Af Brian Holm
Som cykelfan og beundrer af Holm meritter måtte jeg endelig kaste mig over bogen. Faktisk er dette nu anden gang jeg læser den, for jeg opdagede, at der var udkommet en ny udgave med ekstra kapitler, og dem kunne jeg ikke lade passere. Derfor genlæste jeg bogen, og jeg tror faktisk, den har gjort endnu større indtryk her anden gang. Den er velskrevet, levende og meget svær at lægge fra sig, fysisk og i tankerne. Nuvel, den er alvorlig, det er en hudløs beretning om et usædvanligt privat menneske, der meget sjældent lukker op for følelser og egentlig er meget hård, både overfor sig selv og sin omgangskreds. Måske netop derfor, afføder det ekstra respekt hos mig, at han vælger at være så offentlig med noget så privat. Jeg synes ind imellem, at der springes for meget i handlingen, men derudover tager jeg hatten af for Holm, at han vælger at stå frem, klæde sig følelsesmæssigt nøgen, Han er hudløs i sin erindring og hans angst er nærmest håndgribelig flere steder. Både hans projekt med La Flamme Rouge og hans offentliggørelse og delagtiggørelse af pressen er et fantastisk flot valg, det er stort at være en støtte for de mange mennesker i samme båd, og samtidig bruge navn og ansigt til at kæmpe videre mod denne grusomme sygdom på egne og andres vegne. Respekt! Bogen kan med fordel læses af både, tidligere og nuværende patienter, pårørende, og omgangskredsen. Den vil oplyse og give et bud på handlemåder!