Tvangsindlæggelsen

AF Nini Vind Schultz

199 sider mellemgaard

Tvangsindlæggelsen er forfatterens anden udgivelse. Dette er en selvbiografisk beretning

om hendes tvangsindlæggelse i 2013-14 og efterfølgende kamp mod systemet.

Handlingen er skrevet efter nogenlunde kronologisk rækkefølge, der er tydelige markeringer af fortælling og gengivelser af brevudvekslinger. Når man har vænnet sig til stilen er den sådan set let at læse, men den bærer stort præg af manglende redigering. Der er utrolig mange gentagelser og ind imellem bliver beretningen for rodet.

Nini er førtidspensionist efter et liv som ejer af en hundesalon, Nini har levet et hårdt liv, der både har indbefattet tre gange brand i hendes hus, flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger og et liv på gaden i både Danmark og Oslo. Nini er netop flyttet fra Kolding til en en hytte på Dragør Camping, da en brækket fod igen sætter hende i forbindelse med den psykiatriske verden. Lægen, der skal tilse foden, tvangsindlægger Nini på gule papirer. 

Nini bliver nu både tvangstilbageholdt og tvangsindlagt, hun flyttes rundt mellem afdelinger, turen går gennem en retspsykiatrisk afdeling til det endelige sted, Vejle. under hele indlæggelsen begår læger, sygeplejersker og det danske retssystem, ifølge Nini, over greb på hende - utallige gange. Så Nini gør det hun er god til, hun skriver alt ned og klager.

Nini har tidligere anlagt sag om seksuelt overgreb fra en ansat mens hun var indlagt, hun har fået en hjerneskade efter en politibetjent har slået hende, så Nini har ikke den store tiltro til systemerne, og det gælder også den anden vej. Nini fortæller om indlæggelsen, dele af hendes tidligere sager og ikke mindst fremlægger hun dele af nogle af de utallige breve hun skriver i forbindelse med indlæggelsen og klagen.

Nini har som sagt levet et hårdt liv, og hun føler sig i den grad, dårligt behandlet. Desværre er den manglende redigering flere gange årsag til, at jeg som læser havde omend meget svært ved at gennemskue, hvad der er reelle overgreb, og om der måske skulle være en kværulant gemt i Nini. Det er en stor skam, for Nini fremlægger faktisk flere beviser på, at der rent faktisk er problemer både i psykiatrien, retssystemet og i regionen.

Jeg ville så gerne have læst en oplysende bog, der satte tingene i perspektiv, kaldte på om og eftertanke. Det fik jeg også sporadisk, men udover den manglende redigering, havde jeg et stort problem under læsningen; Nini evner ikke at anskue sagen på afstand (fuld forståeligt, for det er hende, der har oplevet overgrebene) Men det gør faktisk at fortællingen mister sin realisme, og altså desværre tager fokus fra det vigtige budskab.

© Bognørden