Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er her

AF Henrik Rasmussen

179 sider People´s Press

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er her, er forfatterens roman debut, han har tidligere

udgivet b.l.a. Gads Litteraturleksikon Læs mere om forfatteren her. 

Romanen er særdeles velkomponeret, sproget flyder, er levende og med en menneskelig dybde, der kalder på læseren og aftvinger holdninger og eftertanke af denne. 

Sprogligt er den en perle, jeg var tæt på himmerige på dette felt, faktisk så langt at jeg befandt mig i den stik modsatte ende af hovedpersonen Johan. Johan har ikke meget at grine endsige smile af, så det gør han ikke - et godt eksempel er da han møder en gammel skolekammerat og hun siger: " du smiler, det gjorde du aldrig" Den dybe psykologiske handling er ind imellem krydret med små sproglige finurligheder, de er velanbragte og fremkaldte smil, hvilket er herligt og sætter modsætningerne i skarp kontrast. Jeg var en anelse bekymret for længden, ikke at kvantitet og kvalitet hænger sammen, men kunne den forholdsvis korte roman nå at skabe fordybelse? Ja, det kunne den.

Handlingen er bygget op omkring Johan, han er livet igennem blevet svigtet, først da

han far forlader familien, senere af moderen, der tager en "logerende" ind i huset, og lader denne tage styringen over hjemmet, mens hun i tavshed er tilskuer til, at han behandler

Johan og broderen som menneskeligt affald. Da storebroderen tidligt flytter hjemmefra (hvilket ingen udover Johan kan bebrejde ham) føler Johan sig igen svigtet. Johan

udvikler tidligt angst og han trækker sig fra mennesker og fællesskab, da han indgår i forhold, lader han sig vælge og kan ikke åbne sig eller lade pigerne/kvinderne komme

helt tæt på. Begrebet "knudemand" er på det nærmeste synonym med Johan.

Men da Johan møder Lotte sker der noget; han vælger Lotte til, han forelsker sig og

føler for første gang siden barndommen, at han bliver set - problemet er blot, at Lotte

udelukkende bruger Johan til at dække sit begær. Da Lotte siger stop evner Johan ikke

at give slip, han har genopfundet glæden og projicerer sine følelser over på hende. Det ender med en behandlingsdom for stalking. Under samtalerne med "professoren" 

fortæller Johan om sit liv og menneskene i det, årsagen til hans manglende evne til at lade Lotte gå rulles ud og læseren bliver taget med på Johans rejse, at han fortæller om sin barndom i 3. person er et smukt portrætteret billede af hvor dybt svigtet sidder i ham, hvor meget han er nødt til at distancere sig for at undgå at gå helt til grunde.

Jeg kom ikke ind under huden på Johan - men han kom virkelig ind under huden på mig!

 Det er her jeg mener, at forfatteren har et solidt greb om formidlingen, Johan lukker

ingen ind i det inderste - heller ikke læseren. Trods det dystre tema evner forfatteren at

fastholde læseren i et net af refleksion, empati, på intet tidspunkt mister fortællingen sin realisme eller dybde, men det er så sublimt afvejet, at det aldrig bliver tungt.

Det vil være en forkert formulering at sige, at jeg var underholdt, så i stedet vil jeg sige, at jeg var indfanget fra første til sidste side. Da romanen i sin helhed er så velkomponeret, kunne jeg læne mig tilbage og se siderne vende sig selv, mens Henrik Rasmussen tog mig ved hånden og lod mig se Johan - det var en stor oplevelse, som lover rigtig godt for fremtidens udgivelser fra denne hånd.

For meget lykke

AF Alice Munro

350 Sider Gyldendal

Nu har jeg aldrig været den store novelle fan, jeg holder af fordybelsen i romanens

verden, og så har jeg manglet den kvalitet, der netop gør, at selv de korte noveller

evner at fange mig og tilfredsstille mit behov for dybde. Men så fik jeg øjnene op for

Anna Grues novellesamling, og med den i baghovedet kastede jeg mig, via anbefaling

over denne prisvindende forfatter. Jeg kendte ikke forfatterskabet, men udover

anbefalingen fristede det at samlingen har modtaget Nobelprisen i 2013 - se

det må jo betyde, at jeg endnu en gang kan nyde noveller?

Og lad mig blot starte med at konstatere: JA, det lykkedes - jeg var både indfanget

og underholdt af disse fortællinger om menneskets smerte.

Novellerne præsenterer ti forskellige menneskeskæbner, otte kvinder og to mænd.

Fælles er dog, at nutiden er under stor påvirkning af fortiden. Fx. møder vi kvinden

hvis mand dræber deres børn, manden, der er født med et stort modermærke i ansigtet

og altid har følt sig uelsket af sin far og de to piger, der på en sommerlejr ændrer

deres liv for altid. Alle personer har en mørk side i fortidens skygge, alle oplever,

at en udefrakommende fremtvinger minder om disse mørke sider, og spørgsmålet er

således, hvordan personerne takler erindringerne. Jeg var helt inde under huden

på personerne, til stede i deres liv og må bøje mig i støvet over Munros sublime

evne til at portrættere mennesker og følelser på tværs af alder og køn.

Sproget er virkelig levende yderst velkomponeret, jeg var virkelig til stede i personerne,

jeg følte romanens fordybelse, og til min egen store glæde, var novellerne mere

end rigeligt for mig, i den forstand, at jeg trods længderne var fuldkommen fanget

i universerne - undtaget er dog den sidste og titelgivende novelle: Forfatteren fortæller

om fascinationen af den Russiske forfatter og matematiker Sofja, denne fortælling

er således en beretning over familiens genfortællinger og breve/tekster. 

Faktisk fangede denne sidste fortælling mig ikke rigtigt, jeg oplevede ikke den dybe

samhørighed eller Sofjas følelser - det blev en noget anonym tur med mig i rollen

som tilskuer i stedet for deltager - det var en stor skuffelse og trækker lidt ned hos mig.

Alt i alt, havde jeg en virkelig god (trods de mange triste skæbner) oplevelse,

jeg fik sat tankerne i svingninger og kunne altså igen glædes over formen, ikke

dermed sagt, at det bliver et nyt hit hos mig, men forandring fryder så herligt.

I blinde

AF Eva Maria Fredensborg

386 sider Politikens Forlag

Eva Maria Fredensborg er tilbage med endnu en bund solid krimi! 

I Blinde er tredje og sidste del i trilogien om det lille special team hos politiet,
og da jeg har været meget begejstret for de to forgående var denne ventet med spænding.
Dette er et selvstændigt bind, og kan sagtens læses uafhængigt af de
to forgående, men hvorfor snyde dig selv for to virkelig gode oplevelser?

Krimier har siden min ungdoms møde med svenske Maria Lang, været en stor
og tilbagevendende glæde i mit bog-liv. Krimigenren i Danmark har været udsat
for megen kritik i forhold til kvalitet, noget mere fortjent end andet, men derfor er glæden
endnu større, når der så  lander en velkomponeret og velskrevet krimi i min bogstol.
Når den på det skarpeste skyder kritikken ud, og netop beviser, at det sagtens
kan lade sig gøre, at genre og kvalitet går op i en højere enhed - denne her er en af dem!

Præcis, som med de to første i serien, er også denne velskrevet, levende og virkelig
let at læse, sproget flyder fra først til sidst, læseren skal udelukkende læne sig tilbage
og lade sig føre gennem handlingen - det er en kæmpe gevinst.

Denne gang er handlingen bygget op omkring Carl, den tidligere revisor, der lod sig
hverve til politiet. Sammen med Robert og Asta er de den lille enhed, der indkaldes
til at bistå det "normale" politi. Denne gang bliver de tilkaldt da en fodboldspiller
findes likvideret i en baggård efter en afslutningsfest. Carl har været træner for
offeret, der også har haft et tæt venskab med Carls ene søn. Opklaringen koncentrerer
sig om fodboldmiljøet, men hurtigt viser det sig at der er forgreninger ind i både 
misbrugs og rockermiljøet, og da ingen ønsker at tale med politiet, står Carl og kollegaerne
overfor en meget svær opgave, i forsøget på at finde et motiv og en gerningsmand.

De to forgående i serien har fortalt henholdvis Robert og Astas historie, denne sidste er så 
dedikeret til Carl, og den fortælling evner forfatteren på fornemmeste vis at fortælle.
Hun formår at få tilpasset Carls historie, baggrunden for hans handlinger og hans
tanker, ind i handlingen, så det samlet står knivskarpt. 

Politiets arbejde er atter en gang en sand fryd, der er ingen overspringshandlinger 
eller lette løsninger, det er solidt benarbejde fra bunden af, og på en herlig levende
og meget realistisk måde. Det er ingen hemmelighed, at netop dette er en af mine kæpheste, og der må jeg endnu en gang bøje mig i støvet - det er perfekt.

Spændingen er noget mere afdæmpet end de forgående, og jeg må blankt erkende:
jeg er vild med det. Jeg anfægtede forfatteren i den forgående for at lade Asta
blive for urealistisk, det skal jeg da love for er ændret i denne sidste. Der er nogle
handlinger, der får pulsen op, men de er alle realistiske og fortalt uden at personerne
bliver superhelte - Jamen igen - det er en fryd.

Plottet holder også, jeg gættede naturligvis med undervejs, havde også et par
brikker korrekt, men det store puslespil er først færdiglagt til slut, og så havde mine
rigtige gæt på intet tidspunkt indflydelse på det samlede resultat.

Så er vi nået til paradokset med bøger og ikke mindst trilogier: Det er de facto den sidste, men jeg er slet ikke færdig med figurerne. Jeg er kommet tættere på, er begyndt at holde af dem, og så er det slut. Det er jeg ked af, men på den anden side, må jeg blankt erkende, at
jeg er sikker på, at Eva Maria Fredensborg også fremover skriver sublime bøger,
hun evner som få at formidle en realistisk og levende helhed, så jeg vil udover at
anbefale hende på det varmeste, læne mig tilbage og glæde mig til at se, hvad hun nu finder på, for jeg er faktisk helt sikker på, at det bliver godt.

Tidligere udkommet i serien:

Én gang morder:

Én gang morder er forfatterens debut krimi – efterfølgeren; Min mund er lukket var der jeg startede, idet jeg ikke rigtig havde hørt om denne forfatter, og indrømmet –

jeg er til tider temmelig konservativ omkring nye forfattere.

Jeg var meget begejstret for den svære toer, så denne debut blev rykket opad

på læse-listen, og lad mig bare sige med det samme: Det var afgjort

et godt valg. Bogen er super velskrevet, teksten flyder og læseren er på

lige fra første linje, det gør at siderne nærmest vender sig selv, og

bogen er utrolig svær at lægge fra sig, også i tankerne imellem læsningen.

Persongalleriet er primært den danske profileringsekspert Robert ( ham følger

vi videre op i serien) Han bliver kaldt til Sverige for at bistå det svenske

politi i arbejdet med en copycat. Jeg var helt inde under huden på Robert,

både privatpersonen og den professionelle – Han står fuldkommen realistisk

og levende hele bogen igennem. Det samme gør sig gældende for

samtlige medvirkende personer, og da det jo er en af mine kæpheste er jeg

meget mere end ovenud tilfreds. Samtidig er denne krimi bygget op med en

herlig psykologisk indsigt og handling – det er altså kræs for kendere 

Politidelen er super god, alt er levende og realistisk, ligefra handlinger til dialoger.

Læseren er med hele vejen, det er faktisk ”bare” at læne sig tilbage og nyde turen.

Plottet holder hele vejen, der bygges psykologiske trin på hele vejen, man er simpelthen

NØDT til at forsøge at løse gåden, og alligevel er det først til slut,

sagens rette sammenhæng kommer frit frem – det er godt skruet sammen.

Alt i alt har jeg haft en virkelig god oplevelse, her var fuld valuta på mine krav:

realisme, gedigent politiarbejde, gode solide personer og et plot der holder.

Den skal så afgjort have en meget stor anbefaling, det var super godt –

Mere ønskes, og gerne snarest 

Min mund er lukket:

Jeg har forgængeren liggende, men startede altså med toeren 

Den er virkelig velskrevet, sproget er let og flydende, læseren er fanget fra første færd, så siderne vender i hastigt tempo. Alle medvirkende er yderst realistiske og levende.

Det er jo netop en af mine kæpheste, at personer og handlinger skal være realistiske, og jeg skal da love for, at jeg fik fuld valuta her. 

Politarbejdet er ligeledes fuldkommen realistisk, ingen overspringshandlinger, hovsa løsninger eller personer hvis selvopfattelse ødelægger både opklaringen og læseoplevelsen.

At enheden indenfor politiet er opfundet til lejligheden, at absolut ingen betydning for hverken læseoplevelse eller realismen hos mig. Det eneste minus jeg har, er at Asta har lidt for vidde grænser, og samtidig absolut skal bringes i fare osv. Dén del må meget gerne realiseres i den næste 

Plottet holder hele vejen, det er godt skruet sammen, så læseren gætter med hele vejen, husker måske et par ting, politiet glemmer, men brikkerne samles først til sidst 

Alt i alt en rigtig god krimi, hurtig og let at læse og med underholdningen sat på højt niveau.

Jeg skal så absolut i gang med forgængeren, og holde øje med nye fra denne hånd. 

En rejse gennem bly og græs

AF Bodil Jørgensen & Dorte Kvist

328 sider People´s Press 

Bodil Jørgensen står for mig, som en kvinde med utallige talenter indefor skuespillets

kunst. Sjældent har jeg oplevet et menneske spænde så bredt i rollerne, og specielt

fordi denne lille kvinde, virker som en fin og sart blomst, et menneske fyldt med
empati og varme, var dette en fortælling jeg virkelig så frem til at gå ombord i.

Dette er en anderledes biografi, dette er ikke den dybdegående beretning, det er 

derimod punkt-nedslag i denne herlige kvindes liv. Da biografien allerede var påbegyndt

da ulykken under optagelserne til "Far til fire" filmen skete i sommeren 2014, er dette

naturligvis med, men det er ikke hovekraften i beretningen. Det er derimod Bodils

kærlighed til hendes forældre, gud, hendes familie og mennesker i det hele taget.

Læseren inviteres med indenfor i hele Bodils liv, men som nævnt i punktform, der

fortælles om skolegang, teaterskolen og nogle af de mange facetter, der er i Bodils

professionelle virke. Dertil fortælles om børnene, forholdet til de to ægtemænd og

så beretter Bodil om hendes livslange og meget nære forhold til Gud, kirken og hvordan

troen har betydning for hende i dagligdagen. Det er også beretningen om et menneske, der har mere end svært ved at sige nej, både til børnene, arbejde og fremmede mennesker på gade og vej - og i linje 5. Og endelig er det en skuespiller med helt klare visioner.

Som sagt er det ikke en vanlig biografi, jeg savnede lidt mere Bodil i barne og ungdomsårene, lidt mere omkring hendes drive. Til gengæld fik jeg en rigtig fin fortælling om et meget privat menneske, der gerne vil betale noget tilbage til alle de mennesker hun låner

af til hendes roller - og det gør Bodil, altså betaler tilbage - Men med så meget

privatliv tilbage, at jeg aldrig følte, at jeg snagede eller havde behovet for at komme tættere på, det er med dybeste respekt for netop privatlivet, at jeg synes det var en helt

utrolig fin beretning, oplysende uden at blive anmasende.

Bodil beretter naturligvis om hendes mange år på det Kgl. Teater, det endte med en

opsigelse i protest mod ledelsen, men ikke en smækket dør. Bodil beretter om nogle

af de skuespillere, der har krydset hendes vej, på godt og ondt - men selv om det 

skinner gennem linjerne, at der har været kurrer på tråden, taler hun pænt. Det gør

sig dog ikke gældende i det afsnit, hvor hun beretter om den grimme ulykke Søren Sætter Lassen var ude for, da en 500 kg. væg vælter ned over ham, og teatret efterfølgende

kaster skylden på Søren og ydermere svigter ham groft - Der træder Bodils vrede

tydeligt igennem. Og da Bodil sidste år var tæt på at miste livet, er det hende mand,

der kaster sin vrede på den manglende sikkerhed for skuespillerne - ringen er på en meget trist måde sluttet.

Bodil Jørgen er et meget troende menneske og denne beretning er en meget

lang og klar kærlighedserklæring til Gud. Nogle læsere vil muligvis også synes, at der

er for meget om tro. Ligesom Bodil ytrer meninger om sit fag, går hun i denne bog

også i clinch med folkekirken og os mennesker. Uden at løfte for meget af sløret, vil jeg da gerne sige, at Bodil er en traditionernes kvinde.

Alt i alt, en fin fortælling om og af en af tidens meget store skuespillere, den er læsværdig,

og giver et fint billede af et meget specielt menneske.

To Brødre

AF Ben Elton

611 sider Forlaget Turbulenz

Dette er mit første litterære møde med forfatteren, der udover at have skrevet en del bøger, også står bag f.eks. Blackadder og Mr. Bean, sidstnævnte har jeg med stor glæde

set en del af. Denne roman er fiktion, men er bygget over en del af forfatterens egen

familiehistorie, hvorfor en del af bogen sagtens kunne være forekommet.

Bogen er bygget op i tre bestanddele: Brødrene Otto og Paulus, deres forældres historier,

begge dele foregår i Tyskland fra 1920-1945 og endelig en del omkring Stone (den ene bror) i England og Berlin 1956. Afsnittene er klart markerede, så det er nemt at

holde styr på den del. 

Handlingen udspiller sig omkring den jødiske familie Stenger. i 1920 føder Frieda tvillingedrenge, men den ene dør under fødslen. Under en time efter adopterer hun en død

kvindes dreng, en arisk dreng med en afdød kommunistisk far. Faderen Wolfgang er 

jazz musiker, og moderen er en af de første kvindelige læger i mellemkrigstiden. De to brødre Otto og Paulus vokser op i Berlin mens Hitler får mere og mere magt, og jødehadet udvikler sig. Faderen tager en musikelev, en jødisk millionærdatter Dagmar. Drengene kæmper livet igennem om hendes gunst, men Dagmar iskoldt og beregnende skaber uro

og splid. Da børnene bliver teenagere starter raceadskillelsen for alvor og den ene bror,

der jo ikke er jøde, kan risikere at blive fjernet fra hans familie og pigen han elsker.

Herefter kæmper alle i familien og omgangskredsen for at overleve!

Fortællingen i sig selv er jo endnu en grusom beretning fra starten af 1900 tallet, desværre fandt jeg mig selv i beskuerens rolle hele vejen igennem, jeg kom aldrig helt tæt på, og

det er synd, for det ville have gavnet min historieopfattelse en hel del.

Jeg kæmpede gennem hele romanen med sproget, på den ene side var det friskt,

jeg kunne tydeligt mærke forfatterens lune, og er en stor tilhænger af humor, men det blev for stor en irritation for mig. F.eks. betvivler jeg kraftig, at Tyskerne i for snart hundrede år siden sagde: "Luk røven" sådan er der utallige sproglige misforhold, og det ødelagde en stor del af min oplevelse. Jeg ville have elsket det gamle sprog og dets talemåder.

Derudover er hele historien bygget op omkring de to brødres kærlighedshunger efter

Dagmar, hvordan de konstant kæmper om hendes gunst, og hvordan hun behandler dem.

Og her gik det for alvor galt for mig, det bliver alt for banalt i både dialoger og handlinger,

de ufattelig mange episoder med Dagmar bliver gentagelse på gentagelse. Det er en meget stor skam, for med en gedigen redigering, kunne dette have været en fantastisk fortælling i stil med "Pigen i den røde frakke" der kom helt ind under huden på læseren. Denne blev

i stedet en skuffelse for mig, netop fordi jeg var beskuer og det sproglige var en konstant forstyrrende faktor. Men er man til temaet 2. verdenskrig, og kan man se bort fra de sproglige og redigeringsmæssige mangler, er her en rigtig fin fortælling.

Appelsinæblet

AF Lars Olsen Aasen

385 sider Aasen Forlag Læs mere om forlaget her

Dette er Lars Olsen Aasens debut som romanforfatter, han har tidligere skrevet

flere teaterstykker og har b.l.a. grundlagt Aasen teater.

Handlingen udspiller sig dels i København og dels i en lille landsby i udkantsdanmark:

Bjørnstrup. Hovedpersonen Viggo har aner helt tilbage fra landsbyens grundlæggelse,

men han lever ensom i København, da han er eneste tilbagelevende i familien.

En dag ringer hans telefon, det er en lille pige, der beder ham komme til kirkegården! 

Viggo ved straks at hun mener kirkegården i Bjørnstrup, og tager af sted. Her møder

han pigen Ina, præsten Clara og svineavleren Ewald. Ina viser sig at være et

spøgelse, der døde for over 100 år siden, hun dukker op alle steder: i telefonen, i Viggos

bil, i hans computer og på hans arbejde. Med hendes opdukken, får han pludselig hele

slægtens historie i indblik. Han oplever således okkulte handlinger i kirkens kælder (som

ikke findes) gamle krige og ikke mindst møder han sine forfædre en efter en. Inas opdukken

viser sig at omhandle slægtens krav på mosen i Bjørnstrup, og det bliver nu op til Viggo

at kortlægge slægten og redde moden fra Ewald.

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg har det stramt med fantasy genren, men da

bogen lovede en solid slægtshistorie, sprang jeg til med det samme. Desværre viste det

sig meget hurtigt, at hovedvægten er på netop fantasy delen. Handlingen er opbygget

sådan at nutid og fortid konstant glider ind i hinanden, der er ingen klare opdelinger

undervejs, hvilket gjorde, at jeg rigtig mange gange måtte læse nogle linjer ned, for at finde ud af, hvor jeg nu var i handlingen. 

Persongalleriet er mangfoldigt, men jeg kom ikke ind under huden på en eneste af dem,

det gjorde at jeg var tilskuer, ikke medvirkende i universet, og det ødelagde en stor

del af oplevelsen for mig. Dertil kommer at interaktionerne og dialogerne ikke fangede

mig, specielt Ina, der jo er en lille 7 årig pige, har udtalelser der, i min optik, er

for moderne til et lille barn, der døde i 1900. Genrens præmis er jo fraværet af

realisme, den er jeg helt med på, men trods det, synes jeg det bliver for banalt.

 Som sagt synes jeg, at selve historien drukner i de absurde indslag, f.eks. at dyrene i Zoo taler og går med Viggo og Ina hjem til lejligheden i København, at Ewald rydder en

stadig brændende bygning, og at præsten og Viggos interaktion er yderst kunstig

og meget mærkværdig. Det er virkelig synd, for de steder historien får lov at udfolde sig,

fanger den mig faktisk rigtig fint. Jeg ville meget gerne have læst slægthistorien, uden alt

"fyldet" og så er jeg sikker på, at personerne ville fremstå lige så stærke som fortælingen.

Som sagt, evnede jeg ikke at se bort fra, de for mig, helt absurde fantasy dele, derfor

blev helheden desværre også en stor skuffelse for mig. 

Den tavse kvinde

AF A.S.A. Harrison

269 sider Politikens Forlag 

Denne psykologiske roman er skrevet under pseudonym, forfatteren er Susan Harrison

hun var psykoterapeut og udgav flere fagbøger, inden denne debut som romanforfatter,

desværre døde hun under færdiggørelsen af den næste roman. Derfor bliver

dette er kort, men ikke desto mindre, rigtig godt bekendtskab.

Dette er en virkelig velskrevet psykologisk roman, personerne er levende og yderst

godt beskrevet, jeg var helt inde under huden på dem begge, havde virkelig svært

ved at lægge bogen fra mig, og sammenholdt med den letlæselige og fængende

handling, vendte siderne nærmest sig selv indtil sidste linje. Da jeg holder meget

af de psykologiske handlinger og dybe personskildringer, var dette en ren nydelse.

Handlingen omfatter parret Todd og Jodi, de har boet sammen i 20 år, men lever ikke

sammen. Todd er autodidakt byggemester, han elsker Jodi og rigtig mange andre

kvinder. Han er notorisk utro, har ikke andre problemer end dem andre mennesker skaber for ham, og er i det hele taget godt tilfreds med livet. Jodi er psykoterapeut, hun har klienterne i hendes smukke hjem, vel at mærke de klienter hun møjsommeligt har

udvalgt, det vil sige de, der ikke skaber for store udfordringer for hende. Hun er kontrolfreak,

og som hendes mor fandt sig i faderens åbenlyse utroskab, finder også Jodi sig i Todds

skiftende affære udenfor hjemmet. Alt går som det plejer, begge er ramt af konflikskyhed, ansvarsfralæggelse og spiller det perfekte skuespil hver aften - lige indtil den dag den

nyeste af Todds affærer stiller krav til ham og springer en bombe i hans liv.

Spørgsmålet er så, hvordan de hver især skal klare denne krise, hvordan påvirker det

interaktionen, når den livet igennem er præget af fornægtelse?

Forfatterens store faglige kendskab til menneskets psyke kommer til sin fulde ret

i denne fantastiske roman, dels vil mange læsere genkende deres handlinger,

sig selv eller andre i figurerne, og dels er det en sand fryd at blive taget ved

hånden og ført sikkert gennem det menneskelige sinds mørke afkroge. Samtidig

evner forfatteren at få budskabet ud, så alle læsere er med, med eller 

uden psykologisk viden - det er et stort plus.

Dette er både en fortælling om den sociale arv, den lærdom børn opfanger/lærer

fra forældrene og så sandelig en fortælling om, hvordan nogle mennesker forvandler

denne arv. Jeg blev både frustreret over handlemåderne, nikkede genkendende til

flere af handlingerne og var samtidig nødt til at finde ud af, hvordan de takler situationen. .

Romanen er stilsikker, udover de store dilemmaer krydres handlingen med et

tvist af drama, der så afgjort virker godt på helheden. Den giver stof til eftertanke, både

under og efter læsning, om du er til ren underholdning eller en roman, der 

sætter tankerne på arbejde,er dette så absolut et must read.

LLR

AF Andreas Karker & Thomas Nørmark Krog

286 sider Media Forlag & People´s Press

Jeg vil starte der, hvor det opdaterede portræt slutter: " Der er et magtdyr og en 
manipulator bag manden, men der er også et menneske" Se det er en af grundene
til at jeg ønskede at læse denne bog. Som meget interesseret politisk tilskuer gennem mange år, har jeg meget ofte stillet mig selv spørgsmålet: Har den mand da ikke selvindsigt, er der mere i han end hans voldsomme magtarrogance og ifald hvad?

Bogen starter omkring mødet i Venstre, i juni 2014 - det møde, hvor Løkke selv
lækker til pressen, at han vil gå af. Ved at lække oplysningen tager han den mest
aggressive modstand ud af spillet, og benytter så sin manipulation og politiske
teknik til, et minut i lukketid, at skaffe sig mere tid i spidsen af Venstre. Ved siden
af dagene op til dette møde, mødet og tiden efter, er der tilbageblik i en mængde nedslag i
Løkkes vej op gennem politik, hans metoder til at nå magten, beskrivelser af hans
politiske sejre og frem for alt, nogle af hans utallige misbrug af penge. 

Bogen er velskrevet og yderst levende, det var ovenud let at læse den, og den var
virkelig svær at lægge fra, dog er jeg lidt skuffet over manglerne af nogle af de
meget store sager, når nu forfatterne går helt tilbage til starten i VU. Dernæst synes jeg
der mangler en dybere forklaring på flere af sagerne, da jeg jo er meget politisk interesseret og følger med i dagligdagen, kender jeg sagerne, men de læsere, der ikke har den
forgående indsigt på samme niveau bliver en smule overset her. Men jeg læste så
til gengæld teserne om Løkkes plan B, med at lade SRSF vinde valget og lade dem
drukne i løftebrud, for derefter at overtage magten igen! Og ligeledes nogle af de
mange magtkampe, der er i venstre, det venstre, som altid har ment sig bedre end
de andre partier, men som vel, mildt sagt, er lige så indfedtet i fløjkrige, klubber
og hadefuld behandling af gruppemedlemmerne, som alle andre partier.

Manden der overtog statsministeriet fra Anders Fogh og som noget af det første gik
ud i offentligheden og kritiserede sin afgåede formand. Manden der af omverdendens 
politikere bliver betegnet som "klovnen fra København" efter hans skandaløse optræden
ved COP 15 mødet i Bella Center, hvordan overlever han gang på gang i det politiske
spil og hvem hjælper ham? Det er nogle af de svar denne bog giver, den beretter
også om en episode, hvor jeg faktisk husker og stadig føler stor sympati for handlingen:
Da hans datter kommer til skade, vælger han at køre hjem til hende frem for at
afholde møde med en del af verdens diplomater - her var mennesket jeg ledte efter.

Samtidig er dette også en nødvendig gennemgang af nogle af de mange billagssager,
Løkke hele vejen gennem livet har omgivet sig med. Løkke har så afgjort ingen skrupler
over at bruge løs af penge, det være sig hans egne, som andres. Han lever et liv i 
stor luksus med alt for mange feste, et alt for stort alkoholforbrug, og hver eneste gang
han bliver taget i at have rod i økonomien, er det eneste han fremkommer med:
nedladenhed, magtarrogance og et temperament, der tydeligvis er et stort problem
for både ansatte og kollegaer. Bogen skildrer ligeledes hans iskolde udnyttelse af
de samme, og hans måde at håndtere problemerne på. En af hans udtalelser, står i skærende kontrast til hans eget forbrug: " Min kontrakt med danskerne hviler ikke på dækningsløse checks og ubetalte rudekuverter" 

Der er mængder af solide indblik i de sidste 5 år af Lars Løkkes liv, det gøres på en virkelig sober og grundig måde, forfatternes store indsigt, de mange interviews og frem
for alt deres måde at formidle, gjorde denne rejse til en oplysende, aktuel og meget
tankevækkende omgang. Specielt med tanke på, at denne mand står med
muligheden for at skulle varetage danmark og danskernes interesser og ikke mindst økonomi, trods det faktum at dele af baglandet siger; " Er det ikke sådan vi har lært den lille Lars fra Græsted at kende? Et sølle principløst magtmenneske, der mangler vitale komponenter i sit moralske kompas, hvorfor han gang på gang plasker rundt i et bilags-søle" Den skal have de varmeste anbefalinger.