AF Lisbeth Zornig & Michael Lindholm
421 sider Politikens Forlag
Arkimedes er en selvstændig fortsættelse til makkerparrets debutroman Bundfald. Lisbeth Zornig er forfatter, debatør og foredragsholder. Hun er uddannet cand.polit og har stiftet Huset Zornig, der rådgiver om social udsathed. Lindholm er journalist og forfatter, har rådgivet om ledelse og innovation og skrevet flere bøger. Læs mere om forfatterparret her
Jeg har ikke læst forgængeren, så dette blev mit første møde med både forfatterparret og figurerne i serien.
Malene Jørgensen er en hårdkogt kvinde, der har en hård barndom med omsorgssvigt og børnehjem i bagagen. Hun er skilt fra sin eks. mand, har to delebørn og har netop takket ja til at blive direktør for den store organisation: Hjælp Barnet. Faktisk ser alt ud til endelig at gå Malenes vej, efter et hårdt år, hvor hendes kæreste Mathias forlod hende. Mathias Zobel på sin side, har tilbragt det sidste år i Costa Rica, hvor han har slikket sårene efter Malene og levet livet. Men Mathias får en opgave af den stenrige danske finansmand Valentin, og pludselig er Mathias dybt involveret i Operation Arkimedes samtidig med at Malene igen banker på i hans liv. Malene og Mathias skal derfor forsøge at finde dem selv, både erhvervsmæssigt og måske også i kærlighedslivet. Men der er mange udfordringer for parret - ikke mindst da det viser sig, at Malene kommer i kontakt med en børnehjemspige, der fortæller om grimme oplevelser på den lille ø Stenø - og Mathias bliver inviteret ud på selv samme ø, da finansmanden Valentin afholder luksuriøse weekender på øen for mange fra samfundets absolutte top og nu vil have Mathias med som gæst.
Romanen er skrevet i et yderst letlæseligt sprog. Persongalleriet er mangfoldigt og sceneskiftende er mange og hurtige - Det er i sandhed en spændingsroman med fuld fart på, fra start til slut. Alle figurer er levende og nogenlunde realistiske, de er lette at relatere til og passer fint ind i handlingen, som også har virkelig mange spor. Den vågne læser vil kunne genkende en hel del af mennesket Zornig i handlingen, ligesom der er mange ligheder og små henvisninger til både politik og samfundets drejning. Jeg fandt det både underholdende og tankevækkende.
Jeg har ikke læst forgængeren, det gjorde sådan set ikke så meget, for Arkimedes er så actionspækket og kører i et så højt tempo, at jeg ikke følte mig bagefter, eller følte jeg manglede informationer. Jeg savnede indimellem en mere skarp redigering af både sprog og handling, men i det store hele var jeg godt underholdt af forfatterparret.
Arkimedes kan både være afslutningen på fortællingen om Malene og Mathias, eller det kan være springbrættet til endnu en fortælling om parret. Nu ved jeg som sagt ikke, hvad forgængeren indeholder men, jeg havde et fint første møde og, hvis forfatterparret kan passe figurerne ind i nye udfordringer så er jeg klar til en omgang mere.
© Bognørden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar