Fra hus til hus

AF Kristin Marja Baldursdóttir

Jeg blev anbefalet denne roman, og med skam må jeg indrømme, at jeg ikke

lagde mærke til forfatterens navn - Ikke at det gjorde den store forskel, men jeg havde

klart glædet mig endnu mere, for Baldursdóttir er forfatter til to, i mine øjne,

virkelig sublime romaner om Karitas, en Islandsk kvinde, jeg virkelig nød at læse.

Fra hus til hus er en original roman om den unge kvinde Kolfinna, der efter et

mislykket forhold og en fyring fra jobbet ved et omstillingsbord, tvinges til som

29 årig at flytte hjem til sin mor. Deres forhold har aldrig været varmt, og Kolfinna

er fyldt med bitterhed over hendes fraværende mor. Kolfinna ligger på sofaen

og har ondt af sig selv indtil veninden, der er højgravid med sit 3. barn, giver hende

en mulighed for at komme ud, og samtidig tjene lidt penge. Hun tilbyder at Kolfinna

kan vikariere for hende som sort rengøringshjælp for fire forskellige mennesker.

Vi møder den søde gamle dame, det store rodehoved biologen, den landskendte

og feterede operasangeringe og endelig den succesfulde advokat.

Kolfinna bliver konfronteret med hendes egen utilstrækkelighed, at hun måtte

opgive gymnasiet da der ikke var penge nok, at hun ikke er velklædt, og ikke

er andet end "rakkerpakket - rengøringskonen" Alt imens hun slæber sig gennem dagene

i de forskellige huse, optrappes konflikten med moderen og Kolfinna har

umådelig svært ved at tage ansvar for sit eget liv. Men så nærmer hun sig

de fire arbejdsgivere, på godt og ondt, og det sætter tanker i gang...

Romanen er skrevet i et herligt let sprog, dog havde jeg i starten lidt besvær med at

adskille de forskellige personer i dialogerne, da de ikke er markeret - men da jeg

først havde vænnet mig til stilen voksede romanen på mig, og jeg kunne slet

ikke lægge den væk, så de sidste 230 sider forsvandt som dug for solen.

Denne roman, er som de om Karitas, fantastiske kvindeskildringer. Her er ingen

blødsødenhed eller smygen udenom den varme grød - Det er livet i sig selv,

der portrætteres. Her er alle følelser afspejlet: Kærlighed, bitterhed, depression,

nag, misundelse og frem for alt: følelsen af at alle andre tager fejl. Og det er

så fantastisk beskrevet, at jeg virkelig var inde under huden på Kolfinna og hendes

omgangskreds - det er virkelig høj fortællerkunst, specielt fordi, det på ingen

måde bliver for feministisk eller påtrængende, det er vedkommende hele vejen.

Jeg vil på det varmeste anbefale Karitas, kaos på lærrede & Karitas uden titel

af samme forfatter, de er præcis så fængslende som denne, lige så vedkommende

og velskrevede og fortjener de bedste anbefalinger. Læs dem!

Lavendelhaven

AF Lucinda Riley

Lavendelhaven er mit første bekendtskab med denne forfatter, jeg blev anbefalet

hende og har da også en anden af hendes romaner liggende på reolen, så

jeg kastede mig over dette nye bekendtskab.

Lavendelhaven er virkelig velskrevet, sproget er levende og flyder herligt,

så jeg nærmest fløj gennem de mange sider. Præmissen i denne roman er virkelig

skarpt optrukket, det er hele vejen igennem romanen banalt og meget let.

Personbeskrivelser og omgivelser er levende, og jeg fik et nogenlunde 

indblik i deres handlemåder.

Handlingen deler sig i to dele, i den ene møder vi Emelie, der netop har mistet sin mor, 

efter i mange år at have været udsat for svigt fra hende. Emelie arver familiens slot

i sydfrankrig og opgiver sin dyrlægegerning for at tage beslutninger om slottet.

Ved slottet møder hun, tilsyneladende tilfældigt, Sebastian - en engelsk kunsthandler

der viser sig at være barnebarn af en kvinde, der har haft stor tilknytning til Emilies 

far under krigen. Sebastians mormor har en digtsamling skrevet af Emilies fars søster,

det bliver starten på at finde nogle af fortidens forklaringer for Emilie.

Den anden del foregår i Frankrig under krigen, vi møder Emilies far, Sebastians mormor,

og andre modstandsfolk. Familiens er fransk adel og deres historie udspilles 

side om side med  fortællingen om kampen mod Nazisterne. Denne del, er

også den del, der er mindst forudsigelig.

Delene fra krigens tid, er faktisk dem jeg føler stærkest, der er dilemmaer og 

episoder der på fineste vis afspejler tiden. Men trods romanens præmis, blev begge

dele af fortællingen faktisk flere gange for sukkersødt og banalt for mig, jeg har 

intet imod en knaldroman, denne lethed kan være super fint som afbræk, men jeg

sad flere gange om krummede tæer over de, i min optik, overdrevne handlinger

og ytringer. Som sagt fik jeg et nogenlunde billede af personerne, men kom aldrig

helt derind, hvor jeg nyder det, netop fordi, det blev for banalt og forudsigeligt.

Men jeg var underholdt, det var et afbræk og jeg blev trods alt fanget af historierne

så derfor vil jeg afgjort anbefale dem, som en succesroman, fyldt med misforståelser

og kærlighed, og frem for alt, en roman hvor man ikke skal tænke, bare læse -

og jeg vil bestemt stadig læse Pigen på klippen , nu ved jeg hvad jeg går ind til :)

Hvor solen græder

AF Puk Damsgård

Puk Damsgård er udenrigskorrespondent for DR og TV Avisen - Denne fortælling

er dels en journalistisk gennemgang af hendes rejser i Syrien under krigen,

og dels en fortælling om de skæbner hun møder på sin vej dernede.

Desværre er denne fortælling jo evig aktuel, idet krigen er gået ind i sit 3. år

og mange verdens lande modtager Syriske flygtninge i tusindtal.

Lad mig blot starte med at fastslå: Denne fortælling er ualmindelig velskrevet,

sproget er let og flydende, og krigens gru rulles ud, side efter side på den

mest grufulde og levende vis - Damsgård kan skrive, og hun er sublim til det.

Jeg havde ovenud svært ved at lægge bogen fra mig, og den var læst

i rekord fart - den er grusom og varm på een og samme tid.

Fortællingen er en faktuel gennemgang af starten på den Syriske revolution, 

den giver et helt eminent billede af, hvad oprørerne tænkte og ønskede - 

hvilket er milevidt fra det mareridt Assad og hans modstandere har skabt i dag.

Vi følger den smukke Nour, der har levet et beskyttet og let liv i Damaskus, hvor

hun er opvokset i et middelklassehjem med relationer til Assas regimets 

tilhængere, dog uden at hendes forældre har støttet dikatoren og hans fader før

ham. Nour oplever pludselig de store forskelle i, hvad regimet melder ud om

oprøret, og hvad der faktisk sker i landet. Det får hende til at tilslutte sig

oprørerne, hvilket bliver en voldsom menneskelig rejse for den unge kvinde,

der skal forsøge at bevare sig selv i kampen for friheden for landets indbyggere.

Dette er ualmindelig hård kost at læse både Nours historie, men så sandelig også 

beretningen om Puks iagttagelser under hendes illegale besøg i landet.

Jeg kom til at holde af mange af personerne, de står levende hos mig, og jeg er

dybt berørt at deres historier. Samtidig krummer jeg tæer over den store ignorance

verdenssamfundet udviser overfor diktatoren, specielt er jeg i chok over beretningerne

om FN og Unicef - det bør få konsekvenser. 

Puk Damsgård rejser til mellemøstens brandpunkter, netop for at oplyse os uvidende

om, hvad der rent faktisk foregår bag al propagandaen. Jeg synes selve det

spørgsmål omkring journalister i krigszoner, er voldsomt interessant: Er det virkelig

liver værd at rapportere fra helvedet? Denne fortælling gør mig ikke mindre i tvivl,

men den åbner på fornemmeste vis, endnu engang, mine øjne for, hvor vigtigt

det er, at verden får faktuelle objektive oplysninger - Og samtidig bliver jeg så

frygtelig trist, når jeg tænker på alle de mange uskyldige mennesker, der er fanget

i helvedet, uden mulighed for at få basale ting som mad og vand, og uden mulighed

for at komme væk.

Denne beretning er virkelig sublim, ikke blot i sit sprog og sin gennemgang, men

sandelig også idet den er så ufattelig vigtig. Den oplyser og tvinger læseren til

at forholde sig til krigen og dens ofre, og forhåbentlig gøre et ekstra forsøg på at

hjælpe disse mange flygtninge og ikke glemme dem.

Jeg vil ønske den kunne blive fast pensum på gymnasierne, så vores unge 

kan lære af fortidens fejl, og forhåbentlig ændre dem.

Mine varmeste anbefalinger og ekstratrinnet på karaktertrinnet er klart.

Silkeorm

AF Robert Galbraith

Så er Harry Potters "mor" J.K Rowling tilbage, med den anden krimi i serien om privatdetektiven Cormoran Strike og hans assistent Robin.

Forgængeren var mit første møde med Rowling, og hendes debut som 

krimiforfatter - Det slap hun virkelig godt fra, så jeg har længe set frem til denne.

Sproget er flydende og letlæseligt, det er en sand fornøjelse at kaste øjnene

i hendes bøger, for læseren skal udelukkende koncentrere sig om handlingen.

Specielt er jeg vild med de herlige dialoger og tanker, der flyder i en

lind strøm, det er svært at tæmme smilebåndende for længe af gangen.

Persongalleriet er mangfoldigt, men med hovevægt på Strike - den tidligere

militærmand, der får det ene ben sprængt i stykker af en vejsidebombe, og nu har

nedsat sig i London som privatdetektiv sammen med hans unge smukke assistent

Robin, der brænder for detektivfaget og virkelig har flair for det. Alle personer

er levende og realistiske, fra den kummerlige dame til det store forfatter.

Silkeorm er navnet på den roman, den næsten ukendte forfatter Owen Quine

netop har færdiggjort da han forsvinder. Den skaber en hel del røre og ballade

på hans forlag, da den er én stor parodi og tilsvining af alle menneskene omkring

forfatteren, ligefra hustruen, over elskerinden og til hans redaktør.

Owens hustru opsøger Strike for at bede ham finde hendes mand og få ham hjem.

Strike begynder at skabe sig et overblik over den spegede sag, og opdager, at der

er langt mere i sagen end bare en vanlig forsvinding - Da Owen findes

bestialsk myrdet kommer Strike virkelig på arbejde.

Som forgængeren, er dette solid engelsk krimi når det er bedst. Her er ingen 

hæsblæsende biljagter, hovsaløsninger eller overspringshandlinger. 

Her er tværtimod godt gedigent opklaringsarbejde i et ovenud adstadigt tempo,

fyldt med snørklede veje mod opklaringen. Der er få steder Rowling holder

gætterierne for sig selv, i det store billede serverer hun på fornemmeste vis,

tips, argumenter og observationer, der påkalder læserens gætterier - 

For så til sidst at binde alle sløjfer - Super godt krimistof hele vejen igennem.

Læs den, men snyd ikke dig selv for den første - det er kræs.

Anmeldelse af Gøgens kalden

Jeg indrømmer blankt, at dette er mit første møde med fru Rowling - hun findes på sønnikes værelse på både dansk og engelsk, men hun er aldrig nået til mig - før nu :) Jeg blev lokket af to ting, først og fremmest navnet, dernæst beskrivelsen: god gedigen engelsk krimi, og jeg skal da love for, at jeg bestemt ikke er skuffet - tværtom.


Den er utrolig velskrevet, sproget er let og flydende, siderne vender sig selv mens dramaet langsomt rulles ud. Jeg er vild med de to hovedpersoner, Cormoran Strike og hans sekretær Robin. De udgør et perfekt makkerpar, uden lette løsninger og utopiske handlinger - de er realistiske, levende og gør bare opklaringsdelen til en herlig fornøjelig læsning :)




Jeg gættede med hele vejen, men må erkende, at jeg ikke ramte pletten før til sidst - plottet er så veldrejet og vejen derhen så kroget, at læseren bliver holdt til ilden hele vejen. Her er ingen blodige og voldsomme detaljer - det er rent guffe for elskere af den gode gamle engelske krimigenre - 

Her er fuld valuta.

Det er så absolut en krimi, der skal anbefales på det varmeste - super underholdning, mens hjernecellerne kommer på ekstra arbejde - læs den :)

Bogforum 2014

Så var det sørme tid til at besøge Bogforum igen.

Denne herlige begivenhed er en skøn årlig begivenhed, der rummer

så mange muligheder for at møde forfattere, høre debatter og frem for

alt, hente inspiration hos de mange forlag på messen.

Igen i år var der utallige muligheder for at snuse omkring, hvilket 

Bognørden da også gjorde i vid udstrækning:

Det første jeg vil fremhæve, er et virkelig godt initiativ: Læs for livet.
Dette er et projekt, hvor vi læsere kan donere vore bøger til udsatte
børn & unge. Jeg er vild med tanken om, at flere af de yngre årgange skal
læse, og da jeg samtidig går ind for genbrug og hjælp til mennesker, 
der ikke har ret meget, var jeg naturligvis ude og donere et net fyldt med bøger.

Læs mere om Læs for livet

Derudover er Danmark læser også gået i gang med at hverve uddelere.
Det går i alt sin enkelthed ud på, at nogle forlag er gået sammen med
med kulturministeriet om at uddele 100.000 gratis bøger på verdens bogdag
d. 23. april 2015. Her uddeles gratis bøger, og tanken er så, at bøgerne
efter læsning skal vandre videre - igen et skønt tiltag, som jeg
bakker op om, og har tilmeldt mig som boguddeler på.

Læs mere om Danmark læser

Det blev til en skøn snak med Gretelise Holm om hendes nylig udkomne

selvbiografi, Gretelise er jo en meget berejst og beriget dame, og hendes

biografier skal atter anbefales på det varmeste.

Læs anmeldelse af Jesus, pengene og livet

Læs anmeldelse af: Kærligheden, kampen og kloden

Så blev det besøg hos de mange forlag, og hold fast, hvor er det altså et

skønt læse-efterår - igen 

Primært Forlagene:  Hr. Ferdinand (Bl.a Slaughter, Castillo, Hjort Rosenfeldt), Politikens Forlag (Bl.a. Jesper Stein, Jens Henrik Jensen,Jussi, Anne-Grethe Bjarup Riis)

 & Peoples Press ( Bl.a. Steffen Jensen, Richard Montanari, Frederik Bachman)

har skummet fløden dette år,med utallige stærke udgivelser, 

men også det lille Bazar forlag (Bl.a Victoria Hislop) er godt med på scenen, 

jeg må bøje mig i støvet over forlagenes gode øje for kvalitet, uden dem

havde vi jo ikke glæden ved bøgerne - Tak for solidt arbejde.

Slutteligt blev det også til en hurtig sludder med Jussi Adler Olsen, 

han var naturligvis glad for min anmeldelse, derudover løftede han sløret

for, at hans kursskifte (som jeg jo finder rigtig godt) er vedvarende

i Afd. Q regi - med andre ord, kan vi tilhængere af denne, i min optik,

herlige måde at skrive dybdegående og solide krimier på, glæde os endnu 

mere til de kommende i serien. Blot savner jeg tålmodighed som

en spidskompetence.

Læs anmeldelse af: Den Grænseløse

Alt i alt, endnu en skøn dag i litteraturens verden, med dejlige mennesker

på standene og glade besøgene i gangene. Har man tid og mulighed

er det årlige et absolut must for litteraturelskere, og min påstand er:

har du først snuset til de mange tilbud og arrangementer, kommer du igen.

Ses vi til næste år?

Færdig!

AF Joachim Boldsen

Færdig er den nyeste af Boldsen, den beskæftiger sig både med de sidste år, 

2007-2014, der naturligt ikke var med i forgængeren, der udkom i 2007.

Og dels en kortere gennemgang af Boldsens karriere fra barndom til 2007.

Jeg var godt underholdt i forgængeren, dog savnede jeg mennesket Joachim, 

det håbede jeg så at få her i efterfølgeren - Men jeg blev skuffet.

En meget stor del af denne biografi er gentagelser af forgængeren, det er i kortere

afsnit, og for ikke helt så velbevandrede håndbold fans, vil denne udgave nok

være mere spiselig, idet referaterne er mindre detaljerede. Det er imidlertid ikke

ret længe siden jeg læste Ærlig talt, så for mig, var denne store del en tand for

gentagene for mig. Jeg ville måske have valgt at udgive forgængeren som nyredigeret

og så med de nye afsnit til slut, og evt. en redigering af forgængeren.

Sproget i denne er præcis så letlæseligt og levende som forgængeren, og denne

gang er de mange stavefejl fra forgængeren heldigvis væk - herligt. 

Kronologien er helt omvendt i starten af bogen, for så at springe tilbage til barndommen, og slutteligt tage tre år i rækkefølge, virker slet ikke for mig. Når handlingen springer rundt i årene, ødelægger det flowet og den samlede oplevelse, det er synd for bogen, synes jeg.

At Boldsen helt og holdent har fravalgt mennesket bag den professionelle sportsmand,

er en stor skam hos mig, men jeg må naturligvis respektere hans valg. Jeg er sikker

på, at det ville have givet beretningen langt mere pondus, også uden at udlevere

privatlivet helt og holdent. Ikke sådan forstået, at mennesket slet ikke er til stede i disse

to biografier, det er de, men udelukkende som baggrundsviden til flere valg og udtalelser.

Jeg er skuffet over opbygningen, gentagelserne og kronologien. Men jeg kom hurtigt

igennem bogen, og det vidner jo trods alt for en hvis kvalitet. Håndboldfans: 

Læs den og kig med på sidelinjen.

Anmeldelse af Ærlig talt

Endnu er der håb

AF Karin Wahlberg

Jeg har læst alle Wahlbergs krimier med stor glæde, det var derfor også de helt store

forventninger, der kom frem, da denne roman skulle udkomme.

Karin Wahlberg er læge i Sverige udover forfattergerningen, og behandler hun

med samme ildhu som hun laver personskildringer, må der findes mange glade 

patienter i det svenske :)

Denne roman er fortællingen om et svensk hospital i 1953. Persongalleriet er 

virkelig stort, her er familier med overlæger, læger, turnus studerende,sygeplejersker, 

sygeplejestuderende, vaskekoner og assistenter i en skøn blanding. Wahlbergs store

force har igennem alt hvad jeg har læst af hende været, at hun er sublim indenfor

personskildring - det er i dén grad ogsågældende her. Alle personer er virkelig

godt beskrevet, jeg var inde under huden på dem alle, rig, fattig eller ung pige.

Samtidig var jeg gennem hele fortællingen tilbage i datidens Sverige. Sproget er

fantastisk i sin nostalgiske form, alt er yderst realistisk, ligefra dialoger til

episoderne alle de forskellige steder. De medicinske termer er mange, men faktisk

rigtig fint beskrevet for os almindelige mennesker.

Handlingen foregår på skift mellem de mange personer, og deles ligeledes mellem

privatlivet og arbejdet på hospitalet. Udover at foregå i 1953, med alt hvad der

dertil hører af datidens remedier og patientomgang, følges både den store

polioepidemi og et voldsomt salmonella udbrud på hospitalet. 

Jeg kunne ikke sige mig fri for, adskillige gange, at prise mig lykkelig for det kæmpe

store fremskridt, der er sket i både behandling og metoder gennem de sidste 60 år. 

Men samtidig fandt jeg beskrivelserne fra datiden, yderst informative og meget lærerige,

og så er det altid sundt at sætte tingene i rette perspektiv.

Alt i alt er romanen en herlig blanding af feel-good, nutidig succesroman og 

en medicinsk gennemgang af datidens behandlingsformer.

Jeg var nødt til at holde tungen lige i munden, for der er mange navne at holde styr på,

måske også lidt for mange, for trods de fantastiske beskrivelser, havde jeg nogle

tidspunkter, hvor koncentrationen slap, men den i det store hele er den god

underholdning og super oplysende. 

Kædens sidste led

AF Fredrik T. Olsson

Denne debut er virkelig lovende for fremtiden. Olsson har skabt en spændingsroman

med en hastighed, der gør enhver aktionfilm misundelig, han har vinklet plottet

ufattelig godt, og konspirationsteorierne er virkelig på højt plan - Dan Brown, vogt dig.

Bogen er virkelig velskrevet, sproget er levende og flyder herlig let. Selv den blide

start, fanger med det samme - og i takt med at handlingen udvides og hastigheden

stiger - og det gør den, markant - vender siderne faktisk sig selv. Den var umulig at

lægge væk, heller ikke i pauserne, den er en sand perle indenfor dette felt.

Bogen er opdelt i mange dele efter personerne, det virker virkelig godt, da det

giver en bred indsigt i personerne, og sidenhen er medvirkende til at holde

spændingen helt i top. Og jo, der er mange personer, men jeg synes på intet

tidspunkt, de var svære at fastholde. Og frem for alt er alle som én levende og

fuldkommen realistiske. Igen et stort plus i min bog.

En hjemløs mand køres væk i ambulance i Berlin, i Amsterdam forsvinder en

anerkendt sprogforsker og i Stockholm forsøger kryptologen at tage sit liv, men

reddes af ekskonen, for derefter at forsvinde sporløst fra hospitalet.

Hænger disse ting sammen og ifald så hvordan?

Det viser sig at William er bortført og befinder sig på et slot i Europa et sted,

han skal bruges til at afkode meddelelse han aldrig har set før. Han møder den forsvundne

Hollandske kvinde Janine, og sammen skal de forsøge at knække koden, inden

tiden løber ud og katastrofen så bliver uundgåelig. Når de det?

Denne roman er trods lighedspunkter med Dan Brown og danske Jens Henrik Jensens

fantastiske konspirationer, på ingen måder en genganger - trods samme emne

er den på mange måder original, og der er snild plads dem alle - Specielt glædeligt

er naturligvis det levende og realistiske, men spændingsniveauet er altså virkelig

højt, og det giver samlet en helstøbt oplevelse. Er du til spænding, biljagter,

hovebrud og udsat nattesøvn, er dette så absolut en must read.

Dræb ikke en sangfugl

AF Harper Lee

Jeg kan lige så godt lægge ud med at sige, at jeg trods min brede og mangeårige

interesse indenfor litteraturen, for alvor opdagede en stor fejl i min litterære opdragelse.

Denne klassiker havde jeg aldrig hørt om, før en god veninde anbefalede den -

og det ender først og fremmest ud i et dybtfølt: TAK

Denne roman er skrevet i 1960, den foregår i 1930´erne i den fattige delstat Alabama.

Vi følger den lille pige "Spejder" og hendes bror Jem, efter moderens død

bor de sammen med deres far, en meget anerkendt advokat og deres sorte

tjenestepige. Spejder er en pige fuld af spørgsmål og tanker om livet, og de er

ikke så få i en lille piges liv. Vi følger hende hjemme og i skolen, og frem for alt

følger vi hendes indlemring i de voksnes (grusomme) verden. Spejder synes ikke

hendes far kan noget som helst, da han er et roligt og ofte fraværende gemyt,

men da han påtager sig at forsvare en af byens sorte, der står til at blive uskyldigt

dømt for overfald og voldtægt, ændres Spejders syn på faderen og verden.

Romanen er helt fantastisk velskrevet, sproget flyder og fanger fra første linje. 

Jeg har jo en stor forkærlighed for det gamle sprog, og lad mig blot sige: jeg fik fuld

valuta her. Den er spækket med skønne vendinger og herlige nostalgiske tilbageblik

i sprogets verden - Det var en ren fryd.

Romanen er et grimt indblik i de store raceproblemer, der var (og stadig er nogle steder)

Det er en fortælling om de hvides behandling af de sorte, både som undermennesker,

dumme og specielt fortællingen om, hvor svært det er for en sort at blive behandlet

retfærdigt i de hvides samfund. Må jeg i den forbindelse stærkt anbefale: Niceville,

som er en roman med samme emne, den er dog skrevet fra de sortes vinkel,

og, i min optik, en fuldkommen fantastisk beretning, og passer glimrende lige efter denne.

Dræb ikke en sangfugl er naturligvis et tilbagevendene emne, men det, der gør

den så anderledes er, at den er skrevet ud fra et barns oplevelser og synspunkter.

Det er en varm og kærlig roman, men med alvoren i forreste række, her vækkes

harme, empati og smil i en samlet flok - LÆS DEN!

Savnet

AF Michael Katz Krefeld

Savnet er andet bind i serien om den tidligere politimand Ravn.

Jeg var okay godt underholdt i Afsporet, så jeg havde en forventning om, at Ravn

ville udfolde sig i denne nyeste. 

Bogen er præcis så velskrevet som sin forgænger, sproget er flydende og letlæseligt,

det er altid en stor force i min optik, så der er jeg igen begejstret. Handlingen er

opdelt i nutid og datid og i tre dele, den ene er Ravn, hovedpersonen

 - Jeg kan rigtig godt lide Ravn, og det første lange stykke af hans del, er i hovedreglen realistisk og levende.

Andel store del er hos Stasi i det gamle DDR, denne del er virkelig grum, men 

levende og virker (desværre) realistisk. Sidste del er nogle korte indblik I Mogens´

bevægegrunde og efterfølgende, hvad der sker med ham. Det virker rigtig godt

med de tre dele, dog synes jeg Stasi delen er alt for lang, der er for mange stilstående

kapitler, der sagtens kunne være kortet ned, samtidig med, at essensen af denne

del forblev levende og forklarende.

 I takt med at handlingen eskalerer bliver også gerningsmanden M/K tillagt helt

urealistiske handlinger - Det går simpelthen ikke hos mig.

I forgængeren hører vi en del om Ravns egenskaber som betjent, desværre var der

ikke megen handling bag ordene, så den del havde jeg virkelig set frem til, ville 

udvikle sig i toeren - Desværre er det blot en forlængelse af forgængeren.

Det er en stor skam, for som sagt, kan jeg rigtig godt lide Ravn, så jeg savnede

baggrund for hans engagement og langt mere realisme i hans handlinger. Naturligvis

bliver civilister ikke indraget i andre landes politiaktioner, ligesom løsningerne 

falder alt for nemt og fordi Ravn er "en helt fantastisk efterforsker" 

Plottet holder heller ikke helt denne gang, der mangler at blive bundet sløjfe 

på det essentielle og den går heller ikke hos mig.

Jeg var underholdt langt hen af vejen, det skal belønnes ligesom både

det herlige sprog og Stasi delens essens. Jeg lå på 4 langt hen ad vejen, men 

da handlingen så bliver så voldsomt urealistisk, blev jeg virkelig skuffet, derfor de 3.

Men den skal anbefales til krimielskere, og jeg ser frem til mere Ravn, 

mit ønske bliver igen: Langt mere realisme og mere pondus på Ravn.

Afsporet:

Spændende debut til Ravn :)


Den er velskrevet med gode realistiske dialoger, vekslingen mellem Ravn og Masja virker rigtig godt for mig. Trafficking er jo desværre et stadig aktuelt tema, både i virkeligheden og i disse års krimier. Selv om temaet er en anelse søgt, fungerer det som sagt fint her- siderne vendte helt sig selv.

Stereotypen Ravn er jo et komplekst menneske, jeg synes ikke rigtig jeg kom helt ind under huden på ham, men min nysgerrighed blev vakt. Til gengæld var jeg til stede i Masja og hendes grusomme verden - hun er uhyggelig godt beskrevet. 


Plottet holder noget af vejen, Seriemorderen bliver meget perifer, jeg synes desværre ikke rigtig, han bliver synlig nok - For mit vedkommende kunne han sagtens have været udeladt - Kampen om Majsa er al rigeligt :)



Politidelen er jo nærmest fjernet, idet Ravn er på orlov. Der er sporadiske billeder af hans evner som betjent, men i det samlede billede synes jeg Ravn mangler pondus i forhold til hans erhverv, ligesom jeg savner lidt mere end blot held og lidt fór søgte løsninger til slut. 


Alt i alt en rigtig god og spændende krimi, jeg vil afgjort læse mere om Ravn - og så håber jeg han får mere pondus, at hans rolle bliver mere i takt med de politimæssige kvaliteter der antydes i Afsporet.