AF Anna Grue
470 sider Politikens Forlag
Anna Grue er måske bedst kendt for hendes krimiserie om Dan Sommerdahl. Men hun
er også forfatteren, der med novellesamlingen: De Andre, gav mig en helt anden holdning
til novellernes kvaliteter. Læs mere om forfatteren her. Jeg har fulgt det sidste års tid i bogens tilblivelse, har haft store forventninger og må bare konstatere, at de blev indfriet.
Anna grue mestrer kunsten at formidle stærke personer, det fortsætter hun med i Italiensvej. Den er yderst velskrevet, levende og 1958´universet står knivskarpt i både handlinger og ord. Kærlighedstemaet giver romanen en art Succesroman over sig, og så alligevel ikke, for det bliver aldrig for banalt eller letkøbt - Det her er et bredt, kærligt billede på relationer.
Vittoria kommer til Danmark fra Rom, hun har kørt turen i sin lille Fiat og med en spæd dreng på bagsædet. Hendes mor var dansk og faderen Italiensk, efter faderens død blev familiens restaurant solgt til Vittorias grandfætter, der kort efter at også moderen døde, satte Vittoria ud af familiens lejlighed i Rom. Vittoria og drengen (Massimo) flytter ind på et lille hotel midt i København, hvor hun møder "naboen" Conny - en ung kvinde, der arbejder på en natklub og ellers lever det søde liv, langt fra Vittorias stille og indelukkede liv. De to bliver en slags veninder og da klagerne over den natlige gråd fra Massimo bliver for mange, hjælper Conny Vittoria med at søge stillinger som husbestyrerinde. Det bringer Vittoria ind i familien Møllers liv, lægen Ejner med de to børn og den emsige svigerinde. Den nye konstellation med to voksne og tre børn bliver hurtigt en succes, men så skal lille Massimo vaccineres, og hvorfor har han ingen papirer? Det fører ind i en labyrint af godt gemte hemmeligheder, indeklemte følelser og forviklinger - Kort sagt en gedigen kærlighedsroman, hvor sandheden, trods alt vil frem frem - det bliver fatalt!
Romanen er hovedsaglig bygget op omkring: Vittoria, Conny og Ejnar. Alle personer er levende og yderst realistiske, ligesom hele indpakningen er gennemført tidssvarende. Jeg var tæt på personerne på skift, og jeg var til stede på Amager i 1958-59. Nogle af personerne skal lære at give slip og måske slække lidt på egne fordomme og forventninger og slippe angsten for det ukendte. Andre skal vogte sig for ikke at blive for frie og udskejende - Kort sagt: Mennesker som vi er flest. Sproget er i vanlig Grue-stil, en sand fornøjelse at kaste øjnene i, denne gang en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd - og jeg elskede, hver minut af det. Med fare for at lægge mig ud med de mange Sommerdahl fans, bliver jeg altså nødt til at sige, at jeg så afgjort gerne vil have flere romaner. De Andre, er i min optik, det bedste fra Grues hånd, de solide personportrætter er virklig sublime - Italiensvej er endnu et stærkt bevis på, at også romanerne bør have en fremtrædende plads mellem de kommende udgivelser.
Når jeg sammenligner med en succesroman, skal dette opfattes i yderst positiv forstand, for Italiensvej har samtlige ingredienser, der hører sig til genren. Men Grue evner derudover at lægge yderligere lag på historien, så trods sammenligningen er denne roman alligevel så meget mere end en gængs kærlighedshistorie. Læn dig tilbage og nyd den!
Vittoria kommer til Danmark fra Rom, hun har kørt turen i sin lille Fiat og med en spæd dreng på bagsædet. Hendes mor var dansk og faderen Italiensk, efter faderens død blev familiens restaurant solgt til Vittorias grandfætter, der kort efter at også moderen døde, satte Vittoria ud af familiens lejlighed i Rom. Vittoria og drengen (Massimo) flytter ind på et lille hotel midt i København, hvor hun møder "naboen" Conny - en ung kvinde, der arbejder på en natklub og ellers lever det søde liv, langt fra Vittorias stille og indelukkede liv. De to bliver en slags veninder og da klagerne over den natlige gråd fra Massimo bliver for mange, hjælper Conny Vittoria med at søge stillinger som husbestyrerinde. Det bringer Vittoria ind i familien Møllers liv, lægen Ejner med de to børn og den emsige svigerinde. Den nye konstellation med to voksne og tre børn bliver hurtigt en succes, men så skal lille Massimo vaccineres, og hvorfor har han ingen papirer? Det fører ind i en labyrint af godt gemte hemmeligheder, indeklemte følelser og forviklinger - Kort sagt en gedigen kærlighedsroman, hvor sandheden, trods alt vil frem frem - det bliver fatalt!
Romanen er hovedsaglig bygget op omkring: Vittoria, Conny og Ejnar. Alle personer er levende og yderst realistiske, ligesom hele indpakningen er gennemført tidssvarende. Jeg var tæt på personerne på skift, og jeg var til stede på Amager i 1958-59. Nogle af personerne skal lære at give slip og måske slække lidt på egne fordomme og forventninger og slippe angsten for det ukendte. Andre skal vogte sig for ikke at blive for frie og udskejende - Kort sagt: Mennesker som vi er flest. Sproget er i vanlig Grue-stil, en sand fornøjelse at kaste øjnene i, denne gang en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd - og jeg elskede, hver minut af det. Med fare for at lægge mig ud med de mange Sommerdahl fans, bliver jeg altså nødt til at sige, at jeg så afgjort gerne vil have flere romaner. De Andre, er i min optik, det bedste fra Grues hånd, de solide personportrætter er virklig sublime - Italiensvej er endnu et stærkt bevis på, at også romanerne bør have en fremtrædende plads mellem de kommende udgivelser.
Når jeg sammenligner med en succesroman, skal dette opfattes i yderst positiv forstand, for Italiensvej har samtlige ingredienser, der hører sig til genren. Men Grue evner derudover at lægge yderligere lag på historien, så trods sammenligningen er denne roman alligevel så meget mere end en gængs kærlighedshistorie. Læn dig tilbage og nyd den!
Den skal da overvejes :)
SvarSlet