Italiensvej

AF Anna Grue

470 sider Politikens Forlag

Anna Grue er måske bedst kendt for hendes krimiserie om Dan Sommerdahl. Men hun

er også forfatteren, der med novellesamlingen: De Andre, gav mig en helt anden holdning

til novellernes kvaliteter. Læs mere om forfatteren her. Jeg har fulgt det sidste års tid i bogens tilblivelse, har haft store forventninger og må bare konstatere, at de blev indfriet.

Anna grue mestrer kunsten at formidle stærke personer, det fortsætter hun med i Italiensvej. Den er yderst velskrevet, levende og 1958´universet står knivskarpt i både handlinger og ord. Kærlighedstemaet giver romanen en art Succesroman over sig, og så alligevel ikke, for det bliver aldrig for banalt eller letkøbt - Det her er et bredt, kærligt billede på relationer.

Vittoria kommer til Danmark fra Rom, hun har kørt turen i sin lille Fiat og med en spæd dreng på bagsædet. Hendes mor var dansk og faderen Italiensk, efter faderens død blev familiens restaurant solgt til Vittorias grandfætter, der kort efter at også moderen døde, satte Vittoria ud af familiens lejlighed i Rom. Vittoria og drengen (Massimo) flytter ind på et lille hotel midt i København, hvor hun møder "naboen" Conny - en ung kvinde, der arbejder på en natklub og ellers lever det søde liv, langt fra Vittorias stille og indelukkede liv. De to bliver en slags veninder og da klagerne over den natlige gråd fra Massimo bliver for mange, hjælper Conny Vittoria med at søge stillinger som husbestyrerinde. Det bringer Vittoria ind i familien Møllers liv, lægen Ejner med de to børn og den emsige svigerinde. Den nye konstellation med to voksne og tre børn bliver hurtigt en succes, men så skal lille Massimo vaccineres, og hvorfor har han ingen papirer? Det fører ind i en labyrint af godt gemte hemmeligheder, indeklemte følelser og forviklinger - Kort sagt en gedigen kærlighedsroman, hvor sandheden, trods alt vil frem frem - det bliver fatalt!

Romanen er hovedsaglig bygget op omkring: Vittoria, Conny og Ejnar. Alle personer er levende og yderst realistiske, ligesom hele indpakningen er gennemført tidssvarende. Jeg var tæt på personerne på skift, og jeg var til stede på Amager i 1958-59. Nogle af personerne skal lære at give slip og måske slække lidt på egne fordomme og forventninger og slippe angsten for det ukendte. Andre skal vogte sig for ikke at blive for frie og udskejende - Kort sagt: Mennesker som vi er flest. Sproget er i vanlig Grue-stil, en sand fornøjelse at kaste øjnene i, denne gang en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd - og jeg elskede, hver minut af det. Med fare for at lægge mig ud med de mange Sommerdahl fans, bliver jeg altså nødt til at sige, at jeg så afgjort gerne vil have flere romaner. De Andre, er i min optik, det bedste fra Grues hånd, de solide personportrætter er virklig sublime - Italiensvej er endnu et stærkt bevis på, at også romanerne bør have en fremtrædende plads mellem de kommende udgivelser.

Når jeg sammenligner med en succesroman, skal dette opfattes i yderst positiv forstand, for Italiensvej har samtlige ingredienser, der hører sig til genren. Men Grue evner derudover at lægge yderligere lag på historien, så trods sammenligningen er denne roman alligevel så meget mere end en gængs kærlighedshistorie.  Læn dig tilbage og nyd den! 

Leona

AF Jenny Rogneby

367 sider Politikens Forlag

Leona er forfatterens debutroman, og første del i en planlagt serie på 3 romaner om den svenske kriminal-efterforsker Leona Lindberg.

Leona er en yderst usædvanlig og meget original thriller, sproget er letlæseligt og afsnittene
er delt fint op mellem hovedpersonen Leona (jeg-form) og de øvrige personer (3. person)
Det er sjældent jeg oplever denne opdeling af fortælleformen, men det virker altså her.

Leona er en kvinde i 30´erne, en dygtig kriminalbetjent, er gift og har to mindreårige børn.
Sønnen lider af en alvorlig kronisk sygdom, og da det svenske sundhedsvæsen ikke tør
operere sønnen, er forældrene tvunget til at søge udenlands. Det påvirker Leona, for det eneste hun evner at føle, er kærligheden til hendes børn. En hård barndom med psykiske overgreb og indespærringer har gjort Leona til en følelsesmæssigt afstumpet kvinde, der
ikke bruger tid på at tænke for meget over, hvordan hun behandler andre mennesker. Da en nøgen 7 årig pige røver en bank, er det Leona der tager sagen, hun arbejder helst alene og kan tilrettelægge efterforskningen præcis som hun vil. Leona arbejder lige så kontroversielt som hun kommunikerer, og da cheferne lægger pres på for at få en opklaring, tvinges Leona til at arbejde sammen med andre. Det er så afgjort ikke med Leonas gode vilje, og hun kommer længere og længere ud i ekstremerne, både professionelt og privat - 
Hvad er det Leona har gang i, og hvad betydning får det for både sagen og hende?

 Jeg synes som sagt at romanen er letlæselig og originaliteten er helt i top. Læseren er med på sidelinjen hele vejen igennem, alligevel var det som om jeg ikke kom helt ind under huden på Leona, og trods baggrundsviden omkring hendes barndom med omsorgssvigt, kunne jeg faktisk ikke lide hende. Samtidig er hendes handlinger højst usædvanlige, og spreder sig, i min optik, over for meget på een gang. Det gør så også at en del af handlingen bliver meget urealistisk, og det er en stor skam, for selve politidelen er faktisk virkelig velskrevet. Naturligvis er der litterære friheder i forhold til handlingen, men forfatterens egene erfaringer med politiarbejder trænger rigtig godt igennem og gør delen oplysende og realistisk.

Nu var dette første bind i serien, jeg havde meget længe, meget svært ved at se, hvordan forfatteren ville gribe en fortsættelse an, men det lykkedes. Der er et par små sløjfer, der ikke blev bundet i denne etter, dog ikke nogle afgørende, men små spørgsmål, som jeg nu må vente med at få besvaret i de kommende. 

Lyden af stilhed

Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Sinon

AF Dan T. Sehlberg

409 sider Modtryk

Sinon er en fortsættelse til debutromanen Mona om en computervirus. Læs anmeldesen nederst på dette indlæg. Jeg var hård ved forgængeren, men synes klart den havde potentiale, og det er så det jeg håbede at finde her i efterfølgeren. Læs om forfatteren her

Og lad mig blot starte med at fastslå, det var , for mig, en markant forbedring i forhold
til min oplevelse af den første af de to. Der er stadig en del fagtermer, denne gang
omkring en human virus, men det er afbalanceret og handlingen er tunet op.

Det handler stadig om den svenske professor Eric, Hans hustru Hanna og deres ven journalisten Jens. Mona, den computervirus, der slap ud i den første bog, er under kontrol
men nu står verden overfor en human virus, der er udsprunget af Mona og ingen kan
finde en kur. Hanna, der blev smittet med Mona og overlevede, har muligvis de antistoffer
der skal bruges til en vaccine mod den nye virus, men det private firma, der er i gang
med at udvikle en vaccine, opfører sig truende overfor alle incl. Hanna. Det Israelske 
mossad forsøger at nå frem til bagmanden bag Mona og bruger stadig deres skarpeste agent sammen med grufuld tortur for at få oplysninger. Men noget går galt, og Israelserne
har lige pludselig ikke styr på hverken fange eller agent. I Sverige forsøger Jens at finde
ud af, hvad der egentlig foregår i medicinalfirmaet, der skal lave en vaccine, og inden han
får set set om, er han viklet fast ind i et livsfarligt net af, manipulation, mord og 
pengebegær. Måske kæmper de tre venner og videnskaben forgæves denne gang?

Hvor jeg synes forgængeren var tung, er denne en helt anderledes læseoplevelse - nuvel,
de videnskabelige termer kan være tunge, men de er få og til at tygge sig igennem denne gang. Derudover er der skruet op for spændingen rundt om i verden, der er stadig lidt for
meget superman over nogle af handlingerne, men underholdningen er i top.

Persongalleriet er igen mangfoldig, men de figurer, der har hovedrollen, er fint beskrevet.
Jeg savnede en smule realisme i deres dialoger, specielt hos de svenske, men jeg evnede 
at lukke det banale ude det meste af tiden, og havde mere travlt med at læse næste skridt.

Romanerne er fiktion, og så alligevel ikke så langt fra virkeligheden. De er opbygget som
actionprægede spændingsromaner med verden som "legeplads" jeg synes afgrænsningen er rigtig fin, og som sagt var det en klart mere helstøbt oplevelse denne gang. Jeg læste Mona for to år siden, huskede en del efterhånden som jeg kom ind i denne, men jeg mener så afgjort godt, at læsere kan starte med denne og stadig få fuld valuta på oplevelsen.

Tidligere udgivet: Mona

Så kom jeg igennem Mona - og lad mig bare slå fast: Det var til tider en kamp.


Den er sine steder velskrevet, problemet er, at den er utrolig tung sine steder, for mange og lange faglige termer og fyld udenfor handlingen. Den har utrolig mange personer i spil og forskellige steder i verden - selv om det løbende fremgår hvor vi er, tabte jeg flere gange tråden og koncentrationen pga. de mange skift og personer.




Plottet er faktisk utrolig spændende, kan en computervirus smitte mennesker? Jeg havde bare svært ved at fastholde plottet, fordi historien faktisk hurtigt slipper virussen, og drejer i bedste Daniel Silva stil, ind på konflikten Israel-Palæstina. Det bliver for søgt og for urealistisk for mig, og det ødelagde læseoplevelsen.

Jeg kunne faktisk også godt lide de svenske personer, og vil måske læse den efterfølgende, der lægges op til i slutningen af denne. Dog vil jeg håbe på meget mere realisme og færre tunge IT termer. Potentialet er der, så er det blot at vente på om det blomstrer.

Vidunderlige skam

AF Rikke Grosell

228 sider Wingman Books

Denne erotiske roman er forfatterens debutroman, hun er radiovært på radio 24/7 og

har en fortid som prostitueret. Da det var mit første møde med erotiske romaner, havde jeg intet sammenligningsgrundlag, men jeg var meget spændt på opgaven.

Denne roman er en blanding af seksuelle udfoldelser og beretningen om en luder.
Sproget er lige på og hårdt, nu har jeg som nævnt ingen præferencer med erotiske romaner, så jeg ved ikke om de alle er så levende som denne, for levende - det er den.

Julie er en kvinde, der hele voksenlivet har været draget mod at udleve hendes seksuelle fantasier, og fantasierne er bestemt ikke i den bløde ende - tværtom. Da Julie møder Morten
kaster de sig hovedkuls ind i et forhold, der både rummer SM, biseksualitet, og et åbent forhold, hvor begge har elskere/elskerinder ved siden af. På samme tidspunkt beslutter Julie sig for at hun vil være luder, og hun starter derfor i et escortbureau. Julie er den lykkelige
luder, der ved siden af sit psykologistudie arbejder som luder, udelukkende fordi hun vil
udforske sin nærmest umættelige trang til at udfolde fantasierne. Efter en tid skifter Julie
fra at køre escort til et bordel, hvor hun arbejder fast og er sin egen arbejdsgiver, med alt hvad det indebærer. Men kan hun blive ved, og er det stadig fordi hun har lyst?

Romanen er bygget op, dels som en beretning om livet som luder, og dels omkring Julie og Mortens forhold og stadig mere grænsesøgende sex. Delen omkring prostitutionen står meget levende - Det er meget tydeligt at forfatteren ved hvad hun taler om, og hun formidler følelser og handling klokkeklart, samtidig med at hun krydrer beretningen med egne holdninger til den politiske diskussion, skal prostitution forbydes. Til gengæld synes jeg delen med Julie og Morten mangler realisme, jeg kommer aldrig med  ind under huden på dem, deres samspil og handlinger bliver perifære og da den del jo er i skarp kontrast til prostitutionsdelen, bliver det altså alt for usammenhængende for mig. 

Nu kan jeg ikke sige, at det er urealistisk, at en kvinde både er i fast forhold, arbejder som luder og går på sexdating ved siden af. Men det virker altså voldsomt og for meget.
Både Julie alene og Julie og Morten har som sagt, et virkelig omfangsrigt sexliv. Og da læseren er med på første parket, vil jeg sige, at denne roman ikke er for sarte sjæle. Her er bl.a. både dyresex (kunne denne del ikke være undladt?) kvælersex og SM i flere udgaver, umiddelbart virker det mest som om forfatteren har samlet de mest vidtrækkende fantasier
og beskriver dem her - Personligt blev det mig for meget, men jeg antager at beskrivelserne er realistiske, de er under alle omstændigheder meget levende!

Jeg ville meget gerne have læst mere om prostitutionsdelen, både i forhold til måske at få skubbet til mine egne holdninger, men i særdeleshed, da jeg synes denne del var virkelig velskrevet. Men jeg tager hatten af for at skrive om egne erfaringer, selv om jeg ikke fik rykket noget ved mine holdninger, og stadig ikke kan sige at jeg tror på "den lykkelige luder"

Bror og søster

AF Katrine Marie Guldager

199 sider Politikens Forlag

Bror og søster er 5. bind i Køge krøniken Læs mere om forfatteren og serien her.

Trods det, at der er femte bind, er det her jeg startede min tidsrejse med søskendeparret Henry og Leonora. Og lad mig starte med at sige, at nye læsere godt kan starte her, men min anbefaling må afgjort blive, at starte fra begyndelsen, for at få fuldt udbytte.

Bror og søster er en fortælling om en dysfunktionel familie, der navigerer hver for sig. Henry er lige blevet løsladt efter en dom for drab, han vil rigtig gerne tilbage til kollektivet, hvor han boede sammen med sin ex. kone og deres to børn. Han har gemt arven fra faderen i stedet for at dele den med Leonora, og da han efter løsladelsen kommer for at hente den, er den væk. Det bringer ham til kollektivet, hvor han bliver afvist, hans mor Lily vil heller ikke huse ham, og han er derfor nødt til at satse på at lillesøster Leonora vil have ham. Leonora er
kunstmaler, gift med Klaus og har en toårig datter, Maria. Leonora både elsker og hader sin bror, og hun bliver faktisk irriteret over hans opdukken, men vil på den anden side meget gerne hjælpe ham. Problemet er bare at Henry ikke evner at modtage sin søsters omsorg, og derfor ikke kan holde sig fra at fortælle hende om den manglende arv. Det bringer de to søskende på kollisionskurs, Henry bliver kastet i armene på en ny kvinde og Leonora på sin side, rammer et punkt i ægteskabet, hvor begge parter føler sig overset, og derfor ender ud i voldsomme skænderier. Kort sagt en familie, der slås med hinanden og sig selv.

Jeg var med som beskuer, sad på første parket og oplevede en familie, der har ovenud svært ved at se hinanden og kommunikere. Henry, som er een stor undskyldning, han fralægger sig ethvert ansvar for egne handlinger og føler sig udelukket af fællesskabet. Leonora, der elsker sin datter, er i tvivl om, hvor meget hun må vælge af sig selv frem for datteren, og ikke mindst hendes kamp for at få manden til at deltage, frem for at overlade beslutninger til hende. Kort sagt, som familier er flest. 

Guldager er bidende skarp i samtidsberetningerne, hun formidler realistisk og levende, og trods de skiftende vinkler, er dette en herlig letlæselig roman. Når jeg alligevel ikke ender på flere hjerter, er det udelukkende fordi jeg mangler noget - jeg mangler dybde og baggrundsviden om familiens medlemmer og historie. Viden om, hvorfor de agerer som de gør, og hvorfor deres interaktion er så stiv og konfliktfyldt. Men jeg er i den grad fanget af krøniken, og ser frem til at kaste mig over de forgående, så jeg netop får den viden jeg higer efter, for det er afgjort en familie jeg gerne vil tilbringe mere tid med.

Køge Krøniken:

1.Ulven
2. Lille Hjerte
3. Den ny tid
4. Peters død

Et nødvendigt offer

AF Finn Halfdan

409 sider People´s Press

Dette er journalisten Finn Halfdans debutroman Læs mere om forfatteren her. 

Denne spændingsroman bygger på en virkelig hændelse under klimatopmødet i København i 2009. PET og politiet mørklægger en anholdelse og flere ransagninger, og da de uskyldige sidenhen klager over behandlingen viser det sig at PET beviseligt har skjult papirer for
statsadvokaten, ligesom det ikke "var muligt" at finde de involverede betjente.

Journalisten Elliot Boye er på mange måder på vej mod bunden, efter hans kæreste forlod ham er han ikke i stand til at passe sit job - han laver mindst muligt og på længst mulig tid. Han er på vippen i Bladhuset, og kun tidligere tiders meritter holder ham inde i varmen. En dag får han et tip om, at den to år gamle sag om en uberettiget anholdelse også indeholder mørklægning af vigtige papirer. PET og politiet lader til at have store roller i den betændte sag, og selv om Elliot egentlig ikke gider skrive om sagen, gør han det. Da han begynder at snuse rundt, går der ikke mange timer, før han opdager at PET overvåger ham, både hjemme og når han bevæger sig ude - det Elliot ikke forstår er, hvorfor PET er efter ham, hvad er det han har fået færten af og, hvor vigtigt er det for etaten af hemmeligholde det?
Elliots amerikanske mor blev myrdet for 31 år siden, CIA var muligvis involveret i moderens død, og det har siden gjort Elilot til en stor modstander af efterretningvæsner, så derfor beslutter han sig for at fortsætte med at grave i den mærkelige anholdelse på Amager for to år siden, og det skal vise sig at blive med livet som indsats - Store kræfter vil nemmelig
bruge alle nødvendige metoder for at stoppe ham.

Historien om journalisten, der egenhændigt opklarer forbrydelser, er jo på alle måder en yderst kendt stereotyp. Alligevel synes jeg at forfatteren evner at fastholde realismen et langt stykke hen ad vejen (måske mere end vi udenforstående aner) At forfatteren er journalist afspejler sig tydeligt i hans formidling, den er flydende og herlig letlæselig. At han derudover har et stort kendskab til politiets arbejde, synes jeg ligeledes spejles fint i de mange forklaringer læseren får undervejs, og trods fiktionen, er det altså rigtig godt.

En anden, i min optik, stor kvalitet er, at trods temaet med overvågning, forfølgelser og mord, er forfatteren ikke faldet i de lette løsninger og supermandens klør. Hele romanen emmer som nævnt af at ligge meget tæt på realisme, og det er nok den største force for mig. Nuvel, der er som sagt "gang i den" men det er underbygget og jeg kunne leve mig ind i handlingerne hos både skurke og offer. Så alt i alt: en yderst levende, interessant og underholdende spændingsroman, der sætter tankerne i sving - hvad laver PET egentlig? 

Lykkeridder

AF Lars Damkjær

216 sider Saxo Publish

Lykkeridder er tredje udgivelse fra Lars Damkjær Læs mere om forfatteren her

Jeg får løbende henvendelser fra forfattere, der gerne vil have deres værker anmeldt, sådan en kom der også fra Lars Damkjær. Han lovede: en roman over samtidssatire og lykkejagt!
Og jeg skal da love for, at han leverer fuldt ud i denne herlige roman.

Romanen er yderst letlæselig, meget levende og fuldkommen realistisk. Det er bundsolide 
personportrætter, der fra første færd kryber ind under huden på læseren - på godt og ondt.

Romanen handler primært om tre kvinder, hvis liv kommer i berøring med hinanden: Helle forlod sin mand efter en noget aparte utroskab. Nu hedder hun Solveig, er på kontanthjælp
og magter ikke meget andet end de daglige englekort. Hun går højt op i den positive tankegang og vil meget gerne skrive en selvhjælpsbog. Problemet er bare, at hun er på kontanthjælp og kommunen vil ikke lade hende i fred, hendes nye sagsbehandler Ditte, er
blevet en ny fjende i den ellers rolige dagligdag. Ditte er derimod en kold og nedladende kvinde. Hun prøver at forsvare sig selv, med at hun brænder for jobbet, men i virkligheden brænder hun udelukkende for likes på facebook og resultater på jobbet. Hun bor sammen med Niels, der arbejder i udenrigsministeriet, han er yderst passende som partner, f.eks. kan hun aldrig falde fra en fyr fra vestegnen, en håndværker eller en mand, hvis forældre læser Ekstra Bladet. Niels og Ditte har alt, hvad de kan ønske sig af materielle ting, og er begyndt at tale om børn. Ditte ved intet bedre end at flashe hendes "drømme liv" overfor veninderne, der hverken har mand eller børn, og så bruger Ditte en del penge på skønhedsbehandlinger, det bringer hende i armene på Brinette, der er Solveigs underbo, tidligere stripper men nu succesfuld kosmetolog. Brinette bor sammen med Dennis, en småkriminel og storskrydende herre. Livet er ved at sætte sine spor på Brinette, så nu er tiden kommet til at starte på botox og få brysterne fixet - specielt fordi Dennis ikke kan fordrage kællinger med hængepatter. Vi følger de tre kvinder mens livet rammer dem,er med på første parket, også da deres bekendtskab får fatale konsekvenser...

Nogle vil føle sig ramt i løbet af læsningen, mange vil nikke genkendende til nogle af de træk der optræder, og nogle "kender" ligefrem nogle af de medvirkende - kort sagt: dette er en roman om mennesker, og den er så sublim formidlet, at de alle fremstår klokkeklart og yderst levende i al deres (u)lykkelighed. Jeg var helt inde under huden på dem alle, og trods det faktum, at jeg faktisk havde det mere end svært med flere af dem, rørte de alle noget i mig, og det er altså en fantastisk oplevelse at få sådan en roman i hånden.

Udover de solide personer, aftvinges læseren konkrete holdninger til både moral, empati og ikke mindst stilles spørgsmålet: er lykken altid den vi ser, er den, med den måske mindste ressource rent faktisk også den der klarer livet dårligst - eller omvendt?

Alt i alt havde jeg en fantastisk tid i selskab med disse personer, romanen er umulig at komme fra, siderne vendte sig selv, og jeg sidder tilbage med en virkelig helstøbt oplevelse af en forfatter, der både er stor menneskekender og en virkelig sublim formidler. Jeg
håber han snart vil kaste sig over nye bøger, for han har rigtig meget at byde på.

Drengen der løb med gud

Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Elizabeth er forsvundet

AF Emma Healey

348 sider People´s Press

Denne psykologiske spændingsroman er forfatterens debut Læs mere om hende her.

Romanen har vundet flere priser og er på bestsellerlisterne i flere lande, og med god grund.

Romanen er virkelig velskrevet, levende og meget realistisk. Sproget flyder i en lind strøm, så læseren bliver taget med ind i universet fra første færd - det er en både vidunderlig og meget grusom oplevelse, for man er Maud. Handlingen er opbygget præcis som man forestiller sig, at Maud tænker. Dvs. vekslen mellem nutid og fortid, og jeg er nødt til at bøje mig i støvet - det virker altså utrolig stærkt.

Maud er i sit livs efterår, hun er dement og det går stærkt med sygdommen. Maud bor alene i sit hus efter hendes mands død mange år forinden. Hendens datter Helen kommer dagligt
og tager sig af hende, ligesom hjemmehjælperen er en daglig gæst, Maud skriver små sedler med alt hun skal huske, problemet er bare, at hun ikke ved hvornår sedlerne er skrevet eller, hvad de betyder. Maud tænder gassen og glemmer det, hun laver the og glemmer, hvor hun har sat koppen, og så finder hun pludselig sig selv i haven, midt om natten, hvor hun har gravet græsplænen op. Og så er der et meget stort problem: Elizabeth, Mauds mangeårige tætte veninde, er forsvundet. Det ved Maud, for det står på flere sedler, men selv om Helen og Elizabeths søn siger noget andet, er Maud helt klar over at noget er helt galt. I takt med at Mauds hjerne lukker ned for nutiden, får hun associationer til hendes barndom, hvor hendes søster Suckey forsvandt lige efter krigen. Hvor Maud har store problemer med at finde hoved og hale i nutiden, har hun ingen problemer med at huske fortiden, og den står klokkeklart for hende, og hvad skete der egentlig med Suckey? Mens omgivelserne er ved at gå til af Mauds fremskredne demens, lever hovedpersonen selv et liv fyldt med undren over, hvem der omgiver hende og hvorfor de siger og gør underlige ting, der slet ikke giver mening for Maud. 

Nu ved jeg af gode grunde ikke, hvordan det er at være dement, men jeg er faktisk ret
sikker på, at denne roman giver et rigtig godt (grusomt) bud på det. Det er en varm og levende fortælling om en kvindes kamp for at finde hoved og hale i dagligdagen. Det er også et rigtig fint billede af en datters kamp for at hjælpe moderen, mens hun som pårørende lever i konstant angst for, hvad der sker næste gang. Begge personer er
usædvanligt levende og meget realistiske, det er uhyggelig velskrevet.

Ved siden af det nutidige billede af sygdommen, er der indlagt et fint lille plot omkring forsvindingen af de to kvinder: søsteren og veninden. Det betyder at læseren er Maud hele vejen igennem, men får et tydeligt billede af de tanker og den uvished, der har naget hende livet igennem, og nu da demensen lukker for nutiden, giver langt mere rum til at lade små hints og gamle erindringer dukke op til overfladen. Læseren er både: detektiv, dement og pårørende - denne sammensætning er både original og yderst vellykket.

Jeg var som sagt helt inde under huden på Maud og hendes datter, de ramte mig midt i hjertekulen og jeg havde det meste af mit følelsesregister i brug. Romanen kan derfor både læses som en varm og indlevende roman om demens, og sygdommens mange konsekvenser. Men den kan også læses som en anderledes krimi, hvor læseren er med 
på sidelinjen af "opklaringen" og med et plot i plottet. Så originaliteten er virkelig stor, og sammen med den virkelig sublime formidling, er det en roman der fortjener et MUST read.