onsdag den 25. maj 2016

I magtens kygge

AF Viveca Sten


402 sider People´s Press


Jeg har været med gennem hele serien, og trods min skuffelse over de seneste, var dette en krimi, jeg bare måtte have med.

Magtens skygge er præcis så letlæselig som de forgående. Sproget flyder, lixtallet er lavt og forfatteren er tro mod hygge-krimi genren. 

Thomas er stadig ansat hos politiet, men han er træt af jobbet, og vil hellere have mere tid med sin familie, og synes heller ikke, han får personlige sejre ud af jobbet. Hans ungdomsveninde Nora er blevet ansat hos anklagemyndigheden, hvor hun nu står til forfremmelse. Hun er stadig kæreste med piloten Jonas og de holder ferie i hendes hus på Sandham - en ø i den svenske skærgård. Men idyllen på den konservative ø er truet, for øens bedste grund er blevet solgt til en udenlands svensker, der har bygget et enormt hus, og det uden at tage hensyn til naboerne. Carsten er spekulant, han er bosat i England med sin engelske hustru og deres to børn, men da det er vigtigt for Carsten, at børnene kender deres fars land, er der ansat en svensk aupair pige, og nu skal de alle bo i det nye luksushus på Sandham. Carsten går meget op i at vise omverdenen, at han er rig og ikke lader nogen komme i vejen for hans planer, han inviterer 150 mennesker til housewarming, men det, der skulle blive en succes for Carsten, viser sig meget snart at blive til et mareridt for hele hans familie - og andre af øens beboere. Thomas må derfor afbryde sin ferie, trække i uniformen og forsøge at opklare endnu en forbrydelse på den smukke ø.

Figurerne er nogenlunde realistiske i ord og handlinger. Politiets del fylder en del, men er ikke fremtrædende, og opklaringen fremstår også okay. Jeg synes til gengæld, at figurerne ofte bliver for banale for mig, og selv om jeg naturligvis gerne ville "gense" dem, så blev der for meget pladderromatik og for lidt krimi.

Jeg var meget begejstret for de første bind i serien, jeg kunne lide figurerne og synes helheden var god. De seneste bind, har manglet realisme og fået mere feelgood end krimi over sig - og det er desværre samme oplevelse jeg sidder tilbage med her. Forfatteren siger selv, at denne bog ikke ville skrives, hun har kæmpet rigtig meget med den - og faktisk er det min tanke, at det nok er på tide at afslutte Thomas, Nora & Sandham. I min optik er der ikke bid i dem mere, og da krimidelen efterhånden er væk, så vil jeg meget hellere læse en roman, med nye friske figurer.

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar