret. Jeg havde personligt gerne set en mere afdæmpet og realistisk afslutning, frem for den aktionfyldte jeg fik.

Alt i alt er Sekten en letlæselig og underholdende krimi, Ravns fans vil med garanti elske denne nyeste i serien, og som sagt kan nye læsere sagtens starte her. 

Tidligere udkommet i serien:

1. Afsporet & 2. Savnet

© Bognørden

Jeg er her stadig

Clélie Avit



Denne debutroman blev til da forfatteren fik en talentpris. Den er allerede solgt til udgivelse
i 21 lande, og nu skal de danske læsere så stifte bekendtskab med forfatteren.

Forfatteren havde fået følgende citat som inspiration til romanen:
" Alle troede, det var umuligt. Så kom en tåbe, som ikke vidste, det var muligt, 
og som gjorde det muligt."

Romanen er yderst letlæselig, sproget er flydende og de to hovedpersoners spor, er opdelt og herligt lette at gå til. Jeg var fanget fra først til sidst og læste på rekordtid.

Elsa er svært tilskadekommet efter en ulykke, hvor hun blev begravet i sneen, hun har ligget i koma i fem måneder. Elsa kan høre alt, hvad der foregår omkring hende, men hendes krop og hjerne kan slet ikke finde hinanden, så hun er lam i hele kroppen. Som månederne går tager afdelingens overlæge en beslutning om, at Elsa er færdig, og han går i gang med at overtale hendes forældre til at slukke for maskinerne. Men en dag forvilder Thibault sig ind på Elsas stue. Thibaults bror ligger på samme afdeling, da han kørte galt i spirituspåvirket tilstand og, udover at skade sig selv, også dræbte to unge piger. Thibault vil hverken se eller tale med sin bror, så han venter mens moderen besøger broderen. Og en dag tager han fejl af trappen og Elsas værelse, og da han opdager fejlen, beslutter hans sig for at blive ved Elsa, for der kan han sove eller tale ud, uden at nogen siger ham imod. Elsa hører alt hvad Thibault siger og gør og begynder at vente på hans besøg, Thibault på sin side, er draget af Elsa og kan slet ikke holde sig væk. Men tiden arbejder imod dem for, hvis Elsa ikke snart evner at vågne, eller gøre opmærksom på, at hun stadig er der, så slukkes maskinerne. Men kan følelser virkelig vække en person i koma?

Det er velkendt, at hørelsen er det sidste, der forlader et menneske. Så det at tale med et mennesker, der er i koma er ikke fremmed, men romanen stiller også spørgsmålstegn ved, om følelser er mærkbare under koma, og kan bruges heldbredende. Jeg er stor tilhænger af romaner, der kræver eftertanke under læsning, og denne leverer varen.

De to hovepersoner er fint portrætteret, jeg kom ind under huden på specielt Thibault, fornemmede universet, og må sige, at jeg var rigtig godt underholdt. At Thibault på rekordtid kan nære så stærke følelser for en fremmed kvinde, han end ikke kan kommunikere med, er måske en anelse for letkøbt, men jeg synes faktisk romanens helhed er vellykket.

Så alt i alt, er dette en fin kærlighedshistorie, der også kalder på eftertanke, og så erindrer jeg ikke, at have læst en roman med denne vinkel, så jeg synes at både originaliteten og formidlingen, har skabt en debut, der lover rigtig godt for fremtidige udgivelser.


© Bognørden

torsdag den 29. oktober 2015

Ambassadøren

Rufus Gifford i samtale med Stéphanie Surrugue


287 sider Gyldendal

Stéphanie Surrugue har tidligere skrevet bl.a. portrætbogen om prins Henrik, jeg synes hun evner at formidle mere end blot overflade, og da jeg, som mange andre danskere, ikke har kunnet undgå at læse om den karismatiske amerikanske ambassadør, var det
med store forventninger jeg kastede mig over denne samtalebog.

Bogen er velskrevet og levende, den hiver læseren med ind i en meget usædvanlig mands liv. Der er fortællinger og billeder fra barndommen og frem til i dag, men der springes i både tid og handling. Det kunne meget vel have spoleret mit læseflow, men det kom faktisk til at passe perfekt til handlingen.

Rufus Gifford er født ind i en af USAs magtfulde finansfamilier, han har haft en tryg barndom hos en far der har været direktør for nogle af de største banker, og en hjemmegående mor, der tog sig af Rufus og hans tre søskende. Rufus var et stille barn, der holdt meget af sit eget selskab, og frem til teenageårene følte sig anderledes. Han sprang ud som homoseksuel og begyndte løsrivelsen fra faderen og familienavnet. Det bragte ham til Hollywood, så langt væk fra faderen han kunne komme og siden ind i politik. Rufus startede som fundraiser for John Kerry, havde stor succes med det, og troede fast på at Kerry ville blive den næste præsident. Men da Bush fik fire år mere, måtte Rufus finde sig et nyt arbejde, han startede et firma, der skaffede penge til kandidaternes kampagner og en dag kom tilbuddet fra Hillary Clinton. Men Rufus endte med at vælge den helt nye og ukendte kandidat Barack Obama, som sin nye arbejdsgiver. Han mødte sin mand Stephen og blev manden, der slog rekorden i flest indsamlede penge til en præsidentkandidat, og fik da også takken, da han blev tilbudt jobbet som ambassadør i Danmark. Et job Rufus elsker, og som indtil nu har budt på mange nye udfordringer bl.a. Thulesagen, skyderierne i København og sagen om giraffen Marius. Rufus har modtaget en dansk tv pris, og er i det hele taget et menneske, der giver stillingen ambassadør, en helt ny betydning.

Som nævnt er det her et portræt af en usædvanlig mand, han er født ind i en økonomisk sikret familie, der har bakket ham op livet igennem. Han har trods den store kærlighed til sine forældre, kæmpet for at være sig selv, ikke Chad Giffords søn. Han er en mand, der arbejder virkelig hårdt for det han tror på, og så sætter han en ære i at være et ordentligt og velforberedt menneske. Men han er også Amerikaner med alt hvad dertil hører, og det skinner naturligvis tydeligt igennem i hele portrættet.

Om man er anti eller pro amerikansk, er dette en virkelig fin indføring i, specielt det amerikanske politiske system. Der hvor penge er lig med magt og chancer, der hvor den helt store politiske forskel på "os og dem" ligger. Portrættet er et fint billede af en mand, der involverer sig, han kan næsten ikke lade være, der fremkommer meget private detaljer om ambassadørparret, men på smukkeste vis er det lykkes forfatteren at skabe tætte billeder uden at virke snagende. Velskrevet, vedkommende og meget oplysende -
og mit svar på Rufus´håb i efterordet er: Ja, det ramte mig.
Tidligere skrevet af Stéphanie Surrugue:
ENE - gænger  Portræt af en prins Læs anmeldelsen her

© Bognørden

tirsdag den 27. oktober 2015

Drengen ingen kunne finde

AF Christian Mørk


318 sider Politikens Forlag

Dette er Christian Mørks niende roman Læs mere her. Jeg har desværre ikke tidligere
stiftet bekendtskab med hans værker, så dette var min Mørk debut.

Romanen er velskrevet, levende og en usædvanlig blanding af fantasy og realisme. Nu er jeg ikke den store fantasy fan, jeg har med få undtagelser, et anstrengt forhold til genren - men dette var så en af undtagelserne. For den er usædvanlig vellykket, jeg kunne ikke lægge den fra mig, og læste den på ingen tid.

Familien Shane består af to brødre: Gordon er lillebroderen, der er hemmeligt forelsket i storebrors hustru, og derfor er en ringe kæreste for Ingrid. Storebror Harold er gift med den ombejlede Iris, de har to sønner: Benjamin og Martin. Martin er en gudbenådet tegner, og er modsat sin storebror, en stille og eftertænkson dreng. Da han begynder at tegne heste og mærkelige mænd i lange frakker, vil ingen høre på ham. Men en dag brænder familiens gård ned til grunden, Iris dør i branden og Martin er forsvundet. Far Harold kommer på psykiatrisk behandlingshjem og den eneste, der hele tiden leder efter levende er Gordon. Og en dag er Gordon heldig, han finder Martins rygsæk og skitseblokke, og på dem, ser han pludselig en mand i en lang jakke, og ryttere i gammelt tøj rundt om rytteren. Gordon kontakter politiet, og da flere af byens vejarbejdere bliver overfaldet, tegner der sig et helt klart mønster: de tavse mænd med det gamle tøj er involveret i flere dødsfald og forsvindinger. Gordon forsøger at vække sin bror af hans depressive tilstand, for nu gælder det om at lede efter Martin og stoppe de eskalerende voldshandlinger. Men ikke alt er, hvad det udgiver sig for at være, og snart er Gordon midt mellem liv og død.

Det er en spændingsroman, der er yderst svær at beskrive, uden at røbe den originale handling, så jeg må nøjes med at sige, at jeg var virkelig godt underholdt. Som nævnt er blandingen af genrer, i min optik, en meget svær balancegang, jeg synes sjældent det lykkedes, men denne her er altså et virkelig vellykket eksemplar.

Jeg kom ind i universet fra første færd, mærkede figurerne under huden og fik i det hele taget en skøn og meget anderledes læseoplevelse. Da det var mit første møde med Mørks værker, kender jeg naturligvis ikke forgængerne, så jeg kan ikke udtale mig om eventuel videreføring af genrene, men jeg kan sige, at jeg er meget begejstret og så afgjort skal krydse klinger med forfatteren igen. Helt klart en af efterårets must reads.


© Bognørden

mandag den 26. oktober 2015

Rosy & John

AF Pierre Lemaitre



Denne krimi er en lille kort roman, der ligger i forlængelse af den meget anerkendte trilogi Alex, Irené & Camille om politimanden Camille Verhoeven. Link til anmeldelser nederst.

Præcis som trilogien er også denne lille roman, yderst letlæselig. Sproget er flydende og trods længden, er historien fint fortalt, selv om jeg aldrig fik fat i fordybelsen.

Camille er kæreste med Anne, men han holder hende i en armslængde fra hans inderste. Han er netop hjemvendt fra en tur på sit landsted, møder en meget fornærmet kat, og planlægger en rolig aften. Men midt i Paris springer en meget kraftig bombe, der forårsager store ødelæggelser og Camilles aften spoleres da han bliver kaldt på arbejde: en mand har påtaget sig ansvaret for bomben, og han vil kun tale med Camille. John (udtales Jean) fortæller beredvilligt om bomben, men da han også fortæller, at han har anbragt yderligere seks bomber rundt omkring, kommer Camille på overarbejde. Jean vil have sin fængslede mor løsladt, han vil have penge og et fly til Australien mod at fortælle, hvor de sidste bomber befinder sig. Men spørgsmålet er så: Er der virkelig flere bomber eller er Jean bare ude på at få opmærksomhed? Og hvis bomberne er virkelige og vil springe dagligt, hvordan skal Camille og hans team så nå at finde dem inden de går af?

Det er som nævnt en meget kort roman, jeg fik sporadiske gensyn med den egenrådige Camille, men vægten i denne roman, ligger på historien om Rosy & John. Den bliver til gengæld godt fortalt, det var let at sætte sig ind i deres forhold, og bagrunden for
de voldsomme handlinger. 

Jeg var underholdt, havde et fint gensyn med den meget specielle politimand, og synes faktisk, at handling og plot er vellykket. Nye læsere kan starte her og læsere, der har stiftet bekendtskab med Camille tidligere, vil få et gensyn og en lille update på hans liv.

© Bognørden

Tidligere udkommet:

fredag den 23. oktober 2015

Restferie

AF Tommy Jaud


272 sider arlings.com

Dette ligge forlag udgiver danske oversættelser af tyske bøger, de har tidligere oversat og udgivet comedy romanerne Kraftidiot og Millionær samt to samlinger af Unyttig viden.

Restferie er oprindelig udgivet i Tyskland i 2006, den danske oversætter har udover at oversætte romanen, omskrevet den til nutiden Danmark. Jeg kan med garanti sige, at jeg ikke tidligere har læst en roman af denne art - dels er oversættelsen omskrevet således, at handlingen foregår i Danmark, og dels er genren Comedy ny for mig i litterær form. Romanen er yderst letlæselig, det er bare at læne sig tilbage og beskue showet.

Peter er 37 år, han bor med sin kæreste i Herlev, arbejder på et bryggeri og er eneste i vennekredsen der ikke er gift og som minimum har et barn på vej. Peters kæreste Maja er helt klar til både barn og bryllup, men jo mere hun taler om det, des mere vil Peter væk. Da Arne, Peters ven skal giftes med Anden (Peter bryder sig på ingen måde om Arnes kommende hustru) planlægger Peter først en polterabend, der bliver en fuser af rang, så kommer ideen med at opstille en rodeotyr foran kirken, som senere gør præsten uarbejdsdygtig og endelig kan Peter slet ikke forene alkohol med at holde bryllupstale, og ender med at fornærme både bruden og hans kæreste Maja. Kort sagt er Peter ude på dybt vand, og da både Maja og Peters far begynder at presse Peter går han i baglås. Vennerne skal på den årlige tur til Mallorca, men efter at mændende er begyndt at tage konerne med, er Peter slet ikke i humør til 3 uger på ferieøen. Han får en pludselig indskydelse og rejsen til Mallorca bliver i stedet til en flugt til Sydamerika. Men var det nu også så slemt, det liv Peter havde hjemme, er det et vink med en vognstang når han konstant møder danskere på den anden side af verden og kan han egentlig undvære Maja?

Romanen er på mange måder en litterær pendant til tv-serien klovn, den er nærmest grotesk i sin humor, og Peter minder ufattelig meget om Frank Hvam. Den ene handling er mere tosset end den anden, og Peter kommer konstant på tynd is, men bag de mange kiksede handlinger og den vedvarende kritik af omverdenen sidder der en mand, der er i vildrede. Peter er bange for at blive gammel og sat, han savner ungdommens frie og uafhængige liv, og han forsøger ihærdigt at stikke af fra alle lænker - uden at blive opdaget.

Blandingen af Comedy og eksistensproblematik har jeg som nævnt, ikke oplevet tidligere. Jeg læste romanen på rekordtid, og kunne relatere til figuren Peter, og faktisk evner både forfatter og oversætter, at skabe et menneske bag den groteske humor. Jeg er vild med Comedy, men må alligevel sige, at humoren i denne roman blev en anelse for absurd og for meget til mig - den bliver en anelse for drengerøvs agtig for mig. 

Men jeg var underholdt, og originaliteten er altså stor, så sammenholdt med den vellykkede omskrivning og oversættelse, er dette er roman, der helt sikkert fortjener en anbefaling.
Er du klovn fan er dette en must read, og er du til en anderledes læseoplevelse, så skal denne roman så afgjort med i overvejelserne - jeg garanterer for originaliteten.

© Bognørden

Jeg er døden

AF Chris Carter


371 sider Jentas

Dette er 7. bind i serien om Robert Hunter, jeg har været med fra starten og været både begejstret og været ved at opgive at læse videre. Jeg synes det blev for råt i den femte bog, men jeg gav den sjette en chance - og det var rigtig godt, for stilskiftet var lige mig.

Jeg er døden er præcis lige så velskrevet og levende som de forgående. Både figurer og omgivelser er realistiske og godt beskrevet. Stereotyp Amerikansk seriemorder-krimi når det er mest råt. For Carter er ikke blevet i den mere psykologiske formidling, han er tilbage i det rå - mere rå end nogensinde!

Hunter og Garcia bliver kaldt ud til et dødsfald, en ung kvinde findes død på en mark tæt på lufthavnen i LA. Umiddelbart har hun ingen skader, men det anonyme opkald til alarmcentralen får alligevel makkerparrets klokker til at ringe. Og da først retsmedicineren får tøjet af den unge kvinde, er billedet klar: Hunter og Garcia står igen overfor en seriemorder, og denne her, er en særdeles kold og yderst voldelig en af slagsen. Det eneste spor han efterlader er et papir i kvindes hals med ordenen: Jeg er døden. Der dukker endnu et offer op med samme signatur, og byens borgmester får tilsendt en "hilsen" fra morderen. Makkerparret står nu overfor en seriemorder, der gerne vil lege med politiet, og ikke efterlader så meget som et eneste hår på gerningsstederne. Presset stiger, og da Hunter pludselig bliver personligt involveret, bliver det en kamp mod tiden, hvem er den næste, og hvorfor findes der ikke et eneste skæringspunkt mellem ofrene? 

Lad mig starte med at fastslå, at dette så afgjort ikke er for læsere med sarte nerver. Jeg synes Carter bevæger sig på kanten af, hvad der er udholdeligt at læse, det er også denne gang meget levende og yderst detaljeret læsning. Jeg blev faktisk fysisk dårlig flere gange, men samtidig har Carter en evne, der gør at selv det mest grusomme indhold, bliver muligt at læse - hvis altså nerverne er til det. Og igen har jeg læst på rekordtid, for han evner altså også at få sproget til at flyde, og skrue et plot sammen, der både overrasker og holder.

Carter har altid flere spor i handlingen, således også denne gang, hvor det andet spor giver et endnu mere malende billede af det syge sind. Og trods voldsomheden, må jeg altså rose forfatteren for hans formidling af det syge menneskelige sind. Hvor frastødenden det end bliver, evner han at få læseren med ind under huden på gerningsmanden og ofrene.

Jeg havde gerne set en afdæmpning af volden og de detaljerede billede der tegnes. Men udover dette og nogle periodevis gentagende passager, er jeg nødt til at sige, at dette er en ægte Chris Carter. Hans fans vil elske den, og trods det, at det er 7. roman i en serie, kan nye læsere sagtens starte her - hvis du vil have dit nattesøvn, så tag den ikke med i seng!


Tidligere udkommet i serien: Læs anmeldelser her
1. krucifiks morderen
2. Bødlen
3. Stalkeren
4. Dødens kunstner
5. Dødsshowet
6. Ondskab

© Bognørden

Thomasines frihed

AF Maria Helleberg


344 sider Samleren * Rosinante

Forfatteren har udgivet flere historiske romaner bl.a. om Thomasines svigerdatter Johanne Louise Heiberg. Dette var mit første møde med forfatteren.

Romanen er velskrevet, den er tro mod guldalderen, både ord og handlinger er en herlig
rejse tilbage i tiden - et unikt billede ind i en usædvanlig kvindes liv.

Sine blev født i 1773, hendes forældre mistede hendes storebror Thomas, og derfor blev Thomasine en datter, der aldrig kunne erstatte tabet, og heller ikke glemte, at hun ikke var Thomas. Som 8 årig mister Sine sin mor, hun tvinges til at gemme sorgen væk, og da piger er mindre værd en drenge, har faderen ikke de store forventninger til hende. Men Sine gør tidligt oprør, hun får privatlærere og bestemmer sig, som 14 årig, for at gifte sig med den ene, Peter Heiberg. Efter behørig ventetid bliver de gift og Sine føder sønnen Johan Ludvig Heiberg. Men Peter er oprørsk, han betragter Sine som sin ejendom, og udviser ikke den kærlighed hun higer efter. Han har travlt med sine skuespil og drikker efterhånden tæt, han rager uklar med magthaverne og ender med at blive landsforvist. Sine forelsker sig i Peters ven, den svenske friherre, der er landsforvist for kongemord og nu har slået sig ned i Danmark under nyt navn. Sønnen Ludvid, herligheden, er Sines store kærlighed, men også friherre Gyllembourg fanger Sines kærlighed. Hun ender med at søge Peter om skilsmisse, da han sidder i Frankrig, og hun har sikret sig, at han ikke kommer tilbage - men det giver bagslag, for Peter ender med at forlange, at prisen for Sines frihed er sønnen Ludvig. Sine skal afstå fra enhver kontakt med sin søn, og efter en kort betænkningstid overlader hun Ludvig til sin søster og dennes alkoholiske og voldelige mand. Men er prisen for friheden og den nye kærlighed i virkeligheden mere end Sine kan klare?

Romanen er en tvedelt historisk fortælling, dels om livet i Guldalderen, og dels om denne usædvanlige kvinde, der meget tidligt krævede en form for ligestilling. Hun var en manipulerende kvinde, der kom til at betale en meget høj pris for hendes valg i ungdommen, samtidig med, at hun senere i livet nærmest klamrer sig til sønnen. Hun blev ramt af tidens patriarkalske magt, men evnede trods alt, at løsrive sig på sin helt egen måde, og fik i sit livs efterår debut som forfatter - på flere måder var hun langt forud for sin tid.

Jeg var med på Sines rejse gennem livet, jeg blev oplyst og underholdt. Og selv om jeg, tiden taget i betragtning, flere gange krummede tæer over Sines valg, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at have mærket historiens vingesus. En roman, der bør ligge på ønskelisten hos alle kvindesags og historieinteresserede læsere.


© Bognørden

onsdag den 21. oktober 2015

Det år vi gik til begravelser

AF Henriette Rostrup


313 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens anden romanudgivelse, hun har tidligere udgivet en novellesamling
og altså debutromanen Skygger. Se mere om forfatteren her.

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med denne forfatter, så det var første møde. Og lad mig blot fastslå, at det blev et yderst behageligt møde. Romanen er levende, velskrevet og meget letlæselig - sproget flyder, så siderne nærmeste vender sig selv. Romanen er opdelt i en før og nutid og et tilbageblik på familiens og Julies historie. Jeg synes det fungerer fint, og er med til at give et godt billede af figuren Julie/Jewel.

Julie er opvokset i Nordsjælland, datter af en græsk mor og en dansk politibetjent. Julies far er meget fraværende, han bliver sendt rundt i landet for at opklare forbrydelser, og lader Julie og moren alene tilbage - en dag er han væk, og kommer aldrig tilbage. Det giver moren psykiske problemer, der betyder lange dage i sengen og et meget stort alkoholforbrug. Julie er overladt til sig selv, hun har kun en enkelt veninde, og da Julie møder en meget ældre mand, forsvinder både veninden og Danmark. Julie ender i New York, bliver til Jewel og finder en ny veninde, der forgæves forsøger at bringe Jewel ind i både vennegruppe og New Yorks litterære fællesskaber. Jewel bliver gravid efter et one night stand og står nu alene med en lille datter, hendes eneste venner er veninden og så underboen Mr. V, som er en ensom tranvestit. Jewel får job hos en litterær agent, hendes liv er travlt men hun elsker det. Men så sker der flere ting, dels sendes hun op til en forfatter for at være ghost writer på hans erindringer og dels møder hun pludselig Tor igen. Tor er manden, der er far til Jewels datter, og så tager livet endnu en uventet drejning.

Som nævnt er handlingen opdelt, dels i Jewels før og nutid i New York og dels i hendes fortælling om hendes familie og hendes barndom. Der er få gange, jeg kom i tvivl om tiden, så i sin heldhed fungerer det rigtig godt. Julies figur er derimod en af de få gange, jeg måtte afvige fra mine krav: For det første bryder jeg mig faktisk ikke ret meget om hende, hun er narcissistisk og har egentlig nok i sig selv. Og så kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på hende. Det er nogle af mine kæpheste, men jeg måtte, til min egen store overraskelse, sande, at jeg faktisk nød bogen, trods det, at Julie/Jewel bliver en anelse perifer og så det, at jeg kun havde sporadisk empati for hende.

At jeg alligevel har haft en rigtig god oplevelse, skyldes, at forfatteren har evnet at skabe en person og et univers, hvor baggrunden er en del af forklaringen på figuren. Det synes jeg til gengæld lykkedes rigtig godt, og jeg var fanget fra først til sidst. Så alt i alt, er dette en roman, der både beretter om en kvindes kamp for at fralægge sig barndommens svigt, og så er det en roman, der ruller forfatterens egne erfaringer fra forlagsbranchen ud, så læseren får indsigt i begge dele. Jeg ser frem til mere fra denne hånd.


© Bognørden

tirsdag den 20. oktober 2015

Livets omstændigheder

AF Wenche Thinnesen Vogtmann


311 sider mellemgaard

Denne novellesamling er forfatterens debut, udover at skrive, både uddannet skibsfører, coach og presseansvarlig indenfor fodbold - kort sagt en kvinde med mange talenter.

Samlingen indeholder 19 noveller, forskellige indblik i en dag i et menneskes liv. Novellerne er yderst velskrevede, realistiske og meget levende. Den røde snor er let at følge, og trods de noget tunge beretninger, var samlingen en fornøjelse at læse.

Samlingen indeholder som sagt nedslag i 19 forskellige menneskers liv, det er livskriser, erotiske oplevelser og eftertænksomhed. F.eks. mødte jeg: Parret, der er ved at blive udskrevet fra neonentalafdelingen med deres for tidligt fødte søn - den unge pige, der forelskede sig i en ateist og nu er indespærret i et rum i et andet land -  mormoren, der har besøg af sit barnebarn og ser samme psykiske følsomhed som hun selv er gået gennem livet med - Den unge danser, der sulter sig med sin mors velsignelse, for at blive så god en danser som moren - Ægtemanden, der har hjulet sin syge hustru til at komme herfra, og nu ser tilbage på et langt ægteskab - den unge fængselsindsatte, der kigger tilbage på et liv, hvor han aldrig blev set og hørt og moren, der igen skal besøge sin søn, der altid har været anderledes, han ser ingen mening med livet, men dette besøg er der nu lys og glæde.

Alle noveller er levende og meget vedkommende, forfatteren evner at beskrive det meneskelige sind, så læseren er med inde under huden på personerne og jeg kunne relatere til samtlige medvirkende. Samtidig er samlingen en bred vifte af skæbnehistorier, jeg havde hele følelsesregisteret i brug. Formidlingen er i top, jeg bøjer mig i støvet over forfatterens indsigt i de menneskelige afkroge.

Jeg må jo erkende, at mine fravalg af noveller grundet manglende fordybelse, har fået endnu et ordentligt hak, for denne samling er virkelig god. Hver for sig, er det en fin fortælling og samlet er det en udsædvanlig velskrevet helhed. 

Som nævnt er dette en debut, jeg håber på mere fra denne hånd, for det her er godt, 
som i rigtig godt! 

© Bognørden

Mordet på øen

AF Michael Larsen



Denne thriller er nyeste fra forfatteren, der har mange romaner på cv et, det var
 imidlertid mit første møde med hans værker.

Mordet på øen foregår på Ærø, øen i det fynske øhav. Det er imidlertid noget nær det eneste realisme, der fremkommer i romanen. Detaljerigdommen er stor, faktisk så stor, at jeg synes det blev for meget. Samtidig er persongalleriet enormt, og som helhed havde jeg flere gange tvivl om hvilke personer jeg læste om og tabte koncentrationen. 

Jan Folmer fra drabsafdelingen ved Københavns politi er på Fyn for at besigtige noget kameraudstyr, som muligvis kan have forbindelse med en tidligere og uopklaret sag. En ung blogger blev myrdet, og Folmer forsøger stadig at opklare sagen da han får et opkald om et mord på Ærø, hvor han skal tage over. En ung jurist findes myrdet i sit sommerhus på øen, og Folmer sættes på sagen. Allerede inden han ankommer til øen, læser han en avisartikel fra øens lokalavis, hvor gerningsstedet er usædvanlig godt beskrevet, og han opsøger med det samme kvinden bag artiklen, for at finde årsagen til den store viden. Men hverken skribenten eller øens øvrige beboere, er begejstrede for at hjælpe Folmer. Men da Folmer får opkald om natten, der peger på en gerningsmand, starter et stort spil, som involverer både tidligere sager, Folmers afdøde kone og PET. Det bliver kattens leg med musen, hvor gerningsmanden hele tiden er flere skridt foran, så spørgsmålet er: når Folmer at stoppe ham, inden flere mennesker skal dø, måske også ham selv?

Som nævnt er persongalleriet yderst mangfoldigt, Folmer er sammen med den kvindelige skribent, de bærende kræfter i romanen. Desværre kommer jeg aldrig rigtig til at tro på nogen af figurerne, jeg kom ikke ind under huden på dem, og følte hele tiden, at vidste mere om deres handlinger ende deres indre. Og da jeg ikke synes, handlingerne var realistiske var jeg hele tiden bagud i forhold til at skabe et ordentligt billede af personerne.

Politiets del fylder en stor del, dels da Folmer jo er ansat i politiet, og dels da handlingen også beskæftiger sig med tidligere sager. Men jeg kan heller ikke her, finde realisme. Politiet fremstår som inkompetente fjolser, der enten får alt serveret på et sølvfad, eller har regnet ud, hvordan dele af gåden skal løses, uden den mindste dybde. Det bliver, i min optik, alt for letbenet og kunstigt - jeg savnede i den grad realisme.

Plottet er spundet over rigtig mange ledetråde, her er både konspirationsteorier, gætværk og personer med mere eller mindre gangbart motiv. Nogle tråde bindes til slut, mens andre synes at forblive uforløst i forhold til handlingen. Netop det, at der er så mange forskellige spor i spil, gjorde at jeg ikke kunne finde spænding, trods den meget aktionfyldte afslutning.
Jeg synes helheden blev en rodet affære, med for meget fyld og for lidt dybde. Netop fordi jeg vægter: realisme, solide personer og regulært politiarbejde, og jeg ikke synes romanen leverer på disse områder, faldt den igennem hos mig.
© Bognørden

torsdag den 15. oktober 2015

Jeg henter solen ned

AF Jandy Nelson


459 sider Gyldendal

Denne roman er forfatterens anden danske udgivelse, debutromanen Himlen ved mine fødder fik fine ord med på vejen, ligesom denne nye roman har fået i USA.

Romanen er velskrevet, den veksler mellem før og nutid, de to søskende har, hver deres
fortællinger - to sider af samme sag udrulles. Det fungerer rigtig godt, og i takt med, at handlingen udrulles, stiger læsehastigheden.

Jude og Noah er tvillinger, de bor sammen med deres kunstnermor og lægefar. Jude er den seje pige, der surfer og har mange venner, Noah er den stille dreng, der altid har sin skitseblok på sig - og så er han vildt forelsket i den nye nabodreng. Forældrenes ægteskab skranter, og tvillingerne har i mange år konkureret mod hinanden, hvilket nu giver store problemer i samværdet. Da deres mor beslutter, at faderen skal flytte, begynder nye problemer for familien, og da deres mor pludselig dør i en færdselsulykke, bliver verden vendt på hovedet. Jude er pludselig blevet tavs og vælger ensomheden - Noah er omgivet af venner og har tilsyneladende en pige kæreste. Men hver især er de kede af det, savner og hader den anden, og kan i det hele taget ikke rigtig finde fælles fodslag. Ingen af tvillingerne kender hele familiens historie, begge er vidende om en del, og de trækker sig begge to væk fra den anden. Men skæbnens veje er uransagelige, og en dag står de begge med ryggen mod muren, og nu viser det sig, om det brister eller bærer.

Jeg skulle lige pejle mig ind på tvillingerne, finde lejet mellem den megen kunst og de menneskelige sider at de to teenagere. Men da jeg først havde fundet dem, var det en rigtig fin rejse sammen med dem. At dele fortællingen op i tiden omkring moderens død, og tre år efter, giver rigtig god mening - og som sagt: det virker.

Romanen er et rigtig godt billede på ungdommens problemer, både seksuelt, følelsesmæssigt og omkring stoffer og druk. Den rummer de temaer uden at være fordømmende, men på en rigtig fin og meget tankevækkende måde. Søskendejalousi er også et gennemgående tema, en del læsere kan nikke genkendende til. Forfatteren evner derfor at male med bred pensel, og skabe et realistisk og levende billede af et søskendepars udfordringer med dem selv, hinanden og deres forældre.

Jeg var underholdt, var med i både Noah og Judes liv, humor, kærlighed og ungdom lyste ud af romanen, og jeg forstår til fulde, hvorfor romanen har solgt så godt. Så denne roman kan læses af alle alderstrin, for den rammer bredt og er en rigtig fin fortælling.

© Bognørden

Den danske pige

AF David Ebershoff



Denne roman er tidligere udgivet, den er bygget over virkelige hændelser, den er ved at blive filmatiseret med København som ramme. Den udkommer i USA i år og i Danmark i 2016. Kunstneren Gerda Wegeners værker kan ses på arken fra d. 7. november 2015.

Den danske pige er et produkt af den amerikanske forfatters research på kunstnerparret Einar og Greta Wegeners meget usædvanlige ægteskab i 1920-30 erne. Einar blev den første mand i verden, der gennemgik en kønskifteoperation. Romanen er skrevet i et tidstypisk sprog, den er klart opdelt i de to hovedpersoners afsnit, og udover en anelse stilstand, er den faktisk flydende og letlæselig.

Greta er amerikaner, hun kommer til København da hendes far bliver ambassadør i Danmark. Her kommer kun på kunstakademiet, hvor Greta forelsker sig i Einar. Einar er en genert ung mand, og han afslår alle Gretas tilnærmelser. Efter en tur tilbage til USA under krigen, kommer Greta tilbage til København, og denne gang er Einar ikke helt afvisende, de ender med at gifte sig. De lever af hver deres kunst, har det egentlig godt sammen, men en dag, hvor Einar bliver bedt om at posere i kjole for Greta, mærker han at noget ændrer sig i ham og kort efter er Lili født. Greta tager det med sindsro, hun og Einar begynder at gå i byen, hvor Einar er Lili. Men det bliver ikke ved med at være nok, Lili ønsker at være mere fremtrædende og snart er Einar en skygge af sig selv, udsultet, bleg og med konstant næseblod. Greta finder en læge, der vil undersøge Einar, men udover at fortælle hende, at hun skal sætte lås på klædeskabet og holde Einar væk fra tøjet, er den læge ingen hjælp.
Parret flytter til Paris, hvor Lili kan være mere anonym, og en da møder Greta en tysk læge, der mener at kunne gøre Einar til Lili, sådan permanent. Einar tager til Dresden og lader sig operere, men intet er jo det samme bagefter - hverken Lili, Greta, kunsten eller livet, er længere, hvad et plejede at være, og kan de to tidligere ægtefolk stadig være en fast bestanddel af hinandens liv?

 Romanen er som nævnt bygget op omkring faktuelle hændelser, men forfatteren siger selv, at hans figurer og handlingen er ren fiktion. Den rammer fint ind i tiden, men jeg synes handlingen bliver en anelse for "pusse-nusset" jeg manglede konkrete følelser fra Einar. At han helt konkret er to forskellige personer, der ikke erindrer meget om den anden, kan jeg ikke anfægte, men jeg synes der er for meget fiktion til, at jeg er helt oppe og ringe.

 Det var interessant at læse om datidens lægelige (in)kompetence, den transkønnedes afvigelse fra normen kunne afføde hos læger i Europa. Derimod synes alle i omgangskredsen at acceptere Einars "død" og Lilis genopståen, som var det en hverdagsbegivenhed. Og selv om jeg synes det bliver en anelse for glorificeret, så blev jeg til tider indfanget af denne snart 100 årige kærlighedshistorie.


© Bognørden

Hold me closer

AF David Levithan


213 sider Politikens Forlag

Denne lille roman er en viderefortælling om en af figurerne fra romanen Will Grayson Will Grayson. Jeg var meget begejstret for forgængeren, link til anmeldelsen findes nederst i dette indlæg, så forventningerne til denne var store.

Denne roman er opbygget som manuskript til en musical, hovedpersonen er Tiny Cooper, den store homoseksuelle footballspiller. Jeg var vild med ham i Will Grayson, og sådan set er opbygningen helt i hans ånd - men den fik desværre aldrig rigtig fat i mig.

Som nævnt er opbygningen et manuskript, det betyder at romanen er opbygget i scene forklaringer, dialoger og sangtekster. Tiny er kæmpestor og meget homoseksuel, hans liv udrulles fra fødslen og frem til hans teenageår. Allerede som lille vidste hans forældre, at han var homoseksuel, hvor hans mor taler åbent om det, er hans far tavs, men ikke fordømmende. Tiny går dog ikke ram forbi mobning, han fortæller om nogle af de episoder, hvor han bliver mobbet, både med hans seksualitet og hans størrelse. Og endelig fortæller Tiny om de 18 eks kærester, og hans venskab med Phil, som trods det nære venskab, kan være rigtig svær at tale homoseksualitet med.

Uddrag af handlingen:
" Enhver homofobisk fyrs mareridt et at være nøgen med en bøsse. Jeg mener, hvad handler det om? Når jeg har knoklet røven ud af bukserne på banen, er det sidste, jeg har lyst til, en quickie i bruseren - mens alle tilfældigvis står og ser på. Jeg mener, hallo. Hvis jeg var vild med dig, ville jeg invitere dig ud på en date, ikke stikke af med dit håndklæde"

Nu kendte jeg som sagt Tiny, romanen kan sagtens læses uden forudgående kendskab.
Den behandler, som forgængeren, det svære emne: Homoseksualitet. Som ungdomsroman giver den læserne et klart billede af, hvor svært det kan være at være bøsse, men den er hele vejen igennem, en kærlig opsang: det er okay at være bøsse, at være overvægtig ja bare at være anderledes - og den vinkel går klart igennem.

Opbygningen tabte mig, jeg manglede dybden i fortællingen, den mere sammenhængende historie, og derfor fik den ikke fat i mig. Jeg anerkender, at forfatteren har lavet manus romanen som et skørt indslag, og at det passer som fod i hose til figuren Tiny, som han var i Will Grayson, men jeg erkender blankt, at formen ikke fanger mig.
Tidligere udkommet:
Will Grayson Will Grayson Læs anmeldelsen her
© Bognørden

mandag den 12. oktober 2015

Min barndom i 50´erne

AF 
Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Flemming Quist Møller, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn & Charlotte Strandgaard



Denne bog er en samling erindringer om at være barn i det børnerige årti. Alle forfatterne er født mellem 1940 og 1950 og beretter om barndommen i 1950´erne.

De 12 kapitler er hver forfatters beretning om deres minder fra årtiet. Det er forfriskende med de meget forskellige formidlinger, dette er en bog, der giver et billede af Danmark samtidig med at barndommens erindringer blomstrer - og så hos læseren.

Erindringerne strækker sig fra Flensborg Fjord, over den jyske hede til Århus, gennem København for også at ramme Sibirien. De, der ikke kender Gretelise Holms biografi om hendes barndoms nomadeliv i grum fattigdom, vil få et indblik i den store forskel på datidens land og by-folk. Birthe Kjærs spæde sangkarriere ruller sig ud, Bertel Haarders far bliver beskyldt for at  " viske sæ i e ræv mæ hundekron´sæ´ler" Uffe Ellemann lægger grobunden for hans livslange fascination af lystfiskeri og politik og Samuel Rachlin bliver uvenner med en Russisk straffefange. Erindringerne er mange og forskellige, men ting går alligevel igen: at blive sendt i byen, at se det første program på et tv, krisen i Ungarn, skolegangens kæft trit og retning, mobning og så pengeproblemerne, afbetalingen og bøgerne hos de forretningsdrivende. . Hver for sig er det erindringer med forskellige islæt, mangfoldige som menneskene bag erindringerne - samlet er det en skøn fortælling om barndommens sorger og glæder og datidens liv.

1950´erne er mine forældres årti, nogle af de gennemgående temaer om datidens hverdagsliv, kan jeg genkende i familiens beretninger. Men jeg er skam også selv sendt " i byen" for at købe ind for mormor, et halvt pund fars hos slagteren osv. Så selv om jeg ikke kunne genkalde mig tiden, var det en glædelig erindring tilbage til min egen barndom og min mormors skønne fortællinger. 

 Jeg var som nævnt, meget begejstret for beretningerne, netop fordi de er skrevet af forskellige mennesker, og har fået lov at stå således, skinner mangfoldigheden tydeligt igennem. Så jeg har haft en fantastisk tur tilbage til efterkrigstidens årtier, jeg blev underholdt, oplyst og fik sat tankerne i svingninger - Helheden er vedkommende, oplysende, og både velskrevet og velfortalt. 

© Bognørden

torsdag den 8. oktober 2015

Drengen fra Godhavn

AF Ole Tornbjerg


328 sider Politikens Forlag

Forfatteren er nok mest kendt som den ene part af Øbro & Tornbjerg. Men nu er han gået solo med denne nye roman. Læs mere om forfatteren her

Drengen fra Godhavn er skrevet over virkelige hændelser, Godhavn eksisterer og drengene fra Godhavn har fortalt om livet på hjemmet, så forfatteren har haft baggrunden i orden.

 Romanen er yderst velskrevet, den er levende og meget realistisk. Siderne vendte helt sig selv, men jeg sad og kæmpede med tårer og knuder i maven. Handlingen er opdelt i tre dele: barndom, ungsom og voksenliv - det fungerer super godt.

Kalle er 13 år, han bor i Slagelse sammen med sin mor, store og lillesøster. Kalle gider ikke rigtig skolen, han er med i bande og har problemer med at skaffe penge til det slik, banden skal skiftes til at komme med. Da hans mor får udbetalt hans løn fra fritidsjobbet, må Kalle tage andre metoder i brug for at skaffe penge, så han pjækker fra skole og hjælper til på slagteriet. Hans mor er en fattig og stille kvinde, der kun giver ham tæsk med bøjlen, når han går over gevind, det mener hun han gør, da han stjæler 2 kr - noget af hans egen løn, fra hende. Og pludselig en dag står to mænd fra børneværnet foran Kalle og tager ham med til Godhavn. Kalle tror det er fordi han pjækker, at hans mor henter ham, hvis han passer skolen. Men virkeligheden bliver en anden, Kalle er anbragt på Godhavn - indtil han skal konfirmeres. Godhavn er en opdragelsesanstalt, der er 50 drenge og kun mandlige lærere. Kalle lærer hurtigt, at det er kæft, trit og retning. Måske er lærerne og lederen søde, når der kommer mennesker udefra, men når de er gået er hverdagen rå og ubamhjertig. Opholdet bliver grusomt, både for Kalle og de andre drenge. Og da han som voksen bliver træt af livet og vil begå selvmord, kommer ordene fra Godhavn tilbage til ham, han er et råddent æg!
Kalles ophold på Godhavn bliver igen lyslevende for ham.

Lad mig blot starte med at fastslå, at dette er en roman, der giver et usædvanlig stærkt og meget råt billede af fortidens børnehjem. Fysisk og psykisk vold, mobning og seksuelle overgreb var en fast bestanddel på Godhavn. Det skærer dybt i hjertet et læse de meget levende beretninger, jeg bøjer mig i støvet for forfatterens sublime evne til at formidle drengenes dagligdag. 

Kalle er en ødelagt dreng, han kæmper, præcis som mange af de andre drenge, med problemer direkte afstedkommet af opholdet. Jeg var helt inde under huden på Kalle, stort set fra start til slut - jeg følte ham næsten fysisk, og sidder egentlig bare og ønsker at give ham et stort kram. Jeg har læst om gruppen af tidligere Godhavns drenge, deres kamp for at blive hørt og få en undskyldning - Denne roman giver et rigtig godt bud på, hvordan de her mænd ser ud indeni. Jeg vil derfor, trods gruen, anbefale denne roman på det varmeste, den er vedkommende, velkomponeret og meget tankevækkende.

Læs den som en beretning om fortidens synder på børneområdet, læs den som en livshistorie om en dreng, der ikke var meget anderledes end de er flest. Uagtet tilgangen, bare læs den!


 © Bognørden

mandag den 5. oktober 2015

Min mormor hilser og siger undskyld

AF Fredrik Backman


464 sider People´s Press

Så er det endelig nyt fra forfatteren af En mand der hedder Ove Læs mere om forfatteren her. Jeg var ovenud begejstret for både Ove og Britt-Marie, så forventningerne var i top.

Denne roman ligger tidsmæssigt mellem Ove og Britt-Marie, og derfor stifter man i denne, bekendtskab med netop Britt-Marie, og får hendes baggrundshistorie. Det var hygsomt, men når det så er sagt, er denne roman meget anderledes end de to tidligere danske udgivelser.

Hovedpersonen, den 7 årige Elsa fortæller både historien om hendes liv med hendes mormor, og ikke mindst livet i en opgang med beboere, langt udover det sædvanlige.
Derudover er der rigtig meget eventyr inden i selve fortællingen - denne del blev for meget for mig, og blev faktisk mere til irritation end til glæde.

Elsa er 7 år, hun er meget speciel pige, der allerede læser store bøger, bruger nettet til alle former for informationssøgning, og altid får bank i skolen fordi hun er speciel og lader sig provokere. Elsa bor sammen med sin mor og stedfar øverst i en leje-ejendom. Naboen er Elsas kugleskøre mormor, en mormor der bryder ind i zoologisk have om natten, kaster jord på politiet og stikker af fra hospitalet - bare for at få Elsa til at glemme at hun bliver mobbet og banket i skolen. Da Elsas mormor dør, bliver Elsa sat på en skattejagt, mormor har efterladt breve rundt omkring, Elsa skal så finde dem og aflevere dem til de rette mennesker. Det eneste Elsa ved i starten er, at hun skal aflevere brevet og sige undskyld.
Elsas forældre har ikke tid til at tage sig af hende, så al den tid hun brugte med mormor er nu et stort tomrum, men det laver skattejagten hurtigt om på. For inden Elsa får set sig om, møder hun en masse figurer fra landet næsten-vågen - en eventyrverden som mormor har bygget op til Elsa, og underholdt hende med utallige gange. På godt og ondt, får de øvrige beboere i opgangen en ny rolle i Elsas liv, og selv om bølgerne ofte går højt, er der
alligevel både hjerte og husrum i den særegne opgang med de lidt skæve eksistenser.

 Ove og Britt-Marie er begge figurer, der gerne vil holde på former og formaliteter. Begge romaner rummer stor alvor blandt den herlige humor - det var der noget af her, men jeg kom aldrig rigtig til at tro på en del af figurerne. Elsa bliver for smart, selv for en speciel syvårig, hendes forældre bliver indimellem latterlige, i stedet for at være travle, og frem for alt, synes jeg de tilbagevendende eventyrfortællinger bliver for meget og for gentagene - det forstyrrede min læsning og min fordybelse i selve handlingen.

De sproglige perler fra Ove og Britt-Marie er til gengæld også med her, få evner som Backman, at få skæve sætninger til at give mening og fylde til en person, men det er heldigvis også lykkedes her. 

Jeg sidder derfor tilbage med en lidt ambivalent følelse, for det første ville jeg virkelig gerne op på de forgåendes niveau - det kom jeg ikke. Dernæst sidder jeg og vakler lidt i forhold til den samlede oplevelse, for ind imellem var jeg faktisk fanget, og er også kommet til at holde af nogle af personerne. Men de får ikke helt fat i mig, og afbrydelserne, og nok også de store forventinger jeg havde på forhånd, får mig til at lande sådan lidt i midten, jeg runder op fordi jeg trods alt var underholdt og kan lide formidlingen rundt om eventyrerne.

Tidligere udkommet:
En mand der hedder Ove Læs anmeldelser her
Britt-Marie var her Læs anmeldelser her
© Bognørden

Tvangsindlæggelsen

AF Nini Vind Schultz


199 sider mellemgaard

Tvangsindlæggelsen er forfatterens anden udgivelse. Dette er en selvbiografisk beretning
om hendes tvangsindlæggelse i 2013-14 og efterfølgende kamp mod systemet.

Handlingen er skrevet efter nogenlunde kronologisk rækkefølge, der er tydelige markeringer af fortælling og gengivelser af brevudvekslinger. Når man har vænnet sig til stilen er den sådan set let at læse, men den bærer stort præg af manglende redigering. Der er utrolig mange gentagelser og ind imellem bliver beretningen for rodet.

Nini er førtidspensionist efter et liv som ejer af en hundesalon, Nini har levet et hårdt liv, der både har indbefattet tre gange brand i hendes hus, flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger og et liv på gaden i både Danmark og Oslo. Nini er netop flyttet fra Kolding til en en hytte på Dragør Camping, da en brækket fod igen sætter hende i forbindelse med den psykiatriske verden. Lægen, der skal tilse foden, tvangsindlægger Nini på gule papirer. 
Nini bliver nu både tvangstilbageholdt og tvangsindlagt, hun flyttes rundt mellem afdelinger, turen går gennem en retspsykiatrisk afdeling til det endelige sted, Vejle. under hele indlæggelsen begår læger, sygeplejersker og det danske retssystem, ifølge Nini, over greb på hende - utallige gange. Så Nini gør det hun er god til, hun skriver alt ned og klager.
Nini har tidligere anlagt sag om seksuelt overgreb fra en ansat mens hun var indlagt, hun har fået en hjerneskade efter en politibetjent har slået hende, så Nini har ikke den store tiltro til systemerne, og det gælder også den anden vej. Nini fortæller om indlæggelsen, dele af hendes tidligere sager og ikke mindst fremlægger hun dele af nogle af de utallige breve hun skriver i forbindelse med indlæggelsen og klagen.

Nini har som sagt levet et hårdt liv, og hun føler sig i den grad, dårligt behandlet. Desværre er den manglende redigering flere gange årsag til, at jeg som læser havde omend meget svært ved at gennemskue, hvad der er reelle overgreb, og om der måske skulle være en kværulant gemt i Nini. Det er en stor skam, for Nini fremlægger faktisk flere beviser på, at der rent faktisk er problemer både i psykiatrien, retssystemet og i regionen.

Jeg ville så gerne have læst en oplysende bog, der satte tingene i perspektiv, kaldte på om og eftertanke. Det fik jeg også sporadisk, men udover den manglende redigering, havde jeg et stort problem under læsningen; Nini evner ikke at anskue sagen på afstand (fuld forståeligt, for det er hende, der har oplevet overgrebene) Men det gør faktisk at fortællingen mister sin realisme, og altså desværre tager fokus fra det vigtige budskab.


© Bognørden