onsdag den 31. august 2016

Min rejse til rummet

AF Henrik Bendix & Thomas Djursing i samarbejde med Andreas Mogensen


267 sider Politiken Forlag

Andreas Mogensen blev jo verdensberømt i Danmark, da han blev den første dansker i rummet. Men der er så meget mere end den tur vi danskere kunne følge, og dette er fortællingen om en drengedrøm, der mange års slid senere, blev opfyldt. De to forfattere er hhv. videnskabsjournalist og redaktør på bladet Ingeniøren. 

Andreas har livet igennem været optaget af rummet, hans interesse for det naturvidenskabelige, fysikken og rummet, har derfor præget hans liv og uddannelser. Man kan ikke kalde Andreas´ liv for gennemsnitligt, for allerede som barn og ung, har har rejst meget og boet rundt om i verden. Og da DTU afslog Andreas´ ansøgning om optagelse på et kandidatstudie (mon ikke de fortryder det afslag?) var resten af verden en åben mulighed. Og ingeniøren Andreas har arbejdet og trænet over hele verden, det her er en fortælling om vejen til at blive den første dansker i rummet. De mange års hård træning i alt fra det russiske sprog over at bo i grotter på Sardinien til at få ophold på en undervands-base i USA. Denne bog rummer små erindringer af Andreas samtidig med, at de to forfattere beretter om rumfartens udvikling. Hvad laver man når man er i rummet, hvordan er det at leve deroppe, hvordan påvirker det kroppen etc. Med Andreas i centrum, er der både kendt og nyt unikt materiale og helt fantastiske billeder som understøttelse.

Nu har der været en hel del om Andreas i pressen, så en del af denne bog er kendt materiale. Men derudover er dette også en bog, der præsenterer et, for nogen, tungt stof, på en super let måde. Jeg har aldrig haft den store interesse for videnskab og rumfart, fulgte ikke specielt meget med i Andreas´ færd, men blev til min egen store overraskelse fanget af denne fortælling. Jeg fik ny og brugbar viden, i et fængende og let sprog, der udover at op/belyse også sørger for at uvidende kan være med.

Jeg har de senere år opdaget, at jeg er blevet meget begejstret for biografier. Andreas Mogensen var muligvis ikke havnet på min læseliste, hvis jeg selv skulle have valgt, og derfor er jeg så meget mere glad for, at han dukkede op - for det har i den grad været en positiv oplevelse, der har gjort mig en hel del klogere, og måske mere nysgerrig.

Dette er bogen, der sørger for at noviser og ikke-nørder kommer med ind i en unik verden, der ellers kun rummer de få. Læn dig tilbage og nyd turen - den er det værd.


© Bognørden

tirsdag den 30. august 2016

Faldet

AF S. K. Tremayne


363 sider gads forlag

Tremayne er pseudonym for bestsellerforfatteren Sean Thomas, der også er journalist og skriver for en lang række ugeblade magasiner rundt i verden. 
Det var mit første møde med hans værker.  

Jeg holder rigtig meget af denne genre, de psykologiske thrillere ligger meget højt på min favoritliste, for jeg vil gerne udfordres under læsningen - og ´Faldet levede til fulde op til mine forventninger - den er usædvanlig levende i sin grusomhed.

Sarah og Angus har et sæt enæggede tvillingepiger Lydia og Kirstie, pigerne er så ens, at end ikke deres forældre kan kende forskel på dem. En dag rammer ulykken og den ene pige dør i en ulykke. Det bliver starten på familiens nedtur, Angus intensiverer sit alkoholintag, og da han kommer op og toppes med sin chef, koster det jobbet som arkitekt. Sarah arbejder freelance som journalist, men der er heller ikke meget at lave for hende, så pengene er små og familien må sælge deres hus i London. Oppe i Skotland på de øde Hebrider, ligger Tordenøen, og den arver Angus efter sin bedstemor. Men huset er langt fra det hus, hvor Angus tilbragte sine ferier i barn og ungdommen. Alligevel belsutter Angus og Sarah, at de vil flytte op på den øde ø, komme væk fra ulykkens mørke og prøve at finde sammen som familie - kort sagt: starte forfra. Men det går slet ikke som planlagt, i takt med at den mørke og kolde vinter gør sit indtog, flytter ægteparret sig mere og mere fra hinanden. Og hvad sker der med Kirstie, hvorfor er hun så forandret, at selv hunden reagerer anderledes på hende? Sarah begynder at tvivle på, om det nu også er Kirstie, der overlevede - og hvorfor opfører hun sig så mærkeligt? 

Sproget er legende let, det flyder og læseren er med inde i hovedet på både Angus og Sarah. Begge figurer er stærkt portrætteret, levende og meget realistiske. 

Romanen er den slags, der kryber ind under huden på læseren - helt ind. De af læserne, der har børn, kan med gru sætte sig ind i, hvordan det må være ikke at kunne kende forskel på sine egne børn. Hvordan det må være, at begynde at tvivle på barnets sindstilstand og sin egen. Kort sagt, dette er en roman, der sætter meget store følelser i gang.

Plottet holder hele vejen, spændingen holdes intakt og siderne vender stort set sig selv. Det mørke i mennesket kommer frit frem, og så er det op til læseren at finde op og ned, virkelighed eller syner. For kan vi egentlig regne med, at det vi ser også er sandheden? Jeg skal ikke løfte sløret her, blot komme med min varmeste anbefaling af denne super thriller -den har alt det en solid psykologisk fortælling skal have - og mere til. Hop under et varmt tæppe, husk at tænde lyset, og kom med en tur til øen, der bringer isnende fortællinger. 


© Bognørden

Dagbog fra superligaen

Med Jesper Lange - Helt tæt på liver som professionel fodboldspiller

AF Bo Nørgaard


94 sider  byens forlag

Dette er en interviewbog, der omhandler forfatterens samtaler med superligaspilleren. Samtalerne finder sted i foråret 2016.

Jesper Lange spiller i foråret 2016 for AGF, men den århusianske klub er længe om at melde ud omkring Langes fremtid i klubben. Mens han venter på nyt taler han med journalisten om livet som fodboldspiller. Det bliver til afsnit om Træning, Kost, Fodboldspillere er også mennesker & Familien, fritiden og den usikre fremtid. Lange er en spiller, der aldrig rigtig er kommet helt ind i varmen i de klubber han har spillet i, der betyder, at læseren er med indenfor hos en professionel spiller, der hele tiden må kæmpe. Lange kæmper med den dårlige samvittighed overfor sin hustru og sine to små drenge, der er ikke megen tid med dem, og karrieren kommer hele tiden i første række. Han kæmpede da den tidligere AGF træner meldte klart ud, at Lange ikke var en del af plan A - og aldrig blev det. Og så er der historier om fællesskabet med medspillerne og de mange dedikerede fans. Kort sagt, en lille rundtur i en marginalspillers liv.

Forfatteren påpeger netop dette, at Lange altid har måtte kæmpe, som årsagen til at vælge denne spiller til bogen, og den giver formodentlig også et mere nuanceret billede. Bogen er opbygget således, at forfatteren beretter om episoder og Lange giver det bredere indblik. Kapitlerne er opdelt i underkapitler, men de fungerer slet ikke for mig, de er gentagene og passer ikke rigtig ind i teksten.. 

Bogen er kort, og det betyder, at der skal være god substans for at give læseren et bredt billede, det synes jeg ikke rigtig lykkedes. De mange gentagelse optager plads, der kunne have været brugt til flere dybdegående indlæg. For jeg sidder faktisk stadig og tænker, at jeg ikke rigtig kom ind under huden på Lange - der blev kradset lidt i overfladen, men jeg kom aldrig rigtig ind under huden på hverken fodbolspilleren eller mennesket. 

Men jeg fik et indblik i dagligdagen i en dansk klub, og jeg er sikker på, at unge håbefulde spillere vil glædes over denne letlæselige bog. I mangel af efterord, kan jeg oplyse læseren om, at Lange ikke fik forlænget med AGF og i dag spiller i svensk fodbold.


© Bognørden 

mandag den 29. august 2016

Da fuglene glemte at flyve

AF Christina Vanessa Lauridsen
Illustreret af Oliver Streich


32 sider Turbine

Da fuglene glemte at flyve, er en billedbog for de små. Illustrationerne er fine og giver udover de små korte tekster, en rigtig god mulighed for at fortsætte historien.

Luna er på vej i skole, hun sidder i bilen sammen med sin far. Men bilen kan ikke køre, for der er fugle alle vegne. Af en eller anden grund, har fuglene glemt , hvordan de flyver. Så der er fugle på vejene, i skolerne, hjemme i folks huse. Luna får svært ved at spise og sove for fuglene har overtaget hjemmet. På TV siger de, at politiet ikke kan hjælpe, men det mener Luna altså, at hendes far kan. Lunas far er pilot. og han må da kunne lære fuglene at flyve igen? Om det lykkedes, skal ikke afsløres her.

Historien er let og overskuelig for de mindste, den lægger op til samtaler med oplæseren, og kan også bruges som billedbog af barnet selv. En fin mulighed for at introducere begreber som tyngdekraft og fantasi, så der både kommer hygge og læring uf af læsningen.

Jeg vil mene bogen henvender sig til børnehavealderen ca. 2-6 årige. 


© Bognørden

tirsdag den 23. august 2016

Ude af drift

AF Lisa Owens


316 sider gads forlag

Forfatteren har læst creative writing på universitetet og arbejdet i forlagsbrancehen inden
hun selv sprang ud som forfatter. 

Ude af drift er skrevet som punktnedslag i den unge kvindes Claires liv. Det kan minde om Bridget Jones dagbog, da Claire på mange måder ligner en omvandrende katastrofe ligesom Bridget Jones. 

Claire er ansat på et reklamebureau, kæreste med hjernekirurgen Luke og enebarn. Claire ønsker at få meget mere ud af livet end at skrive ligegyldige tekster, hun vil have et job, hvor hun gør en forskel og er betydningsfuld. Så uden at have nyt på hånden, siger Claire sit job op, for at lede efter sig selv, og det job, der skal kendetegne hendes fremtid. Men så let er der ikke noget, der er. Til sin morfars begravelse får Claire sagt noget om morfarens genitalier og Claires mor vil derefter ikke tale med hende. Claire fortsætter derouten med at være mere og mere pinlig, jo mere vin hun drikker - og arbejdsløshed er en god grobund for at drikke ekstra vin. Claire får sagt og gjort nogle yderst uheldige ting til både veninder, deres kærester og ikke mindst sin egen kæreste Luke. Han må lægge ører til mangt og meget, og er vel egentlig kandidat til en virkelig stor medalje. Men spørgsmålet er så om Claire overhovedet kan og vil reparere på de mange forhold hun har ødelagt, evner hun at undskylde og forsøge at ændre sig - og finder hun sig selv, hvad er det så hun finder?

Ude af drift er en fin lille roman, der primært henvender sig til kvinder. Humoren er i højsædet, og der er adskillige gode grin og pinlige episoder i handlingen. Derudover er der faktisk også en del meget skarpe gengivelser af et kvindeliv. Hvordan er det at se kæresten bruge mere tid sammen med den smukke kollega end med en selv? Hvordan går det med at lave mad og holde hus, mens ambitionerne om en veltrænet krop trænger sig på? Hvad siger man når ens familie taler om ens forhold i datid, fordi børn og bryllup ikke er på tapetet? Og så er der den der generelle følelse af, ikke at slå til - så alt i alt, er dette en fortælling, der rummer genkendelse af andre/og læseren selv.

Mit store problem var, at jeg ikke kunne lide Claire, hun er en virkelig irriterende kvinde, jeg havde lyst til at ruske. Antipatien skyggede en del over humoren og årsagerne - men  
alt i alt havde jeg en en fin læseoplevelse. Der er intet nyskabende i Ude af drift, temaet er set før, og opbygningen minder som sagt om frøkens Jones. Men trods lighederne er dette en finurlig og underholdende bog, der både fremkalder grin og genkendelse. 


© Bognørden

torsdag den 18. august 2016

Et lille liv

AF Hanya Yanagihara


793 sider Politikens Forlag

Dette er den amerikanske forfatters anden romanudgivelse. Hendes første roman People in the Trees blev indstillet til en prestigefyldt debutantpris. Denne roman har nærmest opnået kultstatus og er indstillet til - og har vundet flere priser. Læs mere om forfatteren her

Fire drenge mødes og et halv århundrede senere er deres liv stadig sammensmeltede.
På kollegieværelset i Massachusetts flytter fire meget forskellige drenge ind sammen. Deres venskab grundlægges og de fortsætter alle deres voksenliv sammen i New York. Den homoseksuelle kunstner J.B, den heteroseksuelle arkitekt Malcom, Den heteroseksuelle skuespiller Willem og den aseksuelle Jude, der er blevet en virkelig dygtig jurist. Vennerne er deltagere i hinandens nederlag og sejre, de bakker hinanden op og har tilsyneladende ingen hemmeligheder for hinanden. Men Jude er alligevel en mand, der aldrig deler ud af sine erindringer ligesom han altid opfører sig lidt tilknappet. Jude bliver hurtigt vennernes samlingspunkt, men det er bestemt ikke alt, der er fryd og gammen. For Jude er en virkelig mærket mand, han har en mørk og afgrundsdyb side, som han på ingen måde vil delagtiggøre omverdenen i, og spørgsmålet er så, om han trækker andre med sig ned, eller om han ser lyset og evner at trække sig fri at forsiden og sig selv.

Dette er på alle måder en stor roman. 800 sider, sider der fra første færd griber fat i læseren, og trækker hele universet ud af romanen. Sproget flyder, det er indimellem lidt svært at se fortællervinkelen, men romanen er i både handling og fortælling, sådan en, hvor alt andet bliver perifert. Jeg boede nærmest i romanen. hele vejen igennem, en del af årsagen til, at det skete var, at romanen er skrevet i en tidslomme. Vennerne bliver et halvt århundrede ældre, men årtierne synes at være ens og derfor er romanen et univers, hvor tiden står stille - og jager alligevel af sted.

Persongalleriet er primært Jude, de tre venner og omgangskredsen. Samtlige figurer er bundsolide i både ord og handling. Uden at komme til at afsløre for meget, så vil jeg påstå, at jeg ikke tidligere har læst en roman, hvor jeg oplevede  stor en ambivalens i forholdet til en figur. Hele mit følelsesregister kom i brug, jeg havde tårer i øjnene og lyst til at råbe høj og ruske... og ofte på samme tid. For dette er en roman, der sætter de store følelser i sving.

Venskab, kærlighed, misbrug, jalousi, manipulation og svigt er hovedtemaerne. Handlingen afkræver konstante holdninger fra læseren, og moral bliver bøjet, gradbøjet og måske knust. Et lille liv er en roman der både indeholder afgrundsdybt mørke og skinnende lys på een og samme tid. Det er en roman, der sætter store spor, både under og efter læsningen. Og så er det en roman, der bare er svær at sætte ord på, så konklusionen bliver: En mustread, der sætter barren tårnhøjt. For der her er godt, som i virkelig godt, så der er meget at se frem til - 
Jeg glæder mig.



© Bognørden

onsdag den 17. august 2016

Vi var fiskere

AF Chigozie Obioma


311 sider Klim

Dette er den Nigerianske forfatters debutroman. Han har boet på Cypern, i Tyrkiet og er nu gæstelektor på et universitet i USA. Vi var fiskere blev shortlistet til The Man Booker Prize 2015 og har vundet en række andre priser.

Benjamin er 10 år gammel, han bor i Nigeria sammen med sine forældre og sine søskende; storebrødrene Ikenna, Boja og Obembe - lillebror David og lillesøster Nkem. Far arbejder i landets bank og mor har en bod på det lokale marked, og de fire drenge 10-15 år går i skole og lærer vestlige værdier og færdigheder. De har et trygt familieliv, der godt nok er præget af faderens strenge opdragelse og hårde straffe, men i det store hele er familien i trivsel. Det ændres der på den dag deres far kommer hjem og fortæller, at han er blevet forflyttet og nu skal arbejde i et andet land, og kun vil komme hjem hver anden weekend. Det sker samtidig med at Ikenna, som den ældste, bliver rigtig teenager og begynder at udfordre moderen. Drengene ved, at de ikke må gå ned til floden men nu, hvor faderen ikke længere kan straffe dem og holde øje med dem, begiver de fire brødre sig dagligt ned til floden for at fiske og skaffe lommepenge. Alt går fint, lige indtil den dag, hvor byens gale mand forudsiger, at Ikenna vil blive slået ihjel i en rød flod - af en fisker. Profetien ændrer med ét drengenes og familiens indbyrdes forhold, konflikter opstår og intet bliver mere, hvad det plejede at være. Kan familien reddes, eller bliver det starten på enden?

Den tiårige Benjamin er fortællerstemmen i denne forrygende roman. Han beretter, fra hans vinkel, hvordan både familien som helhed, brødrende og ikke mindst landet gennemgår en kolossal forandring. Benjamin fortæller meget levende om familiens dagligdag, glæder, udfordringer og svigt og kærlighed. Han fortæller, hvordan alt krakelerer og menneskene falder fra hinanden - og han gør det fra den tiåriges vinkel. Men varme, humor og rædsel..

Sproget er nærmest lyrisk, det er levende, flyder og danner en sublim ramme om de unge fiskeres historie. Netop barnets vinkel, giver hele fortællingen et ekstra niveau. Det kunne let blive for grumt eller for sentimentalt - men forfatteren har evnet at skabe et univers, hvor Nigerias voldsomme kampe, nigerianernes kamp mod overtro og kampen for at skabe et bedre liv for de kommende generationer, bliver bagtæppet for denne lille knægts skæbne.

For romanen er på alle måder en fortælling om skæbne. Familiebåndende er stærke, og brydes de først, så er der ingen garanti for at de kan samles igen. En smuk, grusom og meget, meget stærk debutroman. Den lover virkelig godt for fremtidige udgivelser og så er den så afgjort en af dette års mustreads.




Jeg vil på det kraftigste anbefale en anden og lige så sublim afrikansk forfatter:

Chimamanda Ngozi Adichie

Americanah Læs anmeldelsen her

En halv gul sol Læs anmeldelsen her

© Bognørden

tirsdag den 16. august 2016

Bare sådan lidt

AF Johanna Lindbäck


197 sider Turbine

Denne svenske forfatter er en at Sveriges mest populære undomsbogsforfattere. Hun blev i 2010 nomineret til Nordisk Børnebogspris. Men denne roman henvender hun sig til 
aldersgruppen 9-12 år.

Majken er 12 år og går i 6. klasse. Hun er bedsteveninde med Tessan og de to piger har indtil nu haft et bundsolidt venindeforhold. Men efter sommerferien har alt ændret sig, Majken har været i Paris og Tessan er blevet veninde med den irriterende Belinda. Tessan er pludselig blevet interesseret i mode... og drenge. Intet kunne ligge Majken fjernere, hun har sit violinspil og venskabet med Tessan og er slet ikke interesseret i drenge. Men efterhånden som Majken opdager, at hende og Tessan ikke rigtigt har noget at deles om mere, bliver Majken virkelig ked af det. SÅ er det Ivan dukker op, Ivan er søn af Majkens mors kollega, ny i byen og spiller guitar. Majken og Ivan mødes nogle gange til musikundervisningen, og pludselig får Majken en, synes hun selv, genial ide: For at vinde Tessan tilbage, få noget at tale om igen, kan Ivan måske overtales til at lade som om, han og Majken er interesserede i hinanden, så Majken igen bliver en del af gruppen. 

Majken er jeg-fortælleren, og hun står knivskarpt på nethinden. Jeg var simpelthen tilbage i barndommen, og kunne ligeledes genkende noget af min egen datter i Majken - og mig silv som forælder. Hendes tanker og handlinger er yderst levende og meget realistiske. Den tidlige pubertet med alle dens spæde hormoner, bliver portrætteret sublimt. 

Bogen henvender sig mest til pigerne, hovedvægten er på Majken. Men drenge kan sagtens læse den, og få indsigt i teenage-verdenen. For også Ivan er skarp i portrættet, og begge figurer vil med garanti vække genkendelse hos den unge læser - og muligvis også give en aha-oplevelse. Sproget er nutidigt og frem for alt i øjenhøjde, det her er en bog, der på alle niveauer er til og med børn og unge.

Fortællingen er så fin, den giver et super godt billede af børn, der står på kanten til at blive unge. De stormende følelser, der er i venskaber, knækkede forventninger og den nye måde, de unge skal til at omgås på. Forælder, skolelærer eller ung - det her er en bog, der bare kalder på at blive læst. Underholdning eller læring, den er et mustread.



© Bognørden

torsdag den 11. august 2016

Et eventyrligt efterår i Mumleby

AF Elvira Fragola


170 sider Turbine

Efterår i Mumleby er første af fire bind om årstiderne i Mumleby. Dette er forfatterens debut, og udover historien er hun også selv illustrator på bogen.

Bogen er en herlig blanding af illustrationer, opskrifter på forskellige former for mad og kager, og så en fortælling om de to piger Astrid og Vera.

Astrid og Vera er bedsteveninder, de laver stort set alting sammen, og dette efterår finder de både på lege og laver lækkerier. De tager på æblerov i Grus have, for at kunne lave en lækker gammeldags æblekage. De laver lanterner til fakkeloptoget, og så inviterer de baronen og baronessen med til høstfest i Mumleby, da det fine høstbal løb af sporet. Så er der også historien om den store dreng Eik, der altid driller de mindre børn, og som nu bliver den lille, da han bliver bange inde i den mørke skov. De to piger er virkelig gode til at finde på, og samtidig fortælles historierne bag nogle af efterårets begivenheder f.eks. høstfesten, halloween, hvordan mosekonen brygger og ikke mindst hvordan man fremstiller smør og ost. Alle historierne om pigernes bedrifter, er krydret med opskrifter på f.eks. marmelade, pandekager eller kager. Og dertil er der ideer til spil eller aktiviteter, der både kan foregå inde og ude, men med årstidens naturlige materialer. 

Sproget er en blanding af gammeldags vendinger og nydansk "børne-sprog" det virker sådan set meget fint, da det er tilpasset de forkellige fortællere. Det levner samtidig mange muligheder for en god samtale med barnet under læsningen, da en del af de ældre talemåder desværre ikke længere er i vores daglige tale.

Jeg synes blandingen af fortælling og opskrifter er fin, dog synes jeg, de indimellem tager for meget plads op for fortællingen. Udover forklaringen på, hvordan man laver smør og ost, bliver det det en gentagelse af opskrifterne, og det er synd for historien. 

De små punktnedslag i pigernes og Mumlebys efterår, bliver aldrig rigtig samlende for fortællingen. Jeg blev præsenteret for en del af indbyggerne og naturen omkring byen, dog savnede jeg en mere flydende fortælling. Men som sagt er det en fin højtlæsningsbog til de mindre børn, og mangler man ideer til efterårsferien, er bogen også et rigtig fint oplæg til gode oplevelser til små penge. 


© Bognørden

tirsdag den 9. august 2016

Hjertets stemme

AF Jan-Philipp Sendker


353 sider gads forlag

Dette er den tyske forfatters anden roman, det er en selvstændig fortsættelse til At høre hjertet slå, som fik god modtagelse i Tyskland da den udkom i 2002, men ti år efter fik en stormende modtagelse i USA. Hjertets stemme var mit første møde med forfatteren.

Julia sidder alene i New York, efter en ufrivillig abort og efter at hendes forlovede har forladt hende. Det eneste, der virkelig fungerer er arbejdet som advokat og forholdet til veninden. Julia har kun sparsom kontakt med sin bror og mor, og endnu mindre med sin halvbror U Ba  i Burma. Det er ti år siden Julia var i Burma for at finde sin nu afdøde far, og selv om hun bliver ved at love både sig selv og U Ba, at de snart skal ses, er der altså gået ti år. En dag sidder Julia midt i et vigtigt møde på arbejdet, da hun pludselig begynder at høre en kvindestemme indeni hovedet. Julia forsøger at negligere stemmen, men hverken det eller en psykolog kan hjælpe hende, og da stemmen begynder at tale om sorte støvler, en farlig ø og frem for alt begynder at stille eksistentielle spørgsmål til Julia, er der kun een vej: Julia må til Burma og finde ud af, hvem kvinden er, om hun kan hjælpes og endnu mere vigtigt, og Julia kan finde tilbage til sig selv. 

Sproget er herligt flydende og romanen er letlæselig. Dette skulle være en selvstændig fortsættelse af forgængeren, men faktisk sad jeg flere gange og følte mig bagud i forhold til viden om figurerne. Der er mange episoder der kommer til at vejre løst i vinden, fordi jeg ikke kender baggrunden - og det var altså både en skam og en stor mangel.

Romanen er en rigtig fin fortælling om Burma, og livet derude, om tro, overtro og selverkendelse. Det er en roman, hvor læseren får tid og rum til fordybelse. Selvindsigt og menneskelig udvikling er i højsædet, hvor også humoren er med på sidelinjen og faktisk oplevede jeg både gode grin og herlige varme smil under læsningen. Slutningen lægger op til en fortsættelse af Julias rejse, og ligesom jeg manglede begyndelsen, manglede jeg også en afslutning. Jeg anbefaler at læse romanerne i rækkefølge for at få det fulde udbytte af læsningen og historien, for den er virkelig fin i både handling og sprog. 


© Bognørden