mandag den 5. oktober 2015

Min mormor hilser og siger undskyld

AF Fredrik Backman


464 sider People´s Press

Så er det endelig nyt fra forfatteren af En mand der hedder Ove Læs mere om forfatteren her. Jeg var ovenud begejstret for både Ove og Britt-Marie, så forventningerne var i top.

Denne roman ligger tidsmæssigt mellem Ove og Britt-Marie, og derfor stifter man i denne, bekendtskab med netop Britt-Marie, og får hendes baggrundshistorie. Det var hygsomt, men når det så er sagt, er denne roman meget anderledes end de to tidligere danske udgivelser.

Hovedpersonen, den 7 årige Elsa fortæller både historien om hendes liv med hendes mormor, og ikke mindst livet i en opgang med beboere, langt udover det sædvanlige.
Derudover er der rigtig meget eventyr inden i selve fortællingen - denne del blev for meget for mig, og blev faktisk mere til irritation end til glæde.

Elsa er 7 år, hun er meget speciel pige, der allerede læser store bøger, bruger nettet til alle former for informationssøgning, og altid får bank i skolen fordi hun er speciel og lader sig provokere. Elsa bor sammen med sin mor og stedfar øverst i en leje-ejendom. Naboen er Elsas kugleskøre mormor, en mormor der bryder ind i zoologisk have om natten, kaster jord på politiet og stikker af fra hospitalet - bare for at få Elsa til at glemme at hun bliver mobbet og banket i skolen. Da Elsas mormor dør, bliver Elsa sat på en skattejagt, mormor har efterladt breve rundt omkring, Elsa skal så finde dem og aflevere dem til de rette mennesker. Det eneste Elsa ved i starten er, at hun skal aflevere brevet og sige undskyld.
Elsas forældre har ikke tid til at tage sig af hende, så al den tid hun brugte med mormor er nu et stort tomrum, men det laver skattejagten hurtigt om på. For inden Elsa får set sig om, møder hun en masse figurer fra landet næsten-vågen - en eventyrverden som mormor har bygget op til Elsa, og underholdt hende med utallige gange. På godt og ondt, får de øvrige beboere i opgangen en ny rolle i Elsas liv, og selv om bølgerne ofte går højt, er der
alligevel både hjerte og husrum i den særegne opgang med de lidt skæve eksistenser.

 Ove og Britt-Marie er begge figurer, der gerne vil holde på former og formaliteter. Begge romaner rummer stor alvor blandt den herlige humor - det var der noget af her, men jeg kom aldrig rigtig til at tro på en del af figurerne. Elsa bliver for smart, selv for en speciel syvårig, hendes forældre bliver indimellem latterlige, i stedet for at være travle, og frem for alt, synes jeg de tilbagevendende eventyrfortællinger bliver for meget og for gentagene - det forstyrrede min læsning og min fordybelse i selve handlingen.

De sproglige perler fra Ove og Britt-Marie er til gengæld også med her, få evner som Backman, at få skæve sætninger til at give mening og fylde til en person, men det er heldigvis også lykkedes her. 

Jeg sidder derfor tilbage med en lidt ambivalent følelse, for det første ville jeg virkelig gerne op på de forgåendes niveau - det kom jeg ikke. Dernæst sidder jeg og vakler lidt i forhold til den samlede oplevelse, for ind imellem var jeg faktisk fanget, og er også kommet til at holde af nogle af personerne. Men de får ikke helt fat i mig, og afbrydelserne, og nok også de store forventinger jeg havde på forhånd, får mig til at lande sådan lidt i midten, jeg runder op fordi jeg trods alt var underholdt og kan lide formidlingen rundt om eventyrerne.

Tidligere udkommet:
En mand der hedder Ove Læs anmeldelser her
Britt-Marie var her Læs anmeldelser her
© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar